8.2.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/20

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Najwyższy (Polen) den 6. oktober 2020 — M.F. mod T.P.

(Sag C-496/20)

(2021/C 44/25)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Najwyższy

Parter i hovedsagen

Sagsøger: M.F.

Sagsøgt: T.P.

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 279 TEUF og artikel 160, stk. 2, i Domstolens procesreglement, sammenholdt med artikel 4, stk. 3, TEU og artikel 19, stk. 1, TEU samt første og andet led i punkt 1) i konklusionen i Domstolens kendelse af 8. april 2020 i sag C-791/19 R, Kommissionen mod Republikken Polen, fortolkes således, at formanden for Izba Dyscyplinarna Sądu Najwyższego (disciplinærafdelingen ved den øverste domstol) ikke har ret til — før der foreligger en afgørelse i sag C-791/19 R — at anmode om, at sagens akter overgives med henblik på at fastslå, om et tjenesteforhold som dommer ved Sąd Najwyższy (øverste domstol) består, på grund af udsættelsen med anvendelsen af bestemmelserne i artikel 3, stk. 5, artikel 27 og artikel 73, stk. 1, i ustawa o Sądzie Najwyższym (lov om den øverste domstol) af 8. december 2017 (konsolideret udgave Dz.U. af 2019, position 825 som ændret)?

2)

Skal artikel 2 TEU og artikel 4, stk. 2, TEU sammenholdt med artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU og princippet om retten til domstolsprøvelse fortolkes således, at:

a)

Den nationale ret er forpligtet til at afstå fra at anvende forbuddet mod »at anfægte retternes kompetence« og mod at »retterne fastsætter eller vurderer lovligheden af udnævnelsen af en dommer eller den deraf følgende beføjelse for den pågældende til at beklæde embedet som dommer«, som defineret i artikel 29, stk. 2 og 3, i lov om den øverste domstol […], eftersom Den Europæiske Unions respekt for medlemsstaternes forfatningsmæssige identitet ikke giver den nationale lovgiver ret til at indføre løsninger, der undergraver Unionens grundlæggende værdier og principper?

b)

En medlemsstats forfatningsmæssige identitet ikke må føre til at fratage den pågældende persons adgangen til en uafhængig domstol oprettet ved lov, hvis udnævnelsesproceduren forud for udleveringen af udnævnelsesdokumentet var behæftet med de mangler, der er beskrevet i de præjudicielle spørgsmål, der blev stillet i sagerne C-487/19 og C-508/19 og den forudgående retlige kontrol af denne procedure blev udelukket med overlæg og på en måde, der tydeligt er i strid med den nationale forfatning?

3)

Skal artikel 2 TEU og artikel 4, stk. 2, TEU sammenholdt med artikel 19, TEU og princippet om retten til søgsmålsadgang fastsat i artikel 267 TEUF fortolkes således, at indholdet af begrebet en medlemsstats forfatningsmæssige identitet med hensyn til retten til domstolsprøvelse kun kan afgøres på en bindende måde for den øverste domstol i en medlemsstat inden for rammerne af en dialog mellem denne ret eller andre nationale retter (f.eks. forfatningsdomstolen) og Domstolen ved forelæggelse af præjudicielle spørgsmål?

4)

Skal artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU og det generelle princip om retten til domstolsprøvelse ved en ret oprettet ved lov, fortolkes således, at en anmodning om overgivelse af sagsakter vedrørende en sag, hvori der er forelagt et præjudicielt spørgsmål for Domstolen, skal afvises af en domstol i sidste instans, hvis denne anmodning fremsættes af en person, der er udnævnt til dommerembedet i henhold til national lov og under omstændigheder, der fører til oprettelse af en ret, der ikke opfylder kravene om dommers uafhængighed og upartiskhed, og ikke er en ret oprettet ved lov, og uden først at have udtømt proceduren, omtalt i den præjudicielle afgørelse i C-508/19 eller i Domstolens dom af 19. november 2019, C-585/18, C-624/18 og C- 625/18, A.K. m.fl.?