Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Corte suprema di cassazione (Italien) den 20. marts 2017 — Catia Passeri mod Fondazione Teatro dell’Opera di Roma

(Sag C-143/17)

(2017/C 249/26)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Corte suprema di cassazione

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Catia Passeri

Sagsøgt: Fondazione Teatro dell’Opera di Roma

Præjudicielt spørgsmål

Er en national bestemmelse som artikel 3, stk. 7, i lovdekret nr. 64 af 30. april 2010, der er ophøjet til lov nr. 100 af 29. juni 2010, hvorefter »pensionsalderen for arbejdstagere inden for underholdningsbranchen, som henhører under kategorien ballerinaer, for mænd og kvinder er fastsat til 45 år med den følge, at den omregningskoefficient, der er omhandlet i artikel 1, stk. 6, i lov nr. 335 af 8. august 1995 vedrørende den øvre aldersgrænse, finder anvendelse på de arbejdstagere, som fuldt ud er omfattet af den blandede ordning eller den bidragsbaserede ordning. I to år efter ikrafttrædelsen af denne bestemmelse har de omhandlede arbejdstagere, som er ansat på ubegrænset tid, og som har nået eller har passeret pensionsalderen mulighed for at forlænge deres ansættelse årligt med henblik på at forblive i tjenesten. Der skal gøres brug af denne mulighed ved indgivelse af en ansøgning til ENPALS senest to måneder efter datoen for bestemmelsens ikrafttræden, eller tre år efter opnåelse af retten til pension, jf. dog den øvre grænse for alderspension, som er 47 år for kvinder og 52 for mænd«, i strid med det i direktiv 2006/54 (1) og i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (artikel 21) omhandlede forbud mod forskelsbehandling på grundlag af alder?

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5.7.2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning) (EUT L 204, s. 23).