30.4.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 110/1

(1)

Den 27. januar 2003 godkendte Verdenshandelsorganisationens (WTO’s) tvistbilæggelsesorgan (DSB) appelinstansens beretning (1) og panelberetningen (2) som stadfæstet i appelinstansens beretning, idet det skønnede, at Continued Dumping and Subsidy Offset Act (CDSOA) var uforenelig med USA’s forpligtelser i henhold til WTO-aftalerne.

(2)

Da USA undlod at bringe sin lovgivning i overensstemmelse med de omfattede aftaler, anmodede Fællesskabet DSB om tilladelse til at suspendere anvendelsen af sine toldindrømmelser og andre forpligtelser i henhold til den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) 1994 over for USA (3). USA gjorde indsigelse mod omfanget af suspensionen af toldindrømmelserne og andre forpligtelser, og sagen blev henvist til voldgift.

(3)

I voldgiftsmandens kendelse af 31. august 2004 blev det fastslået, at omfanget af annullering eller forringelse, som var blevet forvoldt for Fællesskabet hvert år, svarede til 72 % af CDSOA-udbetalingerne i forbindelse med antidumping- eller udligningstold betalt ved import fra Fællesskabet for det seneste år, for hvilket der på daværende tidspunkt forelå data, som offentliggjort af de amerikanske myndigheder. Voldgiftsmanden konkluderede, at Fællesskabets suspension af indrømmelserne og andre forpligtelser i form af indførelse af en tillægsimporttold oven i de bundne toldsatser på en liste af produkter med oprindelse i USA til på årsbasis en samlet handelsværdi på ikke over et beløb svarende til annullationen eller forringelsen ville være forenelig med WTO-reglerne. Den 26. november 2004 gav DSB tilladelse til suspension af anvendelsen over for USA af toldindrømmelser og andre forpligtelser i henhold til GATT 1994 i overensstemmelse med voldgiftsmandens kendelse.

(4)

CDSOA-udbetalingerne i det seneste år, for hvilket der foreligger data, relaterer til antidumping- og udligningstold, som er opkrævet i regnskabsåret 2004 (1. oktober 2003 til 30. september 2004). På grundlag af data offentliggjort af United States’ Customs and Border Protection er niveauet af annullation eller forringelse forårsaget for Fællesskabet blevet beregnet til 27,81 mio. USD. Fællesskabet kan derfor suspendere anvendelse af sine toldindrømmelser over for USA til et tilsvarende niveau. Virkningerne af tillægsimporttolden i form af en værditold på 15 % på importen af de i bilag I anførte produkter med oprindelse i USA repræsenterer i et år en handelsværdi på ikke over 27,81 mio. USD. For disse produkter bør Fællesskabet suspendere anvendelsen af sine toldindrømmelser over for USA fra den 1. maj 2005.

(5)

Hvis USA fortsat undlader at efterkomme DSB’s afgørelse og henstilling, bør Kommissionen årligt afpasse suspensionsniveauet efter niveauet for den annullation eller forringelse, der er forårsaget af CDSOA for Fællesskabet på det tidspunkt. Kommissionen bør ændre listen i bilag I eller satsen for tillægsimporttolden, således at virkningerne af tillægstolden på import fra USA af de udvalgte produkter i et år repræsenterer en handelsværdi på ikke over beløbet af annulleringen eller forringelsen.

(6)

Kommissionen bør overholde følgende kriterier:

(7)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne afgørelse bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (4).

(8)

For at hindre omgåelse af tillægstolden bør forordningen træde i kraft på dagen for offentliggørelsen —

a)

Omfanget af annullering eller forringelse udgør 72 % af udbetalingerne i henhold til CDSOA i forbindelse med antidumping- eller udligningstold betalt ved import fra Fællesskabet for det seneste år, for hvilket der på det tidspunkt forelå data, som offentliggjort af de amerikanske myndigheder.

b)

Ændringen foretages på en sådan måde, at virkningerne af tillægsimporttolden på de udvalgte produkter med oprindelse i USA over et år repræsenterer en handelsværdi på ikke over omfanget af annulleringen eller forringelsen.

c)

Kommissionen føjer produkter til listen i bilag I, hvis suspensionsniveauet forhøjes, jf. dog litra e). Disse produkter udvælges fra listen i bilag II i den orden, de er anført på listen.

d)

Kommissionen fjerner produkter fra listen i bilag I, hvis suspensionsniveauet sænkes, jf. dog litra e). Kommissionen fjerner først produkter, som befandt sig på listen i bilag II, og som blev føjet til listen i bilag I på et senere tidspunkt. Kommissionen fjerner derefter produkter, som befandt sig på listen i bilag I, i den orden, de er anført på listen.

e)

Kommissionen ændrer satsen for tillægstolden, hvis det ikke er muligt at afpasse suspensionsniveauet efter niveauet for annullation eller forringelse ved at tilføje produkter til eller fjerne produkter fra listen i bilag I.

30.4.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 110/6

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

30.4.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 110/8

(1)

I henhold til artikel 13 i forordning (EF) nr. 1784/2003 kan forskellen mellem noteringerne eller priserne på verdensmarkedet for de produkter, der er nævnt i artikel 1 i forordningen, og priserne på disse produkter inden for Fællesskabet udlignes ved en eksportrestitution.

(2)

Restitutionerne skal fastsættes under hensyntagen til de elementer, der er nævnt i artikel 1 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1501/95 af 29. juni 1995 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 for så vidt angår ydelse af eksportrestitutioner for korn samt om de foranstaltninger, der skal træffes inden for kornsektoren i tilfælde af markedsforstyrrelser (2).

(3)

Restitutionen for mel, grove gryn og fine gryn af hvede og rug skal beregnes under hensyntagen til de kornmængder, der er nødvendige til fremstilling af de pågældende varer. Disse mængder er fastsat i forordning (EF) nr. 1501/95.

(4)

Situationen på verdensmarkedet eller visse markeder kan nødvendiggøre, at restitutionen for visse varer differentieres efter deres bestemmelsessted.

(5)

Restitutionen skal fastsættes mindst en gang om måneden. Den kan ændres inden for dette tidsrum.

(6)

Anvendelsen af disse bestemmelser på den nuværende markedssituation for korn, særlig på noteringerne eller priserne på disse produkter inden for Fællesskabet og på verdensmarkedet, fører til at fastsætte restitutionen til de beløb, som er angivet i bilaget.

(7)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

30.4.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 110/10

(1)

I henhold til artikel 14, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1784/2003 skal den eksportrestitution for korn, der gælder på dagen for indgivelse af ansøgning om eksportlicens, efter anmodning herom anvendes på en eksportforretning, der skal gennemføres inden for licensens gyldighedsperiode. I så fald kan restitutionsbeløbet korrigeres.

(2)

Kommissionens forordning (EF) nr. 1501/95 af 29. juni 1995 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 for så vidt angår ydelse af eksportrestitutioner for korn samt om de foranstaltninger, der skal træffes inden for kornsektoren i tilfælde af markedsforstyrrelser (2) giver mulighed for at fastsætte et korrektionsbeløb for de produkter, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, litra c), i forordning (EØF) nr. 1766/92 (3). Dette korrektionsbeløb skal beregnes under hensyntagen til de elementer, der er anført i artikel 1 i forordning (EF) nr. 1501/95.

(3)

Situationen på verdensmarkedet eller de særlige krav på visse markeder kan gøre det nødvendigt at differentiere korrektionsbeløbet efter bestemmelsesstedet.

(4)

Korrektionsbeløbet skal fastsættes samtidig med restitutionen og efter samme procedure. Det kan ændres inden for tidsrummet mellem to fastsættelser.

(5)

Det følger af ovennævnte bestemmelser, at korrektionsbeløbet skal fastsættes som angivet i bilaget til denne forordning.

(6)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

30.4.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 110/12

(1)

I henhold til artikel 13 i forordning (EF) nr. 1784/2003 kan forskellen mellem noteringerne eller priserne på verdensmarkedet for de produkter, der er nævnt i artikel 1 i forordningen, og priserne på disse produkter inden for Fællesskabet udlignes ved en eksportrestitution.

(2)

Restitutionerne skal fastsættes under hensyntagen til de elementer, der er nævnt i artikel 1 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1501/95 af 29. juni 1995 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 for så vidt angår ydelse af eksportrestitutioner for korn samt om de foranstaltninger, der skal træffes inden for kornsektoren i tilfælde af markedsforstyrrelser (2).

(3)

Restitutionen for malt skal beregnes under hensyntagen til de kornmængder, der er nødvendige til at fremstille den pågældende vare. Mængderne er fastsat i forordning (EF) nr. 1501/95.

(4)

Situationen på verdensmarkedet eller visse markeders særlige krav kan gøre det nødvendigt at differentiere restitutionen for visse produkter alt efter deres bestemmelsessted.

(5)

Restitutionen skal fastsættes en gang om måneden. Den kan ændres i mellemtiden.

(6)

Anvendelsen af disse bestemmelser på den nuværende markedssituation for korn, særlig på noteringerne eller priserne på disse produkter inden for Fællesskabet og på verdensmarkedet, fører til at fastsætte restitutionen til de beløb, som er angivet i bilaget.

(7)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

30.4.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 110/14

(1)

I henhold til artikel 14, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1784/2003 skal den eksportrestitution for korn, der gælder på dagen for indgivelse af ansøgning om udstedelse af eksportlicens, efter anmodning herom anvendes på en eksportforretning, der skal gennemføres inden for licensens gyldighedsperiode. I så fald kan restitutionsbeløbet korrigeres.

(2)

Kommissionens forordning (EF) nr. 1501/95 af 29. juni 1995 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 for så vidt angår ydelse af eksportrestitutioner for korn samt om de foranstaltninger, der skal træffes inden for kornsektoren i tilfælde af markedsforstyrrelser (2) giver mulighed for at fastsætte et korrektionsbeløb for malt, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, litra c), i forordning (EØF) nr. 1766/92 (3). Dette korrektionsbeløb skal beregnes under hensyntagen til de elementer, der er anført i artikel 1 i forordning (EF) nr. 1501/95.

(3)

Det følger af de ovennævnte bestemmelser, at korrektionsbeløbet skal fastsættes som angivet i bilaget til denne forordning.

(4)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

30.4.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 110/16

(1)

I artikel 2 i Rådets forordning (EØF) nr. 2681/74 af 21. ocktober 1974 om fællesskabsfinansiering af udgifter i forbindelse med levering af landbrugsvarer som fødevarehjælp (3) er det fastsat, at den del af udgifterne, der svarer til eksportrestitutionerne fastsat på dette område i overensstemmelse med fællesskabsbestemmelserne, henhører under Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Garantisektionen.

(2)

Med henblik på at lette udarbejdelsen og forvaltningen af budgettet for Fællesskabets foranstaltninger i forbindelse med fødevarehjælp og for at medlemsstaterne kan få kendskab til omfanget af Fællesskabets medfinansiering af den nationale fødevarehjælp, bør størrelsen af restitutionerne for denne hjælp fastsættes.

(3)

De almindelige regler og gennemførelsesbestemmelser, der er fastsat i artikel 13 i forordning (EF) nr. 1784/2003 og i artikel 13 i forordning (EF) nr. 3072/95 for eksportrestitutioner, anvendes for ovennævnte transaktioner med de fornødne ændringer.

(4)

I artikel 13 i forordning (EF) nr. 3072/95 fastsættes de særlige kriterier, der skal tages i betragtning ved beregningen af eksportrestitutionen for ris.

(5)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

30.4.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 110/18

(1)

I Kommissionens forordning (EF) nr. 1623/2000 af 25. juli 2000 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 om den fælles markedsordning for vin for så vidt angår markedsmekanismer (2) er der bl.a. fastsat gennemførelsesbestemmelser for afsætning af alkohollagre, der er opstået som følge af destillationer som omhandlet i artikel 27, 28 og 30 i forordning (EF) nr. 1493/1999, og som interventionsorganerne ligger inde med.

(2)

Der bør ifølge artikel 80 i forordning (EF) nr. 1623/2000 gennemføres licitationer over vinalkohol med henblik på nye industrielle anvendelser for at reducere lagrene af EF-vinalkohol og muliggøre gennemførelsen af industrielle projekter af begrænset omfang i Fællesskabet eller forarbejdning til varer bestemt til eksport til industriel anvendelse. Den EF-vinalkohol, som medlemsstaterne oplagrer, består af mængder, der hidrører fra destillationer som omhandlet i artikel 27, 28 og 30 i forordning (EF) nr. 1493/1999.

(3)

Siden den 1. januar 1999 skal de tilbudte priser og sikkerhedsstillelserne ifølge Rådets forordning (EF) nr. 2799/98 af 15. december 1998 om den agromonetære ordning for euroen (3) angives i euro og betalinger foretages i euro.

(4)

Der bør for indgivelsen af bud fastsættes minimumspriser, der er differentieret efter endelig anvendelseskategori.

(5)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Vin —

Onivins-Libourne, Délégation nationale

17, avenue de la Ballastière, boîte postale 231

F-33505 Libourne Cedex

Tlf. (33-5) 57 55 20 00

Telex 57 20 25

Telefax (33-5) 57 55 20 59

30.4.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 110/21

(1)

I Kommissionens forordning (EF) nr. 1973/2004 af 29. oktober 2004 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 for så vidt angår støtteordningerne i henhold til afsnit IV og IVa i nævnte forordning og anvendelse af udtagne arealer til produktion af råvarer (2) er der bl.a. fastsat betingelser for arealbetalinger for hør bestemt til fiberproduktion.

(2)

Ifølge artikel 56, stk. 1, litra b), nr. i), i forordning (EF) nr. 1973/2004 er brugen af hørsorter som opregnet i bilag V til nævnte forordning en betingelse for arealbetalinger for hør bestemt til fiberproduktion. I forbindelse med koblede betalinger som fastsat i forordning (EF) nr. 1782/2003 er denne betingelse for støtteberettigelse dog ikke berettiget, da hektarbeløbet for koblede betalinger for hør og andre markafgrøder er det samme. I den afkoblede ordning er der ingen bestemmelse, der henviser til sortslisten for hør. For forenklingens skyld er det derfor hensigtsmæssigt at ophæve denne betingelse.

(3)

Forordning (EF) nr. 1973/2004 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(4)

Da forordning (EF) nr. 1973/2004 gælder for støtteansøgninger for høstår fra den 1. januar 2005, bør nærværende forordning anvendes fra nævnte dato.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Direkte Betalinger —

1)

Artikel 56, stk. 1, litra b), nr. i), udgår.

2)

Bilag V udgår.

30.4.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 110/22

(1)

Ifølge Kommissionens forordning (EF) nr. 2571/97 af 15. december 1997 om salg af smør til nedsat pris og ydelse af støtte for fløde, smør og koncentreret smør til fremstilling af konditorvarer, konsumis og andre levnedsmidler (2) sælger interventionsorganerne ved licitation visse mængder interventionssmør, de ligger inde med, og yder støtte til fløde, smør og koncentreret smør. I artikel 18 i nævnte forordning er det fastsat, at der på grundlag af de ved hver særlig licitation indkomne bud fastsættes en mindstesalgspris for smør samt et maksimumsstøttebeløb for fløde, smør og koncentreret smør, der kan differentieres efter anvendelsesformålet, smørrets fedtindhold og den valgte fremgangsmåde, eller det besluttes, at licitationen skal være uden virkning. Størrelsen af forarbejdningssikkerheden skal følgelig fastlægges.

(2)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Mælk og Mejeriprodukter —

30.4.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 110/24

(1)

Ifølge Kommissionens forordning (EF) nr. 2571/97 af 15. december 1997 om salg af smør til nedsat pris og ydelse af støtte for fløde, smør og koncentreret smør til fremstilling af konditorvarer, konsumis og andre levnedsmidler (2) sælger interventionsorganerne ved licitation visse mængder interventionssmør, de ligger inde med, og yder støtte til fløde, smør og koncentreret smør. I artikel 18 i nævnte forordning er det fastsat, at der på grundlag af de ved hver særlig licitation indkomne bud fastsættes en mindstesalgspris for smør samt et maksimumsstøttebeløb for fløde, smør og koncentreret smør, der kan differentieres efter anvendelsesformålet, smørrets fedtindhold og den valgte fremgangsmåde, eller det besluttes, at licitationen skal være uden virkning. Størrelsen af forarbejdningssikkerheden skal følgelig fastlægges.

(2)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Mælk og Mejeriprodukter —

30.4.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 110/26

(1)

I henhold til artikel 26 i Kommissionens forordning (EF) nr. 2799/1999 af 17. december 1999 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 for så vidt angår ydelse af støtte til skummetmælk og skummetmælkspulver bestemt til foderbrug og salg af sådant skummetmælkspulver (2) har interventionsorganerne iværksat en løbende licitation for visse mængder skummetmælkspulver, som de ligger inde med.

(2)

I henhold til bestemmelserne i artikel 30 i nævnte forordning fastsættes en mindstesalgspris under hensyntagen til de modtagne tilbud under hver særlig licitation, eller det besluttes, at licitationen skal være uden virkning. Størrelsen af forarbejdningssikkerheden fastsættes under hensyntagen til forskellen mellem markedsprisen for skummetmælkspulver og mindstesalgsprisen.

(3)

Med henblik på de bud, der er afgivet, bør mindsteprisen fastsættes på nedennævnte niveau, og forarbejdningssikkerhedsbeløbet bør fastsættes i overensstemmelse hermed.

(4)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Mælk og Mejeriprodukter —

30.4.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 110/27

(1)

I henhold til Kommissionens forordning (EØF) nr. 429/90 af 20. februar 1990 om støtte ved licitation til koncentreret smør bestemt til direkte forbrug i Fællesskabet (2) afholder interventionsorganerne en løbende licitation for ydelse af støtte til koncentreret smør. I artikel 6 i nævnte forordning er det fastsat, at der under hensyntagen til de ved hver særlig licitation indkomne bud fastsættes en maksimumsstøtte for koncentreret smør med et indhold af fedtstof på mindst 96 %, eller det besluttes ikke at tage licitationen til følge. Størrelsen af destinationssikkerheden bør fastsættes i overensstemmelse hermed.

(2)

Med henblik på de bud, der er afgivet, bør maksimumsstøtten fastsættes på nedennævnte niveau, og destinationssikkerheden bør fastsættes i overensstemmelse hermed.

(3)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Mælk og Mejeriprodukter —

30.4.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 110/28

(1)

I henhold til artikel 21 i Kommissionens forordning (EF) nr. 2771/1999 af 16. december 1999 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 for så vidt angår interventionsforanstaltninger på markedet for smør og fløde (2) har interventionsorganerne udbudt visse mængder smør, som de ligger inde med, til salg ved løbende licitation.

(2)

Ifølge artikel 24a i forordning (EF) nr. 2771/1999 fastsættes der på grundlag af de bud, der modtages ved hver dellicitation, en minimumssalgspris, eller det besluttes ikke at give tilslag.

(3)

På baggrund af de modtagne bud bør der fastsættes en minimumssalgspris.

(4)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Mælk og Mejeriprodukter —

30.4.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 110/29

(1)

I henhold til artikel 21 i Kommissionens forordning (EF) nr. 214/2001 af 12. januar 2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 for så vidt angår interventionsforanstaltninger på markedet for skummetmælkspulver (2) har interventionsorganerne udbudt visse mængder skummetmælkspulver, som de ligger inde med, til salg ved løbende licitation.

(2)

Ifølge artikel 24a i forordning (EF) nr. 214/2001 fastsættes der på grundlag af de bud, der modtages ved hver dellicitation, en minimumssalgspris, eller det besluttes ikke at give tilslag.

(3)

På baggrund af de modtagne bud bør der fastsættes en minimumssalgspris.

(4)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Mælk og Mejeriprodukter —

30.4.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 110/30

(1)

I artikel 10 i forordning (EF) nr. 1784/2003 er det fastsat, at ved indførsel af de i nævnte forordnings artikel 1 omhandlede produkter opkræves toldsatserne i den fælles toldtarif for de produkter, der er omhandlet i artikel 10, stk. 2. I nævnte forordning er importtolden dog lig med interventionsprisen for disse produkter, forhøjet med 55 % og med fradrag af cif-importprisen for den pågældende sending. Dog kan tolden ikke overstige toldsatsen i den fælles toldtarif.

(2)

I henhold til artikel 10, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1784/2003 beregnes cif-importpriserne på grundlag af de repræsentative priser for det pågældende produkt på verdensmarkedet.

(3)

I Kommissionens forordning (EF) nr. 1249/96 er der fastsat gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 1784/2003 for så vidt angår importtold for korn.

(4)

Importtolden gælder, indtil en ny fastsættelse træder i kraft.

(5)

For at sikre en korrekt gennemførelse af ordningen for importtold bør de repræsentative markedskurser, der konstateres i en referenceperiode, anvendes ved beregningen af importtolden.

(6)

Anvendelsen af forordning (EF) nr. 1249/96 fører til fastsættelsen af importtolden efter bilag I til nærværende forordning —

30.4.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 110/33

(1)

Ifølge artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1260/2001 kan der, hvis traktatens artikel 23, stk. 2, er opfyldt, ydes produktionsrestitutioner for de i samme forordnings artikel 1, stk. 1, litra a) og f), omhandlede produkter, for de i samme stykke, litra d), omhandlede former for sirup og sukkeropløsninger, samt for kemisk ren fruktose henhørende under KN-kode 1702 50 00 som mellemprodukt, som anvendes til fremstilling af visse produkter inden for den kemiske industri.

(2)

Kommissionens forordning (EF) nr. 1265/2001 af 27. juni 2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 for så vidt angår produktionsrestitutioner for visse produkter fra sukkersektoren, der anvendes i den kemiske industri (2) fastsætter, at disse restitutioner beregnes ud fra den restitution, som er fastsat for hvidt sukker.

(3)

I artikel 9 i forordning (EF) nr. 1265/2001 fastsættes produktionsrestitutionen for hvidt sukker månedligt for perioder, der begynder den 1. i hver måned.

(4)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Sukker —

30.4.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 110/34

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2032/2004 (2) blev der åbnet en licitation over restitutionen ved udførsel af ris.

(2)

I overensstemmelse med artikel 5 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 584/75 (3) kan Kommissionen på grundlag af de indgivne bud efter fremgangsmåden i artikel 26, stk. 2 i forordning (EF) nr. 1785/2003 vedtage at fastsætte en maksimumseksportrestitution. Ved fastsættelse af denne skal der bl.a. tages hensyn til kriterierne i artikel 14, stk. 4 i forordning (EF) nr. 1785/2003. Tilslagsmodtager bliver enhver bydende, hvis bud er lig med eller ligger under maksimumseksportrestitutionen.

(3)

Anvendelsen af ovennævnte kriterier på den nuværende markedssituation for den pågældende ris medfører, at maksimumseksportrestitutionen fastsættes til det i artikel 1 nævnte beløb.

(4)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

30.4.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 110/35

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2031/2004 (2) blev der åbnet en licitation over restitutionen ved udførsel af ris.

(2)

I overensstemmelse med artikel 5 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 584/75 (3) kan Kommissionen på grundlag af de indgivne bud efter fremgangsmåden i artikel 26, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1785/2003 beslutte, at licitationen skal være uden virkning.

(3)

Under henvisning til bl.a. kriterierne i artikel 14, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1785/2003 bør der ikke fastsættes nogen maksimumsrestitution.

(4)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

30.4.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 110/36

(1)

Rådets direktiv 84/500/EØF af 15. oktober 1984 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om keramiske genstande bestemt til at komme i berøring med levnedsmidler (2) er en særforanstaltning efter artikel 5 i forordning (EF) nr. 1935/2004. Det vedrører den mulige afgivelse af bly og cadmium fra keramiske genstande, der som færdigvarer er bestemt til at bringes i berøring med fødevarer, eller som kommer i berøring med fødevarer, når de anvendes i henhold til deres bestemmelse.

(2)

I henhold til artikel 16 i forordning (EF) nr. 1935/2004 skal særforanstaltninger indeholde krav om, at materialer og genstande, der er omfattet af de pågældende foranstaltninger, ledsages af en skriftlig erklæring, der angiver, at de er i overensstemmelse med de bestemmelser, der gælder for dem.

(3)

Dette krav er endnu ikke fastsat i direktiv 84/500/EØF. Der er behov for at indføre denne forpligtelse for alle keramiske genstande, der endnu ikke er bragt i berøring med fødevarer, for klart at adskille dem fra dekorationsgenstande.

(4)

De nationale kompetente myndigheder bør have adgang til dokumenter, der påviser, at de keramiske genstande overholder grænserne for afgivelse af bly og cadmium. Derfor bør fabrikanten eller importøren til Fællesskabet på forlangende udlevere oplysninger vedrørende gennemførte analyser til myndighederne.

(5)

Direktiv 84/500/EØF foreskriver en analysemetode for bly og cadmium. Der er sket teknologiske fremskridt på dette område, og den i direktivet fastsatte analysemetode er kun én blandt mange mulige metoder. Nærværende direktiv bør tage hensyn til de teknologiske fremskridt og fastsætte de krav, som analysemetoden skal overholde i overensstemmelse med Kommissionens direktiv 2001/22/EF af 8. marts 2001 om prøveudtagnings- og analysemetoder til officiel kontrol af indholdet af bly, cadmium, kviksølv og 3-MCPD i levnedsmidler (3).

(6)

I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet er det for at virkeliggøre det grundlæggende mål, nemlig at sikre fri bevægelighed for keramiske genstande bestemt til kontakt med fødevarer, nødvendigt og hensigtsmæssigt at fastsætte bestemmelser om korrekt anvendelse af direktiv 84/500/EØF. Nærværende direktiv går ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål, jf. traktatens artikel 5, stk. 3.

(7)

Direktiv 84/500/EØF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(8)

De i dette direktiv fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

1)

Som artikel 2a indsættes:

»Artikel 2a

1.   I markedsføringsled til og med detailleddet skal keramiske genstande, der endnu ikke er bragt i berøring med fødevarer, ledsages af en skriftlig erklæring i overensstemmelse med artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1935/2004 (4).

Denne erklæring skal udstedes af fabrikanten eller af en forhandler, der er etableret inden for Fællesskabet, og indeholde oplysningerne, der er fastlagt i bilag III til nærværende direktiv.

2.   Fabrikanten eller importøren til Fællesskabet skal på forlangende udlevere relevant dokumentation for, at de keramiske genstande overholder grænserne for afgivelse af bly og cadmium, som fastsat i artikel 2, til de nationale kompetente myndigheder. Denne dokumentation skal indeholde resultaterne af de analyser, der er foretaget, prøvebetingelserne og navn og adresse på det laboratorium, der har foretaget prøvningen.

2)

Bilag II erstattes af teksten i bilag I til dette direktiv.

3)

Der indsættes et nyt bilag III, hvis tekst findes i bilag II til dette direktiv.

a)

de fra den 20. maj 2006 tillader handel med og anvendelse af keramiske genstande, hvis de er i overensstemmelse med dette direktiv

b)

de fra den 20. maj 2007 forbyder fremstilling og import til Fællesskabet af keramiske genstande, hvis de ikke er i overensstemmelse med dette direktiv.

30.4.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 110/40

(1)

Den 16. oktober 2001 bemyndigede Rådet Kommissionen til at føre forhandlinger med Fyrstendømmet Monaco om en passende aftale om, at Fyrstendømmet Monaco indfører foranstaltninger svarende til dem, der anvendes i Fællesskabet til at sikre en reel beskatning af renteindtægter fra opsparing.

(2)

Den aftaletekst, som er resultatet af disse forhandlinger, er i overensstemmelse med de forhandlingsdirektiver, der er vedtaget af Rådet. Til aftalen er knyttet en hensigtserklæring mellem Det Europæiske Fællesskab og Fyrstendømmet Monaco. De to tekster er knyttet som bilag til afgørelse 2005/35/EF (2).

(3)

Anvendelsen af bestemmelserne i direktiv 2003/48/EF (3) afhænger af, at Fyrstendømmet Monaco anvender foranstaltninger svarende til dem, der er fastlagt i dette direktiv, i overensstemmelse med en aftale mellem Fyrstendømmet Monaco og Det Europæiske Fællesskab.

(4)

Aftalen blev undertegnet på Det Europæiske Fællesskabs vegne den 7. december 2004 i henhold til afgørelse 2005/35/EF og med forbehold af senere vedtagelse af en afgørelse om indgåelse af aftalen.

(5)

Aftalen og hensigtserklæringen bør godkendes på Fællesskabets vegne.

(6)

Der bør indføres en enkel og hurtig procedure for eventuelle tilpasninger af bilag 1 og 2 til aftalen —

30.4.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 110/42

(1)

I overensstemmelse med traktatens artikel 104 skal medlemsstaterne undgå uforholdsmæssigt store offentlige underskud.

(2)

Stabilitets- og vækstpagten er baseret på målsætningen om sunde offentlige finanser som et middel til at styrke forudsætningerne for prisstabilitet og en stærk og vedblivende vækst, som fører til øget beskæftigelse. Stabilitets- og vækstpagten omfatter Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (1), som er fastsat i traktatens artikel 104 med henblik på at fremme en øjeblikkelig korrektion af generelle, uforholdsmæssigt store offentlige underskud.

(3)

Resolutionen om stabilitets- og vækstpagten fra Det Europæiske Råd i Amsterdam den 17. juni 1997 (2) opfordrer højtideligt alle parter, dvs. medlemsstaterne, Rådet og Kommissionen, til at gennemføre traktaten og stabilitets- og vækstpagten strengt og rettidigt.

(4)

Ved beslutning 2004/918/EF (3) fastslog Rådet i overensstemmelse med artikel 104, stk. 6, at der forelå et uforholdsmæssigt stort underskud i Ungarn.

(5)

I overensstemmelse med artikel 104, stk. 7, i traktaten og artikel 3, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1467/97 vedtog Rådet den 5. juli 2004 en henstilling rettet til de ungarske myndigheder med henblik på at bringe det uforholdsmæssigt store underskud til ophør snarest muligt og tage skridt til på mellemlang sigt og på troværdig og holdbar vis at nå målet om at reducere underskuddet til under 3 % af BNP senest i 2008, i forlængelse af den kurs for nedbringelse af underskuddet, der er fastsat i det konvergensprogram, de ungarske myndigheder har forelagt, og som Rådet tilsluttede sig i sin udtalelse af 5. juli 2004 (4). Henstillingen fastsatte den 5. november 2004 som frist for den ungarske regering til at tage effektive skridt til at gennemføre de foranstaltninger, der er nødvendige for at nå målet for underskuddet i 2005 på 4,1 % af BNP. I den henstilling henstillede Rådet også til Republikken Ungarn beslutsomt at gennemføre de foranstaltninger, der er redegjort for i konvergensprogrammet fra maj 2004, og holde sig parat til at træffe sådanne supplerende foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at nå målet for det offentlige underskud i 2004 på 4,6 % af BNP. Desuden opfordrede Rådet de ungarske myndigheder til at udnytte enhver mulighed for at fremskynde finanspolitisk justering, iværksætte de påtænkte reformer af den offentlige forvaltning, sundhedssystemet og uddannelsessystemet og sikre, at der er tilstrækkelig finansiel dækning for de planlagte skattelettelser, og gøre gennemførelsen heraf betinget af, at underskudsmålene opfyldes.

(6)

I overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1467/97 skal Rådet ved vurderingen af, om dets henstillinger efter artikel 104, stk. 7, i traktaten, er fulgt op af virkningsfulde foranstaltninger, basere sin konstatering på de af regeringen i den pågældende medlemsstat offentligt meddelte beslutninger.

(7)

En vurdering af de offentligt meddelte beslutninger fra Republikken Ungarns side mellem tidspunktet for Rådets henstilling i overensstemmelse med artikel 104, stk. 7, i traktaten, og den i henstillingen fastsatte frist fører til følgende konklusioner:

(8)

Artikel 104, stk. 8, i traktaten fastsætter, at når Rådet konstaterer, at der ikke er truffet virkningsfulde foranstaltninger til opfølgning af dets henstilling i overensstemmelse med artikel 104, stk. 7, i traktaten, kan det beslutte at offentliggøre denne henstilling. I tråd med Det Europæiske Råds resolution om stabilitets- og vækstpagten indvilligede Republikken Ungarn imidlertid allerede i juli 2004 i at offentliggøre henstillingen —

30.4.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 110/44

(1)

Denne beslutning er rettet til følgende virksomheder og/eller virksomhedssammenslutninger:

(2)

I 1971 indgik de største producenter af organiske peroxider på daværende tidspunkt (Akzo Nobel Chemicals International BV, Akzo Nobel Polymer Chemicals BV, Luperox GmbH (der blev overtaget af Atofina SA’s største tyske datterselskab), i det følgende benævnt Akzo og Peroxid Chemie GmbH & Co. KG) i strid med traktatens artikel 81, stk. 1, og EØS-aftalens artikel 53, stk. 1, en vedvarende aftale som de deltog i, og som undertiden omfattede hele EU og EØS og undertiden størstedelen deraf, og hvorved de aftalte markedsandele, fastsatte priserne på produktet, vedtog og gennemførte en ordning for prisforhøjelser, fordelte kunderne mellem sig og oprettede en mekanisme til at kontrollere og håndhæve deres aftaler. Peroxidos Organicos SA (1975-1999) deltog i et særarrangement under den overordnede aftale. AC Treuhand AG (1993-1999) var også involveret.

(3)

Virksomhederne medvirkede ved overtrædelsen i følgende perioder:

(4)

Et organisk peroxid er et organisk molekyle, som indeholder en peroxy- eller en oxygen-oxygen-binding (-O-O-). Organiske peroxider (i det følgende benævnt »OP«) er højeksplosive og forårsager ikke sjældent større ulykker inden for industrien. De findes i fast form (normalt fint pulver), i flydende form eller som pasta. OP og blandinger, som indeholder OP, anvendes som acceleratorer, aktivatorer, katalysatorer, tværbindingsmidler, hærdere, initiatorer og promotorer. OP kan opdeles både efter deres tre vigtigste »anvendelsesformål« og i syv »klasser«.

(5)

OP spiller en særdeles vigtig rolle inden for plast- og gummiindustrien, hvor de tre vigtigste anvendelsesformål er:

(6)

Kommissionen har konstateret, at det geografiske marked i denne sag er mindst EØS-dækkende. I 1999, der er det seneste hele år, hvor overtrædelsen blev begået, dækkede kartellet over 90 % af EØS-markedet for det pågældende produkt. Dette marked blev i det pågældende år anslået til i alt 250 mio. EUR.

(7)

I 1971 blev der indgået en hovedaftale med oprindeligt tre deltagere (Akzo, Peroxid Chemie og Atofina (på daværende tidspunkt Luperox)). Den bestod i delarrangementer for HP og UP og var desuden opdelt efter regionale kriterier. De regionale delarrangementer vedrørte Frankrig (indtil 1992), Det Forenede Kongerige (indtil 1992), Spanien (siden udgangen af 1975) og det øvrige Europa, og de fulgte hovedaftalens vigtigste principper og regler. For XL blev der indgået et andet delarrangement i 1983, som også omfattede de fleste europæiske lande. Disse delarrangementer og hovedaftalen overlappede hinanden i væsentlig grad, med hensyn til for eksempel følgende elementer, som findes i hvert enkelt delarrangement: den pågældende periode, mekanismerne for gensidig kontrol og kompensation, parterne, produkterne og de ansvarlige.

(8)

Hovedaftalen tog sigte på at opretholde markedsandele og samordne prisforhøjelser og var baseret på en skriftlig »kontrakt« af 1971. For at nå dette mål blev de deltagende virksomheders udførlige salgsoplysninger nøje kontrolleret af et uafhængigt organ (AC Treuhand efter 1993), kunderne blev fordelt mellem virksomhederne, og i tilfælde af afvigelser fra den planlagte markedsandel blev der ydet kompensation eller foretaget en omfordeling af kunderne. Der blev afholdt regelmæssige møder for at finjustere aftalen. Aftalen omfattede mange delarrangementer for bestemte produktkategorier eller underkategorier eller for forskellige regioner. Nogle af disse delarrangementer har kun været anvendt i en begrænset periode eller er blevet indarbejdet i andre delarrangementer. Perorsa var involveret i et spansk delarrangement.

(9)

Kommissionen konstaterede, at AC Treuhand havde overtrådt traktatens artikel 81 og EØS-aftalens artikel 53 ved at tilrettelægge møder, mægle i konflikter, foreslå markedsandele og skjule afslørende bevismateriale. AC Treuhand fungerede som en virksomhedssammenslutning og/eller som en virksomhed.

(10)

Der opstod gnidninger i kartellet i 1992, og det ophørte sidst i 1999 efter parternes forgæves forsøg på at aftale kvoter. Nogle af delarrangementerne ophørte tidligere.

(11)

Kommissionen mener, at de pågældende virksomheder har begået en meget alvorlig overtrædelse. Overtrædelsens art og dens geografiske udstrækning betyder, at overtrædelsen må betragtes som meget alvorlig, uanset om dens virkninger på markedet kan måles eller ej.

(12)

Under kategorien meget alvorlige overtrædelser gør bødeintervallet det muligt at behandle virksomhederne forskelligt, så der tages hensyn til deres faktiske økonomiske muligheder for at påføre konkurrenterne alvorlig skade, og bødens størrelse fastsættes til et niveau, der har en tilstrækkelig afskrækkende virkning. Med en andel på over 40 % af alle disse markeder er Akzo den største producent og bør derfor anbringes i første kategori. Atofina og Peroxid Chemie bør med deres andele på ca. 20-25 % af markedet anbringes i anden kategori, mens Perorsa med en markedsandel på under 5 % i Europa bør anbringes i tredje kategori.

(13)

Degussa UK Holdings (tidligere Laporte plc) har siden den 1. september 1992 været Peroxid Chemies moderselskab og bør anbringes i samme kategori som Peroxid Chemie, da det sammen med sidstnævnte selskab er ansvarligt for Peroxid Chemies ulovlige aktiviteter.

(14)

Med hensyn til bøden er ansvaret mellem Peroxid Chemie og Degussa UK Holdings fordelt således: Peroxid Chemie deltog i aftalen fra 1. januar 1971 til 31. december 1999, og Degussa UK Holdings er solidarisk ansvarligt i den periode, hvor det ejede Peroxid Chemie fuldt ud, nemlig fra 1. september 1992 til 31. december 1999.

(15)

AC Treuhand behandles særskilt. Kommissionen erkender, at det til en vis grad er nyt, at en beslutning rettes til en virksomhed og/eller en virksomhedssammenslutning, der spiller en rolle af denne art i et kartel. Dette skal tages i betragtning ved fastsættelsen af bødernes størrelse. I betragtning af ovenstående finder Kommissionen det rimeligt at pålægge AC Treuhand en bøde på 1 000 EUR.

(16)

For at tage hensyn til virksomhedernes størrelse og samlede ressourcer og for at sikre, at bøden har en tilstrækkelig afskrækkende virkning, mener Kommissionen, at grundbeløbet bør justeres for Akzos og Atofinas vedkommende.

(17)

Kommissionen har fastslået, at traktatens artikel 81, stk. 1, blev overtrådt af Akzo, Atofina og Peroxid Chemie fra 1. januar 1971 til 31. december 1999, Perorsa fra i hvert fald 31. december 1975 til 31. december 1999 og af Degussa UK Holdings fra 1. september 1992 til 31. december 1999, og at AC Treuhand handlede som en virksomhed og/eller en virksomhedssammenslutning fra 28. december 1993 til 31. december 1999.

(18)

Ved beregningen af bøden tager Kommissionen hele måneder i betragtning og fastlægger derfor overtrædelsens varighed til 29 år (Akzo, Atofina og Peroxid Chemie), 6 år (AC Treuhand), 7 år og 4 måneder (Degussa UK Holdings) og 24 år (Perorsa). For Peroxid Chemie er perioden opdelt i to delperioder, nemlig da den var eneansvarlig (21 år og 8 måneder), og da den var ansvarlig sammen med sit moderselskab Degussa UK Holdings (7 år og 4 måneder).

(19)

Kommissionen konkluderer, at overtrædelsen var af lang varighed (over 5 år) for AC Treuhand, Akzo, Atofina, Degussa UK Holdings, Peroxid Chemie og Perorsa. Bødens grundbeløb bør derfor forhøjes med 245 % for Akzos og Atofinas vedkommende, med 207,5 % for Peroxid Chemies vedkommende og med 70 % for Peroxid Chemie/Degussa UK Holdings. For Perorsas vedkommende bør grundbeløbet forhøjes med 220 %. Disse procentsatser er opnået ved en årlig forhøjelse på 10 % i overtrædelsens sidste 20 år (1980-1999) og en årlig forhøjelse på 5 % for den del af overtrædelsen, der fandt sted for 21-29 år siden (1971-1979).

(20)

Atofina har tidligere fået pålagt bøder for sin deltagelse i fire karteller, og Peroxid Chemie/Degussa UK Holdings har fået pålagt bøder for deres deltagelse i et enkelt kartel. Der er således tale om gentagne overtrædelser, hvilket betragtes som en skærpende omstændighed.

(21)

Kommissionen mener derfor, at bødens grundbeløb bør forhøjes med 50 % for Atofinas vedkommende, fordi Kommissionen allerede har rettet en beslutning til den i en lang række tidligere kartelsager, og med 50 % for Degussa UK Holdings og Peroxid Chemie, fordi Kommissionen tidligere har rettet en beslutning til dem i en kartelsag, enten direkte (Degussa UK Holdings) eller gennem det selskab, som den tilhørte (Peroxid Chemie).

(22)

Atofina underbyggede Kommissionens argumenter, så den kunne bevise, at kartellet havde varet i 29 år.

(23)

Det vil derfor være rimeligt at betragte det som en særlig formildende omstændighed, at Atofina har samarbejdet uden for samarbejdsmeddelelsen. Denne formildende omstændighed forhindrer, at Atofina kommer til at betale en højere bøde efter sit samarbejde, end den ville have gjort uden samarbejdet.

(24)

På baggrund af ovenstående finder Kommissionen det rimeligt at nedsætte bødens grundbeløb for Atofinas vedkommende med 94,19 mio. EUR på grund af virksomhedens effektive samarbejde uden for samarbejdsmeddelelsen.

(25)

Den grænse på 10 % af omsætningen på verdensplan, der er nævnt i artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17, finder anvendelse på Perorsa og Peroxid Chemie.

(26)

Akzo fritages for bøder, fordi virksomheden var den første, der gjorde Kommissionen opmærksom på kartellet.

(27)

Atofina får en bødenedsættelse på 50 % for sit samarbejde under Kommissionens undersøgelser. Blandt de virksomheder, der kan opnå en væsentlig bødenedsættelse, var Atofina den første til at samarbejde med Kommissionen og den, der ydede det mest værdifulde bidrag. I lighed med de øvrige virksomheder, der samarbejdede med Kommissionen, bestred den heller ikke de faktiske omstændigheder, som Kommissionen byggede sine indvendinger på.

(28)

Peroxid Chemie og Degussa UK Holdings får en bødenedsættelse på 25 % for deres samarbejde under Kommissionens undersøgelser. De fremsatte deres oplysninger senere, og deres samarbejde var mere begrænset end Akzos og Atofinas.

(29)

Perorsa, der var den sidste virksomhed, som begyndte at samarbejde, får en bødenedsættelse på 15 %.

(30)

Ingen af virksomhederne påberåbte sig en manglende betalingsevne.

1)

Der pålægges følgende bøder:

2)

Ovennævnte virksomheder og/eller virksomhedssammenslutninger bringer omgående overtrædelserne til ophør, hvis de ikke allerede har gjort det. De afholder sig fra på ny at begå handlinger eller udvise adfærd i lighed med overtrædelsen i denne sag og fra at vedtage foranstaltninger med tilsvarende formål eller virkninger.

30.4.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 110/48

(1)

Ved brev af 14. december 2001 anmodede Kommissionen de spanske myndigheder om oplysninger om støtteordningen til fordel for virksomheder, der fremstiller olie af olivenpresserester.

(2)

Ved brev af 4. januar 2002 underrettede de spanske myndigheder Kommissionen om den støtteordning til fordel for virksomheder, der fremstiller olie af olivenpresserester, som er beskrevet i beslutningen om at indlede proceduren i henhold til EF-traktatens artikel 88, stk. 2.

(3)

Da støtteordningen allerede var blevet vedtaget, blev den overført til registret for ikke-anmeldte støtteforanstaltninger (støtteforanstaltning NN 14/02).

(4)

Ved brev af 12. marts 2002 meddelte Kommissionen Spanien, at den havde besluttet at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, over for støtteordningen.

(5)

Kommissionens beslutning om at indlede proceduren blev offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende  (2). Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger til den omhandlede foranstaltning.

(6)

Ved brev af 15. april 2002 fremsendte Spanien en række bemærkninger. Ved brev af 2. april 2004 fremsendte Spanien supplerende oplysninger.

(7)

Kommissionen har ikke modtaget bemærkninger fra interesserede parter.

(8)

Støttens benævnelse: Støtteordning for virksomheder, der fremstiller olie af olivenpresserester.

(9)

Budget: Det anslåede maksimumbudget er 1 202 024,21 EUR.

(10)

Varighed: Et år.

(11)

Støttemodtagere: Virksomheder, der udvinder, raffinerer og aftapper olie af olivenpresserester.

(12)

Foranstaltningernes formål: Finansiering af tilpasningen af virksomhedernes produktionsprocesser til de nye krav, der er fastlagt i ministerpræsidentens bekendtgørelse af 25. juli 2001 om fastlæggelse af grænseværdier for visse polycykliske aromatiske kulbrinter i olie fremstillet af olivenpresserester (3), samt sikring af oliemøllernes normale drift i produktionsåret 2001/02.

(13)

Mulige virkninger af foranstaltningerne: Konkurrencefordrejning, begunstigelse af visse produktioner af olie af olivenpresserester og overtrædelse af bestemmelserne for den relevante fælles markedsordning.

(14)

Støtteintensitet, støtteberettigede omkostninger, akkumulering: Rentegodtgørelse for lån og godtgørelse, der vil kunne anvendes til kautionering for disse lån. Lånebeløbene er forskellige fra støttemodtager til støttemodtager.

(15)

Nedenfor redegøres der for begrundelserne for at indlede proceduren.

(16)

I Landbrugs-, Fiskeri- og Fødevareministeriets bekendtgørelse af 14. november 2001 blev der for virksomheder, der udvinder, raffinerer og aftapper olie, åbnet en kreditlinje (4), der består af lån til et samlet beløb på 5 000 mio. ESP (30,05 mio. EUR) med rentegodtgørelse fra Landbrugs-, Fiskeri- og Fødevareministeriet (herefter benævnt. »M.A.P.A.«), der også vil kunne kautionere for disse lån.

(17)

Lånene er bestemt til finansiering af tilpasningen af virksomhedernes produktionsprocesser til de nye krav, der er fastlagt i ministerpræsidentens bekendtgørelse af 25. juli 2001, og til sikring af oliemøllernes normale drift i produktionsåret 2001/02.

(18)

De maksimale lånebeløb pr. støttemodtager er de beløb, der omhandles i M.A.P.A.'s anerkendelse af rettigheder, som er fastlagt af »Agencia para el Aceite de Oliva« (olivenolieagenturet). Som udgangspunkt for fastlæggelsen af rettighederne anvendes det anerkendte omfang af olivenolielagrene i alle faser af den industrielle forarbejdningsproces inden for alle grene af industrien pr. 3. juli 2001, den mængde olie, der er blevet indvejet på aftapningsfabrikkerne med henblik på videresalg i perioden fra den 3. juli 2001 til ikrafttrædelsen af M.A.P.A.'s bekendtgørelse af 14. november 2001, og en maksimal enhedspris på 125 ESP (0,761266 EUR) pr. kilo olivenolie, der ligger på lager.

(19)

Støttemodtagerne skal inden den første forfaldsdato for rentebetalingen have gennemført eller påbegyndt tilpasningen af deres produktionsprocesser til de nye krav, og produktionsmængden for produktionsåret 2001/02 skal svare til den mængde, der er blevet produceret i de foregående tre produktionsår.

(20)

Det maksimale lånebeløb til de forskellige sektorer er som følger:

(21)

»Instituto de Crédito Oficial« (det offentlige kreditinstitut) (ICO) tilbyder i samarbejde med finansieringsinstitutterne en kreditlinje på følgende vilkår:

(22)

M.A.P.A. vil ligeledes kunne yde godtgørelser for den kaution, der stilles af f.eks. Sociedad Estatal de Caución Agraria (statens kautionsinstitut for landbruget), hvis dette er nødvendigt for at kunne optage lån. Godtgørelsesbeløbet for kautionen er bestemt til at dække administrationsudgifterne med op til 1 % af det udestående lånebeløb, for hvilket der kautioneres.

(23)

I forbindelse med indledningen af proceduren tog Kommissionen følgende forhold i betragtning.

(24)

Rentegodtgørelsen for lån udgør statsstøtte, der ydes til virksomheder, der udvinder, raffinerer og aftapper olie af olivenpresserester. Desuden begunstiges visse virksomheder af andre støtteforanstaltninger i form af en godtgørelse til dækning af en del af de administrationsudgifter, der er forbundet med kautioneringen for disse rentesubsidierede lån.

(25)

Det er fastsat, at lånene skal anvendes til finansiering af tilpasningen af virksomhedernes produktionsprocesser til de nye normer og krav, der er fastlagt i ministerpræsidentens bekendtgørelse af 25. juli 2001. Størrelsen af de rentesubsidierede lån og støttebeløbet er imidlertid ikke forbundet med udgifterne til tilpasningen af produktionsprocesserne. Faktisk er de maksimale lånebeløb pr. støttemodtager de beløb, der omhandles i M.A.P.A.’s anerkendelse af rettigheder, som er fastlagt af Agencia para el Aceite de Oliva, og som er baseret på det anerkendte omfang af olielagrene i alle faser af den industrielle forarbejdningsproces inden for alle grene af industrien pr. 3. juli 2001 og den mængde olie, der er blevet indvejet på aftapningsfabrikkerne med henblik på videresalg. På dette stadium havde Kommissionen ingen oplysninger, der pegede på, at disse støtteforanstaltninger skulle være forbundet med investeringer, der vedrørte de støtteberettigede udgifter, der opregnes i EF-rammebestemmelser for statsstøtte i landbrugssektoren (5).

(26)

På grundlag af de forhåndenværende oplysninger mente Kommissionen derfor, at de påtænkte støtteforanstaltninger i form af rentegodtgørelse for lån og godtgørelse for en del af udgifterne til kautionering forekom at være statsstøtte, der skulle forbedre producenternes økonomiske situation, men som ikke på nogen måde bidrog til udvikling af sektoren (punkt 3.5 i EF-rammebestemmelser for statsstøtte i landbrugssektoren). På dette stadium blev enhver form for støtte, der kunne være blevet ydet, derfor betragtet som driftsstøtte, som er uforenelig med fællesmarkedet. Støtteforanstaltningerne har ingen varig indvirkning på udviklingen af erhvervsgrenen, og den umiddelbare virkning bortfalder med selve foranstaltningen (se dom afsagt af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans den 8. juni 1995 i sag T-459/93, Siemens SA mod Kommissionen (6)). Disse støtteforanstaltninger medfører direkte forbedringer af de pågældende producenters muligheder, for så vidt angår produktion og markedsføring af produkterne, i forhold til de øvrige producenter (i Spanien og i andre medlemsstater), der ikke modtager denne form for støtte.

(27)

Desuden vedrører støtten til virksomheder, der udvinder, raffinerer og aftapper olie af olivenpresserester, et produkt, olivenolie, der er omfattet af en fælles markedsordning i henhold til Rådets forordning nr. 136/66/EØF af 22. september 1966 om oprettelse af en fælles markedsordning for fedtstoffer (7), og der er fastlagt begrænsninger for medlemsstaternes indgriben i disse markedsordninger, hvor Fællesskabet har enekompetence. I Domstolens faste praksis (se bl.a. dom af 26. juni 1979 i sag 177/78 (8), Pigs and Bacon Commission mod McCarren and Company Limited) fastslås det, at de fælles markedsordninger skal anses for at være fuldstændige og udtømmende ordninger, der forhindrer medlemsstaterne i at indføre foranstaltninger, som er i strid med eller til skade for markedsordningerne. På dette stadium skulle disse støtteforanstaltninger derfor efter alt at dømme betragtes som en overtrædelse af de fælles markedsordninger og følgelig af fællesskabslovgivningen.

(28)

Ved indledningen af proceduren vurderede Kommissionen derfor, at den pågældende støtte skulle betragtes som driftsstøtte, der er uforenelig med fællesmarkedet, og det så ikke ud til, at foranstaltningen kunne komme ind under nogen af undtagelserne i EF-traktatens artikel 87, stk. 3. Kommissionen besluttede følgelig, at der skulle indledes en procedure over for støtteforanstaltningerne i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 88, stk. 2.

(29)

Ved brev af 15. april 2002 hævdede Spanien følgende.

(30)

Den 3. juli 2001 besluttede den spanske regering ved ministeriet for sundheds- og forbrugeranliggender at tilbageholde alle partier olie, der var fremstillet af olivenpresserester, og som på daværende tidspunkt befandt sig på det spanske marked i fødevarekædens forskellige led.

(31)

Beslutningen om at tilbageholde og nedlægge forbud mod salg til offentligheden af olivenolien blev udelukkende truffet for at beskytte forbrugernes interesser, da de forskellige kvalitetskontroller, der blev udført af forskellige organer, hvis opgave var at sikre, at sundhedskravene blev opfyldt, i dagene forud for beslutningen havde afsløret, at i det mindste en del af den olie af olivenpresserester, der befandt sig på markedet, indeholdt visse sammensætninger af gruppen af polycykliske aromatiske kulbrinter i koncentrationer, der kunne udgøre en risiko for forbrugerne.

(32)

Dette medførte, at den spanske regering ved ministerpræsidentens kontor udstedte bekendtgørelsen af 25. juli 2001 om fastlæggelse af grænseværdier for visse polycykliske aromatiske kulbrinter i den pågældende type olie, der ligeledes indeholdt bestemmelser om standardprocedurer, hvad angår fremstillingen af olie af olivenpresserester.

(33)

Det blev vurderet, at et lager på i alt 30 000 ton olie af olivenpresserester, der var fordelt på de 56 aktive udvindingsvirksomheder i Spanien, blev påvirket af foranstaltningen. Yderligere 12 000 ton blev opbevaret på de syv raffinaderier, og derudover blev 8 000 ton opbevaret på de 150 aftapningsvirksomheder, der er i Spanien.

(34)

M.A.P.A. var klar over, at det ville volde sektoren store problemer, at de 50 000 ton blev tilbageholdt midt i produktionsperioden for olivenolie, da der ville blive fremstillet mere end 80 000 ton olie af olivenpresserester af den høst, der det pågældende år var blevet anslået til over en mio. ton. Foranstaltningen betød, at der i begyndelsen af 2002 kunne være 130 000 ton olie af olivenpresserester, som det ville være umådeligt svært at finde afsætningsmuligheder til på markedet.

(35)

De spanske udvindingsvirksomheder står for afhentningen af biprodukter fra oliefremstillingen, olivenpresserester og olivenpressemasse på oliemøllerne, og på grund af krisen var det tvivlsomt, om udvindingsindustrien ville fortsætte med at transportere olivenpresserester og olivenpressemasse fra oliemøllerne til deres egne fabrikker for at fremstille olie af olivenpresserester. Dette ville have forårsaget en miljøkatastrofe af ufattelige dimensioner, da oliemøllerne kun havde begrænset kapacitet til at oplagre biprodukterne og til at foretage miljøbehandling af disse.

(36)

Ved afhentningen af biprodukterne fra oliemøllerne løser de virksomheder, der udvinder olie af olivenpresserester, fuldstændigt de miljøproblemer, som fremstillingen af olivenolie skaber. På samme måde spiller udvindingen — raffineringen — aftapningen og distributionen af olie af olivenpresserester en afgørende rolle for sektorens økonomiske aktivitet (10 % af det spanske landbrugs samlede produktion).

(37)

Hvis fødevarekæden for olivenoliens vedkommende stoppede, og sektoren dermed blev lammet, ville det blive umuligt at finansiere det nye produktionsår, da det kun ville være muligt at opfylde en del af de betalingsforpligtelser, der vedrørte finansieringen af det forrige produktionsår, og finansieringsinstitutterne var derfor ikke villige til at finansiere det følgende produktionsår.

(38)

Regeringens mål var at bidrage til, at de producenter, der som følge af den udsendte sundhedsadvarsel ikke fik indtægterne fra deres normale salg, kunne opfylde de betalingsforpligtelser, der vedrørte det forrige produktionsår, og genvinde deres kreditværdighed hos kreditinstitutterne inden det nye produktionsår, samt at fremme de produktionsprocesser, der yder fuld sundhedsmæssig garanti og gør det muligt at genvinde forbrugernes tillid.

(39)

Det drejede sig om en usædvanlig situation, som var opstået som følge af, at de spanske myndigheder havde sat markedsmekanismerne ud af kraft af fødevaresikkerhedsmæssige årsager, selv om hverken fællesskabslovgivningen eller den spanske lovgivning indeholdt bestemmelser om et loft over forekomsten af de sporede stoffer. Det er en foranstaltning af begrænset omfang, der blev anvendt til afhjælpning af virkningerne af en usædvanlig situation, hvilket et midlertidigt salgsforbud må siges at være, og som kunne få meget alvorlige konsekvenser for hele den spanske oliesektor.

(40)

Støtten ydes til gengæld for visse tilsagn fra støttemodtagerne. Det første krav, der stilles, består i, at producenterne skal have påbegyndt tilpasningen af deres produktionsprocesser til de nye krav i den spanske lovgivning, for så vidt angår grænseværdierne for forekomsten af visse polycykliske aromatiske kulbrinter i olie af olivenpresserester, der tidligere ikke var reguleret i hverken fællesskabslovgivningen eller den spanske lovgivning. Som den anden modydelse skal støttemodtagerne forpligte sig til at nå samme produktionsmål for produktionsåret 2001/02, som de nåede i hvert af de tre forrige produktionsår. Hermed sikres udviklingen af den sektor, der fremstiller olie af olivenpresserester, og bortskaffelsen af forurenende affaldsstoffer.

(41)

Målet med støtten er ikke blot at forbedre producenternes økonomiske situation uden at bidrage til udviklingen af sektoren. Disse støtteforanstaltninger er forenelige med fællesmarkedet, da de udgør incitamenter, der stiller krav om modydelser fra støttemodtagerne. Det er desuden ukorrekt at hævde, at støtten udelukkende ydes på grundlag af pris, mængde, produktionsenhed eller produktionsmiddelenhed. Ud over en kvantitativ faktor til bestemmelse af lånenes størrelse anvendes der som grundlag en række krav, som støttemodtagerne forpligter sig til at opfylde.

(42)

I meddelelsen fra Kommissionen vedrørende statsstøtte til subsidierede landbrugslån (»driftslån«) (9) erkendes det, at landbruget i Fællesskabet er dårligt stillet i forhold til de erhvervsdrivende i andre erhvervsgrene, hvad angår såvel behovet for som evnen til at finansiere kortfristede lån. Lånene må ikke anvendes til at støtte særligt udvalgte sektorer eller erhvervsdrivende inden for landbruget af grunde, der ikke alene har forbindelse med ovennævnte vanskeligheder. Statsstøtte til sådanne lån kan imidlertid udelukke andre erhvervsgrene eller erhvervsdrivende, der efter den pågældende medlemsstats vurdering har mindre problemer med at opnå kortfristede lån.

(43)

Spanien tog således følgende forhold i betragtning:

(44)

Ved brev af 2. april 2004 fremsendte Spanien supplerende oplysninger. I henhold til disse oplysninger indebar det midlertidige salgsforbud, der blev nedlagt som følge af sundhedsadvarslen, og myndighedernes vedtagelse af nye bestemmelser, at olie af olivenpresserester skulle trækkes tilbage fra handlen. Sektoren sendte olien tilbage til aftapningsvirksomhederne, for at raffineringen kunne gentages, således at indholdet af polycykliske aromatiske kulbrinter kunne blive fjernet, hvorefter produktet skulle aftappes igen og ommærkes, før det igen blev sendt ud i handlen.

(45)

Det blev anslået, at et lager på i alt 50 000 ton olie af olivenpresserester blev påvirket af myndighedernes foranstaltning. Da det anslåede maksimumbudget blev anslået til 1 202 024,21 EUR, ville støtten pr. ton være 24 EUR. Omkostningerne pr. ton olie af olivenpresserester udgør 600 EUR, og derfor svarer støttebeløbet til 4 % af de omkostninger, der er forbundet med olien.

(46)

Sektorens udgifter til tilbagetrækning, afemballering, genbehandling og genaftapning af olien for at sende den ud i handlen igen har været meget høje og har medført, at sektorens virksomheder har lidt store tab. Udgifterne er meget højere end støttebeløbet.

(47)

Rentegodtgørelsen for lånene udgør statsstøtte til de virksomheder, der udvinder, raffinerer og aftapper olie af olivenpresserester. Desuden vil nogle af disse virksomheder modtage statsstøtte i form af godtgørelse af en del af de administrationsudgifter, der er forbundet med kautioneringen for disse rentesubsidierede lån. Som følge heraf mener Kommissionen, at disse foranstaltninger skal betragtes som selektiv statsstøtte.

(48)

EF-traktatens artikel 87 og 88 finder anvendelse på alle de landbrugsprodukter i bilag I til traktaten, som er underlagt en fælles markedsordning. Aftapning, raffinering og aftapning af olie af olivenpresserester vedrører et produkt, olivenolie, der er underlagt en fælles markedsordning. Derfor finder artikel 87 og 88 anvendelse på disse støtteforanstaltninger.

(49)

I henhold til bestemmelserne i artikel 87, stk. 1, er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med fællesmarkedet i det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.

(50)

I dette tilfælde giver den pågældende støtte modtagerne en fordel, som mindsker de byrder, der normalt belaster deres budget. Den ydes af staten eller ved hjælp af statsmidler. Den er specifik eller selektiv forstået således, at den begunstiger visse virksomheder eller visse produktioner, i dette tilfælde virksomheder, der udvinder, raffinerer og aftapper olie af olivenpresserester.

(51)

For at være omfattet af anvendelsesområdet for artikel 87, stk. 1, skal støtten desuden påvirke konkurrencevilkårene og samhandelen mellem medlemsstaterne. Dette krav forudsætter, at støttemodtageren udøver en økonomisk aktivitet. I henhold til den faste praksis vedrørende denne bestemmelse vurderes det, at samhandelen bliver påvirket, hvis den virksomhed, der modtager støtte, udøver en økonomisk aktivitet, der er genstand for samhandel mellem medlemsstaterne. Den blotte kendsgerning at støtten styrker virksomhedens stilling i forhold til andre konkurrerende virksomheder i fællesmarkedet, giver anledning til den konklusion, at støtten påvirker samhandelen.

(52)

I det foreliggende tilfælde udøver støttemodtagerne en økonomisk aktivitet, idet de udvinder, raffinerer og aftapper olie af olivenpresserester, der er genstand for samhandel mellem medlemsstaterne. I 2000 eksporterede Spanien olie af olivenpresserester til Fællesskabet til en værdi af 7 160 250 EUR og importerede produkter til en værdi af 2 941 310 EUR (10).

(53)

Faktisk opererer de virksomheder, der modtager støtte, i en meget konkurrencepræget sektor. Det skal imidlertid fastslås, at der i olivenoliesektoren er skarp konkurrence mellem de producenter fra medlemsstaterne, hvis produkter er genstand for samhandel. De spanske producenter deltager fuldt ud på dette konkurrenceprægede marked, idet de eksporterer væsentlige mængder af deres landbrugsprodukter til andre medlemsstater.

(54)

Som følge heraf kan støtteforanstaltningerne påvirke samhandelen med olivenolie mellem medlemsstaterne, hvilket sker, når støtten begunstiger erhvervsdrivende, der er aktive i en medlemsstat, til skade for erhvervsdrivende, der er aktive i andre medlemsstater. De pågældende foranstaltninger har en direkte og umiddelbar indvirkning på produktionsomkostningerne for olie af olivenpresserester i Spanien. Som følge heraf giver de en økonomisk fordel i forhold til virksomhederne i de øvrige medlemsstater, der ikke modtager denne form for støtte. Derfor fordrejer eller truer de med at fordreje konkurrencevilkårene.

(55)

I betragtning af det ovenstående skal støtteforanstaltningerne betragtes som statsstøtte, der opfylder de krav, der er fastlagt i artikel 87, stk. 1. Der er imidlertid fastlagt nogle undtagelser til princippet om uforenelighed, der er knæsat i artikel 87, stk. 1.

(56)

I artikel 87, stk. 2, litra b), fastslås det, at støtte, hvis formål er at råde bod på skader, der er forårsaget af naturkatastrofer eller af andre usædvanlige begivenheder, er forenelige med fællesmarkedet. Spanien har begrundet disse støtteforanstaltninger med, at de skulle iværksættes for at afhjælpe de skader, der var forårsaget af en usædvanlig begivenhed.

(57)

I henhold til Spanien drejer det sig om en usædvanlig begivenhed, der indtraf, da de spanske myndigheder nedlagde midlertidigt salgsforbud af fødevaresikkerhedsmæssige grunde, og at støtten derfor må være forenelig med fællesmarkedet i henhold til artikel 87, stk. 2, litra b).

(58)

For så vidt angår undtagelserne fra det generelle princip i artikel 87, stk. 1, om statsstøttes uforenelighed med fællesmarkedet, mener Kommissionen, at begrebet »usædvanlig begivenhed« i artikel 87, stk. 2, litra b), skal undergives en snæver fortolkning. Usædvanlige begivenheder, som hidtil er blevet accepteret af Kommissionen, er krige, interne uroligheder eller strejker eller, med visse forbehold, og afhængig af deres omfang, større nukleare eller industrielle uheld og brande, der resulterer i omfattende tab. På grund af de iboende vanskeligheder ved at forudse sådanne begivenheder, vurderer Kommissionen støtteforanstaltningernes forenelighed med fællesmarkedet i de konkrete tilfælde under hensyntagen til sin hidtidige praksis på dette område (punkt 11.2.1 i EF-rammebestemmelser for statsstøtte i landbrugssektoren).

(59)

I denne sag er de spanske myndigheders begrundelse for at yde støtten, at den spanske regering nedlagde midlertidigt forbud mod salg af olie af olivenpresserester af fødevaresikkerhedsmæssige årsager efter de offentlige myndigheders indgreb. Spanien har imidlertid ikke dokumenteret, at det midlertidige salgsforbud udgør en usædvanlig begivenhed i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 2, litra b).

(60)

Denne støtte kan derfor ikke betegnes som støtte, hvis formål er at råde bod på skader, der er forårsaget af en usædvanlig begivenhed, i henhold til undtagelsesbestemmelsen i artikel 87, stk. 2, litra b).

(61)

Undtagelsesbestemmelserne i artikel 87, stk. 3, kan kun bringes i anvendelse, når Kommissionen kan fastslå, at støtten er nødvendig for at nå et af de fastsatte mål. At bringe undtagelsesbestemmelserne i anvendelse i forbindelse med støtte, som ikke opfylder dette krav, ville være ensbetydende med at godkende forstyrrelser i samhandelen mellem medlemsstaterne og konkurrencefordrejninger, som ikke er begrundet i fællesskabshensyn, og dermed at give de pågældende erhvervsgrene i visse medlemsstater en uretmæssig fordel.

(62)

Kommissionen mener, at støtten ikke blev til som regional støtte til finansiering af nye investeringer eller jobskabelse, heller ikke for horisontalt at kompensere for infrastrukturelle ulemper, der berører alle regionens erhvervsdrivende, men som støtte til landbrugssektoren. Det drejer sig altså om tydelig sektorspecifik støtte, der bør vurderes i henhold til artikel 87, stk. 3, litra c).

(63)

I henhold til artikel 87, stk. 3, litra c), kan støtte til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene eller økonomiske regioner, når den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse, betragtes som forenelig med fællesmarkedet.

(64)

Virksomhedernes tilpasning af produktionsprocesserne til de ny normer og krav, der er fastlagt i ministerpræsidentens bekendtgørelse af 25. juli 2001, er en betingelse, der skal opfyldes for at kunne modtage støtte. Hverken størrelsen af de rentesubsidierede lån eller støttebeløbet er imidlertid forbundet med udgifterne til tilpasning af produktionsprocesserne. Faktisk er de maksimale lånebeløb pr. støttemodtager, der udbetales som enhedsbeløb, de beløb, der omhandles i M.A.P.A.’s anerkendelse af rettigheder, som er fastlagt af Agencia para el Aceite de Oliva, og som er baseret på det anerkendte omfang af olielagrene i alle faser af den industrielle forarbejdningsproces inden for alle grene af industrien pr. 3. juli 2001 og den mængde olie, der er blevet indvejet på aftapningsfabrikkerne med henblik på videresalg. De spanske myndigheder har ikke fremsendt oplysninger, der dokumenterer, at støtteforanstaltningerne er forbundet med investeringer, der vedrører de støtteberettigede udgifter, der står anført i EF-rammebestemmelser for statsstøtte i landbrugssektoren. Selv hvis det blev antaget, at støtteforanstaltningerne var forbundet med investeringer, har Spanien heller ikke givet oplysninger, der gør det muligt at fastslå, om investeringsstøtten opfylder betingelserne i rammebestemmelserne.

(65)

Spanien har i sine bemærkninger henvist til meddelelsen fra Kommissionen vedrørende statsstøtte til subsidierede landbrugslån (»driftsstøtte«), men har imidlertid heller ikke givet oplysninger, der gør det muligt at fastslå, om støtten opfylder betingelserne i ovenstående meddelelse.

(66)

Støtten skal navnlig være tilgængelig for alle erhvervsdrivende i landbrugssektoren uden forskel. Hvis visse erhvervsgrene eller erhvervsdrivende udelukkes, skal medlemsstaten påvise, at udelukkelsen er behørigt begrundet. Spanien har ikke givet nogen oplysninger herom. Støtten skal være begrænset til, hvad der er strengt nødvendigt for at kompensere for den ulempe, som medlemsstaten skal definere. Spanien har ikke givet nogen oplysninger herom. Støtteforanstaltningerne opfylder derfor ikke de betingelser, der er fastlagt i ovennævnte meddelelse.

(67)

Ved brev af 2. april 2004 forklarede Spanien, at den spanske regering havde nedlagt det midlertidige salgsforbud den 3. juli 2001 som følge af sundhedsadvarslen og af fødevaresikkerhedsmæssige årsager. Det midlertidige forbud indebar, at producenterne skulle trække al olie af olivenpresserester tilbage fra handlen og returnere den til aftapningsvirksomhederne for at raffineringen kunne gentages, således at indholdet af polycykliske aromatiske kulbrinter kunne blive fjernet, hvorefter produktet skulle aftappes igen og ommærkes, før det blev sendt ud i handlen.

(68)

Sektorens udgifter til tilbagetrækning, afemballering, raffinering, genaftapning og ommærkning af olien for at sende den ud i handlen igen var meget højere end støttebeløbet.

(69)

Sundhedsadvarslen blev udstedt, efter der i analyser af olie af olivenpresserester, som var blevet foretaget i forbindelse med adskillige kontroller, var blevet påvist et højt indhold af polycykliske aromatiske kulbrinter, herunder benzopyren, der i henhold til Verdenssundhedsorganisationen er et kræftfremkaldende stof. I mangel af særlovgivning på dette område udstedte ministerpræsidenten en ministeriel bekendtgørelse om fastlæggelse af grænseværdier for visse polycykliske aromatiske kulbrinter i olie fremstillet af olivenpresserester.