EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 20.7.2021
SWD(2021) 727 final
ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE
Rapport om retsstatssituationen 2021
Landekapitel om Slovakiet
Ledsagedokument til
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
Retsstatssituationen i Den Europæiske Union
{COM(2021) 700 final} - {SWD(2021) 701 final} - {SWD(2021) 702 final} - {SWD(2021) 703 final} - {SWD(2021) 704 final} - {SWD(2021) 705 final} - {SWD(2021) 706 final} - {SWD(2021) 707 final} - {SWD(2021) 708 final} - {SWD(2021) 709 final} - {SWD(2021) 710 final} - {SWD(2021) 711 final} - {SWD(2021) 712 final} - {SWD(2021) 713 final} - {SWD(2021) 714 final} - {SWD(2021) 715 final} - {SWD(2021) 716 final} - {SWD(2021) 717 final} - {SWD(2021) 718 final} - {SWD(2021) 719 final} - {SWD(2021) 720 final} - {SWD(2021) 721 final} - {SWD(2021) 722 final} - {SWD(2021) 723 final} - {SWD(2021) 724 final} - {SWD(2021) 725 final} - {SWD(2021) 726 final}
Sammendrag
Den vigtige indsats for at forbedre det slovakiske retssystems uafhængighed, integritet, kvalitet og effektivitet, der allerede blev bemærket i rapporten om retsstatssituationen 2020, er fortsat. I december 2020 vedtog parlamentet en omfattende reform af forfatningen og gennemførelseslovgivning vedrørende retssystemet, navnlig forfatningsdomstolen og domstolsrådet. Myndighederne har også øget indsatsen for at bekæmpe korruption i retsvæsenet. En reform af retsvæsenet, der involverer Europarådet, er under udarbejdelse, hvilket har givet anledning til en række bemærkninger fra interessenter. Der er oprettet en øverste forvaltningsdomstol. En ny rigsadvokat og en særlig anklager blev valgt ved hjælp af en ny gennemsigtig procedure. Disse reformer afspejler bestræbelserne på at forbedre retssystemet, og det er vigtigt, at gennemførelsen af dem tager hensyn til de relevante europæiske standarder for at sikre retsvæsenets uafhængighed. Dette er også vigtigt i betragtning af, at opfattelsen af retsvæsenets uafhængighed fortsat er meget lav i den brede offentlighed, selv om den dog er blevet bedre blandt virksomhederne.
Slovakiets bestræbelser på at bekæmpe korruption er blevet øget markant og har vist sig at virke, idet en række korruptionssager på højt plan efterforskes og retsforfølges. Ledende tjenestemænd er også blevet udvalgt og udnævnt, herunder lederen af det nye kontor for beskyttelse af whistleblowere, der indleder sit arbejde pr. 1. september 2021. Kapaciteten til at afsløre og efterforske korruption kan stadig styrkes gennem investeringer i specialisering, særlig analytisk ekspertise og integritetskurser for det nationale kriminalitetsagentur. Der sker langsomme fremskridt i forebyggelsen af korruption. Flere forsøg på at regulere lobbyvirksomhed har hidtil slået fejl. Udkast til lovgivning om lobbyvirksomhed, "svingdørssituationer", indberetninger af aktiver, interessekonflikter blandt medlemmer af parlamentet og offentlige indkøb er imidlertid enten planlagt eller i den indledende fase.
Slovakiets forfatning og sekundære lovgivning udgør den retlige ramme for beskyttelse af ytringsfriheden, retten til aktindsigt i offentlige oplysninger, mediepluralisme og pressefrihed. Et lovforslag, der er under drøftelse, og som efter planen skal vedtages i september 2021, forventes at indføre en ramme, der skal sikre gennemsigtighed i medieejerskab. Regeringens planer om at foreslå lovgivning, der skal sikre et gunstigere klima for journalister, er blevet udsat. Distributionen af statslig annoncering er fortsat ureguleret. Der er blevet afsagt en række domme over personer, der var involveret i mordet på den undersøgende journalist Ján Kuciak og hans forlovede i 2018. Frifindelsen af de påståede hovedmænd bag mordet blev omstødt af den øverste domstol, som sendte sagen tilbage til den særlige domstol i straffesager. En dom blev bekræftet. Der blev ikke indført nogen støtteordning for nyhedsmedier for at modvirke virkningerne af covid-19-pandemien.
Hvad angår demokratisk kontrol og balance er der stadig behov for at forbedre lovgivningsprocessen ved at styrke inddragelsen af interessenter og civilsamfundet, som allerede bemærket i rapporten om retsstatssituationen 2020. Forfatningsreformen fra december 2020 udelukker udtrykkeligt forfatningsdomstolens kompetence til at prøve forfatningslove, hvilket udløste forfatningsdomstolens prøvelse af denne bestemmelse. Undtagelsestilstanden i forbindelse med covid-19-pandemien varede i det meste af 2020 og sluttede i maj 2021 efter en ændring af lovgivningen i december 2020, der gav mulighed for at forlænge den. Ombudsmanden og det nationale center for menneskerettigheder spillede en aktiv rolle med hensyn til at forsvare de grundlæggende rettigheder under pandemien. Der er stigende bekymring over finansieringen af visse NGO'er, navnlig begrænsninger for NGO'er, der arbejder med ligestilling mellem kønnene.
I.Retssystemet
Slovakiets domstolssystem består af 54 kredsdomstole, otte regionale retter, den særlige domstol i straffesager, den øverste domstol, den øverste forvaltningsdomstol og forfatningsdomstolen
. De regionale retter fungerer som appeldomstole i civil-, handels- og strafferetlige sager og samtidig som første instans på det forvaltningsretlige område. Den særlige domstol i straffesager er kompetent til at behandle alvorlige straffesager som anført i den relevante bestemmelse i strafferetsplejeloven
. Domstolsrådet spiller en central rolle i retsvæsenets selvforvaltning samt ved udnævnelse, suspension og afsættelse af dommere og opretholdelsen af de retlige etiske regler. Halvdelen af dets medlemmer (ni ud af 18) er dommere, som er valgt af deres kolleger. Andre medlemmer af domstolsrådet udnævnes af den slovakiske præsident, parlamentet og regeringen
. Den offentlige anklagemyndighed i Slovakiet er en uafhængig statslig myndighed, som ledes af rigsadvokaten
. Slovakiet deltager i Den Europæiske Anklagemyndighed. Det slovakiske advokatsamfund er en uafhængig, selvstyrende faglig organisation
.
Uafhængighed
Opfattelsen af retsvæsenets uafhængighed er blevet bedre blandt virksomhederne, men er fortsat lav, og den er meget lav blandt den brede offentlighed. 30 % af virksomhederne opfatter retsvæsenets uafhængighed som "rimelig god" eller "meget god", hvilket er en betydelig forbedring i forhold til 2020 (15 %). Omvendt er der blandt offentligheden ikke sket den samme forbedring i opfattelsen af domstolenes og dommernes uafhængighed, idet 28 % opfatter retsvæsenets uafhængighed som "rimelig god" eller "meget god" og 65 % som "rimelig dårlig" eller meget dårlig" i overensstemmelse med den langsigtede tendens, der allerede blev bemærket i rapporten om retsstatssituationen 2020. De grunde til den opfattede mangel på uafhængighed, der hyppigst fremføres, er næsten ligeligt forbundet med indblanding eller pres fra regeringen og politikerne og indblanding eller pres fra økonomiske eller andre specifikke interesser.
Myndighederne har taget skridt til at imødegå beskyldninger om korruption og embedsmisbrug i retsvæsenet. Efter højt profilerede politioperationer, som der henvises til i rapporten om retsstatssituationen 2020, blev der iværksat yderligere tiltag. I øjeblikket er 20 dommere og andre repræsentanter for retsvæsenet og de retshåndhævende myndigheder genstand for straffesager i forbindelse med alvorlige beskyldninger om korruption og embedsmisbrug i en øget indsats fra de offentlige myndigheders side for at mindske korruptionen i retssystemet. En dommer er blevet dømt. Som følge af retsforfølgelsen fratrådte flere dommere deres embede eller blev midlertidigt suspenderet. Behovet for fortsat at tackle specifikke bekymringer vedrørende retssystemets overordnede integritet er også blevet nævnt i forbindelse med det europæiske semester, og Slovakiet har modtaget en landespecifik anbefaling herom.
Der er vedtaget en omfattende reform af retsvæsenet bestående af ændringer af forfatningen og gennemførelseslovgivningen. Dette følger regeringens meddelelse om at gå videre med en reform med det formål at øge offentlighedens tillid til retsstatsprincippet som forklaret i rapporten om retsstatssituationen 2020. I december 2020 blev ændringen af forfatningen og gennemførelseslovgivningen vedtaget, hvorved der navnlig blev oprettet en øverste forvaltningsdomstol, indført ændringer i udvælgelsen og udnævnelsen af dommere ved forfatningsdomstolen og ændret flere bestemmelser om domstolsrådet. Interessenterne bemærkede, at reformen afspejler bestræbelserne på at forbedre retssystemet og styrke dets uafhængighed, selv om nogle dele af reformen mødte modstand (se nedenfor).
Selv om nogle af elementerne i reformen vedrørende domstolsrådet blev hilst velkommen, er der blevet givet udtryk for betænkeligheder med hensyn til ordningen for afskedigelse af dets medlemmer. Med forfatningsreformen blev der indført ændringer i måden, hvorpå medlemmerne af domstolsrådet udnævnes, rådets beføjelser blev udvidet, og bestemmelsen om afskedigelse af dets medlemmer blev ændret. Reformen har indført en regel om, at dommermedlemmer af rådet skal vælges i flere valgkredse. Ifølge regeringen er formålet med ændringen at øge rådets legitimitet ved at sikre en mere mangfoldig repræsentation af dommere. Dette mål er i overensstemmelse med Europarådets anbefalinger. Reformen udvider også domstolsrådets beføjelser. Desuden fastsættes det udtrykkeligt i reformen, at medlemmerne af domstolsrådet, herunder dets formand og næstformand, til enhver tid kan afskediges af den myndighed, der har udnævnt dem. Ifølge begrundelsen indebærer dette, at et sådant forslag om afskedigelse ikke skal være baseret på lovbestemte kriterier og i stedet kan være begrundet i manglende tillid. Interessenterne har udtrykt bekymring for, at dette aspekt af reformen kan have en negativ indvirkning på domstolsrådets uafhængighed. Disse betænkeligheder er også afspejlet i en udtalelse fra Europarådets rådgivende dommerkomité (CCJE) af 9. december 2020.Et afskediget medlem kan anfægte afgørelsen om afskedigelse ved forfatningsdomstolen og indgive en forfatningsmæssig klage. Det er vigtigt, at domstolsrådet er underlagt tilstrækkelige garantier med hensyn til dets uafhængighed i forhold til den lovgivende og den udøvende magt, herunder med hensyn til måden, hvorpå dets medlemmer kan afskediges.
Der er indført en pensionsalder for dommere for at skabe sikkerhed. Efter ændringer af forfatningen går dommere på pension, når de fylder 67 år. Da reformen fjernede domstolsrådets skønsbeføjelse til at foreslå pensionering af en dommer på over 65 år, øger ændringen retssikkerheden og stabiliteten for dommere.
Reglerne om dommeres strafferetlige ansvar er blevet ændret. I oktober 2020 blev der vedtaget en ændring af straffeloven efterfulgt af en ændring af forfatningsbestemmelsen om dommeres immunitet. Ifølge reformerne kan dommere ikke drages til ansvar for en meningstilkendegivelse under deres beslutningstagning, medmindre en dommers beslutningstagning kan betegnes som en forbrydelse. I denne henseende blev der i straffeloven indført en ny lovovertrædelse i form af "retsmisbrug". I overensstemmelse med denne bestemmelse kan dommere retsforfølges for enhver vilkårlig afgørelse, der forårsager skade på eller begunstiger en anden person. Bestemmelsen skal kun anvendes i tilfælde af åbenlyst vilkårlige og forkerte afgørelser. Straffesagen ledes af den særlige anklager og en særlig domstol i straffesager. En dommer, der er tiltalt for denne forbrydelse, har ret til at anmode domstolsrådet om at give udtryk for sin uenighed med hensyn til fortsættelsen af strafforfølgelsen, hvilket i givet fald svarer til, at sagen afsluttes. Den anklagede dommer kan kun suspenderes midlertidigt ved en afgørelse truffet af en disciplinær domstol . Mens europæiske standarder fastsætter, at dommere kan drages til ansvar for deres beslutningstagning i særlige tilfælde af forbryderisk hensigt og grov uagtsomhed, skal enhver ordning for dommeres ansvar klart og præcist give de nødvendige garantier for at undgå enhver risiko for, at den anvendes som et pressionsmiddel i forbindelse med domstolenes aktiviteter eller som et system til politisk kontrol over retsafgørelsers indhold. Det er vigtigt, at disse beskyttelsesforanstaltninger overholdes i overensstemmelse med europæiske standarder, når disse nye bestemmelser anvendes i praksis. Visse interessenter har udtrykt bekymring over forfatningsændringen vedrørende dommeres immunitet og bemærket, at den brede og vage formulering kan indebære en potentiel risiko for misbrug.
Den nylige forfatningsreform ændrede ordningen for overførsel af dommere uden deres samtykke. Den nylige forfatningsreform fastsatte, at dommere kan overføres uden deres samtykke i tilfælde af en ændring af retsvæsenet, hvis en sådan overførsel er nødvendig for at sikre et velfungerende retsvæsen. Ifølge europæiske standarder er det i undtagelsestilfælde muligt at overføre dommere uden deres samtykke, forudsat at der er indført tilstrækkelige garantier. Disse garantier omfatter et krav om, at dommeren ikke kan overføres til en domstol i en lavere instans, og at han eller hun har adgang til domstolsprøvelse. Det er vigtigt, at gennemførelsesloven giver tilstrækkelige garantier under hensyntagen til europæiske standarder.
Et udkast til reform af retsvæsenet er under udarbejdelse. Efter anbefalinger i en rapport fra CEPEJ om bl.a. at overveje en styrkelse af dommernes specialisering og en ændring af retsvæsenet, navnlig om at nedbringe antallet af kredsdomstole, har justitsministeriet nedsat arbejdsgrupper, der bl.a. består af dommere, med henblik på at udarbejde et udkast til reform af retsvæsenet. Formålet med reformen er at øge offentlighedens tillid til retsvæsenet og forbedre dets effektivitet og kvalitet. Udkastet til reform er baseret på behovet for en tilstrækkelig størrelse af domstolene for at give mulighed for større specialisering af dommere ved hver domstol med respekt for kulturelle og regionale identiteter og adgang til domstolene. På grundlag af data om de nuværende domstoles arbejdsbyrde samt infrastruktur og domstolenes tilgængelighed foreslås det i reformudkastet at reducere antallet af kredsdomstole og regionale domstole fra henholdsvis 54 til 30 og fra 8 til 3. Dommere, andet personale i retsvæsenet og sager fra de opløste domstole vil blive flyttet til de resterende efterfølgerdomstole. Fra september til december 2020 blev reformforslaget forelagt for dommere og andre interessenter. Drøftelserne fortsatte i januar og februar 2021. Justitsministeriet er nu i færd med at evaluere bemærkningerne fra den offentlige høring, der fandt sted fra midten af december 2020 til begyndelsen af marts 2021. Reformudkastet blev mødt med kritik fra flere interessenter, som bl.a. berettede om manglende inddragelse i udarbejdelsesprocessen og udtrykte bekymring over domstolenes tilgængelighed. Efter kritikken besluttede justitsministeriet at fortsætte konsultationerne med dommere indtil september 2021, hvorefter et omformuleret forslag til reform af retsvæsenet igen vil blive genstand for en offentlig høringsprocedure. Da reformen vil indebære overførsel af dommere, bør det bemærkes, at dommere, der uden deres samtykke overføres i forbindelse med reformen, ifølge europæiske standarder bør nyde godt af proceduremæssige garantier for at sikre, at deres uafhængighed ikke bringes i fare (se ovenfor). En CEPEJ-gennemgang af reformudkastet konkluderede, at den anvendte metode er i overensstemmelse med dens retningslinjer og vurderingsrapport og fremhævede den evidensbaserede tilgang, som de slovakiske myndigheder har valgt. Det fremsatte også yderligere anbefalinger, f.eks. overvejelser om udsættelse af dens gennemførelse.
Der er oprettet en øverste forvaltningsdomstol, og der er planlagt forvaltningsdomstole. Det nye system med forvaltningsdomstole forventes at bestå af tre forvaltningsdomstole, hvis oprettelse foreslås i udkastet til reform af retsvæsenet, og en øverste forvaltningsdomstol, der er oprettet ved den nylige forfatningsreform, og som forventes at blive operationel i august 2021. Præsidenten for den øverste forvaltningsdomstol blev udnævnt i maj 2020, og processen med udvælgelse af dommerne er i gang. Dommere ved domstolen udvælges af domstolsrådet. Ifølge udkastet til reform af retsvæsenet (se ovenfor) skal der oprettes tre separate forvaltningsdomstole. Det er planen, at præsidenterne for disse nye forvaltningsdomstole skal vælges af et udvalg bestående af fem medlemmer, som bør vælges af justitsministeren, hvoraf to vælges blandt de kandidater, der er indstillet af domstolsrådet. Med hensyn til udvælgelsen af dommere til forvaltningsdomstolene foreslås det, at justitsministeren afgør, hvilke stillinger der skal besættes ved en overførsel af dommere, og hvilke stillinger der skal besættes ved en udvælgelsesprocedure. Det er vigtigt, at oprettelsen af disse domstole og den ordning, der gælder for dem, tager hensyn til europæiske standarder.
En rigsadvokat og en særlig anklager blev valgt ved hjælp af en ny procedure. I september 2020 vedtog parlamentet en lov, der indførte flere ændringer i valgprocessen for rigsadvokaten og den særlige anklager. Loven udvidede listen over personer med ret til at foreslå en kandidat til statsadvokaturen, åbnede også kandidaturet til dette kontor for ikke-anklagere og indførte et krav om, at kandidater til både rigsadvokaten og den særlige anklager skulle underkastes en offentlig høring i parlamentet. De nye regler blev anvendt i december 2020 og februar 2021 under valget af kandidater til rigsadvokaten og den særlige anklager. Begge valg blev fulgt nøje af medierne, og interessenterne noterede sig den øgede gennemsigtighed i processen.
Kvalitet
Indsatsen for at fremme digitaliseringen giver resultater, men der forekommer svagheder i praksis. De seneste års aktive engagement for at fremme digitaliseringen af retssystemet er begyndt at give resultater. Slovakiet er godt udstyret med procedureregler, der tillader digital teknologi ved domstolene, samt en række værktøjer og infrastrukturer, der muliggør fjernkommunikation og sikker fjernadgang til arbejdspladsen, sikker elektronisk kommunikation mellem domstolstjenester og retsvæsenets aktører og institutioner eller muligheder for brugerne for at indlede og følge sager i civil-, handels- og forvaltningsretlige sager. Der er navnlig huller med hensyn til anklagemyndigheden og digitale løsninger i forbindelse med retssager i straffesager. Der er dog tegn på, at selv om der er indført værktøjer og infrastrukturer, kan deres anvendelse i praksis blive hindret, bl.a. på grund af hindringer såsom lav brugervenlighed, uforenelighed mellem de forskellige informationssystemer, der anvendes, eller manglende færdigheder hos brugerne. Selv om covid-19-pandemien generelt har bidraget til at sætte skub i digitaliseringsprocessen, har den også afsløret nogle af disse praktiske mangler. Flere projekter med henblik på at imødekomme retssystemets behov er i gang under ledelse af en ny IT-afdeling i justitsministeriet, herunder udvikling af et nyt sagsforvaltningssystem og et nyt handelsregister, som også indgik i den slovakiske genopretnings- og resiliensplan.
Selv om pandemien havde en betydelig indvirkning på retssystemet, var domstolene og advokaterne generelt i stand til at fortsætte deres arbejde. Antallet af retsmøder, der blev gennemført af kredsdomstole og regionale domstole, faldt. Høringer blev afholdt via videokonference eller om nødvendigt fysisk med overholdelse af sikkerhedsforanstaltninger. Den øverste domstol er blevet berørt i mindre grad, bl.a. fordi de fleste af dens procedurer er skriftlige. Advokater blev også berørt af pandemien, men rapporterede ingen større hindringer for udøvelsen af deres arbejde. Domstolsrådet har nøje fulgt situationen ved domstolene. Justitsministeriet har offentliggjort retningslinjer og oplysninger om begrænsningerne, hvilket domstolene har sat pris på.
Effektivitet
Effektiviteten af procedurerne i forvaltningssager er blevet yderligere forringet. Den i et EU-perspektiv forholdsvis langvarige tendens med stigende sagsbehandlingstid i forvaltningssager fortsatte i 2019 og nåede op på 518 dage sammenlignet med 157 dage i 2018. Samtidig har gennemførelsesprocenten også fortsat sit fald til 81,4 % i 2019 (sammenlignet med 96,1 % i 2018). Dette tyder på, at systemet ikke er i stand til effektivt at håndtere arbejdsbyrden i forvaltningssager. Hvad angår civil- og handelsretlige sager, steg den anslåede varighed af civil- og handelsretlige sager i 2019 sammenlignet med 2018 og nåede op på 170 dage (sammenlignet med 157 i 2018). Flere grupper af sager vedrørende en uforholdsmæssig lang række civile retssager er blevet behandlet af Europarådet.
II.Ramme for bekæmpelse af korruption
I Slovakiet deles kompetencerne til at forebygge, afsløre og retsforfølge korruption mellem flere myndigheder. Det statslige kontor for korruptionsbekæmpelse er det centrale organ for koordinering af korruptionsforebyggelsen, som rapporterer direkte til premierministeriet. Det nationale kriminalitetsagentur under rigspolitiets præsidium har ansvaret for afsløring og efterforskning af korruptionsforbrydelser med undtagelse af korruptionsforbrydelser begået af medlemmer af politiet selv og visse retshåndhævende agenturer, der hører under politianklagemyndighedens ansvarsområde. Den særlige anklagemyndighed har enekompetence med hensyn til efterforskning af strafbare handlinger under den særlige domstol i straffesagers materielle kompetence, herunder korruptionsforbrydelser.
Opfattelsen af korruptionsniveauet i den offentlige sektor blandt eksperter og virksomhedsledere er stadig høj. I Transparency Internationals korruptionsindeks for 2020 scorer Slovakiet 49/100, og landet er nr. 17 i Den Europæiske Union og nr. 60 globalt
. Denne opfattelse har ligget relativt stabilt
i de seneste fem år
.
Den strategiske ramme for bekæmpelse af korruption er fastlagt i antikorruptionspolitikken for 2019-2023. Politikken
fokuserer hovedsagelig på forebyggelse gennem bløde foranstaltninger og ledsages af en handlingsplan, det nationale korruptionsbekæmpelsesprogram
og en række sektorprogrammer
. Da den nuværende handlingsplan i det væsentlige er identisk med politikdokumentet, indeholder den ikke konkrete operationelle skridt til at lette gennemførelsen af de politiske prioriteter. Det nationale korruptionsbekæmpelsesprogram er i øjeblikket i færd med at blive ajourført
. Afdelingen for forebyggelse af korruption under regeringskontoret fører tilsyn med gennemførelsen af politikken og handlingsplanen. De relevante centrale statslige forvaltningsorganer har kompetence til at føre tilsyn med gennemførelsen af sektorprogrammerne
.
De strafferetlige rammer er blevet suppleret med ikrafttrædelsen af en ny lov om beslaglæggelse af aktiver. Loven om beslaglæggelse af aktiver
, som trådte i kraft i januar 2021, forhindrer bl.a. legalisering af kriminelle aktiver gennem overførsler til tredjemand og ændrer straffeloven ved at indføre nye lovovertrædelser, såsom det at acceptere eller tilbyde uberettigede goder eller uretmæssige fordele samt i form af indirekte korruption
. Desuden indfører loven en definition af udbytte fra strafbare forhold. Loven opretter navnlig et nyt kontor for forvaltning af beslaglagte aktiver
. Der er lovgivningsmæssige mangler med hensyn til politiets tilladelse til at anmode om finansielle oplysninger om mistænkte fra banker i efterforskningsfasen af disse forbrydelser
samt med hensyn til kriminaliseringen af handel med formodet indflydelse
.
Der gennemføres foranstaltninger til at øge den særlige anklagemyndigheds ressourcer med henblik på at styrke dens kapacitet. Den 10. februar 2021 godkendte regeringen et forslag om at øge den særlige anklagemyndigheds ressourcer og dens antal af specialiserede medarbejdere
. Samlet set steg antallet af anklagere fra 35 til 38 i 2021. Med henblik på at løse problemerne med begrænsede ressourcer og kapacitet til at retsforfølge korruption på højt plan
har den afdeling, der specifikt beskæftiger sig med korruption og korruptionsrelaterede forbrydelser, fordoblet sit personale fra fem til nu ti anklagere i den særlige anklagemyndighed
. Omstruktureringen fandt sted i løbet af 2021
. Der blev også opnået enighed om en betydelig forøgelse af budgetmidlerne til den særlige anklagemyndighed
. Der er fortsat betænkeligheder med hensyn til graden af tillid til samt specialiseringen og digitaliseringen af politiet, hvilket påvirker anklagemyndighedens samarbejde med politiet og afsløringen af korruption og korruptionsrelaterede forbrydelser
. Som anført i rapporten om retsstatssituationen 2020 vil en styrket kriminalteknisk og analytisk kapacitet i det nationale kriminalitetsagentur bidrage til mere effektive finansielle efterforskninger. Der er planlagt en omfattende politireform med henblik på senest i juni 2022 at modernisere politiet i denne henseende
.
Indsatsen for at bekæmpe korruption på højt plan er vokset betydeligt i Slovakiet i løbet af rapporteringsperioden. Evnen til at efterforske og retsforfølge korruption på højt plan er blevet væsentligt forbedret efter de offentlige massedemonstrationer mod den formodede straffrihed for korruption på højt plan baseret på afsløringer i forbindelse med mordet på journalisten Ján Kuciak og hans forlovede Martina Kušnírová i 2018. Siden oktober 2020 har en række tidligere højtstående repræsentanter fra politiet, anklagemyndigheden og retsvæsenet samt fra den private sektor været anklaget for korruption og korruptionsrelaterede lovovertrædelser
. I 2020 indledte det nationale kriminalitetsagentur procedurer i 158 tilfælde af korruption
. Antallet af personer, der er dømt for korruption, er mere end fordoblet fra 2019 (62 domme) til 2020 (128 domme)
. I maj 2021 tilbageholdt det nationale kriminalitetsagentur også flere højtstående embedsmænd fra jordfonden
, som angiveligt var involveret i korruptionssager mellem 2016 og 2020
. I denne forbindelse havde Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) allerede i 2020 efter tre administrative undersøgelser af landbrugsbetalinger givet udtryk for bekymring over mangler i jordfonden med hensyn til gennemsigtighed, ligebehandling af ansøgere om forpagtning og retssikkerhed i de interne procedurer
. Samarbejdet mellem det nationale kriminalitetsagentur, det nationale sikkerhedskontor, statsrevisionen og den finansielle efterretningsenhed kan dog stadig forbedres og blive tættere for bedre at afsløre og dokumentere korruption
. En effektiv håndhævelse af bestikkelse i udlandet giver også fortsat anledning til bekymring
.
Slovakiets parlament udnævnte chefen for kontoret for beskyttelse af whistleblowere i februar 2021. Efter denne udnævnelse
vil kontoret blive operationelt og påbegynde sine opgaver inden for seks måneder
. Chefens mandatperiode er på syv år. Kontoret er uafhængigt af enhver anden afdeling
. Kontorets mandat vil fokusere på lovovertrædelser og beskyttelse mod gengældelsesforanstaltninger, der gennemføres af den bemyndigede enhed på grundlag af principperne om fortrolighed og anonymitet
. Kontorets rolle er at sikre rådgivning, uddannelse, metodologisk vejledning og bevidstgørelse af offentligheden om whistleblowing, herunder om korruptionssager. Kontoret står til ansvar over for parlamentet og udarbejder en årlig rapport. Kontorets målgruppe er både den offentlige og den private sektor.
Slovakiet forpligtede sig til at forelægge et lovforslag om lobbyvirksomhed i november 2021. Den proces, der ledes af det statslige kontor
, befinder sig i den indledende forberedende fase
. Der har været flere forsøg på at vedtage lovgivning, men hidtil er lobbyvirksomhed fortsat ureguleret i Slovakiet. Som følge heraf er der ingen juridiske definitioner af lobbyister, lobbyvirksomhed og lobbymål eller effektive sanktioner mod uretmæssig lobbyvirksomhed eller et lovgivningsmæssigt fodaftryk
. Relateret lovgivning og værktøjer gør det imidlertid muligt at følge interessenternes bemærkninger, og i hvilket omfang de fandt vej ind i et lovforslag
. Der er også planlagt en etisk kodeks for parlamentsmedlemmer
og indførelse af en lovgivningsmæssig forordning om regler efter fratrædelse ("svingdørsregler") i 2021
. Ændringer af loven om beskyttelse af offentlige interesser er trådt i kraft, og de fastsætter en forpligtelse til at angive gaver eller andre fordele samt anvendelse af løsøre eller fast ejendom
.
Regeringen har til hensigt at oprette et nyt centralt kontor til overvågning og kontrol af aktiver, herunder af ledende embedsmænd. Regeringskontoret befinder sig i samarbejde med parlamentet i den indledende fase af udformningen af et lovforslag om oprettelse af et fælles kontor
. Indtil videre er systemet med indberetning af aktiver for medlemmer af parlamentet, dommere, anklagere, offentligt ansatte og tjenestemænd decentraliseret. I begyndelsen af 2021 blev der rapporteret om store forsinkelser i offentliggørelsen af indberetningerne af aktiver for 2019 fra medlemmer af parlamentet, som skulle foreligge i august 2020, som følge af covid-19-pandemien og de igangværende procedurer for pålæggelse af bøder for manglende overholdelse
.
De politiske partiers finanser er gennemsigtige, men tilsynet kan styrkes. Den vigtigste lov om finansiering af politiske partier i Slovakiet er loven om politiske partier og bevægelser
. Donationer til politiske partier er begrænset til 5 000 EUR kontant pr. kalenderår, men en sådan grænse gælder ikke i valgperioderne. Donationer fra udenlandske enheder og anonyme donorer er ikke tilladt. Manglende overholdelse kan medføre en bøde fra den statslige kommission for valg og kontrol af finansiering af politiske partier svarende til det dobbelte af indtægterne fra donationen eller den vederlagsfrie tjeneste. Partierne skal hvert år rapportere om deres finanser til statskommissionen. Regnskaberne gøres offentligt tilgængelige. Rapporterne overvåges af Slovakiets nationale råd og skal afsløre finansielle oplysninger i forbindelse med valgkampe og donorernes identitet
. Tilsynsorganernes menneskelige kapacitet er begrænset, og der er givet udtryk for betænkeligheder med hensyn til politiske udnævnelser i dem
. Et lovforslag, der blev vedtaget i løbet af to dage, og som strammede reglerne for kampagnefinansiering i forbindelse med valget i 2020 ved at begrænse donationer
, har især påvirket nye partier og har derfor givet anledning til bekymring blandt nye partier, civilsamfundet og medierne med hensyn til den fair konkurrence mellem partierne.
Covid-19-pandemien havde ifølge anklagemyndigheden angiveligt ingen specifik indvirkning på forekomsten af korruption, afsløring af korruption eller bestræbelserne på at bekæmpe korruption i Slovakiet. Nogle retssager er blevet udsat på grund af covid-19-pandemien, hvilket har bidraget til et efterslæb af sager
. Højrisikosektorer, der var udsat for korruption før pandemien, var i det store hele fortsat udsat for korruption under pandemien, herunder offentlige indkøb og sundhedssektoren, med en øget risiko for og forekomst af pandemirelateret svig i forbindelse med støtte i sidstnævnte sektor
. Under sundhedsministeriets sektorprogram for bekæmpelse af korruption
blev der nedsat en særlig arbejdsgruppe til at vurdere risikoen for korruption under covid-19-pandemien og til at finde frem til to risikoområder i forbindelse med anmodninger om ikke-støtteberettigede udgifter og duplikering af anmodninger om godtgørelse
. I et forsøg på at reducere den periode, der er nødvendig til indkøb af varer, tjenesteydelser og bygge- og anlægsarbejder under pandemien, udarbejdede regeringen et lovgivningsforslag
om ændring af sin lovgivning om offentlige indkøb. Forslaget blev imidlertid revideret i maj 2021 efter et offentligt andragende og kritik for at udelukke kontoret for offentlige indkøb fra den oprindeligt planlagte kontrolprocedure og dermed udelukke kommissioner med overværdi under offentlige kontrol
. Ifølge civilsamfundet imødekommer det reviderede lovgivningsforslag de bekymringer, der blev givet udtryk for i andragendet, og øger gennemsigtigheden og den offentlige kontrol og reducerer dermed risikoen for korruption
.
III.Mediepluralisme og mediefrihed
Retten til at give udtryk for sin holdning i ord, på skrift, i billeder eller på anden måde samt retten til at søge efter, modtage og formidle idéer og information samt retten til aktindsigt er sikret ved Slovakiets forfatning. Retten til aktindsigt er knæsat i lov om informationsfrihed
. Lov om radio- og TV-virksomhed og viderespredning
har til formål at sikre mediepluralisme, mens presseloven
fastsætter regler for pressen og for journalister. I lovgivningen afventes ensretning af loven om radio- og TV-virksomhed og viderespredning med AVMS-direktivet.
Rådet for radio- og TV-virksomhed og viderespredning arbejder selvstændigt. Eftersom rådet for radio- og TV-virksomhed råder over sit eget budget, de tildelte ressourcer anses for at være tilstrækkelige til at udføre dets opgaver
, og der ved lov er fastsat klare regler for udnævnelse og afskedigelse af rådets medlemmer
, bekræfter observatoriet for mediepluralisme (MPM) 2021
, at rådets uafhængighed generelt er garanteret, selv om lejlighedsvise politiske udnævnelser fortsat er et problem.
Med et lovforslag om ændring af loven om radio- og TV-virksomhed og viderespredning forventes der at blive indført en ramme, der skal sikre gennemsigtighed med hensyn til medieejerskab. I afventning af vedtagelsen af dette lovforslag, efter planen inden udgangen af 2021, som forventes at indføre bestemmelser om gennemsigtighed i ejerforhold og reelt ejerskab som fastsat i AVMS-direktivet, mener MPM 2021 endnu engang, at manglen på regulering betyder, at dette fortsat er et område med høj risiko. Loven om radio- og TV-virksomhed og viderespredning indeholder lofter og begrænsninger for at forhindre en høj grad af horisontal koncentration af ejerskab på TV- og radiomarkederne. Manglen på data om indtægter og seer- og lyttermarkedsandele gør det imidlertid vanskeligt at vurdere den faktiske situation.
Der er blevet afsagt en række domme over personer, der var involveret i mordet på journalisten Ján Kuciak og hans forlovede Martina Kušnírová i 2018. Tre personer blev dømt og idømt mellem 15 og 25 års fængsel af den særlige domstol i straffesager. En af dommene er blevet appelleret af tiltalte. Den offentlige anklager appellerede frifindelsen ved domstolen i første instans af de angivelige bagmænd bag mordet. Den 15. juni 2021 annullerede den øverste domstol den særlige domstol i straffesagers frifindelser i første instans og hjemviste sagen til sidstnævnte domstol. Den øverste domstol stadfæstede også fængselsstraffen på 25 år, som en anden af de tiltalte var blevet idømt.
Der har været rapporter om verbale angreb på journalister og medieforetagender fra både regeringens og oppositionspolitikeres side. Journalister er blevet anklaget for at være ondskabsfulde og for at undergrave regeringens arbejde under covid-19-pandemien. Siden september 2020 har Europarådets platform for fremme af beskyttelse af journalistik og journalisters sikkerhed udsendt ét varsel vedrørende Slovakiet
, som omhandlede uidentificerede personers overvågning af en avisjournalist. Forslag til lovgivning, der har til formål at styrke beskyttelsen af journalister, er blevet udsat på grund af covid-19-pandemien. Forslagene omfatter en definition af journalisters status, beskyttelse af journalistiske kilder samt øget adgang til information. Desuden forbereder regeringen ændringer af Slovakiets nuværende strenge injurielovgivning med henblik på at sikre beskyttelse af journalister. Der blev ikke indført nogen støtteordning for nyhedsmedier for at modvirke virkningerne af covid-19-pandemien.
IV.Andre institutionelle spørgsmål vedrørende den demokratiske kontrol og balance
Slovakiet er en parlamentarisk republik, hvor det nationale råd (parlamentet) er det eneste forfatningsmæssige og lovgivende organ
. Retten til at vedtage lovgivning ligger hos parlamentets udvalg, de enkelte parlamentsmedlemmer og regeringen
. Forfatningsdomstolen træffer afgørelse om lovgivningens overholdelse af forfatningen, forfatningsmæssige bestemmelser og internationale aftaler og sikrer respekt for de grundlæggende og forfatningsmæssige rettigheder. Uafhængige myndigheder spiller også en rolle i sikringen af de grundlæggende rettigheder.
Der er udtrykt bekymring over lovgivningsprocessens inklusivitet. Den nylige forfatningsreform (se afsnit I) blev bebudet i regeringens programerklæring fra april 2020 og blev efter en præsentation for flere interessenter og en skriftlig offentlig høring i juli 2020 forelagt parlamentet i begyndelsen af oktober 2020 og godkendt i december 2020. Interessenterne udtrykte bekymring over manglen på en omfattende og velinformeret debat om de vigtigste elementer i reformen samt manglen på høring af Venedigkommissionen i betragtning af reformens omfang og betydning. Interessenterne har understreget betydningen af, at forfatningsændringer følger en åben og rettidig offentlig debat, som inddrager interessenter og civilsamfundet i overensstemmelse med europæiske standarder. Interessenterne har også udtrykt bekymring over deres manglende inddragelse i andre lovgivningsprocesser og over anvendelsen af hasteprocedurer i parlamentet, som også blev fulgt i forbindelse med lovgivning, der ikke udelukkende vedrørte pandemien.
De planer, der blev bebudet i 2020 med henblik på at forbedre lovgivningsprocessen og styrke gennemsigtigheden, effektiviteten og ansvarligheden i den offentlige forvaltning, er endnu ikke blevet realiseret. Den nye regering, der tiltrådte i april 2021, medtog i sin programerklæring den tidligere regerings tilsagn om at forbedre processen for udarbejdelse og vedtagelse af lovgivning, styrke gennemsigtigheden, effektiviteten og ansvarligheden i den offentlige forvaltning, udvide aktindsigten og øge anvendelsen af offentlighed i forvaltningen. Den har også overtaget tilsagnet om at styrke statsrevisionens beføjelser. Der er endnu ikke fremlagt forslag med henblik herpå, og der er ikke iværksat høringer af interessenter. En ændring af loven om fri adgang til oplysninger er under forberedelse i regeringen.
Forfatningsreformen fastsætter udtrykkeligt, at forfatningsdomstolen ikke har kompetence til at prøve forfatningslove. Forfatningsdomstolen har tidligere fastslået, at den har beføjelse til at vurdere forfatningslovenes forfatningsmæssighed, som den brugte én gang til at beskytte domstolenes uafhængighed. Med den nylige forfatningsreform (se afsnit I) er forfatningens ordlyd blevet ændret, så den udtrykkeligt forbyder domstolen at prøve disse loves forfatningsmæssighed. Ændringen er blevet kritiseret af interessenter. Denne ændrings forfatningsmæssighed er blevet anfægtet ved forfatningsdomstolen, hvor den stadig verserer.
Parlamentet ændrede lovgivningen om undtagelsestilstanden for at give mulighed for forlængelse ud over 90 dage. Parlamentet fortsatte sin virksomhed under undtagelsestilstanden uden større forstyrrelser. Undtagelsestilstanden giver regeringen mulighed for at vedtage bekendtgørelser, der begrænser visse rettigheder og friheder, såsom den frie bevægelighed. Undtagelsestilstanden kan erklæres af regeringen i højst 90 dage på betingelser, der er fastsat i en forfatningslov. Efter anvendelse af undtagelsestilstanden fra den 16. marts 2020 til den 13. juni 2020 erklærede regeringen en ny undtagelsestilstand fra den 1. oktober 2020. I december 2020 ændrede parlamentet den relevante lovgivning for at gøre det muligt for regeringen gentagne gange at forlænge undtagelsestilstanden med 40 dage med et krav om efterfølgende godkendelse i parlamentet. Undtagelsestilstanden blev ophævet den 15. maj 2021. Forfatningsdomstolen har kompetence til at prøve, om en erklæring og forlængelse af undtagelsestilstanden er i overensstemmelse med forfatningen. Interessenterne har imidlertid bemærket, at tidsfristerne for en sådan prøvning er korte. Forfatningsdomstolen blev anmodet om at kontrollere, om erklæringen og en af forlængelserne var i overensstemmelse med forfatningen, og begge gange erklærede den, at den var i overensstemmelse med den relevante lovgivning. Forfatningsdomstolen har også prøvet en række foranstaltninger, der er vedtaget i forbindelse med pandemien, og afklaret spørgsmål vedrørende de almindelige domstoles kompetence til at træffe afgørelse om sådanne foranstaltninger. Efter efterfølgende lovændringer blev der imidlertid givet udtryk for bekymring for, at retten til domstolskontrol af visse foranstaltninger muligvis ikke er tilstrækkeligt sikret.
Ombudsmanden og det nationale center for menneskerettigheder spillede en aktiv rolle med hensyn til at forsvare borgernes rettigheder under pandemien. Ombudsmanden er et uafhængigt organ, der har til opgave at beskytte de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder i retssager ved den offentlige forvaltning og andre offentlige organer, mens Slovakiets nationale center for menneskerettigheder er den kompetente nationale menneskerettighedsinstitution samt ligestillingsorganet i Slovakiet. Under covid-19-pandemien oplevede ombudsmanden en stigning på næsten 50 % i antallet af klager samt en stigning i antallet af anmodninger fra offentligheden om vejledning vedrørende pandemirelaterede foranstaltninger. Arbejdsbyrden i det nationale center for menneskerettigheder var sammenlignelig med arbejdsbyrden i de seneste år, men indholdet af klager ændrede sig, idet et flertal vedrørte foranstaltninger i forbindelse med pandemien. Institutionerne har konstateret overtrædelser på flere områder, f.eks. i forbindelse med statslig karantæne af personer, der vender tilbage fra udlandet, isolering af visse romabosættelser som helhed og begrænsninger i adgangen til sundhedspleje og retten til uddannelse.
Der findes fortsat en gunstig retlig ramme for civilsamfundsorganisationer, men der opstod betænkeligheder med hensyn til begrænsningen af finansieringen af visse NGO'er. Den nye regering har overtaget forpligtelsen til yderligere at styrke civilsamfundet. Et nyt register over ikke-statslige nonprofitorganisationer (NGO'er) blev lanceret i december 2020. Det udgør et enkelt offentligt register over alle de organisationer, der er defineret i den pågældende lov, og som opererer i Slovakiet, og det har til formål at forbedre gennemsigtigheden yderligere. Interessenterne har rapporteret om bekymringer over mundtlige angreb fra offentlige myndigheder og politikere på aktivister og civilsamfundsorganisationer og den bevidste begrænsning af offentlige midler til organisationer, der fremmer ligestilling mellem kønnene. Covid-19-pandemien har desuden sat en række civilsamfundsorganisationers aktiviteter under pres, og interessenter har givet udtryk for særlig bekymring med hensyn til pandemiens generelle konsekvenser for NGO'ernes finansielle situation.
Bilag I: Liste over kilder i alfabetisk rækkefølge*
* Listen over indkomne bidrag i forbindelse med høringen om rapporten om retsstatssituationen 2021 kan findes på
https://ec.europa.eu/info/policies/justice-and-fundamental-rights/upholding-rule-law/rule-law/rule-law-mechanism/2021-rule-law-report-targeted-stakeholder-consultation
.
Aktuality.sk (2021), NAKA tilbageholdt igen finansmanden Kvietik og flere personer fra den slovakiske jordfond (NAKA opäť zadržala finančníka Kvietika aj viacero ľudí zo Slovenského pozemkového fondu) (
https://www.aktuality.sk/clanok/892385/naka-opat-zadrzala-financnika-martina-kvietika
).
Bureau of Consultative Council of European Judges (2020), Opinion of 9 December 2020, CCJE-BU(2020)3.
Centre for Media Pluralism and Media Freedom (2021), Media pluralism monitor 2021.
Civil Liberties Union for Europe (2021), Bidrag til Europa til rapporten om retsstatssituationen 2021.
Consultative Council of European Judges (2007), Opinion No. 10.
Consultative Council of European Judges (2016), Opinion No. 19.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, dom af 15. september 2015, Javor og Javorova, 42360/10, status for fuldbyrdelse (
http://hudoc.exec.coe.int/eng?i=004-7717
).
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, dom af 24. juli 2012, Maxian og Maxianova, 44482/09, status for fuldbyrdelse (
http://hudoc.exec.coe.int/eng?i=004-7711
).
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, dom af 27. juni 2017, Ivan, 57405/15, status for fuldbyrdelse (
http://hudoc.exec.coe.int/eng?i=004-47309
).
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, dom af 31. august 2018, Balogh m.fl., 35142/15, status for fuldbyrdelse (
http://hudoc.exec.coe.int/eng?i=004-51541
).
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, dom af 9. marts 2021, Bilgen mod Tyrkiet, 1571/07.
Den Europæiske Unions Domstol, dom af 18. maj 2021, Forenede rumænske sager, C-83/19, C-127/19, C-195/19, C-291/19, C-355/19 og C-397/19.
Den Europæiske Unions Domstol, dom af 20. april 2021, Repubblika, C-896/19.
Den Europæiske Unions Domstol, dom af 25. juli 2018, LM, C‑216/18 PPU.
Den slovakiske forfatningsdomstol, dom af 14. oktober 2020, Pl ÚS 22/2020.
Den slovakiske forfatningsdomstol, dom af 30. januar 2019, Pl ÚS 21/2014-96.
Den slovakiske forfatningsdomstol, dom af 31. marts 2021, Pl ÚS 2/2021.
Den slovakiske regering (2018), Den Slovakiske Republiks politik til bekæmpelse af korruption i 2019-2023 (
https://rokovania.gov.sk/download.dat?id=588DFBA123494910A70AF18737B85A81-034BF7E75BABC88FC3A419E44DED1345
).
Den slovakiske regering (2019), Den Slovakiske Republiks nationale program til bekæmpelse af korruption (
https://rokovania.gov.sk/download.dat?id=F75436C4AF3C4D96AE93D60FD6BCA184-99C291B1BA87B0B9BF1E773CB8DA6BA0
).
Den slovakiske regering (2020), Årsberetning om ombudsmandens aktiviteter (
https://www.vop.gov.sk/files/VOP_VS20_SK_1.pdf
).
Den slovakiske regering (2021), Bidrag fra Slovakiet til rapporten om retsstatssituationen 2021.
Den slovakiske regering (2021), Genopretnings- og resiliensplan (Plán obnovy a odolnosti Slovenskej republiky) (https://www.planobnovy.sk/files/dokumenty/kompletny-plan_obnovy.pdf)
Den slovakiske regering, Plan for den slovakiske regerings lovgivningsmæssige opgaver i 2021, (
https://www.slov-lex.sk/legislativne-procesy?p_p_id=processDetail_WAR_portletsel&p_p_lifecycle=2&p_p_state=normal&p_p_mode=view&p_p_cacheability=cacheLevelPage&p_p_col_id=column-2&p_p_col_count=1&_processDetail_WAR_portletsel_fileCooaddr=COO.2145.1000.3.4201465&_processDetail_WAR_portletsel_file=pl%C3%A1n-2021.pdf&_processDetail_WAR_portletsel_action=getFile
).
Den slovakiske regering, Programerklæring for 2020-2024 (
https://www.mpsr.sk/programove-vyhlasenie-vlady-slovenskej-republiky-na-obdobie-rokov-2020-2024/800-17-800-15434/
).
Den slovakiske regering, Programerklæring for 2021-2024 (
https://www.nrsr.sk/web/Dynamic/DocumentPreview.aspx?DocID=494677
).
Det slovakiske advokatsamfund (2021), bidrag til rapporten om retsstatssituationen 2021.
Det slovakiske advokatsamfund (2021), pressemeddelelse af 23. marts 2021, Formanden for det slovakiske advokatsamfund besøgte den nye generaldirektør for fængselsvæsenet (Predseda SAK navštívil nového generálneho riaditeľa Zboru väzenskej a justičnej stráže), (
https://www.sak.sk/web/sk/cms/news/form/list/form/row/596497/_event
).
Det slovakiske justitsministerium, Det analytiske center (2020), Odporúčania pre tvorbu novej súdnej mapy (
http://web.ac-mssr.sk/wp-content/uploads/2020/sudna_mapa/nova_sudna_mapa_3_0_final.pdf
).
Det slovakiske justitsministerium, Det analytiske center (2020), Anbefalinger til udarbejdelse af et nyt retsvæsen (
http://web.ac-mssr.sk/wp-content/uploads/2020/sudna_mapa/nova_sudna_mapa_3_0_final.pdf
).
Det slovakiske justitsministerium, Det analytiske center (2020), Reform af retsvæsenet (
http://web.ac-mssr.sk/wp-content/uploads/2020/sudna_mapa/Reforma_sudnej_mapy_na_citanie.pdf
).
Det slovakiske ministerium for regionaludvikling (2020), pressemeddelelse, Vicepremierminister Remišová: 1,1 mio. EUR i støtte til NGO'er i kampen mod covid-19 (Vicepremiérka Remišová: 1,1 milióna eur na pomoc mimovládnym organizáciám v boji s COVID-19) (
https://www.mirri.gov.sk/aktuality/podpredsednicka-vlady/vicepremierka-remisova-11-miliona-eur-na-pomoc-mimovladnym-organizaciam-v-boji-s-covid-19/
).
Det slovakiske sundhedsministerium, sektorprogram for korruptionsbekæmpelse (
https://www.health.gov.sk/Zdroje?/dokumenty/mzsr/rezortny-protikorupcny-program.rtf
).
Europa-Kommissionen (2020), Rapport om retsstatssituationen, landekapitlet om Slovakiet.
Europa-Kommissionen (2021), EU's resultattavle for retlige anliggender.
Europa-Kommissionen (2021), pressemeddelelse nr. 03/2021, OLAF closes cases on EU agricultural funds in Slovakia (
https://ec.europa.eu/anti-fraud/media-corner/news/21-01-2021/olaf-closes-cases-eu-agricultural-funds-slovakia_en
).
Europa-Kommissionen udført af CEPEJ, Annual Study.
Europa-Kommissionen, udført af CEPEJ (2017), Efficiency and quality of the Slovak judicial system, Assessment And recommendations on the basis of CEPEJ tools, CEPEJ-COOP(2017)14.
Europa-Kommissionen, udført af CEPEJ (2020), CEPEJ Experts’ review of the Judicial Map Reform in the Slovak Republic.
Europarådet (2020): Rådets anbefaling af 20. maj 2020 om Slovakiets nationale reformprogram for 2020 og med Rådets udtalelse om Slovakiets stabilitetsprogram for 2020 (COM(2020) 525 final).
Europarådet, Venedigkommissionen (2013), Opinion on the Draft Amendments to the Organic Law on Courts of General Jurisdiction of Georgia, CDL-AD(2013)007-e.
Europarådet: Ministerkomitéen (2010), Recommendation CM/Rec(2010)12 of the Committee of Ministers to member states on judges: independence, efficiency and responsibilities.
Europarådet: Venedigkommissionen (2005), Second interim opinion on constitutional reforms in the Republic of Armenia, CDL-AD(2005)016.
Europarådet: Venedigkommissionen (2010), Report on Constitutional Amendment, CDL-AD(2010)001.
European Network of Councils for the Judiciary (2012-2013), Report on Minimum standards for the evaluation of professional performance and the irremovability of members of the judiciary.
European Network of National Human Rights Institutions (2021), Bidrag til rapporten om retsstatssituationen 2021.
Generaldirektoratet for Kommunikation (2019), Flash Eurobarometer-undersøgelse 482: Businesses' attitudes towards corruption in the EU.
Generaldirektoratet for Kommunikation (2020), Særlig Eurobarometerundersøgelse 502: Corruption.
GRECO (2019), Fifth Evaluation Round — Evaluation Report, Slovak Republic.
GRECO (2019), Fourth Evaluation Round, Addendum to the Second Compliance Report, Slovak Republic.
GRECO (2021), Fourth Evaluation Round, Second Addendum to the Second Compliance Report, Slovak Republic.
GRECO (2021), Slovakia: GRECO regrets slow progress in prevention corruption of parliamentarians, judges and prosecutors (
https://www.coe.int/en/web/portal/-/slovakia-greco-regrets-slow-progress-in-preventing-corruption-of-parliamentarians-judges-and-prosecutors
).
Kommunikationsplatformen for slovakiske dommere og sammenslutningen af slovakiske dommere (2021), Bidrag til rapporten om retsstatssituationen 2021.
OECD (2012), Implementing the OECD Anti-Bribery Convention, Phase 3: Slovak Republic.
OECD (2014), Implementing the OECD Anti-Bribery Convention, Follow-Up to the Phase 3 Report and Recommendation: Slovak Republic.
OECD (2017), Implementing the OECD Anti-Bribery Convention, Phase 1bis Report: Slovak Republic.
Ombudsmanden (2020), Årsberetning om ombudsmandens aktiviteter (Správa o činnosti verejného ochrancu práv za obdobie roka 2020), (
https://www.vop.gov.sk/files/VOP_VS20_SK_1.pdf
).
Slovakiets justitsministerium, Tidslinje for udarbejdelsen af reformen af retsvæsenet (
http://web.ac-mssr.sk/wp-content/uploads/2020/sudna_mapa/20210223_Casov%C3%A1_os_Sudna_mapa_v.2.pdf
).
Slovakiets nationale center for menneskerettigheder (2019), Årsberetning om overholdelse af menneskerettighederne (
http://www.snslp.sk/wp-content/uploads/Sprava-o-LP-v-SR-za-rok-2020-.pdf
).
Slovakiske advokater, Åben indkaldelse og bidrag til rapporten om retsstatssituationen 2021, (
https://pravnystat.eu/en/
).
Transparency International (2020), Exporting corruption.
Transparency International (2021), Corruption Perceptions Index 2020.
UNCAC, Implementation Review — 1st cycle (2010-2015), Country Review Report of Slovak Republic, (
https://www.unodc.org/documents/treaties/UNCAC/CountryVisitFinalReports/2013_07_11_Slovakia_Final_Country_Report.pdf
).
Bilag II Landebesøget i Slovakiet
Kommissionens tjenestegrene afholdt i april 2021 virtuelle møder med:
·Den særlige anklagemyndighed
·Den øverste domstol
·Det nationale menneskerettighedscenter
·Det slovakiske advokatsamfund
·Det slovakiske råd for radio- og TV-virksomhed
·Dommerforeningen
·Domstolsrådet
·Indenrigsministeriet
·Judges For Open Judiciary
·Justitsministeriet
·Kulturministeriet
·Ligaen for menneskerettigheder
·Ombudsmanden
·Open Government Partnership
·Politiets nationale kriminalagentur
·Regeringskontoret — Afdelingen for Forebyggelse af Korruption
·Rigsadvokaten
·Sundhedsministeriet
·Transparency International
·Via Iuris
* Der blev endvidere afholdt møder med følgende organisationer:
·Amnesty International
·Center for Reproductive Rights
·CIVICUS
·Civil Liberties Union for Europe
·Civil Society Europe
·Conference of European Churches
·EuroCommerce
·European Center for Not-for-Profit Law
·European Centre for Press and Media Freedom
·European Civic Forum
·European Federation of Journalists
·European Partnership for Democracy
·European Youth Forum
·Front Line Defenders
·Human Rights House Foundation
·Human Rights Watch
·ILGA-Europe
·International Commission of Jurists
·International Federation for Human Rights
·International Planned Parenthood Federation European Network (IPPF EN)
·International Press Institute
·Netherlands Helsinki Committee
·Open Society European Policy Institute
·Philanthropy Advocacy
·Protection International
·Reporters without Borders
·Transparency International EU