62002J0114

1. Traktatbrudssøgsmål - Domstolens prøvelse af søgsmålsgrundlaget - relevante forhold - forholdene ved udløbet af den i den begrundede udtalelse fastsatte frist

(Art. 226 EF)

2. Medlemsstater - forpligtelser - gennemførelse af direktiver - traktatbrud - begrundelse med henvisning til den nationale retsorden - ulovlig

(Art. 226 EF)

I sag C-114/02,

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved L. Ström, som befuldmægtiget, og med valgt adresse i Luxembourg,

sagsøger,

mod

Den Franske Republik ved G. de Bergues og E. Puisais, som befuldmægtigede,

sagsøgt,

angående en påstand om, at Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter (EFT L 123, s. 1), idet den ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet,

har

DOMSTOLEN (Første Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, M. Wathelet (refererende dommer), og dommerne P. Jann og A. Rosas,

generaladvokat: J. Mischo

justitssekretær: R. Grass,

på grundlag af den refererende dommers rapport,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse den 14. januar 2003,

afsagt følgende

Dom

1 Ved stævning indleveret til Domstolens Justitskontor den 27. marts 2002 har Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber i medfør af artikel 226 EF anlagt sag med påstand om, at det fastslås, at Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter (EFT L 123, s. 1), idet den ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet.

2 Ifølge artikel 34, stk. 1, i direktiv 98/8 skulle medlemsstaterne sætte de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme direktivet senest 24 måneder efter dets ikrafttræden, dvs. senest den 14. maj 2000, og straks underrette Kommissionen herom.

3 Da Kommissionen ikke fra de franske myndigheder havde modtaget nogen meddelelse om, at direktiv 98/8 var blevet gennemført, indledte den traktatbrudsproceduren. Efter i en åbningsskrivelse at have anmodet Den Franske Republik om at fremsætte sine bemærkninger, og da de franske myndigheder ikke besvarede denne anmodning, fremsatte Kommissionen den 2. februar 2001 en begrundet udtalelse, hvori den opfordrede medlemsstaten til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme direktiv 98/8 inden for en frist på to måneder fra udtalelsens meddelelse.

4 Ved skrivelse af 15. marts 2001 orienterede de franske myndigheder Kommissionen om, at der fandtes et forslag til bekendtgørelse, der havde til formål at gennemføre navnlig direktiv 98/8 i henhold til lov nr. 2001-1 af 3. januar 2001 om bemyndigelse af regeringen til ved bekendtgørelse at gennemføre fællesskabsdirektiver og visse fællesskabsbestemmelser (JORF af 4.1.2001, s. 93). Et forslag til bekendtgørelse om biocidholdige produkter var også udarbejdet og ville blive offentliggjort snarest muligt.

5 Ved skrivelse af 26. april 2001 fremsendte de franske myndigheder til Kommissionen bekendtgørelse nr. 2001-321 af 11. april 2001 om gennemførelse af fællesskabsdirektiver og af visse fællesskabsbestemmelser på miljøområdet.

6 Da Kommissionen fandt, at gennemførelsen af direktiv 98/8 var ufuldstændig, har den anlagt denne sag.

7 Til støtte for påstanden har Kommissionen gjort gældende, at der med bekendtgørelsen af 11. april 2001 kun er sket en meget delvis gennemførelse af direktiv 98/8. Derfor er gennemførelsesforanstaltningerne ikke foretaget, eller i hvert fald ikke meddelt for så vidt angår direktivets artikel 3, stk. 4, 5 og 7, og artikel 4, 8, 11, 12, 14, 17, 18, 19, 20, 21, 22, 23, 25 og 26.

8 Den franske regering har anerkendt, at den ikke har sikret en fuldstændig gennemførelse af direktiv 98/8. Forsinkelsen skyldes først og fremmest, at det har været nødvendigt at organisere evalueringsproceduren af de dossierer, som involverer flere organer, på en optimal måde. Alligevel gør den gældende, at forskellige tekster, som stadig foreligger i forslag, vil afslutte gennemførelsen af samtlige direktivbestemmelser i national ret.

9 Det bemærkes, at ifølge fast retspraksis skal spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger et traktatbrud, vurderes på baggrund af forholdene i medlemsstaten, som de var ved udløbet af fristen i den begrundede udtalelse (jf. bl.a. dom af 15.3.2001, sag C-147/00, Kommissionen mod Frankrig, Sml. I, s. 2387, præmis 26, og af 4.7.2002, sag C-173/01, Kommissionen mod Grækenland, Sml. I, s. 6129, præmis 7).

10 I den foreliggende sag er det ubestridt, at Den Franske Republik ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme direktiv 98/8 inden for den fastsatte frist.

11 Det skal tilføjes, at det ligeledes følger af fast retspraksis, at en medlemsstat ikke kan påberåbe sig bestemmelser, fremgangsmåder eller forhold i sin nationale retsorden til støtte for, at forpligtelser og frister, der følger af et direktiv, ikke overholdes (jf. bl.a. dom af 8.3.2001, sag C-276/98, Kommissionen mod Portugal, Sml. I, s. 1699, præmis 20, og af 26.9.2002, sag C-351/01, Kommissionen mod Frankrig, Sml. I, s. 8101, præmis 9).

12 Kommissionens påstand bør derfor tages til følge.

13 Det må herefter fastslås, at Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8, idet den ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet.

Sagens omkostninger

14 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. Da Kommissionen har nedlagt påstand om, at Den Franske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger, og Den Franske Republik har tabt sagen, bør det pålægges Den Franske Republik at betale sagens omkostninger.

På grundlag af disse præmisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN (Første Afdeling)

1) Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter, idet den ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet.

2) Den Franske Republik betaler sagens omkostninger.