28.3.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 138/19 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgerichtshof (Østrig) den 14. januar 2022 — Österreichische Datenschutzbehörde
(Sag C-33/22)
(2022/C 138/22)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Verwaltungsgerichtshof
Parter i hovedsagen
Revisionsappellant: Österreichische Datenschutzbehörde
Øvrige procesdeltagere: W K og Präsident des Nationalrats
Præjudicielle spørgsmål
1) |
Er aktiviteter udøvet af en undersøgelseskommission, der er nedsat af en medlemsstats parlament i forbindelse med udøvelsen af dettes beføjelser til at kontrollere den udøvende magt, uafhængigt af undersøgelsens genstand omfattet af EU-rettens anvendelsesområde som omhandlet i artikel 16, stk. 2, første punktum, TEUF, således at forordning (EU) 2016/679 (1) finder anvendelse på en medlemsstats parlamentariske undersøgelseskommissions behandling af personoplysninger? |
Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende:
2) |
Er aktiviteter udøvet af en undersøgelseskommission, der er nedsat af en medlemsstats parlament i forbindelse med udøvelsen af dettes beføjelser til at kontrollere den udøvende magt, og hvis undersøgelsesgenstand er en politimæssig efterretningstjenestes aktiviteter, og dermed aktiviteter vedrørende statens sikkerhed som omhandlet i 16. betragtning til den generelle forordning om databeskyttelse, omfattet af undtagelsen i databeskyttelsesforordningens artikel 2, stk. 2, litra a)? |
Såfremt spørgsmål 2 besvares benægtende:
3) |
Såfremt en medlemsstat — som i den foreliggende sag — kun har etableret en enkelt tilsynsmyndighed i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 51, stk. 1, fremgår dennes kompetence til at behandle klager som omhandlet i databeskyttelsesforordningens artikel 77, stk. 1, sammenholdt med databeskyttelsesforordningens artikel 55, stk. 1, da allerede direkte af den generelle forordning om databeskyttelse? |
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27.4.2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse — databeskyttelsesforordningen) (EUT 2016, L 119, s. 1).