EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 24.3.2022
COM(2022) 128 final
BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET ØKONOMISKE OG FINANSIELLE UDVALG OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET
Beretning om det europæiske instrument for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE) som følge af covid-19-udbruddet, i henhold til artikel 14 i Rådets forordning (EU) 2020/672
SURE efter 18 måneder: tredje halvårlige beretning
Resumé
Denne beretning er den tredje halvårlige beretning om det europæiske instrument for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE). Resultaterne i de tidligere beretninger bekræftes, og der redegøres for foranstaltningerne og anvendelsen af instrumentet til dato og for dets socioøkonomiske virkninger. SURE er et kriseinstrument med en finansieringsramme på 100 mia. EUR, som Den Europæiske Union (EU) har oprettet for at hjælpe medlemsstaterne med at beskytte arbejdspladser og arbejdstageres indkomster i forbindelse med covid-19-pandemien. SURE er også et stærkt udtryk for solidaritet mellem medlemsstaterne gennem EU: Alle medlemsstaterne blev enige om at stille bilaterale garantier til EU, så Unionen kunne låne fra markederne på meget gunstige vilkår til finansiering af SURE-lån.
Et nyt instrument, der hurtigt kan reagere på pandemiens socioøkonomiske virkninger
Gennemførelsen af instrumentet var hurtig og gnidningsløs, og næsten alle 94 mia. EUR i finansiel bistand fra SURE er nu blevet udbetalt til 19 medlemsstater. Som led i EU's første reaktion på pandemien foreslog Kommissionen den 2. april 2020 SURE-forordningen, og forordningen blev vedtaget af Rådet den 19. maj 2020. Finansieringsrammen på 100 mia. EUR var til rådighed den 22. september 2020, efter at alle medlemsstater havde undertegnet garantiaftalerne. Kommissionen fremskyndede gennemførelsen af instrumentet i tæt samarbejde med medlemsstaterne. Størstedelen af den bevilgede finansielle bistand blev udbetalt på blot syv måneder, fra oktober 2020 til maj 2021.
Det var første gang, at EU udstedte sociale obligationer til finansiering af finansiel støtte inden for rammerne af SURE til medlemsstaterne. Ud over kravene i SURE-forordningen indeholder denne beretning også den relevante indberetning inden for EU's ramme for sociale obligationer under SURE og bekræfter endnu engang, at SURE's udgifter har været godt afstemt med FN's mål for bæredygtig udvikling.
Støttemodtagende medlemsstaters fortsatte anvendelse af SURE
Denne beretning bekræfter det tidligere skøn om, at SURE har støttet omkring 31 millioner mennesker og 2,5 millioner virksomheder i 2020. Dette udgør næsten 30 % af den samlede beskæftigelse og en fjerdedel af de samlede virksomheder i de støttemodtagende medlemsstater. Små virksomheder har været de primære modtagere af SURE-støtte. De sektorer, der modtog mest støtte, var engros- og detailhandel, hotel- og restaurationsvirksomhed og fremstillingsvirksomhed, selv om mange medlemsstater også støttede yderligere sektorer med målrettede foranstaltninger.
SURE beskyttede fortsat beskæftigelsen under den ujævne genopretning i 2021 til støtte for ca. 3 millioner mennesker og over 400 000 virksomheder. De offentlige udgifter til SURE-støtteberettigede foranstaltninger afspejler i vid udstrækning fortsat den epidemiologiske situation. Som afspejling af de efterfølgende pandemibølger viste SURE's samlede offentlige udgifter i 2021 sig at være 3 mia. EUR højere end forventet på tidspunktet for den tidligere indberetning i juni 2021. Selv om anvendelsen af arbejdsfordelingsordninger er aftaget siden den toppede i 2020, var den fortsat betydelig i 2021.
I januar 2022 blev én medlemsstat tildelt yderligere finansiel bistand, mens Rådets gennemførelsesafgørelse for en anden er blevet ændret, så den omfatter yderligere foranstaltninger. Ungarn fik yderligere supplerende støtte på 147 mio. EUR til at udvide eksisterende foranstaltninger og finansiere en ny foranstaltning. Rådets oprindelige gennemførelsesafgørelse vedrørende Portugal blev ændret, så den omfatter yderligere tre foranstaltninger, hvilket giver Portugal mulighed for at absorbere hele beløbet for den finansielle støtte, der allerede blev tildelt i september 2020.
Næsten alle de samlede planlagte udgifter under SURE er nu afholdt. De samlede offentlige udgifter til SURE-støtteberettigede foranstaltninger forventes nu at nå op på 118 mia. EUR. Dette er langt ud over den samlede finansielle støtte, der ydes (94 mia. EUR), eftersom en række medlemsstater har brugt eller planlægger at bruge mere på foranstaltninger, der er støtteberettigede, end den finansielle støtte, der er anmodet om. Dette viser den store relevans af de foranstaltninger, der er støttet af SURE, set fra medlemsstaternes perspektiv. Over halvdelen af de samlede offentlige udgifter til SURE-støtteberettigede foranstaltninger bliver brugt på arbejdsfordelingsordninger. Den accessoriske karakter af de sundhedsrelaterede udgifter, der kun udgør 5 % af de samlede udgifter, er endnu en gang blevet bekræftet.
Absorptionsniveauet for finansiel bistand fra SURE er højt for langt størstedelen af medlemsstaterne. Det er stadig meget lavt i én medlemsstat og under nøje overvågning i en anden. Den store forskel i absorptionsniveauet i Rumænien, som er konstateret i den første og anden indberetning, hvoraf tre fjerdedele af beløbet er bevilget af Rådet, er stort set uændret. I Polen lader der til at være en moderat absorptionsforskel på grund af lavere udgifter til SURE-støtteberettigede foranstaltninger end forventet, mens der ikke blev identificeret nogen i den nationale indberetning, som blev anvendt i den anden beretning. De samlede udgifter i Polen er under det beløb, som Rådet har bevilget under SURE, mens det fortsat er over det beløb, der allerede er udbetalt. Den absorptionsrisiko, der er konstateret i Portugal og Cypern i den anden beretning, er ikke længere et problem.
En opdateret vurdering af SURE's indvirkning
Denne beretning bekræfter den tidligere beretnings skøn om, at de politiske støtteforanstaltninger, herunder SURE, beskyttede 1,5 millioner mennesker effektivt mod arbejdsløshed i 2020. Stigningen i arbejdsløsheden i 2020 i de støttemodtagende medlemsstater var moderat, til trods for det store fald i den økonomiske vækst, og betydeligt lavere end forventet. Dette blev opnået ved at fastholde de ansatte i deres virksomhed og opretholde selvstændig erhvervsvirksomhed. Som en yderligere faktor bidrog SURE også til at forbedre den generelle tillid i hele EU, hvilket blev bekræftet af en nylig Eurobarometer-undersøgelse, hvor SURE fik bred opbakning fra EU-borgerne. Som omhandlet i den anden halvårlige beretning anslås medlemsstaterne desuden at have sparet i alt 8,2 mia. EUR i rentebetalinger ved at modtage finansiel bistand gennem SURE.
Fremadrettet har beskyttelsen af beskæftigelsen i de første to år af pandemien støttet en hurtigere genopretning end efter tidligere kriser. I 2022 forventes genopretningen at mere end udligne tabet af BNP, som er opstået under covid-19-krisen, og som i betydelig grad overstiger den genopretning, der blev set efter den globale finanskrise og krisen i euroområdet, hvor BNP lå et godt stykke under niveauet før krisen, to år efter de var brudt ud. SURE bidrog hertil ved at finansiere ordninger, der gjorde det muligt for virksomhederne at fastholde deres ansatte og kompetencer, samt gøre det lettere for selvstændige at være klar til at genoptage deres aktiviteter.
Den fortsatte tilstedeværelse af de usædvanlige omstændigheder, som begrunder anvendelsen af SURE
Der er fortsat stor usikkerhed omkring de økonomiske udsigter i betragtning af pandemiens uforudsigelige karakter — som SURE blev indført mod — og udviklingen i den geopolitiske situation i Ukraine. De fleste EU-medlemsstater undgik at genindføre brede, strenge inddæmningsforanstaltninger i løbet af vinteren og under omikron-bølgen, selv om visse sektorer fortsat var særligt berørt af restriktioner. Usikkerheden omkring virus og eventuelle nye varianter er fortsat høj. Væksten, der var ved at opbygges i 2021, aftog ved årets udgang, og invasionen af Ukraine har øget den økonomiske usikkerhed.
Politiske foranstaltninger til at afbøde virkningerne af pandemien blev i stigende grad rettet mod at lette genopretningen og blev støttet af genopretnings- og resiliensfaciliteten. Da SURE fastholdes indtil den 31. december 2022, og der stadig er 5,6 mia. EUR til rådighed, kan der fortsat ydes finansiel støtte inden for rammerne af instrumentet til at håndtere alvorlige økonomiske forstyrrelser som følge af covid-19-pandemien.
Oplysninger om nationale revisions- og kontrolsystemer
Denne beretning tager sigte på at undersøge de nationale kontrol- og revisionssystemer, som indberettes af medlemsstaterne i henhold til SURE-forordningen for at forhindre misbrug af finansiel bistand fra SURE. Uafhængigt af Kommissionens kontrolsystemer bør medlemsstaterne sikre, at midlerne anvendes korrekt på nationalt plan, forebygge uregelmæssigheder og svig og inddrive misbrugte midler i overensstemmelse med SURE-forordningen og bilaterale låneaftaler. For at sikre at medlemsstaterne har de nødvendige systemer til at overholde denne forpligtelse, anmodede Kommissionen medlemsstaterne om at oplyse om de nationale kontrol- og revisionssystemer, der er relevante for SURE. Denne beretning sammenfatter de oplysninger, som alle de støttemodtagende medlemsstater har indberettet.
Den institutionelle struktur i de nationale kontrol- og revisionssystemer varierer meget fra medlemsstat til medlemsstat. I næsten alle medlemsstater var de institutioner, der varetager kontrol og revision af de foranstaltninger, som er støttet af SURE, allerede etableret før covid-19-pandemien. I én medlemsstat blev der specifikt etableret nye institutioner for de foranstaltninger, der er støttet af SURE. I en anden medlemsstat blev der kun indført nye revisions- og kontrolsystemer for én bestemt foranstaltning ud over de eksisterende.
Alle de støttemodtagende medlemsstater har gennemført kontroller for at forhindre misbrug af finansiel bistand fra SURE. I alle medlemsstater undtagen én er der ved kontrol og revision registreret nogle tilfælde af uregelmæssigheder eller svig. Medlemsstaterne har rapporteret om lignende former for uregelmæssigheder eller svig, og alle medlemsstaterne har dokumenteret deres arbejde. 13 medlemsstater gik rettens vej for at inddrive uretmæssigt anvendte midler. I nogle medlemsstater er der blevet inddrevet midler uden at gå rettens vej.
Indledning
Denne beretning er den tredje halvårlige beretning om det europæiske instrument for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE). SURE blev skabt af Den Europæiske Union (EU) i maj 2020 for at hjælpe medlemsstaterne med at beskytte arbejdstagernes job og indkomst under covid-19-pandemien. Den giver de anmodende medlemsstater finansiel støtte fra Unionen i form af lån på gunstige vilkår. Der kan ydes finansiel støtte på op til 100 mia. EUR under SURE til at finansiere medlemsstaternes arbejdsfordelingsordninger eller lignende foranstaltninger, der har til formål at beskytte arbejdstagere og selvstændige og som en supplerende sundhedsrelateret foranstaltning, navnlig på arbejdspladsen.
Denne halvårlige beretning er en retlig forpligtelse. Den vedtages af Europa-Kommissionen (i det følgende benævnt "Kommissionen") i overensstemmelse med artikel 14 i Rådets forordning (EU) 2020/672 (SURE-forordningen)
for at opfylde sin forpligtelse til at aflægge beretning til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Finansielle Udvalg (EFC) og Beskæftigelsesudvalget. Den næste beretning forventes at foreligge i slutningen af september 2022. Skæringsdatoen for medtagelse af oplysninger i denne beretning var 7. februar 2022 for medlemsstaternes indberetninger og 6. marts 2022 for epidemiologiske og økonomiske data.
Denne beretning bekræfter endnu engang i januar 2022 de positive vurderinger af SURE, der er fremlagt i de første to halvårlige beretninger. De vigtigste resultater kan sammenfattes således:
-Ca. 31 millioner mennesker og 2,5 millioner virksomheder skønnes at have været omfattet af SURE i 2020.
-3 millioner mennesker og over 400 000 virksomheder var omfattet af SURE i 2021 i 13 medlemsstater.
-Nationale arbejdsmarkedsforanstaltninger støttet af SURE skønnes at have medvirket effektivt til at forebygge arbejdsløshed for næsten 1,5 millioner mennesker i 2020.
-19 medlemsstater har anmodet om og fået tildelt finansiel støtte under SURE.
-Blandt disse har syv medlemsstater fået yderligere supplerende støtte fra Rådet, senest Ungarn i januar 2022.
-Over 94 mia. EUR er blevet tildelt, og næsten 90 mia. EUR er blevet udbetalt.
-Over halvdelen af den finansielle bistand under SURE er blevet tildelt af medlemsstaterne til støtte for arbejdsfordelingsordninger og over 40 % til støtte for lignende foranstaltninger, herunder næsten en tredjedel til foranstaltninger for selvstændige.
-5 % er afsat til sundhedsrelaterede foranstaltninger, som er "supplerende" i overensstemmelse med SURE-forordningen.
-Absorptionsniveauet for finansiel bistand fra SURE er højt for 17 af de 19 medlemsstater.
-Absorptionsniveauet er stadig meget lavt i én medlemsstat og overvåges nøje i en anden. Absorption er ikke længere et problem i de to andre medlemsstater, som blev identificeret i den tidligere halvårlige beretning.
-Alle de støttemodtagende medlemsstater har udført kontrol for at forhindre misbrug af finansiel bistand fra SURE. I alle medlemsstater undtagen én er der ved kontrol og revision registreret tilfælde af uregelmæssigheder eller svig.
-Ud over de samfundsmæssige og beskæftigelsesmæssige fordele anslås det, at medlemsstaterne har sparet 8,2 mia. EUR i rentebetalinger.
-Der er stadig over 5 mia. EUR til rådighed under SURE indtil udgangen af 2022, som kan anvendes til fortsat at håndtere økonomiske forstyrrelser forårsaget af covid-19-pandemien.
-I forlængelse af disse resultater viser Eurobarometer-undersøgelsen, der blev offentliggjort i december 2021, at 82 % af europæerne mener, at SURE-lån var en god idé.
Denne beretning ajourfører oplysningerne i den første af to halvårlige SURE-beretninger og udvider analysen på nogle områder. Den dækker den institutionelle udvikling siden den anden beretnings skæringsdato primo september 2021, herunder ydelse af supplerende finansiel støtte til Ungarn, og ændringen af Rådets gennemførelsesafgørelse vedrørende Portugal, så den omfatter yderligere støtteberettigede foranstaltninger med uændret finansiel bistand. Analysen i de tidligere beretninger er ajourført, navnlig om de offentlige udgifter i de medlemsstater, der er omfattet af SURE — baseret på den halvårlige indberetning fra medlemsstaterne i januar 2022 — og om vurderingen af SURE's indvirkning — baseret på de seneste makroøkonomiske tal. Det bygger på analysen af SURE's dækning af ansatte, selvstændige og virksomheder ved at tage udviklingen i 2021 i betragtning. En ting, der er vigtig, er, at denne beretning, i overensstemmelse med SURE-forordningen og i henhold til bilaterale låneaftaler, tager sigte på at undersøge de nationale kontrol- og revisionssystemer, der er indført i medlemsstaterne for at forhindre misbrug af finansiel bistand fra SURE.
Beretningen gennemgår den hidtidige anvendelse af SURE-instrumentet og analyserer dets socioøkonomiske virkninger. Den er opdelt i seks afsnit. I afsnit I beskrives den finansielle bistand, der ydes til medlemsstaterne, herunder udbetalte og udestående beløb og den tilsvarende tilbagebetalingsplan. Afsnit II indeholder en oversigt over medlemsstaternes samlede offentlige udgifter til nationale foranstaltninger, der støttes af SURE
. I afsnit III opdateres vurderingen af SURE's indvirkning i forhold til de tidligere beretninger. I afsnit IV undersøges tilstedeværelsen af de usædvanlige omstændigheder, som begrunder den fortsatte anvendelse af SURE. I afsnit V indberettes de nationale kontrol- og revisionssystemer. Endelig indeholder afsnit VI den relevante indberetning i henhold til afsnit 2.4 i EU's ramme for sociale obligationer under SURE, som er indarbejdet i denne indberetning
.
I.Anvendelsen af finansiel støtte inden for rammerne af SURE: tildelte og udbetalte beløb og andre finansielle aspekter
1.1 Oversigt over støttemodtagende medlemsstater og tildelte beløb
Én medlemsstat, der allerede modtog støtte fra SURE, nemlig Ungarn, blev i januar 2022 tildelt yderligere finansiel bistand. Ungarn anmodede om supplerende støtte på 147 mio. EUR i december 2021 efter pandemiens genopblussen tidligere på året, hvilket blev ydet af Rådet den 25. januar 2022 på grundlag af et forslag fra Kommissionen den 21. december 2021. Dette bringer den samlede ydede finansielle bistand fra SURE op på 94,4 mia. EUR (jf. tabel 1).
Tabel 1: Oversigt over støtte ydet under SURE (EUR)
|
Medlemsstat
|
Samlet støtte*
|
Heraf supplerende støtte
|
Udbetalt beløb*
|
Udestående beløb
|
|
Belgien
|
8 197 530 000
|
394 150 000
|
8 197 000 000
|
0
|
|
Bulgarien
|
511 000 000
|
0
|
511 000 000
|
0
|
|
Cypern
|
603 770 000
|
124 700 000
|
603 000 000
|
0
|
|
Tjekkiet
|
2 000 000 000
|
0
|
2 000 000 000
|
0
|
|
Grækenland
|
5 265 000 000
|
2 537 000 000
|
5 265 000 000
|
0
|
|
Spanien
|
21 324 820 449
|
0
|
21 324 000 000
|
0
|
|
Kroatien
|
1 020 600 000
|
0
|
1 020 000 000
|
0
|
|
Italien
|
27 438 486 464
|
0
|
27 438 000 000
|
0
|
|
Litauen
|
957 260 000
|
354 950 000
|
957 000 000
|
0
|
|
Letland
|
305 200 000
|
112 500 000
|
305 000 000
|
0
|
|
Malta
|
420 817 000
|
177 185 000
|
420 000 000
|
0
|
|
Polen
|
11 236 693 087
|
0
|
8 236 000 000
|
3 000 000 000
|
|
Portugal
|
5 934 462 488
|
0
|
5 411 000 000
|
523 000 000
|
|
Rumænien
|
4 099 244 587
|
0
|
3 000 000 000
|
1 099 000 000
|
|
Slovenien
|
1 113 670 000
|
0
|
1 113 000 000
|
0
|
|
Slovakiet
|
630 883 600
|
0
|
630 000 000
|
0
|
|
Ungarn
|
651 470 000
|
147 140 000
|
504 000 000
|
147 000 000
|
|
Irland
|
2 473 887 900
|
0
|
2 473 000 000
|
0
|
|
Estland
|
230 000 000
|
0
|
230 000 000
|
0
|
|
I alt
|
94 414 795 575
|
3 847 625 000
|
89 637 000 000
|
4 769 000 000
|
*I forbindelse med gennemførelsen af udbetalingerne blev de tildelte beløb nedrundet af operationelle grunde.
1.2 Udbetalinger, udestående beløb og gældende tilbagebetalingsplan
I februar 2022 var der blevet udbetalt næsten 90 mia. EUR i finansiel bistand fra SURE til 19 medlemsstater (jf. tabel 1). Dette svarer til 95 % af den samlede finansielle støtte fra SURE, som Rådet yder til medlemsstaterne. Ud over den seneste supplerende støtte til Ungarn er der fortsat et relativt lille beløb, der skal udbetales, som enten er blevet forsinket efter anmodning af de berørte medlemsstater, eller indtil absorptionen af midlerne er sikret. Det samlede resterende beløb til udbetaling udgør mindre end 5 mia. EUR. Yderligere oplysninger om SURE-transaktioner og -udbetalinger til medlemsstaterne fremgår af tabel A1 i bilaget.
Den samlede tilbagebetalingsplan for udestående lån under SURE fremgår nedenfor. Tabel 2 viser for hvert år det samlede beløb af hovedstolen, der skal tilbagebetales, samt renter.
Den gennemsnitlige løbetid for udbetalinger til medlemsstaterne er 14,5 år. Dette er tæt på det maksimum på 15 år, der er fastsat i Rådets respektive gennemførelsesafgørelser.
Tabel 2: Tilbagebetalingsplan for udestående lån under EU-SURE
|
Kalenderår
|
Hovedstol
|
Renter
|
SURE i alt
|
|
2021
|
|
35 480 000
|
35 480 000
|
|
2022
|
|
111 110 000
|
111 110 000
|
|
2023
|
|
122 500 000
|
122 500 000
|
|
2024
|
|
122 500 000
|
122 500 000
|
|
2025
|
8 000 000 000
|
122 500 000
|
8 122 500 000
|
|
2026
|
8 000 000 000
|
122 500 000
|
8 122 500 000
|
|
2027
|
|
122 500 000
|
122 500 000
|
|
2028
|
10 000 000 000
|
122 500 000
|
10 122 500 000
|
|
2029
|
8 137 000 000
|
122 500 000
|
8 259 500 000
|
|
2030
|
10 000 000 000
|
122 500 000
|
10 122 500 000
|
|
2031
|
|
122 500 000
|
122 500 000
|
|
2032
|
|
122 500 000
|
122 500 000
|
|
2033
|
|
122 500 000
|
122 500 000
|
|
2034
|
|
122 500 000
|
122 500 000
|
|
2035
|
8 500 000 000
|
122 500 000
|
8 622 500 000
|
|
2036
|
9 000 000 000
|
122 500 000
|
9 122 500 000
|
|
2037
|
|
104 500 000
|
104 500 000
|
|
2038
|
|
104 500 000
|
104 500 000
|
|
2039
|
|
104 500 000
|
104 500 000
|
|
2040
|
7 000 000 000
|
104 500 000
|
7 104 500 000
|
|
2041
|
|
97 500 000
|
97 500 000
|
|
2042
|
|
97 500 000
|
97 500 000
|
|
2043
|
|
97 500 000
|
97 500 000
|
|
2044
|
|
97 500 000
|
97 500 000
|
|
2045
|
|
97 500 000
|
97 500 000
|
|
2046
|
5 000 000 000
|
97 500 000
|
5 097 500 000
|
|
2047
|
6 000 000 000
|
75 000 000
|
6 075 000 000
|
|
2048
|
|
30 000 000
|
30 000 000
|
|
2049
|
|
30 000 000
|
30 000 000
|
|
2050
|
10 000 000 000
|
30 000 000
|
10 030 000 000
|
|
I alt
|
89 637 000 000
|
3 029 590 000
|
92 666 590 000
|
II.Anvendelsen af SURE-instrumentet: offentlige udgifter og nationale foranstaltninger omfattet af SURE
I dette afsnit fokuseres der på den politiske anvendelse af instrumentet. Mere specifikt sammenfatter den de offentlige udgifter i de medlemsstater, der er omfattet af eller er berettiget til støtte fra SURE, og arten af de nationale foranstaltninger. Den viser også antallet af ansatte og virksomheder, der støttes af SURE.
2.1 Faktiske og planlagte offentlige udgifter støttet af SURE
2.1.1 Overvågning af de offentlige udgifter til støtteberettigede foranstaltninger
Halvårlige indberetninger fra de støttemodtagende medlemsstater anvendes til at overvåge den planlagte og faktiske anvendelse af den finansielle støtte, der ydes under SURE
. Den krævede indberetning omfatter fordelingen af offentlige udgifter på tværs af foranstaltninger, der er omfattet af SURE (og de ansattes og virksomhedernes dækning af disse foranstaltninger, jf. afsnit 2.3). Denne indberetning er foretaget ad fire omgange: i august 2020 ("oprindelig indberetning"), i januar-februar 2021 ("første indberetning"), i juni 2021 ("anden indberetning") og januar 2022 ("seneste indberetning"). Oplysningerne præsenteres som indberettet af medlemsstaterne om foranstaltninger, der er berettiget til støtte fra SURE. Nogle medlemsstater har suppleret SURE-støtten med national finansiering eller EU's strukturfonde, så udgifterne kan overstige det beløb, der støttes af SURE. Indberetningen gør det lettere at måle absorptionen af den finansielle bistand under SURE i forhold til det beløb, som Rådet har bevilget.
Næsten alle de samlede planlagte udgifter under SURE er nu afholdt. SURE-forordningen giver mulighed for at anvende finansiel støtte til planlagte stigninger i de offentlige udgifter til foranstaltninger, der er omfattet af SURE. 98 % af de samlede planlagte offentlige udgifter til støtteberettigede foranstaltninger var allerede afholdt ved udgangen af 2021
. I juni 2020 lå andelen af planlagte udgifter på 54 % (ifølge den oprindelige indberetning). I juni 2021 (på tidspunktet for den anden indberetning) var denne andel faldet til 10 %. De resterende planlagte udgifter er nu kun 2 % (jf. figur 2), og mange foranstaltninger er nu afsluttet.
|
Figur 1: Indberettede offentlige udgifter
Kilde: Medlemsstaternes indberetning (januar 2022).
Bemærk: Estland ansøgte om SURE-støtte i februar 2021 og er derfor kun medtaget fra juni 2021 og frem.
|
Figur 2: Månedlig udvikling i afholdte og planlagte offentlige udgifter under SURE
Kilde: Medlemsstaternes indberetning (januar 2022).
|
De samlede offentlige udgifter til SURE-støtteberettigede foranstaltninger forventes nu at nå op på 118 mia. EUR ud over den samlede finansielle støtte, der ydes under SURE. Dette beløb er forblevet forholdsvis stabilt siden den forrige beretning, hvor det forventedes at være 115 mia. EUR (figur 1). Dette er større end det samlede beløb, der ydes under SURE (94 mia. EUR), fordi en række medlemsstater planlægger at bruge mere på støtteberettigede foranstaltninger end den finansielle støtte, de har anmodet om og fået tildelt. Dette understreger yderligere den fortsatte relevans af SURE's anvendelsesområde for medlemsstaterne.
SURE's samlede offentlige udgifter i 2021 viste sig at være 3 mia. EUR højere end forventet på tidspunktet for den tidligere indberetning i juni 2021. Der var imidlertid uensartede indberetninger på tværs af landene, idet syv medlemsstater indberettede lavere beløb for 2021 end forventet. Ni medlemsstater, sammenlignet med tre tidligere, planlægger nu udgifter i 2022 for i alt 2,6 mia. EUR.
De offentlige udgifter til SURE-støtteberettigede foranstaltninger afspejler i vid udstrækning fortsat den epidemiologiske situation. Efter strenge foranstaltninger i første halvdel af 2021 i hele Europa faldt udgifterne til månedlige lavpunkter ved udgangen af sommeren 2021, da der var kommet gang i vaccinationskampagnerne, og medlemsstaterne gik væk fra at anvende generelle restriktioner til at håndtere pandemien (jf. figur 2). Der var en lille stigning i de offentlige udgifter ved udgangen af 2021, da følgerne af omikron-varianten førte til genindførelsen af visse foranstaltninger.
2.1.2 Absorption af midler
Absorptionsniveauet for finansiel bistand fra SURE er højt for langt størstedelen af medlemsstaterne. Nu hvor næsten alle offentlige udgifter er blevet gennemført, har 17 ud af 19 medlemsstater allerede brugt mindst den samlede finansielle støtte, de fik tildelt til støtteberettigede foranstaltninger (jf. figur 3). 13 af disse har brugt eller har planer om at bruge mere end det tildelte beløb, herunder ved at finansiere resten nationalt.
I én medlemsstat er absorptionsniveauet for midler potentielt lavere end anført i den anden beretning. I modsætning til den tidligere beretning af 22. september 2021 har Polen nu indberettet lavere samlede offentlige udgifter til foranstaltninger, der er fastsat i Rådets respektive gennemførelsesafgørelser, end det beløb, som Rådet har bevilget. Denne forskel er opstået som følge af datarevisioner (pga. en tidsforskydning i indberetningen af gennemførelsesdata) for visse foranstaltninger og kan tilskrives en kraftigere genopretning af økonomien end forventet. Det beløb, der allerede er udbetalt (8,2 mia. EUR), er imidlertid stadig under de samlede offentlige udgifter, som er indberettet af Polen (10,3 mia. EUR). Kommissionen har indledt drøftelser med de nationale myndigheder om eventuelle løsninger, herunder udskydelse af udbetalingen af de resterende midler.
I Rumænien er forskellen i absorptionsniveauet, som blev konstateret i den første og anden indberetning, fortsat stor (næsten to tredjedele af det udbetalte beløb). Denne forskel skyldes en svagere indvirkning af pandemien på den rumænske økonomi og en kraftigere genopretning end forventet. De nationale myndigheder har foreslået at medtage yderligere foranstaltninger (der er berettigede til SURE) for at mindske denne forskel. Den tekniske dialog med Kommissionen er i gang.
Absorption vil ikke længere være et problem i to medlemsstater, hvor der i den anden halvårlige beretning er konstateret en forskel i absorptionsniveauet. Den tidligere beretning viste henholdsvis en moderat og en mindre forskel i udgifterne til de foranstaltninger, der var medtaget i Rådets gennemførelsesafgørelse og det samlede beløb ydet under SURE i Portugal og Cypern. Begge lande indberetter nu de faktiske udgifter ud over det bevilgede beløb som følge af vedtagelsen af nye støtteberettigede foranstaltninger i Portugal og som følge af udvidelsen af foranstaltninger i Cypern.
Rådets oprindelige gennemførelsesafgørelse vedrørende Portugal blev ændret i januar 2022, så den omfatter yderligere støtteberettigede foranstaltninger. For at absorbere hele det beløb, der er tildelt i 2020, har ændringen af Rådets gennemførelsesafgørelse medført yderligere tre støtteberettigede foranstaltninger, som allerede er gennemført og berettiget til at skulle finansieres under SURE. Ændringen af Rådets gennemførelsesafgørelse blev godkendt af Rådet den 25. januar 2022 på grundlag af et forslag fra Kommissionen den 4. januar 2022.
Figur 3: Overskridelse af planlagte og afholdte offentlige udgifter til støtteberettigede foranstaltninger i forhold til lånebeløbet (% af lånebeløbet)
Kilde: Medlemsstaternes indberetning
Bemærk: Offentlige udgifter refererer til de indberettede udgifter uden justering for koncentrationsgrænsen for de foranstaltninger, der er fastsat i Rådets gennemførelsesafgørelser, med fradrag af de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene). Nogle medlemsstater (Estland og Slovenien) har indstillet indberetningen af SURE-støtteberettigede foranstaltninger, da de ikke længere anvender finansiel bistand fra SURE til at finansiere disse foranstaltninger, som allerede har oversteget det bevilgede beløb.
2.2 Nationale foranstaltninger: arbejdsfordelingsordninger eller lignende foranstaltninger støttet af SURE
Over halvdelen af de samlede offentlige udgifter til SURE-støtteberettigede foranstaltninger er blevet tildelt til støtte for arbejdsfordelingsordninger. 52 % af de samlede offentlige udgifter til SURE-støtteberettigede foranstaltninger er blevet tildelt til støtte for arbejdsfordelingsordninger, som er finansieret af 16 af de 19 medlemsstater, der er omfattet af SURE. Yderligere 32 % er afsat til "lignende foranstaltninger" for selvstændige. 9 % var afsat til løntilskudsordninger, mens 2 % af de samlede udgifterne går til "andre" lignende foranstaltninger til støtte for fastholdelse af arbejdspladser og arbejdstagernes indkomst. Ni medlemsstater anvendte kun finansiel støtte fra SURE til arbejdsmarkedsforanstaltninger (jf. figur 4).
De sundhedsrelaterede udgifters accessoriske karakter bekræftes. Kun 5 % af de samlede udgifter er blevet brugt eller var planlagt at blive brugt på sundhedsrelaterede foranstaltninger. 10 ud af 19 medlemsstater gjorde ikke brug af SURE-støtten til finansiering af sundhedsrelaterede foranstaltninger.
Figur 4: Offentlige udgifter til SURE-støtteberettigede foranstaltninger efter udgiftstype
Kilde: Medlemsstaternes indberetning
Bemærk: Se SURE's beretning fra marts 2021 for yderligere oplysninger om Ungarns sundhedsrelaterede udgifter.
Ungarn ansøgte om supplerende støtte til at udvide eksisterende foranstaltninger og finansiere en ny foranstaltning. Lånet vil hjælpe Ungarn med at dække omkostningerne til en ny indkomststøtteordning for selvstændige og til en forlængelse af skattefritagelserne for virksomheder for at bevare arbejdspladser, som er indført som reaktion på covid-19-pandemien. Den nye midlertidige ordning henvender sig til iværksættere uden ansatte, som ikke er berettiget til løntilskud i henhold til den sektorspecifikke løntilskudsordning, og som er beskæftiget i sektorer, der er berørt af nedlukningsforanstaltninger. De kan modtage en engangsbetaling svarende til den garanterede månedlige mindsteløn på betingelse af, at de opretholder deres aktiviteter i mindst to måneder efter nødsituationens forventede ophør. Resten af støtten ydes til en forlængelse af skattefritagelserne (således at arbejdsgiveren er fritaget for at indbetale socialsikringsbidrag, uddannelsesafgift, skat for mindre virksomheder samt engangsskat for små skatteydere) for de sektorer, der er hårdest ramt af pandemien.
2.3SURE-dækning med hensyn til beskæftigelse og virksomheder
SURE skønnes at have støttet omkring 31 millioner mennesker og 2,5 millioner virksomheder i 2020. Indberetningen fra medlemsstaterne i januar 2021 bekræfter tallene i den anden beretning om SURE. Dette udgør næsten 30 % af den samlede beskæftigelse og en fjerdedel af virksomhederne i de støttemodtagende medlemsstater. Den anslåede beskæftigelse består af ca. 22,25 millioner ansatte og 8,75 millioner selvstændige erhvervsdrivende. Figur 5 og 6 viser en opdeling af SURE's dækning pr. medlemsstat. Disse skøn omfatter ikke personer, der blev støttet af sundhedsrelaterede foranstaltninger inden for rammerne af SURE og kan derfor betragtes som konservative.
Små virksomheder har været de primære modtagere af SURE-støtte. Pandemien forårsagede et skift, idet arbejdsfordelingsordninger gik fra primært at blive benyttet af store virksomheder før covid-19 til primært at blive benyttet af små virksomheder under pandemien, da ordningerne primært blev anvendt af servicesektoren (hovedsagelig hoteller og restauranter) og detailsektoren snarere end fremstillingssektoren. Langt størstedelen af de virksomheder, der var omfattet af SURE, var små virksomheder (figur 6). Støtten gik primært til virksomheder i servicesektoren, selv om fremstillingssektoren stadig fik betydelig støtte (det skønnes at udgøre omkring en tredjedel af SURE's udgifter). Sektorerne med de største udgifter var i) engros- og detailhandel, ii) hotel- og restaurationsvirksomhed samt iii) fremstillingsvirksomhed (jf. figur 7). Mange medlemsstater har i Rådets respektive gennemførelsesafgørelser fastsat støtte til yderligere sektor såsom kultursektoren med målrettede foranstaltninger.
|
Figur 5: Arbejdstagere dækket af SURE i 2020 (% af den samlede beskæftigelse)
Kilde: Medlemsstaternes indberetning
Bemærk: Tallene for dækning og den samlede beskæftigelse er indberettet af medlemsstaterne.
|
Figur 6: Virksomheder dækket af SURE i 2020 efter størrelse (% af virksomheder i alt)
Kilde: Medlemsstaternes indberetning
Bemærk: De samlede virksomheder omfatter ikke virksomheder uden ansatte. Fordelingen af virksomheder antages at gælde for dækningen i 2020. Polen og Ungarn indberettede ikke virksomhedsstørrelser. Små virksomheder er dem med under 50 ansatte, mellemstore virksomheder er dem med 50-250 ansatte og store virksomheder er dem, der har over 250 ansatte.
|
Figur 7: SURE's sektordækning
Kilde: Medlemsstaternes indberetning
Bemærk: Medlemsstaterne indberetter de tre sektorer, der modtog mest støtte fra SURE, samt andelen af udgifter, der går til disse sektorer. Figuren viser den gennemsnitlige andel af udgifter i medlemsstaterne i hver sektor. Når en sektor ikke nævnes, antager vi, at en lige stor andel af de resterende udgifter går til den. Seks medlemsstater indberetter ikke andelen af udgifter, der går til de tre vigtigste sektorer. Vi går ud fra, at den største sektor får 50 %, den andenstørste 30 % og den tredjestørste 20 % af de samlede udgifter. Disse tal svarer til gennemsnittene i de medlemsstater, der indberettede andelen af udgifter.
SURE beskyttede fortsat beskæftigelsen under den ujævne genopretning i 2021 til støtte for ca. 3 millioner mennesker og over 400 000 virksomheder. Dette omfatter næsten 2,5 millioner ansatte og mere end 600 000 selvstændige, svarende til mere end 6 % af den samlede beskæftigelse og over 10 % af virksomhederne i de 13 støttemodtagende medlemsstater, som fortsat anvendte SURE i 2021 (figur 8 og 9). De efterfølgende pandemibølger krævede, at mange medlemsstater genindførte økonomiske støtteforanstaltninger i forskellige faser i løbet af 2021. Selv om de økonomiske konsekvenser af disse bølger var mindre end ved den første bølge, var nogle medlemsstater og sektorer mere berørte end andre. Indvirkningen på beskæftigelsen blev afbødet af foranstaltninger støttet af SURE, herunder den yderligere supplerende støtte til håndtering af den anden bølge i begyndelsen af 2021.
|
Figur 8: Arbejdstagere dækket af SURE i 2021 (% af den samlede beskæftigelse)
Kilde: Medlemsstaternes indberetning
Bemærk: Medlemsstater, der havde brugt den finansielle bistand fra SURE ved udgangen af 2020, er ikke vist. Ikke relevant henviser til medlemsstater (Italien og Ungarn), som ikke indberettede dækning for 2021.
|
Figur 9: Virksomheder dækket af SURE i 2021 (% af virksomheder i alt)
Kilde: Medlemsstaternes indberetning
Bemærk: De samlede virksomheder omfatter ikke virksomheder uden ansatte. Ikke relevant henviser til medlemsstater (Italien og Ungarn), som ikke indberettede dækning for 2021.
|
Selv om anvendelsen af arbejdsfordeling aftog over tid, var støtten fortsat betydelig i 2021. Selv om arbejdsfordelingsordningerne, der toppede i løbet af den første pandemibølge i marts-april 2020, nåede ukendte højder, fortsatte et betydeligt antal arbejdstagere med at modtage støtte fra arbejdsfordelingsordningerne (eller lignende jobfastholdelsesordninger), navnlig i første halvdel af 2021. SURE-udgifterne følger nøje andelen af ansatte, der er omfattet af arbejdsfordelingsordninger (figur 10). Det gradvise fald i brug af støtte til arbejdsfordelingsordninger afspejler den vedvarende økonomiske genopretning, der understøttes af den vellykkede udrulning af vaccinationskampagnerne. Desværre giver manglen på data efter september 2021 for langt størstedelen af landene endnu ikke mulighed for at måle den mulige indvirkning af forekomsten af omikron-varianten af SARS-CoV-2-virus på arbejdsfordelingsordningerne.
Figur 10: Andelen af ansatte, der modtager støtte fra arbejdsfordelingsordningerne og ligestillede ordninger
Kilde: EMCO-SPC monitoring report on the employment and social situation following the COVID-19 outbreak (Winter 2022).
Bemærk: Oplysninger om antallet af ansatte, der er omfattet, er ikke tilgængelige for Tjekkiet. Delvise oplysninger, der er til rådighed efter juni 2021: oplysninger om ansatte, der er omfattet, er ikke tilgængelige for Italien efter juni og for Belgien efter august.
Kvinders og unges deltagelse i arbejdsfordelingsordninger steg under covid-19-krisen. Dette er baseret på den anden beretning (offentliggjort i september 2021), uden tilgængelige opdateringer. Dette afspejler primært ændringen i sektorsammensætningen af støtten fra fremstillings- og byggesektoren til servicesektoren og detailsektoren, dvs. sektorer med en relativt højere andel af kvinder og unge i beskæftigelse. Mens andelen af kvinder steg til omkring halvdelen af de beskæftigede på arbejdsfordelingsordninger, var andelen af unge stadig begrænset.
III.Foreløbig analyse af virkningen af SURE
I dette afsnit ajourføres analysen i de tidligere halvårlige SURE-beretninger om SURE's indvirkning på beskæftigelsen og de offentlige finanser, også ved hjælp af resultaterne fra Eurobarometer-undersøgelsen.
3.1Vurdering af SURE's indvirkning på arbejdsløsheden
Dette afsnit indeholder en opdateret vurdering af SURE's indvirkning på arbejdsløsheden i de støttemodtagende medlemsstater. Formålet med SURE er at hjælpe medlemsstaterne med at bevare beskæftigelsen af arbejdstagere og selvstændige under covid-19-pandemien og dermed beskytte arbejdsindkomsterne ("fastholdelse af arbejdspladsers" effekt på indvirkningen). Det fremmer desuden en hurtig genopretning, når pandemien aftager, eftersom virksomhederne har fastholdt deres medarbejdere og kompetencer, og de selvstændige er klar til at genoptage deres aktivitet ("rebound effekt" efter virkning). Den vurdering, der præsenteres her, fokuserer på forholdet mellem output og arbejdsløshed siden pandemiens begyndelse. Resultaterne er informative, men tallene bør fortolkes med forsigtighed af metodologiske årsager. For det første er det vanskeligt at udforme et "kontrafaktisk" scenario for arbejdsmarkedsresultater uden SURE. For det andet påvirkes output-beskæftigelsesforholdet af en lang række faktorer, herunder SURE. Andre faktorer hænger sammen med, at folk ikke har kunnet eller er blevet afskrækket fra at søge arbejde på grund af nedlukningen af store dele af økonomien.
Stigningen i arbejdsløsheden i 2020 i de støttemodtagende medlemsstater var betydeligt lavere end forventet. De hurtige og betydelige politiske foranstaltninger, der blev truffet i 2020 for at imødegå covid-19-krisen, afbødede indvirkningen af det faldende output på arbejdsløsheden sammenlignet med den forventede reaktion fra arbejdsløsheden på BNP, der tidligere er set (jf. figur 11)
. Stigningen i arbejdsløsheden var i de fleste lande lavere end forventet
. Disse resultater bekræfter de tidligere resultater, der blev fremlagt i den første og den anden halvårlige SURE-beretning.
De vedtagne politiske støtteforanstaltninger, herunder SURE, beskyttede 1,5 millioner mennesker effektivt mod arbejdsløshed i 2020 i de medlemsstater, der modtager støtte fra SURE. Dette tal er bekræftet af den anden beretning. Som deri nævnt kan den lavere stigning i arbejdsløsheden end forventet delvis tilskrives den udbredte anvendelse af arbejdsfordelingsordninger og lignende foranstaltninger, navnlig i de medlemsstater, der nyder godt af SURE-instrumentet. Jo højere beløb på landeniveau, der blev modtaget via SURE i 2020, desto mere moderat var stigningen i arbejdsløsheden, selv om nogle ikke-støttemodtagende medlemsstater formåede at udnytte deres gode finansieringsbetingelser til at gennemføre omfattende arbejdsfordelingsordninger (figur 12). Disse arbejdsmarkedsforanstaltninger, navnlig arbejdsfordelingsordninger, skønnes sammen med andre politiske reaktioner på pandemien at have reduceret arbejdsløsheden i de medlemsstater, der modtager støtte fra SURE, med ca. 1 procentpoint sammenlignet med den forventede stigning i arbejdsløsheden. Det svarer til ca. 1,5 millioner mennesker, der undgik arbejdsløshed under udbruddet af covid-19 i de medlemsstater, der modtager støtte fra SURE.
|
Figur 11: Faktiske og forventede ændringer i arbejdsløsheden pr. medlemsstat, der modtager støtte fra SURE i 2020
Kilde: Ameco og egne beregninger.
Bemærk: Y-akse: Den forventede ændring i arbejdsløsheden svarer til forudsigelsen fra en landespecifik regressionsmodel for perioden 1999-2019. Analysen er baseret på Okuns lov, hvor den afhængige variabel er ændringen i arbejdsløsheden, og den uafhængige variabel er realvæksten i BNP. Den faktiske ændring i arbejdsløshedsprocenten kommer fra COM AF 2021.
|
Figur 12: Forholdet mellem ændringen i arbejdsløshedsprocenten og den udbetalte SURE-finansiering i 2020
Kilde: Ameco og egne beregninger.
Bemærk: Y-akse: Den forventede ændring i arbejdsløshedsprocenten stammer fra den landespecifikke regressionsmodel, der er forklaret i noten til figur 11.
|
Beskyttelsen af beskæftigelsen i de første to år af pandemien har støttet en hurtigere genopretning end under tidligere kriser. For det første er både BNP og arbejdsløsheden nu tættere på samme niveau som før krisen i de medlemsstater, der modtager støtte fra SURE i 2021, sammenlignet med samme tid efter den globale finanskrise og krisen i euroområdet (jf. figur 13). Dette skete til trods for de efterfølgende pandemibølger, som krævede genindførelse af restriktioner i løbet af året. Den fortsatte genopretning af beskæftigelsessituationen fik arbejdsløshedsprocenten til at dale til et rekordlavt niveau på 6,4 % i EU, hvilket er lavere, end den var før pandemien. Det samlede antal arbejdstimer er steget, hvilket i vid udstrækning afspejler en yderligere reduktion i anvendelsen af jobfastholdelsesordninger, selv om antallet stadig var 1 % lavere end før pandemien. For det andet viser vinterprognosen, at den økonomiske vækst vil fortsætte i 2022 og i væsentlig grad overstige den genopretning, der blev set på samme tidspunkt efter tidligere kriser, hvor BNP lå et godt stykke under niveauet før krisen. Dette tyder på, at fastholdelsen af den arbejdskraft, der er til rådighed i forbindelse med virksomheder via arbejdsfordelingsordninger og lignende foranstaltninger, har bidraget til den hurtige genopretning trods den udfordrende epidemiologiske situation.
Figur 13: Historisk sammenligning af genopretningen af BNP og ledigheden efter en krise
Kilde: Ameco (ved hjælp af Kommissionens efterårsprognose 2021), Eurostat
Bemærk: Samlet BNP og gennemsnitlig arbejdsløshedsprocent i de medlemsstater, der modtager støtte fra SURE, er vist. Periode t-1 henviser til året før de pågældende kriser, dvs. at t+2 for covid-19-krisen henviser til 2022. t=2009 for den globale finanskrise, t=2012 for gældskrisen i euroområdet.
De kanaler, der forklarer, hvordan SURE faciliterede en mildere stigning i arbejdsløsheden i 2020 og en hurtigere genopretning, drøftes indgående i den første halvårlige beretning om SURE. Disse omfatter forbedring af den generelle tillid i hele EU, støtte til og tilskyndelse til anvendelse af arbejdsfordelingsordninger og medlemsstaternes mulighed for at bruge mere på beskæftigelsesstøtte og andre pandemirelaterede politikker. Data fra ad hoc-undersøgelsen i den første beretning viste, at SURE spillede en rolle i et flertal af de støttemodtagende medlemsstaters beslutning om at vedtage en ny arbejdsfordelingsordning eller ændre en eksisterende ordning, hvilket gjorde det muligt for nogle medlemsstater at være mere ambitiøse med hensyn til foranstaltninger svarende til arbejdsfordelingsordninger. SURE bidrog også til, at medlemsstaterne øgede generøsiteten eller varigheden af deres ordninger, der har til formål at fastholde beskæftigelsen, da det understøttede medlemsstaternes tillid til at påtage sig større låntagning og forbrug, end de ellers ville have, og nyde godt af de rentebesparelser, som EU havde opnået på trods af deres lavere kreditvurdering. Tillidseffekten er nærmere illustreret af de seneste resultater fra Eurobarometer-undersøgelsen nedenfor.
SURE har fået bred opbakning fra EU-borgerne. I forbindelse med Eurobarometer-undersøgelsen, der blev offentliggjort i december 2021, blev respondenter i euroområdet spurgt, hvorvidt de syntes, at SURE-lån var en god idé i forhold til at bevare arbejdspladser, hvortil 82 % svarede ja. Denne positive holdning til SURE gælder både i støttemodtagende lande og tredjelande (jf. figur 14), hvilket bekræfter, at instrumentet er vellykket både med hensyn til støtte for fastholdelse af arbejdspladser og forbedring af tilliden til EU.
Figur 14: EU-borgernes holdning til, hvorvidt SURE-lån var en god idé (% af samlede svar)
Kilde: Eurobarometer-undersøgelse offentliggjort i december 2021 og gennemført i landene i euroområdet i oktober og november 2021. Se fodnote 25.
3.2Den direkte finansielle virkning: anslåede rentebesparelser
Medlemsstaterne anslås at have sparet i alt 8,2 mia. EUR i rentebetalinger ved at modtage finansiel bistand gennem SURE. Dette beløb er baseret på de første syv udstedelser af SURE indtil udbetalingen den 25. maj 2021, som var den sidste udbetaling før denne beretnings skæringsdato. De anslåede rentebesparelser vil derfor sandsynligvis stige med de endelige udbetalinger
. Disse besparelser blev genereret, da SURE-lån tilbød medlemsstaterne lavere rentesatser end dem, de ville have betalt, hvis de selv havde udstedt statsobligationer, og dette over en gennemsnitlig periode på næsten 15 år. Dette skyldes EU's AAA-kreditvurdering og SURE-obligationernes likviditet. De største besparelser blev observeret i medlemsstater med lavere kreditvurdering.
IV. Den fortsatte tilstedeværelse af de usædvanlige omstændigheder, som begrunder anvendelsen af SURE-forordningen
Dette afsnit omhandler den fortsatte tilstedeværelse af de usædvanlige omstændigheder, der begrunder anvendelsen af SURE-instrumentet, som krævet i SURE-forordningen
.
De fleste EU-medlemsstater undgik at genindføre brede, strenge inddæmningsforanstaltninger i løbet af vinteren, men usikkerheden omkring virussen er fortsat høj. Den hurtige spredning af omikron-varianten i løbet af vinteren viste, hvor hurtigt pandemiens forløb kan ændre sig. På trods af en lavere risiko for alvorlig sygdom og død end tidligere SARS-CoV-2-varianter har den hurtigere smittespredning med omikron resulteret i et stigende antal hospitalsindlæggelser og øget pres på sundhedsvæsenet overalt i verden og kan forårsage betydelig sygelighed, navnlig hos sårbare populationer. Selv om de fleste medlemsstater ikke genindførte nedlukning i fuldt omfang, var visse sektorer fortsat særligt berørt af restriktioner ved udgangen af 2021 og i begyndelsen af 2022. Pr. 6. marts 2022 var den samlede epidemiologiske situation i EU/EØS ifølge Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) kendetegnet ved en høj, men generelt faldende indberetning af tilfælde. Selv om omikron-bølgen har toppet i de fleste lande, fortsætter smitten med at stige blandt ældre, og der forventes en stigende dødelighed i ti lande pr. 6. marts. ECDC bemærkede, at den epidemiologiske situation var foruroligende eller yderst foruroligende i 15 EU-/EØS-lande. Der er fortsat forskelle på tværs af landene, og fortolkningen af udviklingen i overvågningsdata er nu en udfordring på grund af forskellige og hurtigt skiftende testordninger i medlemsstaterne
Væksten, der var begyndt at stige igen i 2021, aftog ved årets udgang. Efter den europæiske økonomi i sommeren 2021 var nået op på et produktionsniveau svarende til niveauet før pandemien, mistede den noget af sin fremdrift som følge af de stigende smittetal forårsaget af omikron-varianten, høje energipriser og fortsatte forsyningsforstyrrelser. Selv om visse restriktioner er blevet genindført, har de generelt være mildere eller mere målrettede end under tidligere bølger. Ifølge Kommissionens vinterprognose (der blev offentliggjort før invasionen af Ukraine) forventedes væksten at stige i andet kvartal og forblive robust i løbet af prognoseperioden, hvilket ville føre til en stigning i EU's BNP på 4,0 % i 2022 og 2,8 % i 2023. Prognosen for inflationen i EU blev opjusteret til 3,9 % i 2022 og forblev et godt stykke over ECB's mål på 2 %.
Lige nu er der meget stor usikkerhed omkring de økonomiske udsigter i betragtning af den geopolitiske situation i Ukraine. Invasionen af Ukraine og dens følger for sikkerhed og stabilitet vil sandsynligvis få en negativ indvirkning på væksten, bl.a. gennem virkningerne på de finansielle markeder, yderligere pres på energipriserne, vedvarende flaskehalse i forsyningskæden og tillidseffekter. Den nuværende covid-19-bølges indvirkning kan også vare længere end forventet og forstyrre forsyningskæderne yderligere. Begge disse faktorer kan føre til højere inflation end forventet, hvis yderligere omkostninger væltes over på forbrugerne. På den anden side kan husholdningernes efterspørgsel komme til at stige som følge af store besparelser, mens genopretnings- og resiliensfaciliteten vil kunne sætte endnu mere skub i investeringerne, selv om risiciene nu ser overvejende ugunstige ud.
De politiske foranstaltninger er med støtte fra genopretnings- og resiliensfaciliteten i stigende grad blevet rettet mod at lette genopretningen. Dette kræver, at man går væk fra midlertidig nødhjælp såsom SURE. Genopretnings- og resiliensfaciliteten fremmer en investeringsskabende genopretning og vækstfremmende reformer, bl.a. for at bidrage til at afhjælpe den ulige virkning af pandemien på tværs af husholdninger og virksomheder. I den forbindelse er omskoling og opkvalificering et vigtigt element i forhold til EU's forpligtelser med hensyn til den europæiske søjle for sociale rettigheder og fremme af digitaliseringen og den grønne omstilling.
Da instrumentet vil være tilgængeligt indtil 31. december 2022, kan der fortsat ydes finansiel støtte inden for rammerne af SURE til at håndtere alvorlige økonomiske forstyrrelser som følge af covid-19-pandemien. Der er stadig ca. 5,6 mia. EUR til rådighed under SURE, hvilket er mere end de samlede supplerende anmodninger, som syv medlemsstater hidtil har indgivet (3,8 mia. EUR) i forbindelse med den næste runde anmodninger.
V. Oplysninger om nationale revisions- og kontrolsystemer
5.1Rapporteringsforpligtelsen om revisions- og kontrolsystemer
Kommissionens kontrolsystemer sikrer, at der ikke forekommer svig mellem Unionen som långiver og medlemsstaten som låntager. Navnlig har Kommissionen indført kontrolforanstaltninger for at forebygge uregelmæssigheder eller svig i forbindelse med medlemsstaternes indberetning af data, enten ved anmodning om et lån eller efterfølgende om brugen af et lån. Hvis der er mistanke om sådanne tilfælde, er bestemmelserne i låneaftalen tilgængelige for Kommissionen med henblik på at gribe ind og foretage undersøgelser. Kommissionen påtager sig denne opgave på en måde, der fuldt ud respekterer medlemsstaternes kompetencer, og har ikke mandat til at vurdere og overvåge slutmodtagernes brug af SURE-lån i medlemsstaterne. Nærmere bestemt bør SURE, sammen med gennemførelsen heraf, ikke på nogen måde gribe ind i udformningen af de nationale sociale sikringsordninger, hverken generelt eller i forbindelse med arbejdsfordeling, som fortsat henhører under medlemsstaternes kompetencer
.
Uafhængigt af Kommissionens kontrolsystemer har medlemsstaterne som låntagere pligt til at sikre, at midlerne anvendes korrekt på nationalt plan, forebygge uregelmæssigheder og svig og inddrive misbrugte midler. Denne forpligtelse udspringer af SURE-forordningens artikel 13, stk. 1, og finansforordningens artikel 220, stk. 5. I henhold til låneaftalen bør hver medlemsstat, der modtager støtte, regelmæssigt kontrollere, at de beløb, den har lånt under faciliteten, bliver brugt i overensstemmelse med SURE-forordningen, Rådets gennemførelsesafgørelse og låneaftalen og sikre, at der træffes passende foranstaltninger til at forebygge uregelmæssigheder og svig. I tilfælde af uregelmæssig anvendelse eller misbrug af de beløb, medlemsstaten har lånt, bør den træffe retlige foranstaltninger for at inddrive sådanne beløb. Dette suppleres af medlemsstatens forpligtelse til at undersøge og behandle tilfælde af svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet, der skader EU's finansielle interesser, i forbindelse med forvaltningen af lånet.
Medlemsstaterne skal fremlægge oplysninger for Kommissionen om nationale kontrol- og revisionssystemer, der er relevante for SURE, for at sikre overholdelse af deres forpligtelser i henhold til låneaftalen. Med henblik herpå foretog Kommissionen en ad hoc-undersøgelse af støttemodtagende medlemsstater den 18. januar 2022. Alle medlemsstater besvarede dette spørgeskema. Sammenfatningen af resultaterne, som indberettes af medlemsstaterne, fremgår af afsnit 5.2.
5.2De vigtigste resultater af spørgeskemaet
5.2.1 Institutioner med ansvar for kontrol og revision
Den institutionelle struktur i de nationale kontrol- og revisionssystemer varierer meget fra medlemsstat til medlemsstat. I ca. halvdelen af medlemsstaterne er de institutioner, der er ansvarlige for kontrollen, ikke ansvarlige for revisionen. I den anden halvdel af medlemsstaterne udfører visse institutioner både kontrol og revision, mens de andre institutioner enten kun udfører kontrol eller revision. Kontrol udføres ofte af arbejdsministeriet (ti medlemsstater), af et andet ministerium (f.eks. finansministeriet, socialministeriet, ministeriet for familie- og socialpolitik, kulturministeriet), offentlige arbejdsformidlinger, arbejdstilsyn, socialsikringsfonde eller agenturer for indtægter (figur 15). Revisioner udføres oftest af det øverste nationale revisionsorgan eller et ministerium (f.eks. finansministeriet og arbejdsministeriet) (figur 16).
|
Figur 15: Institutioner med ansvar for kontrol (antal medlemsstater)
|
Figur 16: Institutioner med ansvar for revision
(antal medlemsstater)
|
|
Kilde: Medlemsstaternes spørgeskemaer
|
Kilde: Medlemsstaternes spørgeskemaer
|
I næsten alle medlemsstater var de institutioner, der varetager kontrol og revision af de foranstaltninger, som er støttet af SURE, allerede etableret før covid-19-pandemien. I én medlemsstat blev der specifikt etableret nye institutioner for de foranstaltninger, der er støttet af SURE. I to medlemsstater blev der kun indført nye revisions- og kontrolsystemer for én bestemt foranstaltning eller for kun en del af den ud over de eksisterende.
5.2.2. Gennemførelse af kontrol- og revisionssystemer
Alle medlemsstater foretog kontrol af foranstaltninger støttet af SURE. Alle medlemsstater udførte som minimum administrativ kontrol/skrivebordskontrol af betalingsanmodningerne for at sikre, at SURE-midlerne blev anvendt i overensstemmelse med deres formål (figur 17). Desuden udførte næsten 85 % af medlemsstaterne efterfølgende kontrol, og ca. halvdelen af dem foretog kontrol på stedet til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder.
Alle medlemsstater kontrollerede, at kriterierne for støtteberettigelse var opfyldt (figur 18). Desuden kontrollerede mere end tre fjerdedele af medlemsstaterne, at de arbejdstagere, der var omfattet af støtten, stadig var ansat, og at støtten blev anvendt af støttemodtagerne til det tiltænkte formål.
På baggrund af reaktionen på undersøgelsen skal medlemsstaterne skabe nærmere klarhed om eksistensen og omfanget af revisionen. Mere end halvdelen af medlemsstaterne rapporterede, at de enten havde revideret proceduren vedrørende udbetalinger og/eller støttemodtagerne eller foretaget andre former for revision. Selv om alle medlemsstater har indført kontrolprocedurer vedrørende SURE, rapporterede en medlemsstat, at der ikke er foretaget nogen revision af de SURE-støttede foranstaltninger. En anden medlemsstat rapporterede, at der blev foretaget revision, bortset fra visse foranstaltninger, der udgør en forholdsvis lille del af den samlede bevillingsramme.
Alle medlemsstater udførte systematisk kontrol og revision, i de fleste tilfælde på grundlag af risiko og/eller statistisk stikprøvetagning. I nogle tilfælde har kontrollen været automatisk for alle støttemodtagere gennem specifikke IT-systemer. Otte medlemsstater rapporterede, at de også havde udført ad hoc-kontrol og -revision.
Fremadrettet forventer de fleste medlemsstater ikke anden kontrol og revision end det, de allerede er i gang med eller har gennemført. Kun to medlemsstater har planer om yderligere kontrol og revision af specifikke foranstaltninger i andet halvår af 2022.
|
Figur 17: Kontrol- og revisionsmodel (antal medlemsstater)
|
Figur 18: Fokus på kontrol og/eller revision (antal medlemsstater)
|
|
Kilde: Medlemsstaternes spørgeskemaer
|
Kilde: Medlemsstaternes spørgeskemaer
|
5.2.3. Tilfælde af uregelmæssigheder eller svig og håndtering heraf
I alle medlemsstater undtagen én er der ved kontrol og revision registreret tilfælde af uregelmæssigheder eller svig. Desuden er mistanke om uregelmæssigheder eller svig blevet indberettet til myndighederne i næsten alle medlemsstater. I alle disse tilfælde blev der foretaget undersøgelser. I tilfælde af konstaterede uregelmæssigheder eller svig gik 13 medlemsstater rettens vej for at inddrive uretmæssigt anvendte midler. I nogle medlemsstater er der blevet inddrevet midler uden at gå rettens vej. Én medlemsstat rapporterede, at de opdagede tilfælde af uregelmæssigheder eller svig endnu ikke er blevet bekræftet.
Medlemsstaterne rapporterede lignende former for uregelmæssigheder eller svig. De hyppigst rapporterede uregelmæssigheder vedrørte manglende eller utilstrækkeligt fald i omsætningen for at være berettiget til støtte, afskedigelse af arbejdstagere i perioden for modtagelse af løntilskud (eller kort tid efter), manglende udbetaling af den andel af lønnen, som arbejdsgiveren havde anmodet om, manglende udbetaling af det fulde beløb til de ansatte og anmodning om støtte til arbejdstagere, der genoptog arbejdet, og som ikke havde vanskeligheder med at arbejde, og til ansatte, der faktisk arbejdede som normalt. I nogle tilfælde ansøgte virksomhederne om støtte til ansættelsesforhold, som ikke eksisterede, eller anvendte støtten på nyansatte medarbejdere i stedet for at anvende den på eksisterende ansatte. I andre tilfælde anmodede virksomhederne samtidig om flere foranstaltninger, selv om de kun var retligt berettigede til en enkelt foranstaltning. Virksomheder afgav også falske erklæringer om arten af aktiviteter for at være berettiget til støtte.
Alle medlemsstater dokumenterede deres arbejde med uregelmæssigheder eller svig. Medlemsstaterne dokumenterer uregelmæssigheder i bl.a. inspektions- og evalueringsrapporter, noter, tjeklister, detaljerede regneark, meddelelser, fondsfiler eller revisionsfiler.
VI. Indberetningsforpligtelser i henhold til EU's ramme for sociale obligationer
Denne beretning går videre end indberetningsforpligtelsen i SURE-forordningen og opfylder også indberetningskravet i EU's ramme for sociale obligationer. Sidstnævnte kræver indberetning om tildelingen af indtægter fra SURE, udgifternes art og virkningen af SURE.
Fordelingen af SURE-indtægterne efter støttemodtagende medlemsstat og type støtteberettigede sociale udgifter fremgår af henholdsvis afsnit 1.1 og 2.2. I februar 2022 var 95 % af de 94 mia. EUR, der var blevet tildelt, blevet udbetalt til medlemsstaterne, og 98 % heraf er allerede blevet brugt.
SURE's offentlige udgifter er fortsat godt afstemt med FN's mål for bæredygtig udvikling. Fordelingen af SURE's offentlige udgifter efter støtteberettigede sociale udgifter, som skitseret i rammen for sociale obligationer, viser, at 95 % bruges til at mindske risikoen for arbejdsløshed og indkomsttab. Som illustreret i figur 19, understøtter dette SDG 8 (anstændige jobs og økonomisk vækst). De resterende 5 % bruges på sundhedsrelaterede foranstaltninger, hvilket understøtter SDG 3 (sundhed og trivsel).
Virkningen af SURE beskrives i afsnit 2.3 og 3. Der er foretaget skøn over antallet af personer og virksomheder, der blev støttet af SURE i både 2020 og 2021. SURE bidrog til at beskytte næsten 1,5 millioner arbejdspladser, der blev reddet i 2020, som vist i afsnit 3.1. Som vist i den anden beretning anslås det, at medlemsstaterne har sparet 8,2 mia. EUR i rentebetalinger.
Figur 19: Ramme for sociale obligationer og kortlægning af SDG
BILAG: Yderligere oplysninger om SURE-transaktioner og -udbetalinger
Tabel A1: Udbetalinger til medlemsstaterne inden for rammerne af SURE (i mia. EUR)
|
Land
|
Samlet lånebeløb
|
1. EU-SURE-udstedelse
Transaktion: 20.10.2020
Udbetaling: 27.10.2020
|
2. EU-SURE-udstedelse
Transaktion: 10.11.2020
Udbetaling: 17.11.2020
|
3. EU-SURE-udstedelse
Transaktion: 24.11.2020
Udbetaling: 01.12.2020
|
4. EU-SURE-udstedelse
Transaktion: 26.01.2021
Udbetaling: 02.02.2021
|
5. EU-SURE-udstedelse
Udstedelse: 09.03.2021
Udbetaling: 16.03.2021
|
6. EU-SURE-udstedelse
Udstedelse: 23.03.2021
Udbetaling: 30.03.2021
|
7. EU-SURE-udstedelse
Udstedelse: 18.05.2021
Udbetaling: 25.05.2021
|
Udbetalinger i alt
|
% af samlet anmodet beløb
|
Gns. løbetid
|
|
|
|
10 år
|
20 år
|
I alt
|
5 år
|
30 år
|
I alt
|
15 år
|
7 år
|
30 år
|
I alt
|
15 år
|
5 år
|
25 år
|
I alt
|
8 år
|
25,6 år
|
I alt
|
|
|
|
|
Belgien
|
8,2
|
|
|
|
|
|
|
2,0
|
1,3
|
0,7
|
2,0
|
|
1,3
|
0,9
|
2,2
|
1,1
|
0,9
|
2,0
|
8,2
|
100,0 %
|
14,7
|
|
Bulgarien
|
0,5
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
0,3
|
0,2
|
0,5
|
0,5
|
100,0 %
|
15,0
|
|
Kroatien
|
1,0
|
|
|
|
0,3
|
0,2
|
0,5
|
|
|
|
|
0,5
|
|
|
|
|
|
|
1,0
|
100,0 %
|
14,3
|
|
Cypern
|
0,6
|
|
|
|
0,2
|
0,1
|
0,3
|
|
0,2
|
0,1
|
0,2
|
|
|
|
|
0,1
|
0,0
|
0,1
|
0,6
|
100,0 %
|
14,7
|
|
Tjekkiet
|
2,0
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
1,0
|
1,0
|
|
1,0
|
|
|
|
2,0
|
100,0 %
|
10,1
|
|
Estland
|
0,2
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
0,1
|
0,1
|
0,2
|
0,2
|
100,0 %
|
15,0
|
|
Grækenland
|
5,3
|
|
|
|
1,0
|
1,0
|
2,0
|
|
0,7
|
|
0,7
|
|
|
|
|
1,6
|
0,9
|
2,5
|
5,3
|
100,0 %
|
14,5
|
|
Ungarn
|
0,7
|
|
|
|
|
|
|
0,2
|
0,2
|
0,1
|
0,3
|
|
|
|
|
|
|
|
0,5
|
77,4 %
|
14,7
|
|
Irland
|
2,5
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
1,3
|
1,2
|
2,5
|
|
|
|
2,5
|
100,0 %
|
14,7
|
|
Italien
|
27,4
|
5,5
|
4,5
|
10,0
|
3,1
|
3,4
|
6,5
|
|
4,5
|
|
4,5
|
3,9
|
0,7
|
1,2
|
1,9
|
|
0,8
|
0,8
|
27,4
|
100,0 %
|
14,8
|
|
Letland
|
0,3
|
|
|
|
0,1
|
0,0
|
0,1
|
|
0,0
|
0,0
|
0,1
|
|
|
|
|
0,1
|
0,0
|
0,1
|
0,3
|
100,0 %
|
14,6
|
|
Litauen
|
1,0
|
|
|
|
0,2
|
0,1
|
0,3
|
|
|
|
|
0,3
|
|
|
|
0,2
|
0,2
|
0,4
|
1,0
|
100,0 %
|
14,7
|
|
Malta
|
0,4
|
|
|
|
0,1
|
0,0
|
0,1
|
|
|
|
|
0,1
|
|
|
|
0,1
|
0,1
|
0,2
|
0,4
|
100,0 %
|
14,6
|
|
Polen
|
11,2
|
1,0
|
0,0
|
1,0
|
|
|
|
|
2,6
|
1,7
|
4,3
|
|
1,4
|
|
1,4
|
1,1
|
0,5
|
1,6
|
8,2
|
73,3 %
|
13,0
|
|
Portugal
|
5,9
|
|
|
|
|
|
|
3,0
|
|
|
|
|
|
|
|
1,5
|
0,9
|
2,4
|
5,4
|
91,2 %
|
14,6
|
|
Rumænien
|
4,1
|
|
|
|
|
|
|
3,0
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
3,0
|
73,2 %
|
14,6
|
|
Slovakiet
|
0,6
|
|
|
|
|
|
|
0,3
|
|
|
|
0,3
|
|
|
|
|
|
|
0,6
|
100,0 %
|
14,9
|
|
Slovenien
|
1,1
|
|
|
|
0,2
|
0,0
|
0,2
|
|
0,5
|
0,4
|
0,9
|
|
|
|
|
|
|
|
1,1
|
100,0 %
|
14,8
|
|
Spanien
|
21,3
|
3,5
|
2,5
|
6,0
|
2,9
|
1,2
|
4,0
|
|
|
1,0
|
1,0
|
2,9
|
2,4
|
1,7
|
4,1
|
1,9
|
1,4
|
3,4
|
21,3
|
100,0 %
|
14,7
|
|
I alt
|
94,4
|
10,0
|
7,0
|
17,0
|
8,0
|
6,0
|
14,0
|
8,5
|
10,0
|
4,0
|
14,0
|
9,0
|
8,0
|
5,0
|
13,0
|
8,1
|
6,0
|
14,1
|
89,6
|
94,9 %
|
14,5
|