EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 23.9.2022
COM(2022) 483 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET ØKONOMISKE OG FINANSIELLE UDVALG OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET
Beretning om det europæiske instrument for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE) som følge af covid-19-udbruddet i henhold til artikel 14 i Rådets forordning (EU) 2020/672
SURE: Status efter to år
Resumé
Denne beretning er den fjerde halvårlige beretning om det europæiske instrument for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE). Resultaterne i de tidligere beretninger bekræftes, og der redegøres for foranstaltningerne og anvendelsen af instrumentet til dato og for dets socioøkonomiske virkning. SURE er et kriseinstrument med en finansieringsramme på 100 mia. EUR, som Den Europæiske Union (EU) har oprettet for at hjælpe medlemsstaterne med at beskytte arbejdspladser og arbejdstageres indkomster i forbindelse med covid-19-pandemien. SURE er også et stærkt udtryk for solidaritet mellem medlemsstaterne gennem EU: Alle medlemsstaterne blev enige om at stille bilaterale garantier til EU, så Unionen kunne låne fra markederne på meget gunstige vilkår til finansiering af SURE-lån.
Et nyt instrument, der hurtigt kan reagere på pandemiens socioøkonomiske virkninger
Gennemførelsen af instrumentet var hurtig og gnidningsløs. Som led i EU's første reaktion på pandemien foreslog Kommissionen den 2. april 2020 SURE-forordningen, og forordningen blev vedtaget af Rådet den 19. maj 2020. Finansieringsrammen på 100 mia. EUR var til rådighed den 22. september 2020, efter at alle medlemsstater havde undertegnet garantiaftalerne. Kommissionen fremskyndede gennemførelsen af instrumentet i tæt samarbejde med medlemsstaterne. Størstedelen af den bevilgede finansielle bistand blev udbetalt på blot syv måneder, fra oktober 2020 til maj 2021. En yderligere udbetaling fandt sted i marts 2022 for at imødekomme de medlemsstater, der foretrak at modtage midlerne senere.
Det var første gang, at EU udstedte sociale obligationer til finansiering af finansiel støtte inden for rammerne af SURE til medlemsstaterne. Ud over kravene i SURE-forordningen indeholder denne beretning også den relevante indberetning inden for EU's ramme for sociale obligationer under SURE og bekræfter endnu engang, at SURE's udgifter har været godt afstemt med FN's mål for bæredygtig udvikling.
Kommissionen udstedte yderligere 2,2 mia. EUR i sociale SURE-obligationer i marts 2022. Den store overtegning af de udstedte obligationer illustrerer yderligere investorernes tillid til EU's finansieringskapacitet og SURE-programmets robusthed. Efter denne 8. transaktion og udbetaling af sociale obligationer under SURE var 91,8 mia. EUR i finansiel bistand fra SURE blevet udbetalt til 19 medlemsstater, hvilket svarer til næsten hele det beløb, som Rådet ydede (93,3 mia. EUR efter Rådets nylige gennemførelsesafgørelse om Rumænien).
Støttemodtagende medlemsstaters fortsatte anvendelse af SURE
Denne beretning bekræfter det tidligere skøn om, at SURE har støttet omkring 31,5 millioner mennesker og 2,5 millioner virksomheder i 2020, hvor pandemien brød ud. Dette udgør næsten en tredjedel af den samlede beskæftigelse og af de samlede virksomheder i de støttemodtagende medlemsstater. SMV'er har været de primære modtagere af finansiel støtte under SURE. De sektorer, der har modtaget mest støtte, var de kontaktintensive tjenester (hotel- og restaurationsvirksomhed, engros- og detailhandel) og fremstillingsvirksomhed.
I 2021, og navnlig i første halvdel af året, hvor pandemien stadig skabte vanskeligheder, støttede SURE fortsat ca. 9 mio. mennesker og over 800 000 virksomheder. Der var stadig behov for økonomiske støtteforanstaltninger i første halvdel af 2021, men de blev efterfølgende udfaset, da både de økonomiske og sundhedsmæssige konsekvenser af pandemien aftog senere på året som følge af vaccinationsindsatsen og tilpasning af økonomierne til de ændringer, som covid-19-pandemien medførte.
I første halvdel af 2022, hvor størstedelen af udgifterne under SURE blev udfaset, forlængede flere medlemsstater stadig de arbejdsfordelingsordninger, der var afledt af pandemien. De fleste medlemsstater anvendte ikke længere SURE i 2022, og pandemiens aftagende virkninger har medført, at de månedlige udgifter under SURE er faldet til ubetydelige beløb. Samtidig anslås det, at der via de reducerede udgifter i 2022 alligevel er ydet støtte til omkring 220 000 personer og 10 000 virksomheder i tre medlemsstater.
Næsten alle de offentlige udgifter planlagt under SURE er nu afholdt. De samlede offentlige udgifter til SURE-støtteberettigede foranstaltninger forventes nu at nå op på 119 mia. EUR i de støttemodtagende medlemsstater. Dette overstiger langt den samlede tildelte finansielle støtte (93 mia. EUR), eftersom nogle få medlemsstater har suppleret SURE-finansieringen af støtteberettigede foranstaltninger med national finansiering, hvilket viser relevansen for medlemsstaterne af de foranstaltninger, der støttes under SURE. Halvdelen af de samlede offentlige udgifter til SURE-støtteberettigede foranstaltninger blev tildelt til støtte for arbejdsfordelingsordninger. En tredjedel blev tildelt til lignende foranstaltninger for selvstændige. De resterende offentlige udgifter blev tildelt til løntilskudsforanstaltninger og sundhedsrelaterede foranstaltninger. De sundhedsrelaterede udgifters supplerende karakter, med kun 3,2 % af de samlede udgifter, er endnu en gang blevet bekræftet, mens 38 % af udgifterne vedrørte foranstaltninger, der blev truffet på arbejdspladsen for at sikre en sikker genoptagelse af arbejdet, som foreslået i SURE-forordningen.
Absorptionsgraden for den finansielle bistand fra SURE er høj for langt de fleste medlemsstater og håndteres i to medlemsstater, hvor den var lavere. I juli 2022 ændrede Rådet gennemførelsesafgørelsen om Rumænien for at medtage 21 yderligere foranstaltninger og reducere det tildelte beløb til det allerede udbetalte beløb (3 mia. EUR). Dette reducerede i betydelig grad den manglende absorption, der blev konstateret i de foregående halvårlige beretninger, med ca. tre fjerdedele. I Polen er en moderat grad af manglende absorption blevet bekræftet, der ses i forskellen mellem de samlede udgifter og det tildelte beløb. En teknisk dialog med Kommissionen om at medtage yderligere støtteberettigede foranstaltninger i Rådets gennemførelsesafgørelse er igangværende. Gennemførelsen af den finansielle bistand under SURE vil fortsat være under nøje overvågning i begge medlemsstater.
En opdateret vurdering af SURE's indvirkning
Den politiske reaktion på covid-19-krisen, herunder SURE, forhindrede reelt omkring 1,5 mio. mennesker i at blive arbejdsløse i 2020. Stigningen i arbejdsløsheden i 2020 i de støttemodtagende medlemsstater var meget moderat, til trods for det store fald i den økonomiske vækst, og betydeligt lavere end forventet. Dette blev opnået ved at fastholde de ansatte i virksomhederne og opretholde selvstændiges aktivitet, hvilket også forhindrede en stigning i uligheden på arbejdsmarkedet ved at mindske spredningen i arbejdsløshedsprocenter, navnlig blandt støttemodtagerne under SURE. Dette står i kontrast til den udvikling, der fandt sted i kølvandet på den globale finanskrise.
Beskyttelsen af beskæftigelsen i de første to år af pandemien har også ført til en hurtigere genopretning i 2021 end under tidligere kriser. Undersøgelsesdata viser, at SURE støttede de sektorer, der var hårdest ramt af pandemien i 2021. Udgifterne under SURE var også koncentreret i første halvdel af året, hvor inddæmningsforanstaltningerne var hårdest. Dette tyder på, at SURE dækkede de mest presserende behov og støttede de hårdest ramte sektorer.
Medlemsstaterne anslås nu at have sparet i alt 8,5 mia. EUR i rentebetalinger ved at modtage finansiel bistand gennem SURE. Dette tal steg med den 8. SURE-transaktion i marts 2022.
Den fortsatte tilstedeværelse af de usædvanlige omstændigheder, som begrunder anvendelsen af SURE
Selv om de midlertidige covid-19-nødforanstaltninger i stigende grad forventes at blive udfaset, er der fortsat en risiko for nye pandemiudbrud i EU. Selv om de fleste medlemsstater næsten fuldstændig ophævede covid-19-restriktionerne i 2022, er der fortsat risiko for, at nye virusudbrud kan forekomme i løbet af vinteren.
Den resterende finansielle støtte inden for rammerne af SURE vil fortsat være til rådighed frem til den 31. december 2022. Der er i øjeblikket stadig over 6 mia. EUR i finansiel bistand til rådighed frem til den 31. december 2022. Dette beløb vil sandsynligvis falde markant frem til udgangen af 2022, da flere medlemsstater har udtrykt interesse for at modtage yderligere finansiel støtte under SURE.
Introduktion
Denne beretning er den fjerde halvårlige beretning om det europæiske instrument for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE). SURE blev etableret af Den Europæiske Union (EU) i maj 2020 for at hjælpe medlemsstaterne med at beskytte arbejdstagernes job og indkomst under covid-19-pandemien. Den giver de anmodende medlemsstater finansiel støtte fra Unionen (op til 100 mia. EUR) i form af lån på gunstige vilkår. Målet med lånene er at hjælpe med at finansiere medlemsstaternes arbejdsfordelingsordninger eller lignende foranstaltninger, der har til formål at beskytte arbejdstagere og selvstændige og som en supplerende sundhedsrelateret foranstaltning, navnlig på arbejdspladsen.
Denne halvårlige beretning er en retlig forpligtelse. Den vedtages af Europa-Kommissionen (i det følgende benævnt "Kommissionen") i overensstemmelse med artikel 14 i Rådets forordning (EU) 2020/672 (SURE-forordningen)
for at opfylde sin forpligtelse til at aflægge beretning til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Finansielle Udvalg (EFC) og Beskæftigelsesudvalget. Den næste beretning forventes at foreligge i slutningen af marts 2023. Skæringsdatoen for medtagelse af oplysninger i denne beretning var 7. juni 2022 for medlemsstaternes indberetninger og 28. august 2022 for epidemiologiske data.
I denne beretning fremlægges nye eller ajourførte data, der pr. juni 2022 bekræfter de positive vurderinger af SURE, som blev fremlagt i de to tidligere halvårlige beretninger. De vigtigste resultater kan sammenfattes således:
-Ca. 31,5 millioner mennesker og 2,5 millioner virksomheder skønnes at have været omfattet af SURE i 2020.
-9 mio. mennesker og over 800 000 virksomheder var omfattet af SURE i 2021 i 13 medlemsstater, og i 2022 er der sket en klar udfasning, hvor 220 000 personer og 10 000 virksomheder var omfattet i 3 medlemsstater.
-Nationale arbejdsmarkedsforanstaltninger støttet af SURE skønnes at have medvirket effektivt til at forebygge arbejdsløshed for næsten 1,5 millioner mennesker i 2020.
-Denne politiske indsats bidrog også til at mindske uligheden på arbejdsmarkedet ved at mindske spredningen i arbejdsløshedsprocenter, navnlig blandt SURE-støttemodtagerne.
-19 medlemsstater har fået tildelt finansiel støtte inden for rammerne af SURE, hvoraf 7 har fået tildelt yderligere supplerende støtte.
-Over 93 mia. EUR er blevet tildelt — efter nedsættelsen af det tildelte beløb i én medlemsstat — og næsten 92 mia. EUR er blevet udbetalt.
-Halvdelen af den finansielle bistand under SURE er blevet tildelt af medlemsstaterne til støtte for arbejdsfordelingsordninger, og en tredjedel er blevet tildelt til lignende foranstaltninger for selvstændige.
-3,2% er afsat til sundhedsrelaterede foranstaltninger, som er "supplerende" i overensstemmelse med SURE-forordningen. Over en tredjedel af beløbet vedrørte foranstaltninger på arbejdspladserne.
-Absorptionsniveauet for finansiel bistand fra SURE er højt for 17 af de 19 støttemodtagende medlemsstater.
-Absorptionen er forbedret betydeligt i én medlemsstat efter Rådets ændrede gennemførelsesafgørelse og overvåges nøje i en anden medlemsstat.
-Ud over de samfundsmæssige og beskæftigelsesmæssige fordele anslås det, at medlemsstaterne har sparet 8,5 mia. EUR i rentebetalinger.
-Over 6 mia. EUR er stadig til rådighed under SURE som minimum frem til udgangen af 2022, hvor den udløbsklausul træder i kraft, der finder anvendelse uden en forlængelse. En forlængelse vil kræve en rådsafgørelse på grundlag af et forslag fra Kommissionen på baggrund af fortsatte økonomiske forstyrrelser forårsaget af covid-19-pandemien.
Denne beretning ajourfører oplysningerne i de første tre halvårlige SURE-beretninger og indeholder yderligere analyser på nogle områder. Den dækker den institutionelle udvikling siden den tredje beretnings skæringsdato primo marts 2022, herunder ydelse af 2,2 mia. EUR i marts og ændringen af Rådets gennemførelsesafgørelse om Rumænien for at afhjælpe den manglende absorption i landet. Analysen i de tidligere beretninger er ajourført, navnlig vedrørende de offentlige udgifter i de medlemsstater, der er omfattet af SURE — baseret på den halvårlige indberetning fra medlemsstaterne i juni 2022 — og om den vurderede effekt af SURE — baseret på de seneste makroøkonomiske tal. Beretningen omhandler den nærmere udvikling i 2022, navnlig med hensyn til dækningen af ansatte, selvstændige og virksomheder.
Den kommende halvårlige beretning om SURE vil indeholde en detaljeret analyse af de kontrol- og revisionssystemer, der er direkte rettet mod at sikre, at forpligtelserne i låneaftalen overholdes. Medlemsstaterne bør sikre, at midlerne anvendes korrekt på nationalt plan, forebygge uregelmæssigheder og svig og inddrive misbrugte midler i overensstemmelse med SURE-forordningen og bilaterale låneaftaler. For at sikre, at medlemsstaterne har de nødvendige systemer til at opfylde denne forpligtelse, gennemførte Kommissionen en ad hoc-undersøgelse den 18. januar 2022. Resultaterne fremgik af den tredje halvårlige beretning. Kommissionen har som mål at følge op på denne undersøgelse for at ajourføre og supplere de oplysninger, der allerede er indsamlet, og fremsætte en beretning herom i den næste og femte beretning.
Beretningen er inddelt i tre afsnit. I afsnit I beskrives den finansielle bistand, der ydes til medlemsstaterne, herunder udbetalte og udestående beløb og den tilsvarende tilbagebetalingsplan. Afsnit II indeholder en oversigt over medlemsstaternes samlede offentlige udgifter til nationale foranstaltninger, der støttes af SURE
. Afsnit III indeholder en ajourføring og udvidelse af vurderingen af SURE's indvirkning i forhold til de tidligere beretninger. I afsnit IV undersøges tilstedeværelsen af de usædvanlige omstændigheder, som begrunder den fortsatte anvendelse af SURE. Endelig indeholder afsnit V den relevante indberetning i henhold til afsnit 2.4 i EU's ramme for sociale obligationer under SURE, som er indarbejdet i denne indberetning
.
I.Anvendelsen af finansiel støtte inden for rammerne af SURE: tildelte og udbetalte beløb og andre finansielle aspekter
1.1 Oversigt over støttemodtagende medlemsstater og tildelte beløb
Den samlede finansielle bistand, der er ydet inden for rammerne af SURE, beløber sig nu til 93,3 mia. EUR, hvilket er et fald fra 94,4 mia. EUR i den foregående SURE-beretning. Dette skyldes, at Rådet den 18. juli 2022 besluttede at nedsætte det samlede beløb tildelt til Rumænien med 1,1 mia. EUR efter forslag fra Kommissionen og efter aftale med de rumænske myndigheder. Der er ikke ydet ny finansiel støtte siden den foregående beretning fra marts 2022. Samtidig har flere medlemsstater inden årets udgang udtrykt interesse i at modtage yderligere finansiel støtte inden for rammerne af SURE.
Tabel 1: Oversigt over støtte ydet under SURE (EUR)
|
Medlemsstat
|
Samlet støtte*
|
Heraf supplerende støtte
|
Udbetalt beløb*
|
Udestående beløb
|
|
Belgien
|
8 197 530 000
|
394 150 000
|
8 197 000 000
|
0
|
|
Bulgarien
|
511 000 000
|
0
|
511 000 000
|
0
|
|
Cypern
|
603 770 000
|
124 700 000
|
603 000 000
|
0
|
|
Tjekkiet
|
2 000 000 000
|
0
|
2 000 000 000
|
0
|
|
Grækenland
|
5 265 000 000
|
2 537 000 000
|
5 265 000 000
|
0
|
|
Spanien
|
21 324 820 449
|
0
|
21 324 000 000
|
0
|
|
Kroatien
|
1 020 600 000
|
0
|
1 020 000 000
|
0
|
|
Italien
|
27 438 486 464
|
0
|
27 438 000 000
|
0
|
|
Litauen
|
957 260 000
|
354 950 000
|
957 000 000
|
0
|
|
Letland
|
305 200 000
|
112 500 000
|
305 000 000
|
0
|
|
Malta
|
420 817 000
|
177 185 000
|
420 000 000
|
0
|
|
Polen
|
11 236 693 087
|
0
|
9 736 000 000
|
1 500 000 000
|
|
Portugal
|
5 934 462 488
|
0
|
5 934 000 000
|
0
|
|
Rumænien
|
3 000 000 000
|
0
|
3 000 000 000
|
0
|
|
Slovenien
|
1 113 670 000
|
0
|
1 113 000 000
|
0
|
|
Slovakiet
|
630 883 600
|
0
|
630 000 000
|
0
|
|
Ungarn
|
651 470 000
|
147 140 000
|
651 000 000
|
0
|
|
Irland
|
2 473 887 900
|
0
|
2 473 000 000
|
0
|
|
Estland
|
230 000 000
|
0
|
230 000 000
|
0
|
|
I alt
|
93 315 550 988
|
3 847 625 000
|
91 807 000 000
|
1 500 000 000
|
*I forbindelse med gennemførelsen af udbetalingerne blev de tildelte beløb nedrundet af operationelle grunde.
1.2 Udbetalinger, udestående beløb og gældende tilbagebetalingsplan
Kommissionen udstedte yderligere 2,2 mia. EUR i sociale SURE-obligationer på vegne af EU den 22. marts 2022. Trods stadigt mere udfordrende markedsvilkår som følge af krigen i Ukraine var investorernes interesse fortsat stor. Ordrebeholdningen for den 15-årige obligation var på 35 mia. EUR svarende til 16 ganges overtegning, hvilket illustrerer investorernes tillid til EU's finansieringskapacitet og SURE-programmet. De 2,2 mia. EUR blev udbetalt den 29. marts 2022: 1,5 mia. EUR til Polen, 523 mio. EUR til Portugal og 147 mio. EUR til Ungarn.
Pr. august 2022 var der udbetalt næsten 92 mia. EUR i finansiel støtte fra SURE til 19 medlemsstater (jf. tabel 1). Det svarer til 98 % af den samlede finansielle støtte fra SURE, som Rådet yder. Udbetalingen af den resterende finansielle bistand på 1,5 mia. EUR til Polen er blevet udsat, indtil spørgsmålet om absorption af midler er løst (se afsnit 2.1.2). Yderligere oplysninger om SURE-transaktioner og -udbetalinger til medlemsstaterne fremgår af tabel A1 og A2 i bilaget.
Den gennemsnitlige løbetid for udbetalinger til medlemsstaterne er fortsat 14,5 år. Dette er tæt på det maksimum på 15 år, der er fastsat i Rådets respektive gennemførelsesafgørelser. Tabel 2 indeholder oplysninger om tilbagebetalingsplanen for hovedstol og renter.
Tabel 2: Tilbagebetalingsplan for udestående lån under EU-SURE
|
Kalenderår
|
Hovedstol
|
Renter
|
SURE i alt
|
|
2021
|
|
35 480 000
|
35 480 000
|
|
2022
|
|
111 110 000
|
111 110 000
|
|
2023
|
|
151 404 400
|
151 404 400
|
|
2024
|
|
146 912 500
|
146 912 500
|
|
2025
|
8 000 000 000
|
146 912 500
|
8 146 912 500
|
|
2026
|
8 000 000 000
|
146 912 500
|
8 146 912 500
|
|
2027
|
|
146 912 500
|
146 912 500
|
|
2028
|
10 000 000 000
|
146 912 500
|
10 146 912 500
|
|
2029
|
8 137 000 000
|
146 912 500
|
8 283 912 500
|
|
2030
|
10 000 000 000
|
146 912 500
|
10 122 500 000
|
|
2031
|
|
146 912 500
|
146 912 500
|
|
2032
|
|
146 912 500
|
146 912 500
|
|
2033
|
|
146 912 500
|
146 912 500
|
|
2034
|
|
146 912 500
|
146 912 500
|
|
2035
|
8 500 000 000
|
146 912 500
|
8 646 912 500
|
|
2036
|
9 000 000 000
|
146 912 500
|
9 146 912 500
|
|
2037
|
2 170 000 000
|
128 912 500
|
2 298 912 500
|
|
2038
|
|
104 500 000
|
104 500 000
|
|
2039
|
|
104 500 000
|
104 500 000
|
|
2040
|
7 000 000 000
|
104 500 000
|
7 104 500 000
|
|
2041
|
|
97 500 000
|
97 500 000
|
|
2042
|
|
97 500 000
|
97 500 000
|
|
2043
|
|
97 500 000
|
97 500 000
|
|
2044
|
|
97 500 000
|
97 500 000
|
|
2045
|
|
97 500 000
|
97 500 000
|
|
2046
|
5 000 000 000
|
97 500 000
|
5 097 500 000
|
|
2047
|
6 000 000 000
|
75 000 000
|
6 075 000 000
|
|
2048
|
|
30 000 000
|
30 000 000
|
|
2049
|
|
30 000 000
|
30 000 000
|
|
2050
|
10 000 000 000
|
30 000 000
|
10 030 000 000
|
|
I alt
|
91 807 000 000
|
3 400 269 400
|
95 182 856 900
|
II.Anvendelsen af SURE-instrumentet: offentlige udgifter og nationale foranstaltninger omfattet af SURE
I dette afsnit fokuseres der på den politiske anvendelse af instrumentet. Mere specifikt sammenfatter den de offentlige udgifter i de medlemsstater, der er omfattet af eller er berettigede til støtte fra SURE, og arten af de støttede nationale foranstaltninger. Den viser også antallet af ansatte og virksomheder, der er blevet hjulpet via støtte fra SURE.
2.1 Faktiske og planlagte offentlige udgifter støttet af SURE
2.1.1 Overvågning af de offentlige udgifter til støtteberettigede foranstaltninger
Halvårlige indberetninger fra de støttemodtagende medlemsstater anvendes til at overvåge den planlagte og faktiske anvendelse af den finansielle støtte, der ydes under SURE. Den krævede indberetning omfatter offentlige udgifter til foranstaltninger, der er omfattet af SURE (og de ansattes og virksomhedernes dækning af disse foranstaltninger, jf. afsnit 2.3). Denne indberetning er foretaget ad fem omgange: i august 2020 ("oprindelig indberetning"), i januar-februar 2021 ("første indberetning"), i juni 2021 ("anden indberetning"), januar 2022 ("tredje indberetning") og juni 2022 ("seneste indberetning"). Oplysningerne præsenteres som indberettet af medlemsstaterne om foranstaltninger, der er berettiget til støtte fra SURE. Nogle medlemsstater har brugt et større beløb end den modtagne finansielle støtte fra SURE og/eller har suppleret SURE-støtten med national finansiering eller støtte fra EU's strukturfonde, således at de samlede udgifter kan overstige det beløb, der er ydet i støtte fra SURE. Indberetningen gør det muligt at måle absorptionen af den finansielle bistand under SURE i forhold til det beløb, som Rådet har bevilget.
Næsten alle de samlede planlagte udgifter under SURE er nu afholdt. SURE-forordningen giver mulighed for at anvende finansiel støtte til både afholdte og planlagte stigninger i de offentlige udgifter til foranstaltninger, der er omfattet af SURE
. Andelen af planlagte udgifter faldt fra 54 % i juni 2020 til 10 % i juni 2021 og kun 2 % ved udgangen af 2021 (figur 2). Andelen af afholdte udgifter til SURE-støtteberettigede foranstaltninger nåede op på 99 % i maj 2022
.
|
Figur 1: Indberettede offentlige udgifter
Kilde: Medlemsstaternes indberetning (juni 2022).
Bemærk: Estland ansøgte om SURE-støtte i februar 2021 og er derfor kun medtaget fra juni 2021 og frem. S1 svarer til første halvår (januar til juni). S2 svarer til andet halvår (juli til december).
|
Figur 2: Månedlig udvikling i afholdte og planlagte offentlige udgifter under SURE
Kilde: Medlemsstaternes indberetning (juni 2022).
|
De samlede offentlige udgifter til SURE-støtteberettigede foranstaltninger forventes at være på ca. 119 mia. EUR ud over den samlede finansielle støtte, der ydes under SURE. Beløbet ligger på samme niveau som det forventede beløb i den tredje rapport (figur 1). Udgifterne til det lavere antal ordninger, der er videreført i 2022, steg en smule fra et planlagt beløb på 2,8 mia. EUR til 3,7 mia. EUR, mens tidligere udgifter blev nedjusteret. 13 medlemsstater indberetter nu udgifter for 2022 sammenlignet med 10 ved den foregående indberetning. De samlede udgifter (119 mia. EUR) ligger højere end det samlede beløb, der ydes under SURE (93,3 mia. EUR), fordi en række medlemsstater planlægger at bruge mere på støtteberettigede foranstaltninger end den finansielle støtte, de har anmodet om og fået tildelt. Det understreger den fortsatte relevans af SURE's anvendelsesområde for medlemsstaterne.
Pandemiens aftagende indvirkning igennem 2022 har betydet, at de månedlige udgifter til SURE-støtteberettigede foranstaltninger er faldet til ubetydelige beløb. Figur 2 viser, at udgifterne i 2022 lå højest (på et lavt niveau) i januar for derefter at falde brat. Udgifterne i begyndelsen af 2022 var primært til foranstaltninger såsom karantænerelaterede foranstaltninger, covid-19-test og særlig kompensation til sundhedspersonale. I henhold til planen skal kun 38 mio. EUR udbetales i december 2022.
2.1.2 Absorption af midlerne
Absorptionsniveauet for finansiel bistand fra SURE er højt for langt størstedelen af medlemsstaterne. Da næsten alle offentlige udgifter nu er blevet afholdt, er der ikke opstået nye problemer med absorption siden offentliggørelsen af den tredje halvårlige rapport. 17 ud af 19 medlemsstater har allerede brugt mindst den samlede finansielle støtte, de fik tildelt til støtteberettigede foranstaltninger (figur 3). Derudover har 15 medlemsstater brugt eller har planer om at bruge mere end det tildelte beløb, herunder ved at finansiere resten nationalt.
Figur 3: Overskridelse af planlagte og afholdte offentlige udgifter til støtteberettigede foranstaltninger i forhold til lånebeløbet (% af lånebeløbet)
Kilde: Medlemsstaternes indberetning
Bemærk: Offentlige udgifter er til foranstaltninger, der er indberettet som omfattet af Rådets gennemførelsesafgørelse, med fradrag af de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene). Nogle medlemsstater (Estland og Slovenien) har indstillet indberetningen af SURE-støtteberettigede foranstaltninger, da de ikke længere anvender finansiel bistand fra SURE til at finansiere disse foranstaltninger, som allerede har oversteget det bevilgede beløb. For Rumæniens vedkommende stammer tallet fra Kommissionens vurdering baseret på tidligere erfaringer og anvendelsen af loftet for sundhedsrelaterede udgifter på 49 % af de samlede støtteberettigede udgifter (så de bevarer den supplerende karakter som fastsat i SURE-forordningen).
Selv om hele det udbetalte beløb blev brugt i Polen, er en moderat forskel mellem de samlede udgifter og det tildelte beløb blevet bekræftet. De samlede offentlige udgifter, som Polen har indberettet (9,9 mia. EUR), oversteg det udbetalte beløb (9,7 mia. EUR). Som anført i den tredje beretning indberettede Polen imidlertid lavere samlede offentlige udgifter til foranstaltninger, der er omfattet af Rådets gennemførelsesafgørelse, end det beløb, som Rådet bevilgede (11,2 mia. EUR). Forskellen er konstateret ved en gennemgang af data for nogle af foranstaltningerne og kan tilskrives en hurtigere genopretning af økonomien end forventet. For at afhjælpe den manglende gennemførelse har de nationale myndigheder foreslået at medtage to yderligere foranstaltninger (som er støtteberettigede under SURE), primært for tidligere udgifter frem til 2021. En teknisk dialog med Kommissionen foregår, og det er aftalt at udsætte udbetalingen af de resterende midler (1,5 mia. EUR), indtil dialogen er afsluttet.
I Rumænien er den betydelige manglende absorption i forhold til det tildelte beløb blevet reduceret betydeligt ved at inddrage nye SURE-støtteberettigede foranstaltninger og nedsætte det tildelte beløb. I begyndelsen af 2021 blev en manglende absorption på næsten tre fjerdedele af det bevilgede beløb konstateret (2,9 mia. EUR ud af bevilgede 4,1 mia. EUR manglede at blive brugt), fordi pandemien havde påvirket den rumænske økonomi i mindre grad end forventet i 2020, og genopretningen i 2021 gik hurtigere end forventet. Forskellen (1,8 mia. EUR) var også betydelig i forhold til det allerede udbetalte beløb. Som følge af en teknisk dialog mellem Kommissionen og de rumænske myndigheder ændrede Rådet den oprindelige gennemførelsesafgørelse om Rumænien på grundlag af et forslag fra Kommissionen for at medtage yderligere foranstaltninger, der er støtteberettigede under SURE. Desuden blev den finansielle støtte til Rumænien reduceret til 3 mia. EUR som aftalt med de rumænske myndigheder, således at der gives afkald på det resterende ikke-udbetalte beløb på 1,1 mia. EUR, som stilles til rådighed for EU's medlemsstater til dækning af eventuelle yderligere behov.
Rådets ændrede gennemførelsesafgørelse om Rumænien omfatter yderligere 21 støtteberettigede foranstaltninger, som allerede er gennemført. To af foranstaltningerne svarer til arbejdsfordelingsordninger, da de har til formål at bevare beskæftigelse og indkomst: sygedagpenge og støtte til ansatte til hjemmekontorudstyr. De øvrige 19 foranstaltninger er sundhedsrelaterede, herunder f.eks. en bonus til sundhedspersonale, beskyttelsesudstyr og lægemidler og vacciner til bekæmpelse af covid-19-pandemien. Da sundhedsrelaterede foranstaltninger skal have supplerende karakter i henhold til SURE-forordningen, er de støtteberettigede sundhedsrelaterede udgifter begrænset til 49 % af de samlede udgifter.
Kommissionen vil fortsat nøje overvåge absorptionsniveauet i Rumænien, og der kan blive behov for yderligere foranstaltninger. Den manglende absorption er reduceret og anslås i øjeblikket til ca. 350 mio. EUR. Det er imidlertid stadig uklart, om den manglende absorption bliver vedvarende, da det afhænger af udviklingen i de planlagte udgifter i 2022, som igen afhænger af den fremtidige udvikling under covid-19-pandemien. Hvis dette er tilfældet, kan yderligere støtteberettigede arbejdsmarkedsforanstaltninger indgå i en ændret rådsafgørelse om gennemførelse, eller en tilbagebetaling af det resterende beløb kan undersøges.
2.2 Nationale foranstaltninger: arbejdsfordelingsordninger eller lignende foranstaltninger støttet af SURE
Langt størstedelen af de samlede offentlige udgifter til SURE-støtteberettigede foranstaltninger er tildelt til arbejdsfordelingsordninger og "lignende foranstaltninger" for selvstændige. 50 % af de samlede offentlige udgifter til SURE-støtteberettigede foranstaltninger er reelt blevet afsat til støtte for arbejdsfordelingsordninger, som er finansieret af 17 af de 19 medlemsstater, der er omfattet af SURE. Yderligere 32 % er afsat til "lignende foranstaltninger" for selvstændige. 9 % var afsat til løntilskudsordninger, mens 6 % af de samlede udgifter er afsat til "andre" lignende foranstaltninger til støtte for fastholdelse af arbejdspladser og arbejdstagernes indkomst, herunder sygedagpenge. 12 medlemsstater anvendte kun finansiel støtte fra SURE til arbejdsmarkedsforanstaltninger (figur 4).
De sundhedsrelaterede udgifters accessoriske karakter bekræftes. Kun 3,2 % af de samlede udgifter er blevet brugt eller var planlagt at blive brugt på sundhedsrelaterede foranstaltninger. Kun 7 ud af 19 medlemsstater anvendte SURE-støtten til finansiering af sundhedsrelaterede foranstaltninger. SURE-forordningen giver mulighed for finansiering af alle typer covid-19-relaterede sundhedsforanstaltninger, men fremhæver navnlig foranstaltninger på arbejdspladsen, som udgør 38 % af alle sundhedsrelaterede udgifter (figur 5).
Figur 4: Offentlige udgifter til SURE-støtteberettigede foranstaltninger efter udgiftstype
Kilde: Medlemsstaternes indberetning (juni 2022)
Bemærk: Se rapporten fra marts 2021 for nærmere oplysninger om Ungarns sundhedsudgifter og afsnit 2.1.2 om Rumænien.
|
Figur 5: Andel af sundhedsrelaterede udgifter på arbejdspladsen
Kilde: Medlemsstaternes indberetning (juni 2022)
|
2.3 SURE-dækning med hensyn til beskæftigelse og virksomheder
I 2020 skønnes SURE at have støttet omkring 31,5 millioner mennesker og 2,5 millioner virksomheder. Dette udgør næsten 30 % af den samlede beskæftigelse og af virksomhederne i de 19 støttemodtagende medlemsstater. Den anslåede beskæftigelse består af ca. 22,25 millioner ansatte og 9,25 millioner selvstændige erhvervsdrivende. Figur 6 og 7 viser en opdeling af SURE's dækning pr. medlemsstat. Disse skøn omfatter ikke personer, der blev støttet af sundhedsrelaterede foranstaltninger inden for rammerne af SURE og kan derfor betragtes som konservative.
|
Figur 6: Arbejdstagere dækket af SURE i 2020 (% af den samlede beskæftigelse)
Kilde: Medlemsstaternes indberetning (juni 2022)
Bemærk: Tallene for dækning og den samlede beskæftigelse er indberettet af medlemsstaterne. Til brug for denne beretning fremlagde medlemsstaterne også data for både selvstændige og ansatte for hele økonomien, hvilket gjorde det muligt at beregne tallet for den samlede beskæftigelse (den fælles angivelse) mere præcist. Det gav nogle uoverensstemmelser sammenlignet med dataene i den foregående beretning.
|
Figur 7: Virksomheder dækket af SURE i 2020 efter størrelse (% af virksomheder i alt)
Kilde: Medlemsstaternes indberetning (juni 2022)
Bemærk: De samlede virksomheder omfatter ikke virksomheder uden ansatte. Polen indberettede ikke virksomhedsstørrelser. SMV'er er virksomheder med under 250 ansatte og store virksomheder er virksomheder med over 250 ansatte.
|
SMV'er har været de primære modtagere af SURE-støtte (figur 7). Pandemien forårsagede et skift fra, at arbejdsfordelingsordninger primært blev anvendt i store virksomheder før covid-19, til at ordningerne også blev anvendt i små og mellemstore virksomheder, som udgør hovedparten af de virksomheder, der er omfattet af SURE (figur 8),. Arbejdsfordelingsordninger er overvejende blevet anvendt i servicesektoren og detailsektoren. Fremstillingsindustrien modtog dog stadig ca. en femtedel af SURE-udgifterne. De sektorer, der ifølge de seneste indberetninger tegnede sig for den største andel af udgifterne, var: i) hotel- og restaurationsvirksomhed, ii) engros- og detailhandel og iii) fremstillingsvirksomhed (figur 9). Mange medlemsstater har også ydet støtte til yderligere sektorer såsom kultursektoren med målrettede foranstaltninger i Rådets respektive gennemførelsesafgørelser.
|
Figur 8: SMV'er dækket af SURE i 2020 (% af SMV'er i alt)
Kilde: Medlemsstaternes indberetning (juni 2022)
Bemærk: Polen indberettede ikke virksomhedsstørrelse, og Belgien og Tjekkiet fremlagde ikke data om det samlede antal SMV'er. SMV'er er virksomheder med under 250 ansatte.
|
Figur 9: SURE's sektordækning
Kilde: Medlemsstaternes indberetning (juni 2022)
Bemærk: Medlemsstaterne indberetter de tre sektorer, der modtog mest støtte fra SURE, samt andelen af udgifter, der går til disse sektorer. Figuren viser den gennemsnitlige andel af udgifter i medlemsstaterne i hver sektor. Når en sektor ikke nævnes, antager vi, at den får en andel af de resterende udgifter, der står i forhold til sektorens samlede lønudgifter i økonomien. Fire medlemsstater indberetter ikke andelen af udgifter, der går til de tre vigtigste sektorer. Vi går ud fra, at den største sektor får 50 %, den andenstørste 25% og den tredjestørste 15% af de samlede udgifter. Disse tal svarer til gennemsnittene i de medlemsstater, der indberettede andelen af udgifter.
|
I 2021, og navnlig i første halvdel af året, hvor pandemien stadig skabte vanskeligheder, støttede SURE ca. 9 mio. mennesker og over 800 000 virksomheder. Dette omfatter næsten 5,75 millioner ansatte og 3,25 millioner selvstændige, svarende til næsten 17 % af den samlede beskæftigelse og af virksomhederne i de 13 støttemodtagende medlemsstater, som fortsat anvendte instrumentet i 2021 (figur 10 og 11). Den ujævnt fordelte genopretning i 2021 betød, at der stadig var behov for økonomiske støtteforanstaltninger på forskellige trin i løbet af året. Som det fremgår af figur 1, var disse koncentreret i første halvdel af 2021 og blev lempet, da både de økonomiske og sundhedsmæssige konsekvenser af pandemien aftog senere på året som følge af vaccinationsindsatsen og andre økonomiske tilpasninger.
|
Figur 10: Arbejdstagere dækket af SURE i 2021 og 2022 (% af den samlede beskæftigelse)
Kilde: Medlemsstaternes indberetning
Bemærk: Medlemsstater, der havde brugt den finansielle bistand fra SURE ved udgangen af 2020, er ikke vist. Medlemsstater, der havde brugt den finansielle bistand fra SURE ved udgangen af 2021, er ikke medtaget i 2022. Ikke relevant henviser til medlemsstater, som ikke indberettede dækning for 2021 eller 2022.
|
Figur 11: Virksomheder dækket af SURE i 2021 og 2022 (% af virksomheder i alt)
Kilde: Medlemsstaternes indberetning
Bemærk: De samlede virksomheder omfatter ikke virksomheder uden ansatte. Ikke relevant henviser til medlemsstater, som ikke indberettede dækning for 2021 eller 2022.
|
Selv om de fleste SURE-udgifter nu er blevet udfaset, forlængede flere medlemsstater deres pandemirelaterede arbejdsfordelingsordninger i første halvdel af 2022. I Bulgarien var løntilskud til arbejdstagere dækket i perioden frem til juni 2022. Belgien forlængede den "forenklede procedure" i sin arbejdsfordelingsordning i forbindelse med covid-19-pandemien frem til juni 2022. Maltas løntilskudsordning og Grækenlands arbejdsfordelingsordning blev forlænget frem til maj 2022, mens Rumænien forlængede sin arbejdsfordelingsordning frem til årets udgang. I Kroatien, Italien og Portugal blev foranstaltninger til bevarelse af arbejdspladser indført under covid-19-pandemien finansieret i første kvartal af 2022. De spanske nødregler for arbejdsfordelingsordningen ERTE blev gradvist udfaset — dele af ydelserne og tilskud til socialsikring blev forlænget frem til den 31. marts 2022.
I 2022 anslås SURE at have støttet omkring 220 000 personer og 10 000 virksomheder i overensstemmelse med faldet i SURE-relaterede udgifter. Tallene dækker ca. 80 000 ansatte og 140 000 selvstændige (figur 10). De fleste medlemsstater anvendte imidlertid ikke længere SURE i 2022. Kun 3 medlemsstater anvendte SURE til at finansiere foranstaltninger i 2022, og yderligere 14 medlemsstater finansierede SURE-støtteberettigede foranstaltninger gennem andre kilder.
III.Foreløbig analyse af virkningen af SURE
I dette afsnit ajourføres og udvides den analyse, der blev fremlagt i de foregående halvårlige beretninger om SURE's indvirkning på arbejdsløsheden og realøkonomien og ordningens direkte finansielle virkninger.
3.1 Vurdering af SURE's indvirkning på arbejdsløsheden
Dette afsnit indeholder en opdateret vurdering af SURE's indvirkning på arbejdsløsheden i de støttemodtagende medlemsstater. Formålet med SURE er at hjælpe medlemsstaterne med at bevare beskæftigelsen for arbejdstagere og selvstændige under covid-19-pandemien og dermed beskytte arbejdsindkomsterne. Resultaterne er informative, men bør fortolkes med forsigtighed af metodologiske årsager
.
Stigningen i arbejdsløsheden i 2020 i de støttemodtagende medlemsstater var betydeligt lavere end forventet, og det forhindrede, at estimerede 1,5 millioner mennesker blev arbejdsløse. De hurtige og omfattende politiske foranstaltninger, der blev truffet i 2020 for at håndtere covid-19-krisen, herunder SURE, afbødede produktionsfaldets indvirkning på arbejdsløsheden, hvilket i de fleste lande resulterede i en lavere stigning i arbejdsløsheden end forventet
. Den udbredte anvendelse af arbejdsfordelingsordninger og andre lignende foranstaltninger forklarer delvist den moderate stigning i arbejdsløsheden i forhold til faldet i produktionen og gjorde det muligt for ca. 1,5 mio. mennesker at bevare deres job i 2020 i de medlemsstater, der har modtaget støtte fra SURE. Jo højere beløb, der blev modtaget gennem SURE i 2020, desto mere moderat var stigningen på landeniveau i arbejdsløsheden blandt de støttemodtagende medlemsstater. Samtidig var nogle ikke-støttemodtagende medlemsstater i stand til at udnytte deres gunstige finansielle stilling og finansieringsvilkår til at gennemføre omfattende arbejdsfordelingsordninger (figur 13).
|
Figur 12: Estimat over antal fastholdte arbejdspladser pr. medlemsstat i 2020 (tusinde)
Kilde: Ameco og egne beregninger.
Bemærk: Estimatet over antal bevarede arbejdspladser er baseret på forskellen mellem den faktiske og forventede ændring i arbejdsløsheden i medlemsstaterne ganget med arbejdsstyrken i 2020. Det antages, at den faktiske og forventede arbejdsstyrke er den samme. For nogle lande er skønnet nul, da den faktiske ændring i arbejdsløsheden var højere end forventet i modellen. Den forventede ændring i arbejdsløsheden svarer til forudsigelsen fra en landespecifik regressionsmodel for perioden 1999-2019. Analysen er baseret på Okuns lov, hvor den afhængige variabel er ændringen i arbejdsløsheden, og den uafhængige variabel er realvæksten i BNP. Beregningen var baseret på AMECO-data fra efteråret 2021.
|
Figur 13: Forholdet mellem ændringen i arbejdsløshedsprocenten og den udbetalte SURE-finansiering i 2020
Kilde: Ameco og egne beregninger.
Bemærk: Y-akse: Den forventede ændring i arbejdsløshedsprocenten stammer fra den landespecifikke regressionsmodel, der er forklaret i noten til figur 12.
|
SURE bidrog også til at forhindre en stigning i ulighed på arbejdsmarkederne på tværs af medlemsstater. SURE synes at have forhindret en kraftig stigning i arbejdsløsheden i de lande, hvor arbejdsmarkederne havde været hårdest ramt af den globale finanskrise. For det første lå stigningen i den gennemsnitlige arbejdsløshedsprocent i de SURE-støttemodtagende lande meget tæt på arbejdsløshedsprocenten i de ikke-støttemodtagende lande efter covid-19-krisen. Det modsatte gjorde sig gældende efter den globale finanskrise, hvor den gennemsnitlige arbejdsløshed blandt SURE-støttemodtagere steg betydeligt sammenlignet med ikke-støttemodtagere (figur 14). For det andet er spredningen i arbejdsløshedsprocenter på tværs af SURE-støttemodtagere faldet markant siden covid-19-pandemien og konvergerer gradvist til den lavere spredning blandt ikke-støttemodtagere (figur 15). Denne reduktion af ulighed i arbejdsløshed er det modsatte billede af, hvad man oplevede under den globale finanskrise. Resultatet tyder også på, at SURE-støttemodtagerne var de medlemsstater, hvor instrumentet var mest tiltrængt af hensyn til arbejdsmarkederne.
|
Figur 14: Udviklingen i den gennemsnitlige arbejdsløshedsprocent mellem medlemsstater der har/ikke har modtaget støtte under SURE
Kilde: Ameco.
Bemærk: "SURE-19" henviser til de 19 EU-medlemsstater, der modtog SURE-støtte. "Ikke-SURE" henviser til de resterende 8 EU-medlemsstater.
|
Figur 15: Historisk spredning i arbejdsløshedsprocent mellem medlemsstater der har/ikke har modtaget støtte under SURE
Kilde: Ameco.
Bemærk: Spredning henviser til standardafvigelsen for arbejdsløshedsprocenten i de medlemsstater, der har/ikke har modtaget støtte under SURE, som beregnes for hvert år.
|
De kanaler, der forklarer, hvordan SURE faciliterede en mildere stigning i arbejdsløsheden i 2020 drøftes indgående i den første halvårlige beretning. Disse omfatter forbedring af den generelle tillid i hele EU, støtte til og tilskyndelse til anvendelse af arbejdsfordelingsordninger og medlemsstaternes mulighed for at bruge mere på beskæftigelsesstøtte og andre pandemirelaterede politikker. Data fra ad hoc-undersøgelsen i den første beretning viste, at SURE spillede en rolle i et flertal af de støttemodtagende medlemsstaters beslutning om at vedtage en ny arbejdsfordelingsordning eller ændre en eksisterende ordning, hvilket gjorde det muligt for nogle medlemsstater at være mere ambitiøse med hensyn til foranstaltninger svarende til arbejdsfordelingsordninger. SURE bidrog også til, at medlemsstaterne øgede generøsiteten eller varigheden af deres ordninger, der har til formål at fastholde beskæftigelsen, da det understøttede medlemsstaternes tillid til at påtage sig større låntagning og forbrug, end de ellers ville have, og nyde godt af de rentebesparelser, som EU havde opnået på trods af deres lavere kreditvurdering. Effekten på tilliden illustreres yderligere af resultaterne af Eurobarometerundersøgelsen fra december 2021, der blev fremlagt i den tredje beretning, og som viste, at 82 % af borgerne i euroområdet mente, at SURE-lånene var en god idé.
3.2 Vurdering af SURE's indvirkning på realøkonomien
Beskyttelsen af beskæftigelsen i de første to år af pandemien støttede en hurtigere genopretning i 2021 end under tidligere kriser. For det første er BNP og arbejdsløsheden nu tættere på samme niveau som før krisen i de medlemsstater, der modtager støtte fra SURE i 2021, sammenlignet med samme tid efter den globale finanskrise og gældskrisen i euroområdet (figur 16). Dette skete til trods for de efterfølgende pandemibølger, som krævede genindførelse af restriktioner i løbet af året. For det andet vil den økonomiske vækst baseret på Kommissionens foreløbige prognose fra sommeren 2022 fortsætte i 2022 og 2023, selv om den er mere afdæmpet end forventet sidste forår som følge af andre omstændigheder end covid-19, nemlig energikrisen og den russiske invasion af Ukraine. Alligevel går genopretningen hurtigere end i samme fase efter den globale finanskrise og gældskrisen i euroområdet, da EU's økonomi vendte tilbage til produktionsniveauet før pandemien i 2021, samtidig med at den lå betydeligt under før-krise-niveauet i samme fase ved de to foregående kriser. Dette tyder på, at virksomhedernes fastholdelse af arbejdskraften, der er til rådighed, gennem arbejdsfordelingsordninger og lignende foranstaltninger, har bidraget til den hurtige genopretning trods den udfordrende epidemiologiske situation 2021.
Figur 16: Historisk sammenligning af genopretningen af BNP og ledigheden efter en krise
Kilde: AMECO (baseret på Kommissionens prognose fra foråret 2022 for arbejdsløshedsprocenten og den foreløbige prognose for BNP fra sommeren 2022), Eurostat
Bemærk: Samlet BNP og gennemsnitlig arbejdsløshedsprocent i de medlemsstater, der modtager støtte fra SURE, er vist. Periode t-1 henviser til året før de pågældende kriser. t=2009 for den globale finanskrise, t=2012 for gældskrisen i euroområdet, t=2020 for covid-19-krisen. t+2 for covid-19-krisen henviser til 2022.
Undersøgelsesdata viser, at SURE støttede aktiviteten i de økonomiske sektorer, der var hårdest ramt af pandemien i 2021. EU's virksomheds- og forbrugerundersøgelse viste, at de servicesektorer, der blev hårdest ramt af covid-19 i SURE-støttemodtagende medlemsstater (hotel- og restaurationsvirksomhed, rejsebureauer, sportsaktiviteter og andre personlige tjenesteydelser), fortsat oplevede lav efterspørgsel og tillid, navnlig i første halvdel af 2021 (figur 17). Fremstillingsindustrien var derimod mindre påvirket af restriktionerne i begyndelsen af 2021 og klarede sig bedre. Som det fremgår af figur 17, var de sektorer, der tegnede sig for den største andel af SURE-udgifterne, hotel- og restaurationsvirksomhed samt engros- og detailhandel, hvilket tyder på, at SURE har været rettet mod de mest presserende behov og støttet de hårdest ramte sektorer.
Figur 17: Efterspørgsel i servicesektoren og SURE-udgifter
Kilde: EU's virksomheds- og forbrugerundersøgelsesprogram juli 2022, Medlemsstaternes indberetning (juni 2022)
Bemærk: For tjenesteydelser vises gennemsnitsindekset for hotel- og restaurationsvirksomhed, rejsebureauer, sportsaktiviteter og andre personlige tjenesteydelser.
3.3 Den direkte finansielle virkning: anslåede rentebesparelser
Medlemsstaterne anslås at have sparet i alt 8,5 mia. EUR i rentebetalinger ved at modtage finansiel bistand gennem SURE. Dette beløb er baseret på de første otte udstedelser under SURE frem til udbetalingen den 29. marts 2022 (tabel 3). De anslåede rentebesparelser vil derfor sandsynligvis stige med eventuelle resterende udbetalinger. Disse besparelser blev genereret, da SURE-lån tilbød medlemsstaterne lavere rentesatser end dem, de ville have betalt, hvis de selv havde udstedt statsobligationer, og dette over en gennemsnitlig periode på næsten 15 år
. Dette skyldes EU's stærke kreditvurdering og SURE-obligationernes likviditet. De største besparelser blev observeret i medlemsstater med lavere kreditvurdering.
Tabel 3: Rentebesparelser pr. medlemsstat
|
Medlemsstat
|
Udbetalt beløb (mia. EUR)
|
Gennemsnitligt spænd
|
Gennemsnitlig løbetid
|
Rentebesparelser (mia. EUR)
|
Rentebesparelser (i % af udbetalt beløb)
|
|
Belgien
|
8,2
|
0,06
|
14,7
|
0,14
|
1,7
|
|
Cypern
|
0,6
|
0,62
|
14,7
|
0,06
|
9,5
|
|
Grækenland
|
5,3
|
0,73
|
14,5
|
0,51
|
9,7
|
|
Spanien
|
21,3
|
0,44
|
14,7
|
1,58
|
7,4
|
|
Kroatien
|
1,0
|
1,11
|
14,3
|
0,16
|
15,3
|
|
Ungarn
|
0,7
|
1,80
|
14,8
|
0,15
|
22,5
|
|
Italien
|
27,4
|
0,96
|
14,8
|
3,76
|
13,7
|
|
Litauen
|
1,0
|
0,04
|
14,7
|
0,00
|
0,5
|
|
Letland
|
0,3
|
0,10
|
14,6
|
0,00
|
1,6
|
|
Malta
|
0,4
|
0,56
|
14,6
|
0,04
|
8,4
|
|
Polen
|
9,7
|
0,48
|
13,3
|
0,63
|
6,5
|
|
Portugal
|
5,9
|
0,47
|
14,7
|
0,41
|
7,0
|
|
Rumænien
|
3,0
|
2,27
|
14,6
|
0,85
|
28,4
|
|
Slovenien
|
1,1
|
0,23
|
14,8
|
0,05
|
4,3
|
|
Slovakiet
|
0,6
|
0,09
|
14,9
|
0,01
|
1,3
|
|
Bulgarien
|
0,5
|
0,37
|
15,0
|
0,03
|
6,6
|
|
Irland
|
2,5
|
0,11
|
14,7
|
0,05
|
2,1
|
|
Tjekkiet
|
2,0
|
0,23
|
10,1
|
0,04
|
1,9
|
|
Estland**
|
0,2
|
0,00
|
15,0
|
0,00
|
0,0
|
|
I alt
|
91,8
|
0,64
|
14,5
|
8,48
|
9,2
|
Bemærk: Rentebesparelser beregnes pr. obligation og lægges sammen på tværs af udstedelsesdatoer og løbetider.
* Ungarn har kun udstedt to 10-årige og 30-årige eurodenominerede obligationer siden 2020, begge i november 2020. Ved hjælp af disse to obligationer blev spændet mellem rentekurven i national valuta og euro ekstrapoleret for andre løbetider og andre udstedelsesdatoer.
** Estland har kun udstedt én udestående 10-årig obligation. Ingen data for andre løbetider. Spændet for den sociale obligation i EU-SURE for disse andre løbetider antages at være tæt på nul.
IV.Den fortsatte tilstedeværelse af de usædvanlige omstændigheder, som begrunder anvendelsen af SURE-forordningen
Dette afsnit omhandler den fortsatte tilstedeværelse af de usædvanlige omstændigheder, der begrunder anvendelsen af SURE-instrumentet, som krævet i SURE-forordningen
.
Selv om de fleste medlemsstater næsten fuldstændig ophævede covid-19-restriktionerne i 2022, sås en ny bølge af virusudbrud i hele Europa i sommeren 2022. Da det stod klart, at omikronvarianten var mindre sygdomsfremkaldende end de tidligere covid-19-varianter, lempede medlemsstaterne de fleste af deres resterende inddæmningsforanstaltninger i varierende takt i løbet af foråret 2022. En ny smittebølge sås dog i hele Europa i sommeren 2022, hvilket førte til en fornyet stigning i kontakttal, hospitalsindlæggelser og dødsfald. Ifølge Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) synes denne bølge nu at være toppet i alle EU-lande efter at have bevæget sig fra vest mod øst. Pr. 28. august 2022 faldt kontakttallene i EU/EØS, idet den samlede incidensrate faldt med 14 % i forhold til den foregående uge, selv om den fortsat er forholdsvis høj. Den samlede 14-dages covid-19-dødelighed har været faldende i fire uger, men er steget i to medlemsstater.
Selv om de midlertidige covid-19-nødforanstaltninger i stigende grad forventes at blive udfaset, er der fortsat en risiko for nye pandemiudbrud i EU. Den planlagte afvikling af de midlertidige covid-19-nødforanstaltninger afspejler bl.a. den vellykkede vaccinationsindsats i EU, de mindre sygdomsfremkaldende covid-19-varianter, der bliver dominerende, og tilpasning af økonomierne til de ændringer, som covid-19-pandemien har medført. Muligheden for en genopblussen af pandemien bør imidlertid ikke udelukkes i EU i efteråret 2022 eller vinteren 2023, hvilket vil medføre nye forstyrrelser i økonomien.
Den resterende finansielle støtte inden for rammerne af SURE vil fortsat være til rådighed frem til den 31. december 2022. Der vil fortsat være ca. 6,7 mia. EUR til rådighed. Dette beløb vil dog sandsynligvis falde markant frem til udgangen af 2022, da flere medlemsstater har udtrykt interesse for at modtage yderligere finansiel støtte under SURE.
V. Indberetningsforpligtelser i henhold til EU's ramme for sociale obligationer
Denne beretning dækker bredere end indberetningsforpligtelsen i SURE-forordningen og opfylder også indberetningskravet i henhold til EU's ramme for sociale obligationer under SURE (EU SURE Social Bond Framework). Sidstnævnte kræver indberetning om tildelingen af indtægter fra SURE, udgifternes art og virkningen af SURE.
Fordelingen af SURE-indtægterne efter støttemodtagende medlemsstat og type støtteberettigede sociale udgifter fremgår af henholdsvis afsnit 1.1 og 2.2. I juni 2022 var over 98 % af de 93,3 mia. EUR, der var blevet tildelt, blevet udbetalt til medlemsstaterne, og 99 % heraf er allerede brugt.
SURE's offentlige udgifter er fortsat godt afstemt med FN's mål for bæredygtig udvikling. En opdeling af de SURE-finansierede offentlige udgifter i støtteberettigede sociale udgifter, som skitseret i rammen for sociale obligationer, viser, at 97 % bruges til at mindske risikoen for arbejdsløshed og tab af indkomst. Som illustreret i figur 18, understøtter dette SDG 8 (anstændige jobs og økonomisk vækst). De resterende 3% bruges på sundhedsrelaterede foranstaltninger, hvilket understøtter SDG 3 (sundhed og trivsel).
Virkningen af SURE beskrives i afsnit 2.3 og 3. Der er foretaget skøn over antallet af personer og virksomheder, der blev støttet under SURE i både 2020, 2021 og 2022. Det estimeres, at SURE bidrog til at beskytte 1,5 millioner arbejdspladser, der blev reddet i 2020, se afsnit 3.1. SURE viste sig at have understøttet opsvinget i væksten i 2021 og 2022, se afsnit 3.2. Medlemsstaterne anslås nu at have sparet i alt 8,5 mia. EUR i rentebetalinger, se afsnit 3.3.
Figur 18: Ramme for sociale obligationer og kortlægning af SDG
SDG 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst
SDG 3: Sundhed og trivsel
BILAG: Yderligere oplysninger om SURE-transaktioner og -udbetalinger
Tabel A1: Udbetalinger til medlemsstaterne inden for rammerne af SURE (i mia. EUR)
|
Land
|
Samlet lånebeløb
|
Første EU-SURE-
udstedelse Transaktion: 20.10.2020
Udbetaling:
27.10.2020
|
Anden EU-SURE-
udstedelse Transaktion: 10.11.2020
Udbetaling:
17.11.2020
|
Tredje EU-SURE-
udstedelse Transaktion: 24.11.2020
Udbetaling:
01.12.2020
|
Fjerde EU-SURE-
udstedelse Transaktion: 26.01.2021
Udbetaling:
02.02.2021
|
Femte EU-sure-
udstedelse Transaktion: 09.03.2021
Udbetaling:
16.03.2021
|
Sjette EU-SURE-
udstedelse Transaktion: 23.03.2021
Udbetaling:
30.03.2021
|
Syvende EU-SURE-
udstedelse Transaktion: 18.05.2021
Udbetaling:
25.05.2021
|
Ottende EU-SURE-
udstedelse Transaktion: 22.03.2022
Udbetaling:
29.03.2021
|
I alt
Udbetalt
|
% af samlet anmodet beløb
|
Gns. løbetid
|
|
|
|
10y
|
20y
|
I alt
|
5y
|
30y
|
I alt
|
15y
|
7y
|
30y
|
I alt
|
15y
|
5y
|
25y
|
I alt
|
8y
|
25.6y
|
I alt
|
15y
|
|
|
|
|
Belgien
|
8,2
|
|
|
|
|
|
|
2,0
|
1,3
|
0,7
|
2,0
|
|
1,3
|
0,9
|
2,2
|
1,1
|
0,9
|
2,0
|
|
8,2
|
100 %
|
14,7
|
|
Bulgarien
|
0,5
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
0,3
|
0,2
|
0,5
|
|
0,5
|
100 %
|
15,0
|
|
Kroatien
|
1,0
|
|
|
|
0,3
|
0,2
|
0,5
|
|
|
|
|
0,5
|
|
|
|
|
|
|
|
1,0
|
100 %
|
14,3
|
|
Cypern
|
0,6
|
|
|
|
0,2
|
0,1
|
0,3
|
|
0,2
|
0,1
|
0,2
|
|
|
|
|
0,1
|
0,0
|
0,1
|
|
0,6
|
100 %
|
14,7
|
|
Tjekkiet
|
2,0
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
1,0
|
1,0
|
|
1,0
|
|
|
|
|
2,0
|
100 %
|
10,1
|
|
Estland
|
0,2
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
0,1
|
0,1
|
0,2
|
|
0,2
|
100 %
|
15,0
|
|
Grækenland
|
5,3
|
|
|
|
1,0
|
1,0
|
2,0
|
|
0,7
|
|
0,7
|
|
|
|
|
1,6
|
0,9
|
2,5
|
|
5,3
|
100 %
|
14,5
|
|
Ungarn
|
0,7
|
|
|
|
|
|
|
0,2
|
0,2
|
0,1
|
0,3
|
|
|
|
|
|
|
|
0,1
|
0,7
|
100 %
|
14,8
|
|
Irland
|
2,5
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
1,3
|
1,2
|
2,5
|
|
|
|
|
2,5
|
100 %
|
14,7
|
|
Italien
|
27,4
|
5,5
|
4,5
|
10,0
|
3,1
|
3,4
|
6,5
|
|
4,5
|
|
4,5
|
3,9
|
0,7
|
1,2
|
1,9
|
|
0,8
|
0,8
|
|
27,4
|
100 %
|
14,8
|
|
Letland
|
0,3
|
|
|
|
0,1
|
0,0
|
0,1
|
|
0,0
|
0,0
|
0,1
|
|
|
|
|
0,1
|
0,0
|
0,1
|
|
0,3
|
100 %
|
14,6
|
|
Litauen
|
1,0
|
|
|
|
0,2
|
0,1
|
0,3
|
|
|
|
|
0,3
|
|
|
|
0,2
|
0,2
|
0,4
|
|
1,0
|
100 %
|
14,7
|
|
Malta
|
0,4
|
|
|
|
0,1
|
0,0
|
0,1
|
|
|
|
|
0,1
|
|
|
|
0,1
|
0,1
|
0,2
|
|
0,4
|
100 %
|
14,6
|
|
Polen
|
11,2
|
1,0
|
0,0
|
1,0
|
|
|
|
|
2,6
|
1,7
|
4,3
|
|
1,4
|
|
1,4
|
1,1
|
0,5
|
1,6
|
1,5
|
9,7
|
87 %
|
13,3
|
|
Portugal
|
5,9
|
|
|
|
|
|
|
3,0
|
|
|
|
|
|
|
|
1,5
|
0,9
|
2,4
|
0,5
|
5,9
|
100 %
|
14,7
|
|
Rumænien
|
3,0
|
|
|
|
|
|
|
3,0
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
3,0
|
100 %
|
14,6
|
|
Slovakiet
|
0,6
|
|
|
|
|
|
|
0,3
|
|
|
|
0,3
|
|
|
|
|
|
|
|
0,6
|
100 %
|
14,9
|
|
Slovenien
|
1,1
|
|
|
|
0,2
|
0,0
|
0,2
|
|
0,5
|
0,4
|
0,9
|
|
|
|
|
|
|
|
|
1,1
|
100 %
|
14,8
|
|
Spanien
|
21,3
|
3,5
|
2,5
|
6,0
|
2,9
|
1,2
|
4,0
|
|
|
1,0
|
1,0
|
2,9
|
2,4
|
1,7
|
4,1
|
1,9
|
1,4
|
3,4
|
|
21,3
|
100 %
|
14,7
|
|
I alt
|
93,3
|
10,0
|
7,0
|
17,0
|
8,0
|
6,0
|
14,0
|
8,5
|
10,0
|
4,0
|
14,0
|
9,0
|
8,0
|
5,0
|
13,0
|
8,1
|
6,0
|
14,1
|
2,2
|
91,2
|
98 %
|
14,5
|
Tabel A2: Nøglestatistikker for EU-SURE-lånoptagelsestransaktioner (EUR)
|
|
SURE nr. 8 (marts 2022)
|
|
Tranche
|
15 år
|
|
Obligationens størrelse
|
2,17 mia.
|
|
Udbytte
|
1,199 %
|
|
Spænd
|
MS-8bps
|
|
Spænd til Bund (basispoint)
|
55,9
|
|
Spænd til OAT (basispoint)
|
4,9
|
|
Nyudstedelsespræmie
|
1 basispoints
|
|
Samlet investorbehov
|
35 mia.
|
Bemærk: Disse statistikker vedrører Kommissionens lånoptagelse på Unionens vegne. Ved nyudstedelsespræmie forstås den præmie, der betales til investorer, som køber en ny obligation over det spænd, som tilsvarende obligationer forventes at blive handlet inden for på det sekundære marked.