ISSN 1725-2520 |
||
Den Europæiske Unions Tidende |
L 381 |
|
Dansk udgave |
Retsforskrifter |
49. årgang |
Indhold |
|
I Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk |
Side |
|
* |
||
|
* |
|
|
II Retsakter, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk |
|
|
|
Rådet |
|
|
* |
||
DA |
De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode. Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk. |
I Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk
28.12.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 381/1 |
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1986/2006
af 20. december 2006
om adgang til anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II) for de tjenester i medlemsstaterne, der har ansvaret for udstedelse af registreringsattester for motorkøretøjer
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 71,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
efter høring af Regionsudvalget,
efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ifølge Rådets direktiv 1999/37/EF af 29. april 1999 om registreringsdokumenter for motorkøretøjer (3) skal medlemsstaterne bistå hinanden med gennemførelsen af direktivet, og de kan udveksle oplysninger bilateralt eller multilateralt, navnlig for, når et køretøj registreres, at kontrollere, om det opfylder formaliteterne efter omstændighederne i den medlemsstat, hvor det tidligere var registreret. Denne kontrol kan indebære brug af et elektronisk netværk. |
(2) |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 000/2006 af … og Rådets afgørelse 2006/000/RIA af … om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-informationssystemet (»SIS II«) (4) (5)udgør retsgrundlaget for SIS II, der er en delt database mellem medlemsstaterne, som bl.a. indeholder oplysninger om motorkøretøjer med et slagvolumen på over 50 cm3, oplysninger om påhængsvogne med en egenvægt på over 750 kg og campingvogne og oplysninger om køretøjers registreringsattester og nummerplader, der er stjålne, i ulovlig omsætning, forsvundne eller ugyldiggjorte. |
(3) |
Forordning (EF) nr. 000/2006 og afgørelse 2006/000/RIA er trådt i stedet for artikel 92-119 i konventionen af 19. juni 1990 om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser (6) (»Schengen-konventionen«), bortset fra artikel 102a. Denne artikel vedrører adgang til Schengen-informationssystemet for de myndigheder og tjenester i medlemsstaterne, der har ansvaret for udstedelse af registreringsattester for motorkøretøjer. |
(4) |
Det er endvidere nødvendigt at vedtage et tredje instrument baseret på afsnit V i traktaten, der skal supplere forordning (EF) nr. 000/2006 og afgørelse 2006/000/RIA for at sikre adgang til SIS II for de tjenester i medlemsstaterne, der har ansvaret for udstedelse af registreringsattester for motorkøretøjer, og at erstatte Schengen-konventionens artikel 102a. |
(5) |
I henhold til afgørelse 2006/000/RIA skal der foretages indberetninger om genstande, herunder motorkøretøjer, til SIS II med henblik på beslaglæggelse eller anvendelse som bevismateriale i straffesager. |
(6) |
I henhold til afgørelse 2006/000/RIA er adgangen til indberetninger om genstande til SIS II udelukkende forbeholdt de myndigheder, der er ansvarlige for grænsekontrol og andre politi- og toldkontrolforanstaltninger samt de judicielle myndigheder og Europol. |
(7) |
Statslige tjenester eller andre med henblik herpå klart identificerede ikke-statslige tjenester, der i medlemsstaterne har ansvaret for udstedelse af registreringsattester for motorkøretøjer, bør have adgang til oplysninger i SIS II om motorkøretøjer med et slagvolumen på over 50 cm3, påhængsvogne med en egenvægt på over 750 kg, campingvogne og køretøjers registreringsattester og nummerplader, der er stjålne, ulovligt handlede, forsvundne eller ugyldiggjorte, således at de har mulighed for at kontrollere, om køretøjer, der ønskes registreret, er stjålne, i ulovlig omsætning eller forsvundne. |
(8) |
Det er derfor nødvendigt, at disse tjenester får adgang til disse oplysninger og mulighed for at benytte disse oplysninger administrativt med henblik på korrekt udstedelse af registreringsattester for motorkøretøjer. |
(9) |
Hvis de tjenester i medlemsstaterne, der har ansvaret for udstedelse af registreringsattester for motorkøretøjer, ikke er statslige organer, bør en sådan adgang gives indirekte, dvs. gennem en myndighed, der har adgang i henhold til afgørelse 2006/000/RIA, og som har ansvaret for at sikre overensstemmelse med medlemsstaternes regler om sikkerhed og fortrolighed, jf. nævnte afgørelsen. |
(10) |
I afgørelse 2006/000/RIA fastlægges det, hvad der skal gøres, hvis søgningen i SIS II viser, at der er indberettet en genstand i SIS II. |
(11) |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (7) finder anvendelse på behandlingen af personoplysninger i de tjenester i medlemsstaterne, der har ansvaret for udstedelse af registreringsattester for motorkøretøjer. De særlige bestemmelser om beskyttelse af personoplysninger vedrørende sikkerhed, fortrolighed og registrering i logfiler, der findes i afgørelse 2006/000/RIA, supplerer og klarlægger de principper, der er fastsat i direktivet, når tjenesterne behandler personoplysninger inden for rammerne af SIS II. |
(12) |
Målet for den påtænkte handling, nemlig at give de tjenester i medlemsstaterne, der har ansvaret for udstedelse af registreringsattester for motorkøretøjer, adgang til SIS II, så de lettere kan udføre de opgaver, der påhviler dem i henhold til direktiv 1999/37/EF, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor, da SIS II er et fælles informationssystem, kun gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål. |
(13) |
Denne forordning overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, der er anerkendt i bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. |
(14) |
Med hensyn til Island og Norge udgør denne forordning en videreudvikling af de bestemmelser i Schengen-reglerne, jf. aftalen, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne (8), som falder inden for det område, der er omhandlet i artikel 1, litra G, i Rådets afgørelse 1999/437/EF (9) af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til nævnte aftale. |
(15) |
Med hensyn til Schweiz udgør denne forordning en videreudvikling af de bestemmelser i Schengen-reglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne, som falder ind under det område, der er omhandlet i artikel 1, litra G, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 4, stk. 1, i afgørelser 2004/849/EF (10) og afgørelse 2004/860/EF (11). |
(16) |
Denne forordning udgør en retsakt, der bygger på eller på anden måde har tilknytning til Schengen-reglerne, jf. artikel 3, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2003 – |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
1. Uanset artikel 38, 40 og artikel 46, stk. 1, i afgørelse 2006/000/RIA, har de tjenester i medlemsstaterne, der har ansvaret for udstedelse af registreringsattester for motorkøretøjer som omhandlet i direktiv 1999/37/EF, adgang til følgende oplysninger i SIS II i overensstemmelse med afgørelsens artikel 38, stk. 2, litra a), b) og f), udelukkende med det formål at kontrollere, om køretøjer, der ønskes registreret, er stjålne, ulovligt handlede eller forsvundne eller eftersøges med henblik på anvendelse som bevismidler i straffesager:
a) |
oplysninger om motorkøretøjer med et slagvolumen på over 50 cm3 |
b) |
oplysninger om påhængsvogne med en egenvægt på over 750 kg og campingvogne |
c) |
oplysninger om køretøjers registreringsattester og nummerplader, der er stjålne, i ulovlig omsætning, forsvundne eller ugyldiggjorte. |
De pågældende tjenesters adgang til de nævnte oplysninger er underlagt den enkelte medlemsstats lovgivning, jf. dog stk. 2.
2. Tjenester som omhandlet i stk. 1, der er statslige tjenester, har ret til at søge direkte i oplysningerne i SIS II.
3. Tjenester som omhandlet i stk. 1, der ikke er statslige tjenester, har kun adgang til oplysninger i SIS II via en af de myndigheder, der er omhandlet i artikel 40 i afgørelsen nævnt i stk. 1. Den pågældende myndighed har ret til direkte at søge i oplysningerne og til at videregive oplysninger til den omhandlede tjeneste. Medlemsstaten sikrer, at den pågældende tjeneste og dens ansatte er forpligtet til at overholde enhver begrænsning i den brug, de må gøre af de oplysninger, som myndigheden har videregivet til dem.
4. Artikel 39 i afgørelsen omhandlet i stk. 1 finder ikke anvendelse på søgninger, der foretages i overensstemmelse med denne artikel. Meddelelse af oplysninger, der er fremkommet under en søgning i SIS II, og som giver anledning til mistanke om en strafbar handling, fra de tjenester, der er omhandlet i stk. 1, til politimyndighederne eller de retslige myndigheder, er underlagt national lovgivning.
Artikel 2
Denne forordning træder i stedet for Schengen-konventionens artikel 102a.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den dato, der er fastsat i artikel 71, stk. 2, i afgørelse 2006/000/RIA.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 20. december 2006.
På Europa-Parlamentets vegne
J. BORRELL FONTELLES
Formand
På Rådets vegne
J. KORKEAOJA
Formand
(1) EUT C 65 af 17.3.2006, s. 27.
(2) Europa-Parlamentets udtalelse af 25.10.2006 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 19.12.2006 (endnu ikke offentliggjort i EUT)
(3) EFT L 138 af 1.6.1999, s. 57. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2003/127/EF (EUT L 10 af 16.1.2004, s. 29).
(4) EUT L
(5) EUT L
(6) EFT L 239 af 22.9.2000, s. 19. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1160/2005 (EUT L 191 af 22.7.2005, s. 18).
(7) EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).
(8) EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.
(9) EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31.
(10) Rådets afgørelse 2004/849/EF af 25. oktober 2004 om undertegnelse, på Den Europæiske Unions vegne, af og midlertidig anvendelse af visse bestemmelser i aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne (EUT L 368 af 15.12.2004, s. 26).
(11) Rådets afgørelse 2004/860/EF af 25. oktober 2004 om undertegnelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af og midlertidig anvendelse af visse bestemmelser i aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne (EUT L 370 af 17.12.2004, s. 78).
28.12.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 381/4 |
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) nr. 1987/2006
af 20. december 2006
om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 62, nr. 2, litra a), artikel 63, nr. 3, litra b), og artikel 66,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
efter proceduren i traktatens artikel 251 (1), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Schengen-informationssystemet (»SIS«), der blev oprettet i medfør af bestemmelserne i afsnit IV i konventionen af 19. juni 1990 om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser (2) (»Schengen-konventionen«), og dets videreudvikling SIS 1+ udgør et væsentligt værktøj for anvendelsen af bestemmelserne i Schengen-reglerne som en integreret del af EU. |
(2) |
Kommissionen fik til opgave at udvikle anden generation af SIS (»SIS II«) i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 2424/2001 (3) og Rådets afgørelse 2001/886/RIA (4) af 6. december 2001 om udviklingen af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II). SIS II skal erstatte det ved Schengen-konventionen indførte SIS. |
(3) |
Denne forordning udgør det nødvendige retsgrundlag for forvaltningen af SIS II for så vidt angår forhold, der er omfattet af anvendelsesområdet for traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Rådets afgørelse 2006/000/RIA (5) om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II) udgør det nødvendige retsgrundlag for forvaltningen af SIS II for så vidt angår forhold, der er omfattet af anvendelsesområdet for traktaten om Den Europæiske Union. |
(4) |
Det forhold, at det nødvendige retsgrundlag for forvaltningen af SIS II består af særskilte instrumenter, berører ikke princippet om, at SIS II udgør ét enkelt informationssystem, der bør fungere som sådant. Visse bestemmelser i disse instrumenter bør derfor være identiske. |
(5) |
SIS II bør udgøre en kompensationsforanstaltning, der bidrager til at opretholde et højt sikkerhedsniveau inden for Den Europæiske Unions område med frihed, sikkerhed og retfærdighed ved at støtte gennemførelsen af politikker i tilknytning til den del af Schengen-reglerne, der vedrører personers frie bevægelighed, som integreret i traktatens tredje del, afsnit IV. |
(6) |
Det er nødvendigt at specificere målene for SIS II, systemets tekniske struktur og finansiering, at fastsætte bestemmelser vedrørende driften og brugen af systemet samt at fastlægge ansvaret for det, de kategorier af oplysninger, der skal optages i systemet, formålet med og kriterierne for optagelsen af disse oplysninger, de myndigheder, der har adgang til oplysningerne, sammenkoblingen af indberetninger og yderligere regler for databehandling og beskyttelse af personoplysninger. |
(7) |
SIS II skal omfatte et centralt system (den centrale SIS II) og nationale applikationer. Udgifterne til driften af den centrale SIS II og den hidrørende kommunikationsinfrastruktur bør dækkes over EU's almindelige budget. |
(8) |
Det er nødvendigt at udarbejde en håndbog med detaljerede bestemmelser om udvekslingen af visse supplerende oplysninger om de forholdsregler, der skal træffes som følge af indberetningerne. De nationale myndigheder i hver medlemsstat bør sikre udvekslingen af sådanne oplysninger. |
(9) |
Kommissionen bør i en overgangsperiode have ansvaret for den operationelle forvaltning af den centrale SIS II og dele af kommunikationsinfrastrukturen. Den kan dog for at sikre en gnidningsløs overgang til SIS II, delegere dette ansvar eller dele heraf til to nationale offentlige organer. På lang sigt og på grundlag af en konsekvensanalyse med en grundig analyse af alternativer ud fra et økonomisk, operationelt og organisatorisk perspektiv og lovgivningsforslag fra Kommissionen bør der oprettes en forvaltningsmyndighed, der skal have ansvaret for disse opgaver. Overgangsperioden bør være på højst fem år fra den dato fra hvilken, denne forordning finder anvendelse. |
(10) |
SIS II skal indeholde indberetninger om begrundelsen for nægtelse af indrejse eller ophold. Det er nødvendigt yderligere at overveje harmonisering af bestemmelserne om betingelserne for at foretage indberetninger om tredjelandsstatsborgere med henblik på nægtelse af indrejse eller ophold og præcisere anvendelsen af disse indberetninger i forbindelse med asyl-, indvandrings- og tilbagesendelsespolitikken. Kommissionen bør derfor tre år efter datoen for denne forordnings anvendelse foretage en gennemgang af bestemmelserne om formålet med og betingelserne for at foretage indberetninger med henblik på nægtelse af indrejse eller ophold. |
(11) |
Indberetninger med henblik på nægtelse af indrejse eller ophold bør ikke opbevares længere i SIS II, end det er nødvendigt af hensyn til opfyldelsen af formålet. Generelt skal de automatisk slettes i SIS II efter tre år. Enhver beslutning om at opbevare indberetningen i et længere tidsrum bør baseres på en samlet individuel vurdering. Medlemsstaterne bør undersøge disse indberetninger inden for denne periode på tre år og føre statistik over antallet af indberetninger, hvis opbevaringstid er blevet forlænget. |
(12) |
SIS II bør gøre det muligt at behandle biometriske data for at sikre en pålidelig identifikation af de pågældende personer. SIS II bør i samme forbindelse også gøre det muligt at behandle oplysninger om personer, hvis identitet er blevet misbrugt, for derved at undgå de ulemper, en fejlidentifikation af dem giver, under hensyntagen til passende garantier, navnlig den pågældende persons samtykke og en streng begrænsning af de formål, hvortil sådanne oplysninger lovligt kan behandles. |
(13) |
Det bør være muligt for medlemsstaterne at sammenkoble indberetninger i SIS II. Det forhold, at en medlemsstat sammenkobler to eller flere indberetninger, bør ikke have indflydelse på de forholdsregler, der skal træffes, opbevaringstiden eller adgangen til indberetningerne. |
(14) |
Oplysninger, der er behandlet i SIS II i medfør af denne forordning, bør ikke overføres til eller stilles til rådighed for et tredjeland eller internationale organisationer. |
(15) |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (6) finder anvendelse på behandlingen af personoplysninger i medfør af denne forordning. Dette omfatter udpegelse af en registeransvarlig og mulighed for medlemsstaterne for at tillade undtagelser og begrænsninger i forbindelse med nogle af de rettigheder og forpligtelser, der er fastsat i nævnte direktiv, bl.a. for så vidt angår den berørte persons ret til indsigt og oplysninger. Principperne i direktiv 95/46/EF bør i fornødent omfang suppleres eller tydeliggøres i denne forordning. |
(16) |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (7), særlig artiklerne heri vedrørende behandlingernes fortrolige karakter og behandlingssikkerhed, finder anvendelse på Fællesskabets institutioners eller organers behandling af personoplysninger, når denne behandling sker som led i institutionernes eller organernes varetagelse af deres opgaver som ansvarlige for den operationelle forvaltning af SIS II. Principperne i forordning (EF) nr. 45/2001 bør i fornødent omfang suppleres eller tydeliggøres i denne forordning. |
(17) |
For så vidt angår fortrolighed bør de relevante bestemmelser i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne finde anvendelse på de tjenestemænd eller øvrige ansatte, der er ansat og arbejder i forbindelse med SIS II. |
(18) |
Det er hensigtsmæssigt, at nationale tilsynsmyndigheder overvåger, at medlemsstaternes behandling af personoplysninger er lovlig, mens Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, der blev udnævnt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 2004/55/EF af 22. december 2003 om udnævnelse af den uafhængige kontrolmyndighed, der skal oprettes i medfør af EF-traktatens artikel 286 (8), bør overvåge fællesskabsinstitutionernes og -organernes aktiviteter i forbindelse med behandling af personoplysninger i betragtning af fællesskabsinstitutionernes og -organernes begrænsede opgaver vedrørende selve oplysningerne. |
(19) |
Både medlemsstaterne og Kommissionen bør udarbejde en sikkerhedsplan for at lette den gennemførelsen af sikkerhedsforpligtelser og bør samarbejde indbyrdes for at behandle sikkerhedsspørgsmål ud fra et fælles perspektiv. |
(20) |
Af hensyn til gennemskueligheden bør Kommissionen eller, når denne er oprettet, forvaltningsmyndigheden hvert andet år udarbejde en rapport om den centrale SIS II's og kommunikationsinfrastrukturens tekniske funktion, herunder om dens sikkerhed, og om udvekslingen af supplerende oplysninger. Kommissionen bør hvert fjerde år udsende en samlet evaluering. |
(21) |
Visse aspekter af SIS II såsom tekniske regler for optagelse af data, herunder af oplysninger, der er nødvendige for at foretage en indberetning, ajourføring, oplysninger om sletning og søgning, regler for indberetningernes kompatibilitet og prioritet, sammenkobling af indberetninger og udveksling af supplerende oplysninger kan på grund af disse aspekters tekniske art, detaljeringsgraden og behovet for regelmæssig ajourføring ikke dækkes udtømmende i denne forordnings bestemmelser. Gennemførelsesbeføjelserne i forbindelse med disse aspekter bør derfor delegeres til Kommissionen. Der bør udformes tekniske regler for søgning af indberetninger med henblik på en tilfredsstillende afvikling af applikationer på nationalt plan. Efter en konsekvensanalyse fra Kommissionen bør der tages stilling til, i hvilket omfang forvaltningsmyndigheden kan få ansvaret for gennemførelsesforanstaltningerne, når den engang er oprettet. |
(22) |
De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (9). |
(23) |
Det er hensigtsmæssigt at fastsætte overgangsbestemmelser vedrørende indberetninger foretaget i SIS 1+, der skal overføres til SIS II. Nogle af bestemmelserne i Schengen-reglerne bør fortsat finde anvendelse i et begrænset tidsrum, indtil medlemsstaterne har undersøgt, om disse indberetninger er forenelige med de nye retlige rammer. Undersøgelsen af kompatibiliteten af indberetninger om personer bør have førsteprioritet. Desuden bør enhver ændring, tilføjelse, rettelse eller ajourføring af en indberetning, der er overført fra SIS 1+ til SIS II, samt ethvert positivt søgningsresultat i forbindelse med en sådan indberetning udløse en øjeblikkelig undersøgelse af dens forenelighed med denne forordnings bestemmelser. |
(24) |
Det er nødvendigt at fastsætte særlige bestemmelser for den resterende del af det budget, der er øremærket til de SIS-foranstaltninger, der ikke indgår som en del af EU's almindelige budget. |
(25) |
Målene for den påtænkte handling, nemlig at oprette og regulere et fælles informationssystem, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af handlingens omfang og virkninger bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. |
(26) |
Denne forordning overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som er anerkendt bl.a. i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. |
(27) |
I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måneder efter datoen for vedtagelsen af denne forordning til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i traktatens tredje del, afsnit IV, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne forordning i sin nationale lovgivning, jf. artikel 5 i protokollen om Danmarks stilling. |
(28) |
Denne forordning er et led i udviklingen af de bestemmelser i Schengen-reglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne (10). Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige. |
(29) |
Denne forordning er et led i udviklingen af de bestemmelser i Schengen-reglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne (11). Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland. |
(30) |
Denne forordning berører ikke arrangementerne vedrørende Det Forenede Kongeriges og Irlands delvise deltagelse i Schengen-reglerne, som fastlagt i henholdsvis afgørelse 2000/365/EF og afgørelse 2002/192/EF. |
(31) |
For Islands og Norges vedkommende er denne forordning et led i udviklingen af de bestemmelser i Schengen-reglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne (12), der falder ind under det område, der er nævnt i artikel 1, litra G, i Rådets afgørelse 1999/437/EF (13) af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til ovennævnte aftale. |
(32) |
Der bør udarbejdes en ordning, der giver repræsentanter for Island og Norge mulighed for at deltage som associeret i arbejdet i de udvalg, der bistår Kommissionen ved udøvelsen af dens gennemførelsesbeføjelser. En sådan ordning er omhandlet i den brevveksling mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge vedrørende udvalg, der bistår Europa-Kommissionen i udøvelsen af dennes gennemførelsesbeføjelser (14), der er knyttet som bilag til ovennævnte aftale. |
(33) |
For Schweiz vedkommende er denne forordning et led i udviklingen af de bestemmelser i Schengen-reglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne, der falder ind under det område, der er nævnt i artikel 1, litra G, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 4, stk. 1, i afgørelse 2004/849/EF (15) og 2004/860/EF (16). |
(34) |
Der bør udarbejdes en ordning, der giver repræsentanter for Schweiz mulighed for at deltage som associeret i arbejdet i de udvalg, der bistår Kommissionen ved udøvelsen af dens gennemførelsesbeføjelser. En sådan ordning er omhandlet i den brevveksling mellem Fællesskabet og Schweiz, der er knyttet som bilag til ovennævnte aftale. |
(35) |
Denne forordning udgør en udbygning af Schengen-reglerne eller har på anden måde forbindelse til dem, jf. artikel 3, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2003. |
(36) |
Denne forordning bør finde anvendelse på Det Forenede Kongerige og Irland, fra datoer, der fastsættes efter procedurerne i de relevante instrumenter vedrørende anvendelsen af Schengen-reglerne på disse stater |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
KAPITEL I
GENERELLE BESTEMMELSER
Artikel 1
Oprettelse af SIS II og generelle mål
1. Anden generation af Schengen-informationssystemet (»SIS II«) oprettes hermed.
2. SIS II har ved hjælp af oplysningerne i dette system til formål i overensstemmelse med denne forordning at sikre et højt sikkerhedsniveau inden for Den Europæiske Unions område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, herunder at bevare den offentlige sikkerhed og den offentlige orden samt beskytte sikkerheden på medlemsstaternes område, og at sikre anvendelsen af bestemmelserne i afsnit IV i tredje del af traktaten om persontrafik på deres område.
Artikel 2
Anvendelsesområde
1. I denne forordning fastsættes betingelser og procedurer for optagelse og behandling af indberetninger i SIS II vedrørende tredjelandsstatsborgere og for udveksling af supplerende og uddybende oplysninger med henblik på nægtelse af indrejse eller ophold i medlemsstaterne.
2. I denne forordning fastsættes også bestemmelser vedrørende SIS II's tekniske struktur, medlemsstaternes og den i artikel 15 omhandlede forvaltningsmyndigheds ansvar, generel behandling af oplysninger, de berørte personers rettigheder samt erstatningsansvar.
Artikel 3
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
a) |
»indberetning«: et sæt oplysninger, der indlæses i SIS II, således at de kompetente myndigheder kan identificere en person med henblik på at træffe en særlig forholdsregel |
b) |
»supplerende oplysninger«: oplysninger, der ikke lagres i SIS II, men har tilknytning til indberetninger til SIS II, og som udveksles:
|
c) |
»uddybende oplysninger«: oplysninger, der er lagret i SIS II og har tilknytning til indberetninger til SIS II, og som umiddelbart skal være til rådighed for de kompetente myndigheder, når personer, som der er indlæst oplysninger om i SIS II, lokaliseres ved søgning heri |
d) |
»tredjelandsstatsborger«: enhver person, der hverken er:
|
e) |
»personoplysninger«: enhver form for information om en identificeret eller identificérbar fysisk person (»den registrerede«); ved identificérbar person forstås en person, der direkte eller indirekte kan identificeres |
f) |
»behandling af personoplysninger« (»behandling«): enhver operation eller række af operationer - med eller uden brug af elektronisk databehandling - som personoplysninger gøres til genstand for, f.eks. indsamling, registrering, systematisering, opbevaring, tilpasning eller ændring, udlæsning, søgning, brug, videregivelse ved transmission, formidling eller enhver anden form for overladelse, sammenstilling eller samkøring samt blokering, slettelse eller tilintetgørelse. |
Artikel 4
SIS II's tekniske struktur og driftsmåder
1. SIS II består af:
a) |
et centralt system (»den centrale SIS II«) bestående af:
|
b) |
et nationalt system (»N. SIS II«) i hver enkelt medlemsstat, som består af de nationale datasystemer, der er i forbindelse med den centrale SIS II. En N. SIS II kan indeholde en datafil (»national kopi«), som indeholder en fuldstændig eller delvis kopi af SIS II-databasen |
c) |
en kommunikationsinfrastruktur mellem den CS-SIS og NI-SIS (»kommunikationsinfrastrukturen«), der sørger for et krypteret virtuelt netværk forbeholdt SIS II-oplysninger og udvekslingen af oplysninger mellem Sirene-kontorer som omhandlet i artikel 7, stk. 2. |
2. SIS II-oplysninger indlæses, ajourføres, slettes og søges via de forskellige N. SIS II-systemer. Der kan søges elektronisk i en national kopi på de enkelte medlemsstaters område. Der kan ikke søges i andre medlemsstaters N. SIS II-filer.
3. Den CS-SIS, der udfører teknisk tilsyn og forvaltning, ligger i Strasbourg (Frankrig), og et backup-CS-SIS, der kan sikre alle funktioner i det overordnede CS-SIS i tilfælde af svigt, findes i Sankt Johann im Pongau (Østrig).
4. CS-SIS stiller de tjenester til rådighed, som er nødvendige for optagelsen og behandlingen af SIS II-oplysninger, herunder for søgning i SIS II-databasen. For de medlemsstater, der anvender en national kopi, skal CS-SIS:
a) |
sørge for online-ajourføring af de nationale kopier |
b) |
sikre synkroniseringen og sammenhængen mellem de nationale kopier og SIS II-databasen |
c) |
sørge for operationen med henblik på initialisering og genopretning af de nationale kopier. |
Artikel 5
Udgifter
1. Udgifterne i forbindelse med oprettelse, drift og vedligeholdelse af den centrale SIS II og kommunikationsinfrastrukturen afholdes over EU's almindelige budget.
2. Disse udgifter omfatter også det arbejde med CS-SIS, der sikrer, at de tjenester, der er omhandlet i artikel 4, stk. 4, stilles til rådighed.
3. Udgifterne til oprettelse, drift og vedligeholdelse af hver N. SIS II dækkes af den pågældende medlemsstat.
KAPITEL II
MEDLEMSSTATERNES ANSVAR
Artikel 6
Nationale systemer
Hver medlemsstat er ansvarlig for at oprette, drive og vedligeholde sin N. SIS II og for at forbinde sin N. SIS II med NI-SIS.
Artikel 7
N. SIS II-kontoret og Sirene-kontoret
1. Hver medlemsstat udpeger en myndighed (»N. SIS II-kontoret«), som har det overordnede ansvar for dens N. SIS II. Denne myndighed er ansvarlig for, at N. SIS II fungerer sikkert og gnidningsløst, sikrer, at de kompetente myndigheder har adgang til SIS II, og træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre overholdelse af bestemmelserne i denne forordning. Hver medlemsstat foretager sine indberetninger via sit N. SIS II-kontor.
2. Hver medlemsstat udpeger den myndighed, der sikrer udvekslingen af alle supplerende oplysninger (»Sirene-kontoret«) i overensstemmelse med Sirene-Håndbogen, jf. artikel 8.
Disse kontorer samordner også kontrollen af kvaliteten af de oplysninger, der indlæses i SIS II. Med henblik herpå har det adgang til de oplysninger, der behandles i SIS II.
3. Medlemsstaterne underretter den i artikel 15 omhandlede forvaltningsmyndighed om deres N. SIS II-kontor og deres Sirene-kontor. Forvaltningsmyndigheden offentliggør listen over kontorerne sammen med den liste, der er omhandlet i artikel 31, stk. 8.
Artikel 8
Udveksling af supplerende oplysninger
1. Supplerende oplysninger udveksles i overensstemmelse med »Sirene-Håndbogen« og ved hjælp af kommunikationsinfrastrukturen. Hvis kommunikationsinfrastrukturen ikke er til rådighed, kan medlemsstaterne anvende andre tilstrækkeligt sikrede tekniske midler til at udveksle supplerende oplysninger.
2. Supplerende oplysninger må kun anvendes til det formål, de blev meddelt til.
3. Anmodninger fra en anden medlemsstat om supplerende oplysninger besvares snarest muligt.
4. Der skal efter proceduren i artikel 51, stk. 2, vedtages detaljerede bestemmelser for udvekslingen af supplerende oplysninger i form af Sirene-Håndbogen, med forbehold af bestemmelserne i retsakten om oprettelse af forvaltningsmyndigheden.
Artikel 9
Overholdelse af tekniske krav
1. For at sikre en hurtig og effektiv overførsel af oplysninger skal hver medlemsstat ved oprettelsen af sin N. SIS II overholde de protokoller og tekniske procedurer, der er fastsat for at sikre, at N. SIS II er kompatibel med CS-SIS. Disse protokoller og tekniske procedurer fastsættes efter proceduren i artikel 51, stk. 2, jf. dog bestemmelserne i retsakten om oprettelse af forvaltningsmyndigheden.
2. Hvis en medlemsstat anvender en national kopi, skal den ved hjælp af de tjenester, som CS-SIS stiller til rådighed, sikre, at oplysninger lagret i den nationale kopi via automatiske ajourføringer, jf. artikel 4, stk. 4, er identiske og i overensstemmelse med SIS II-databasen, og at en søgning i dens nationale kopi giver et søgeresultat, der svarer til resultatet af en søgning i SIS II-databasen.
Artikel 10
Sikkerhed - medlemsstater
1. Hver medlemsstat vedtager i relation til sin N. SIS II de nødvendige foranstaltninger, herunder en sikkerhedsplan, med henblik på:
a) |
fysisk at beskytte oplysninger, bl.a. ved at udarbejde beredskabsplaner for beskyttelse af kritisk infrastruktur |
b) |
at forhindre, at uautoriserede får adgang til de anlæg, der benyttes til behandling af personoplysninger (kontrol med fysisk adgang til anlæggene) |
c) |
at forhindre, at databærerne kan læses, kopieres, ændres eller fjernes af uautoriserede personer (kontrol med databærere) |
d) |
at forhindre uautoriseret indlæsning af oplysninger samt uautoriseret læsning, ændring eller sletning af indlæste personoplysninger (kontrol med optagelse) |
e) |
at forhindre, at edb-systemerne kan benyttes af uautoriserede personer ved hjælp af datatransmissionsudstyr (brugerkontrol) |
f) |
at sikre, at autoriserede personer, hvad angår brugen af et edb-system, kun får adgang til de oplysninger, som henhører under deres kompetence, og kun ved hjælp af individuelle og entydige brugeridentiteter og fortrolige password (adgangskontrol) |
g) |
at sikre, at alle myndigheder med adgangsret til SIS II eller til anlæggene opretter profiler, der beskriver funktioner og ansvarsområder for de personer, som er autoriseret til at få adgang til, indlæse, ajourføre, slette og søge i oplysningerne, og øjeblikkelig stiller disse profiler til rådighed for de nationale tilsynsmyndigheder, omhandlet i artikel 44, stk. 1, på deres anmodning (personaleprofiler). |
h) |
at sikre, at det er muligt at undersøge og fastslå, til hvilke myndigheder der kan videregives personoplysninger via datatransmissionsudstyr (kontrol med videregivelse) |
i) |
at sikre, at det er muligt efterfølgende at undersøge og fastslå, hvilke personoplysninger der er indlæst i edb-systemerne, hvornår, af hvem og med hvilket formål (efterfølgende kontrol med indlæsning) |
j) |
at forhindre uautoriseret læsning, kopiering, ændring eller sletning af personoplysninger i forbindelse med overførsel af oplysninger eller transport af databærere, navnlig ved hjælp af hensigtsmæssige krypteringsteknikker (kontrol med overførsler) |
k) |
at kontrollere effektiviteten af de sikkerhedsforanstaltninger, der er omhandlet i dette stykke, og træffe de nødvendige organisatoriske foranstaltninger vedrørende intern kontrol for at sikre overholdelsen af denne forordning (egenkontrol). |
2. Medlemsstaterne træffer foranstaltninger svarende til dem, der er omhandlet i stk. 1, for så vidt angår sikkerhed i forbindelse med udveksling af supplerende oplysninger.
Artikel 11
Fortrolighed - medlemsstater
Hver medlemsstat anvender i overensstemmelse med national lovgivning sine egne regler for tavshedspligt eller tilsvarende fortrolighedskrav i forbindelse med alle personer og organer, der skal arbejde med SIS II-oplysninger og supplerende oplysninger. Denne pligt fortsætter med at bestå, efter at de pågældende personer er fratrådt deres stilling, eller det pågældende organs virksomhed er ophørt.
Artikel 12
Opbevaring af registreringer på nationalt plan
1. Medlemsstater, der ikke anvender nationale kopier, påser, at hver adgang til og alle udvekslinger af personoplysninger inden for CS-SIS registreres i N. SIS II for at kontrollere, om søgningen er tilladt, og om databehandlingen er lovlig, samt for at udøve egenkontrol og derved sikre N. SIS II's korrekte funktion, samt dataintegriteten og -sikkerheden.
2. Medlemsstater, der anvender nationale kopier, påser, at hver adgang til og alle udvekslinger af SIS II-oplysninger registreres med henblik på de formål, der er omhandlet i stk. 1. Dette gælder ikke for de i artikel 4, stk. 4, omhandlede tjenester.
3. Registreringerne skal navnlig vise indberetningernes hidtidige forløb, dato og tidspunkt for overførslen af oplysninger, de oplysninger, der er anvendt til søgninger, henvisning til de overførte oplysninger samt navnet på både den kompetente myndighed og den person, der er ansvarlig for behandlingen af oplysningerne.
4. Registreringerne må kun anvendes til det i stk. 1 og 2 omhandlede formål og slettes tidligst ét år og senest tre år efter deres oprettelse. De registreringer, der indeholder indberetningernes hidtidige forløb, slettes efter en periode på mellem et og tre år efter, at indberetningerne er slettet.
5. Registreringerne kan opbevares længere, hvis der er brug for dem i forbindelse med kontrolprocedurer, som allerede er indledt.
6. De kompetente nationale myndigheder, der er ansvarlige for at kontrollere, om søgningen er lovlig, og om databehandlingen er lovlig, samt for at udøve egenkontrol og sikre N. SIS II's korrekte funktion samt dataintegriteten og -sikkerheden, skal inden for rammerne af deres beføjelser og på anmodning have adgang til disse registreringer, med henblik på at kunne udføre deres opgaver.
Artikel 13
Egenkontrol
Medlemsstaterne sikrer, at enhver myndighed, der har ret til adgang til SIS II-oplysninger, træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for overholdelsen af denne forordning, og i nødvendigt omfang samarbejder med den nationale tilsynsmyndighed.
Artikel 14
Uddannelse af personalet
Før personale i myndigheder med adgangsret til SIS II får tilladelse til at behandle oplysninger, der er lagret i SIS II, modtager det den relevante uddannelse i datasikkerheds- og databeskyttelsesregler samt orienteres om relevante lovovertrædelser og sanktioner.
KAPITEL III
FORVALTNINGSMYNDIGHEDENS ANSVARSOMRÅDER
Artikel 15
Operationel forvaltning
1. Efter en overgangsperiode, har en forvaltningsmyndighed (»forvaltningsmyndigheden«), der finansieres over Den Europæiske Unions almindelige budget, ansvaret for den operationelle forvaltning af den centrale SIS II. Forvaltningsmyndigheden sikrer i samarbejde med medlemsstaterne, at den bedste disponible teknologi, med forbehold af en cost-benefit-analyse, til enhver tid anvendes til den centrale SIS II.
2. Forvaltningsmyndigheden har ligeledes ansvaret for følgende opgaver i forbindelse med kommunikationsinfrastrukturen:
a) |
tilsyn |
b) |
sikkerhed |
c) |
koordinering af forbindelserne mellem medlemsstaterne og udbyderen. |
3. Kommissionen har ansvaret for alle andre opgaver i forbindelse med kommunikationsinfrastrukturen, navnlig
a) |
opgaver i forbindelse med budgetgennemførelsen |
b) |
anskaffelse og fornyelse |
c) |
kontraktforhold. |
4. I en overgangsperiode, indtil forvaltningsmyndigheden indleder sin virksomhed, er Kommissionen ansvarlig for den operationelle forvaltning af den centrale SIS II. Kommissionen kan i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (17) overlade denne opgave samt opgaver i forbindelse med gennemførelsen af budgettet til nationale offentlige organer i to forskellige lande.
5. Hvert nationalt offentligt organ som omhandlet i stk. 4 skal navnlig opfylde følgende udvælgelseskriterier:
a) |
det skal godtgøre lang erfaring med at drive et stort informationssystem med de i artikel 4, stk. 4, omhandlede funktioner |
b) |
det skal råde over en betragtelig ekspertise inden for de service- og sikkerhedskrav, der knytter sig til et informationssystem indeholdende funktioner, der kan sammenlignes med de i artikel 4, stk. 4, omhandlede funktioner |
c) |
det skal have tilstrækkeligt og erfarent personale, der råder over den relevante faglige ekspertise og de relevante sproglige færdigheder, som er nødvendige for at kunne samarbejde i et internationalt miljø som det, der kræves for SIS II |
d) |
det skal råde over en infrastruktur med en sikker og særligt indrettet facilitet, der især er i stand til at fungere som backup for og garantere en kontinuerlig drift af store it-systemer, og |
e) |
det skal virke i et administrativt miljø, der sætter det i stand til at udføre sine opgaver korrekt og undgå enhver form for interessekonflikt. |
6. Forud for enhver delegation af opgaver, som omhandlet i stk. 4, og med regelmæssige mellemrum derefter underretter Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet om vilkårene for delegationen og det nøjagtige omfang heraf samt de organer, hvortil der delegeres opgaver.
7. Hvis Kommissionen i overgangsperioden delegerer sit ansvar i medfør af stk. 4, sikrer den, at denne delegation fuldt ud overholder de frister, der er fastsat af det institutionelle system, som er fastlagt i traktaten. Den sikrer navnlig, at denne delegation ikke negativt påvirker konkrete kontrolmekanismer i henhold til fællesskabslovgivningen, uanset om det drejer sig om kontrol udøvet af Domstolen, Revisionsretten eller Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.
8. Den operationelle forvaltning af den centrale SIS II omfatter alle de opgaver, der er nødvendige for, at den centrale SIS II kan fungere døgnet rundt alle ugens dage i overensstemmelse med denne forordning, navnlig den vedligeholdelse og den tekniske udvikling, der er nødvendig for, at systemet kan fungere gnidningsløst.
Artikel 16
Sikkerhed
1. Forvaltningsmyndigheden træffer i relation til den centrale SIS II og Kommissionen i relation til kommunikationsinfrastrukturen de nødvendige foranstaltninger, herunder en sikkerhedsplan, med henblik på:
a) |
fysisk at beskytte oplysninger, bl.a. ved at udarbejde beredskabsplaner for beskyttelse af kritisk infrastruktur |
b) |
at forhindre, at uautoriserede får adgang til de anlæg, der benyttes til behandling af personoplysninger (kontrol med fysisk adgang til anlæggene) |
c) |
at forhindre, at databærerne kan læses, kopieres, ændres eller fjernes af uautoriserede personer (kontrol med databærere) |
d) |
at forhindre uautoriseret indlæsning af oplysninger samt uautoriseret læsning, ændring eller sletning af indlæste personoplysninger (kontrol med optagelse) |
e) |
at forhindre, at edb-systemerne kan benyttes af uautoriserede personer ved hjælp af datatransmissionsudstyr (brugerkontrol) |
f) |
at sikre, at autoriserede personer, hvad angår brugen af et edb-system, kun får adgang til de oplysninger, som henhører under deres kompetence, og kun ved hjælp af individuelle og entydige brugeridentiteter og fortrolige password (adgangskontrol) |
g) |
at oprette profiler, der beskriver funktioner og ansvarsområder for de personer, som er autoriseret til at få adgang til oplysningerne eller anlæggene, og øjeblikkelig stiller disse profiler til rådighed for Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, omhandlet i artikel 45, på dennes anmodning (personaleprofiler) |
h) |
at sikre, at det er muligt at undersøge og fastslå, til hvilke myndigheder der kan videregives personoplysninger via datatransmissionsudstyr (kontrol med videregivelse) |
i) |
at sikre, at det er muligt efterfølgende at undersøge og fastslå, hvilke personoplysninger der er indlæst i edb-systemerne, hvornår og af hvem (efterfølgende kontrol med indlæsning) |
j) |
at forhindre uautoriseret læsning, kopiering, ændring eller sletning af personoplysninger i forbindelse med overførsel af oplysninger eller transport af databærere, navnlig ved hjælp af hensigtsmæssige krypteringsteknikker (kontrol med overførsler) |
k) |
at kontrollere effektiviteten af de sikkerhedsforanstaltninger, der er omhandlet i dette stykke, og træffe de nødvendige organisatoriske foranstaltninger vedrørende intern kontrol for at sikre overholdelsen af denne forordning (egenkontrol). |
2. Forvaltningsmyndigheden træffer foranstaltninger svarende til dem, der er omhandlet i stk. 1, for så vidt angår sikkerhed i forbindelse med udveksling af supplerende oplysninger gennem kommunikationsinfrastrukturen.
Artikel 17
Fortrolighed - forvaltningsmyndigheden
1. Forvaltningsmyndigheden anvender de relevante regler for tavshedspligt eller tilsvarende fortrolighedskrav i forhold til alt personale, der skal arbejde med SIS II-oplysninger, efter standarder svarende til dem, der er fastsat i nærværende forordnings artikel 11, jf. dog artikel 17 i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber. Denne pligt fortsætter med at bestå, efter at de pågældende personer er fratrådt deres stilling, eller deres virksomhed er ophørt.
2. Forvaltningsmyndigheden træffer foranstaltninger svarende til dem, der er omhandlet i stk. 1, for så vidt angår fortrolighed i forbindelse med udveksling af supplerende oplysninger gennem kommunikationsinfrastrukturen.
Artikel 18
Opbevaring af registreringer på centralt plan
1. Forvaltningsmyndigheden påser, at hver adgang til og alle udvekslinger af personoplysninger inden for CS-SIS registreres til de formål, der er nævnt i artikel 12, stk. 1 og 2.
2. Registreringerne skal navnlig vise indberetningernes hidtidige forløb, dato og tidspunkt for overførslen af oplysninger, de oplysninger, der er anvendt til søgninger, henvisning til de overførte oplysninger samt navnet på den kompetente myndighed, der er ansvarlig for behandlingen af oplysningerne.
3. Registreringerne må kun anvendes til det i stk. 1 nævnte formål og slettes tidligst ét år og senest tre år efter deres oprettelse. De registreringer, der indeholder indberetningernes hidtidige forløb, slettes efter en periode på mellem et og tre år efter, at indberetningerne er slettet.
4. Registreringerne kan opbevares længere, hvis der er brug for dem i forbindelse med kontrolprocedurer, som allerede er indledt.
5. De kompetente myndigheder, der er ansvarlige for at kontrollere, om søgningen er lovlig, og om databehandlingen er lovlig, samt for at udøve egenkontrol og sikre CS-SIS II's korrekte funktion samt dataintegriteten og -sikkerheden, skal inden for rammerne af deres beføjelser og på anmodning have adgang til disse registreringer, således at de er i stand til at udføre deres opgaver.
Artikel 19
Oplysningskampagne
Ved idriftsættelsen af SIS II gennemfører Kommissionen i samarbejde med de nationale tilsynsmyndigheder, og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, en oplysningskampagne, som informerer offentligheden om formålene, de lagrede oplysninger, de myndigheder, der har adgang, og personers rettigheder. Efter oprettelsen gentager forvaltningsmyndigheden i samarbejde med de nationale tilsynsmyndigheder og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse sådanne kampagner regelmæssigt. Medlemsstaterne udarbejder og gennemfører i samarbejde med deres nationale tilsynsmyndigheder de nødvendige politikker for at orientere deres borgere om SIS II generelt.
KAPITEL IV
INDBERETNINGER OM TREDJELANDSSTATSBORGERE MED HENBLIK PÅ NÆGTELSE AF INDREJSE OG OPHOLD
Artikel 20
Kategorier af oplysninger
1. SIS II indeholder udelukkende de kategorier af oplysninger, der meddeles af medlemsstaterne, og som er nødvendige til de formål, der er fastsat i artikel 24, jf. dog artikel 8, stk. 1, eller denne forordnings bestemmelser vedrørende lagring af supplerende oplysninger.
2. Oplysningerne om indberettede personer må højst omfatte følgende:
a) |
efternavn(e) og fornavn(e), fødenavn(e) og tidligere anvendte navne og eventuelt særskilt registrerede kaldenavne |
b) |
særlige fysiske kendetegn af objektiv og blivende karakter |
c) |
fødested og fødselsdato |
d) |
køn |
e) |
fotografier |
f) |
fingeraftryk |
g) |
nationalitet(er) |
h) |
om vedkommende er bevæbnet, voldelig eller er flygtet |
i) |
indberetningsgrund |
j) |
myndighed, der har foretaget indberetningen |
k) |
en henvisning til den afgørelse, der ligger til grund for indberetningen |
l) |
forholdsregler |
m) |
sammenkobling med andre indberetninger, der er foretaget i SIS II, i overensstemmelse med artikel 37. |
3. De tekniske bestemmelser, der er nødvendige for at indlæse, ajourføre, slette og søge i de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, fastsættes efter proceduren i artikel 51, stk. 2, med forbehold af bestemmelserne i retsakten om oprettelse af forvaltningsmyndigheden.
4. De tekniske bestemmelser, der er nødvendige for at kunne foretage en søgning som omhandlet i stk. 2, skal være enslydende med henblik på søgninger i CS-SIS, i nationale kopier og i tekniske kopier, jf. artikel 31, stk. 2.
Artikel 21
Proportionalitet
Forud for udstedelsen af en indberetning undersøger medlemsstaten, om det pågældende tilfælde er så egnet, relevant og vigtigt, at indberetningen bør optages i SIS II.
Artikel 22
Særlige regler for fotografier og fingeraftryk
Brug af fotografier og fingeraftryk, jf. artikel 20, stk. 2, litra e) og f), sker på følgende betingelser:
a) |
fotografier og fingeraftryk må kun indlæses efter en særlig kvalitetskontrol for at sikre, at en minimumsstandard for datakvalitet er opfyldt. Specifikationen for den særlige kvalitetskontrol fastsættes efter proceduren i artikel 51, stk. 3, med forbehold af bestemmelserne i retsakten om oprettelse af forvaltningsmyndigheden. |
b) |
fotografier og fingeraftryk må kun anvendes til at bekræfte identiteten af en tredjelandsstatsborger, der er lokaliseret som følge af en alfanumerisk søgning i SIS II. |
c) |
så snart det er teknisk muligt, kan fotografier og fingeraftryk også anvendes til at identificere en tredjelandsstatsborger på grundlag af vedkommendes biometriske identifikator. Inden denne funktion implementeres i SIS II, forelægger Kommissionen en rapport om den nødvendige teknologis tilgængelighed og umiddelbare anvendelighed, som forelægges Europa-Parlamentet til høring. |
Artikel 23
Minimumsoplysninger for optagelse af en indberetning
1. En indberetning må ikke foretages uden de oplysninger, der er omhandlet i artikel 20, stk. 2, litra a), d), k) og l).
2. I det omfang de er til rådighed indlæses alle de andre oplysninger, der er anført i artikel 20, stk. 2.
Artikel 24
Betingelser for at foretage indberetninger om nægtelse af indrejse eller ophold
1. Oplysninger om tredjelandsstatsborgere, om hvilke der er foretaget en indberetning med henblik på nægtelse af indrejse eller ophold, optages på grundlag af en national indberetning, som bygger på en afgørelse truffet af de kompetente administrative myndigheder eller domstole i overensstemmelse med procedurebestemmelserne i national lovgivning på grundlag af en individuel vurdering. Anke af sådanne afgørelser sker i overensstemmelse med national lovgivning.
2. En indberetning optages, når den i stk. 1 omhandlede afgørelse bygger på, at den pågældende tredjelandsstatsborgers tilstedeværelse i medlemsstaten kan udgøre en trussel for den offentlige orden eller sikkerhed eller for den nationale sikkerhed. Dette gælder i særdeleshed:
a) |
når en tredjelandsstatsborger i en medlemsstat er blevet idømt en frihedsstraf af en varighed på mindst et år på grund af en strafbar handling |
b) |
når der er begrundet mistanke om, at en tredjelandsstatsborger har begået alvorlige strafbare handlinger, eller når der foreligger konkrete indicier for, at den pågældende har til hensigt at begå sådanne handlinger på en medlemsstats område. |
3. En indberetning kan ligeledes optages, når den i stk. 1 omhandlede afgørelse bygger på, at den pågældende tredjelandsstatsborger tidligere er blevet udsendt, afvist eller udvist, når den pågældende foranstaltning ikke er blevet udskudt eller suspenderet, og den indebærer eller er ledsaget af et indrejseforbud eller eventuelt et forbud mod at tage ophold som følge af en overtrædelse af de nationale bestemmelser om tredjelandsstatsborgeres indrejse eller ophold.
4. Denne artikel gælder ikke for de personer, der er omhandlet i artikel 26.
5. Kommissionen tager anvendelsen af denne artikel op til revision tre år efter den dato, der er omhandlet i artikel 55, stk. 2. Kommissionen, der udøver sin initiativret i henhold til traktaten, fremsætter på grundlag af denne revision de nødvendige forslag om ændring af denne artikel for at opnå et højere harmoniseringsniveau for kriterierne for optagelse af indberetninger.
Artikel 25
Betingelser for at foretage indberetninger om tredjelandsstatsborgere, som er omfattet af retten til fri bevægelighed inden for Fællesskabet
1. En indberetning vedrørende en tredjelandsstatsborger, som er omfattet af retten til fri bevægelighed inden for Fællesskabet, jf. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område (18), baseres på de regler, der er vedtaget til gennemførelse af dette direktiv.
2. I tilfælde af et positivt søgningsresultat vedrørende en indberetning i medfør af artikel 24 vedrørende en tredjelandsstatsborger, som er omfattet af retten til fri bevægelighed inden for Fællesskabet, hører den medlemsstat, der foretager indberetningen, omgående den indberettende medlemsstat via sit Sirene-kontor og i henhold til bestemmelserne i Sirene-Håndbogen, for at der hurtigst muligt kan træffes afgørelse om, hvilke forholdsregler der skal træffes.
Artikel 26
Betingelser for at foretage indberetninger om tredjelandsstatsborgere, som er omfattet af en restriktiv foranstaltning i overensstemmelse med artikel 15 i traktaten om Den Europæiske Union
1. Forudsat at kravene til oplysningernes kvalitet er opfyldt, optages der oplysninger i SIS II med henblik på nægtelse af indrejse eller ophold om tredjelandsstatsborgere, som er omfattet af en restriktiv foranstaltning med henblik på at forhindre indrejse i eller transit gennem medlemsstaternes område, truffet i overensstemmelse med artikel 15 i traktaten om Den Europæiske Union, herunder foranstaltninger, hvorved der gennemføres et rejseforbud udstedt af De Forenede Nationers Sikkerhedsråd, jf. dog artikel 25.
2. Artikel 23 gælder ikke for indberetninger, der er foretaget på grundlag af stk. 1.
3. Den medlemsstat, der er ansvarlig for at indlæse, ajourføre og slette disse indberetninger på alle medlemsstaternes vegne, udpeges ved vedtagelsen af den relevante foranstaltning i overensstemmelse med artikel 15 i traktaten om Den Europæiske Union.
Artikel 27
Myndigheder med ret til adgang til indberetninger
1. Adgang til oplysninger, der er optaget i SIS II, samt ret til direkte søgning i disse oplysninger eller i en kopi af SIS-II-oplysningerne er forbeholdt myndigheder med ansvar for identifikation af tredjelandsstatsborgere med henblik på:
a) |
grænsekontrol i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 af 15. marts 2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengen-grænsekodeks) (19) |
b) |
anden politi- og toldkontrol inde i den berørte medlemsstat og de udpegede myndigheders koordinering heraf. |
2. De nationale judicielle myndigheder, herunder myndigheder med ansvar for indledning af offentlig retsforfølgning i straffesager og retslig efterforskning inden tiltale, samt deres koordinerende myndigheder har dog også ret til adgang til oplysninger, der er optaget i SIS II, samt ret til direkte søgning i disse oplysninger i forbindelse med varetagelsen af deres opgaver som fastsat i national lovgivning.
3. Derudover kan retten til adgang til oplysninger, der er optaget i SIS II, og oplysninger om personrelaterede dokumenter, der er optaget i overensstemmelse med artikel 38, stk. 2, litra d) og e), i afgørelse 2006/000/RIA, og retten til direkte søgning i sådanne oplysninger også udøves af myndigheder med ansvar for visumudstedelse, centrale myndigheder med ansvar for behandling af visumansøgninger og myndigheder med ansvar for udstedelse af opholdstilladelser og for forvaltning af lovgivningen om tredjelandsstatsborgere i forbindelse med anvendelsen af gældende fællesskabsret vedrørende bevægelighed for personer. Disse myndigheders adgang til oplysningerne er undergivet den enkelte medlemsstats lovgivning.
4. De myndigheder, der er nævnt i denne artikel, skal optages på den liste, der omhandles i artikel 31, stk. 8.
Artikel 28
Rækkevidden af adgangen
Brugerne har kun adgang til oplysninger, der er nødvendige for varetagelsen af deres opgaver.
Artikel 29
Opbevaringstid for indberetninger
1. Indberetninger, der er optaget i SIS II i medfør af denne forordning, opbevares kun så længe, det er nødvendigt af hensyn til det formål, der ligger til grund for indberetningen.
2. En medlemsstat, som foretager en sådan indberetning skal inden tre år efter indberetningen til SIS II, undersøge behovet for en fortsat opbevaring.
3. Hver enkelt medlemsstat fastsætter, hvor det er relevant, kortere undersøgelsesfrister i overensstemmelse med sin nationale lovgivning.
4. Inden udløbet af undersøgelsesfristen kan den indberettende medlemsstat kan efter en samlet individuel vurdering, der skal registreres, beslutte fortsat at opbevare indberetningen, hvis dette er nødvendigt af hensyn til det formål, der ligger til grund for indberetningen. I så fald finder stk. 2 anvendelse. Hvis det besluttes at opbevare indberetningen længere, skal det meddeles CS-SIS.
5. Indberetninger slettes automatisk, når den i stk. 2 nævnte undersøgelsesfrist er udløbet. Dette gælder ikke, hvis den medlemsstat, der har foretaget indberetningen, har meddelt CS-SIS, at indberetningen opbevares længere, jf. stk. 4. CS-SIS underretter automatisk med fire måneders varsel medlemsstaterne om en planlagt sletning af oplysninger.
6. Medlemsstaterne fører statistik over antallet af indberetninger, hvis opbevaringstid er blevet forlænget i overensstemmelse med stk. 4.
Artikel 30
Opnåelse af statsborgerskab og indberetninger
Indberetninger om en person, som har opnået statsborgerskab i en stat, hvis statsborgere er omfattet af retten til fri bevægelighed inden for Fællesskabet, slettes, så snart den indberettende medlemsstat er blevet underrettet i medfør af artikel 34 eller bliver klar over, at vedkommende har opnået et sådant statsborgerskab.
KAPITEL V
GENERELLE REGLER FOR BEHANDLING AF OPLYSNINGER
Artikel 31
Behandling af SIS II-oplysninger
1. Medlemsstaterne må kun behandle de oplysninger, der er omhandlet i artikel 20, med henblik på nægtelse af indrejse eller ophold på deres område.
2. Oplysningerne må kun kopieres til tekniske formål, når dette er nødvendigt for, at de myndigheder, der er nævnt i artikel 27, kan foretage en direkte søgning. Bestemmelserne i denne forordning finder anvendelse på sådanne kopier. En anden medlemsstats indberetninger må ikke kopieres fra N. SIS II til andre nationale datafiler.
3. Tekniske kopier, jf. stk. 2, som fører til offline-databaser, må kun eksistere i højst 48 timer. Dette tidsrum kan forlænges i nødsituationer, indtil nødsituationen ophører.
Uanset første afsnit er tekniske kopier, førende til offline-databaser, som skal anvendes af visumudstedende myndigheder, ikke længere tilladt et år efter, at den pågældende myndighed med tilfredsstillende resultat er blevet tilkoblet kommunikationsinfrastrukturen for visuminformationssystemet, som skal fastlægges i en fremtidig forordning om visuminformationssystemet (VIS), og udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold. Dette gælder ikke kopier, der fremstilles til udelukkende at blive brugt i nødsituationer, hvis nettet er utilgængeligt i over 24 timer.
Medlemsstaterne opbevarer en ajourført oversigt over sådanne kopier, stiller denne oversigt til rådighed for deres nationale tilsynsmyndighed og sikrer, at bestemmelserne i denne forordning, herunder navnlig dem i artikel 10, anvendes på disse kopier.
4. Der gives kun adgang til sådanne oplysninger inden for rammerne af de nationale myndigheders beføjelser, som omhandlet i artikel 27, og til behørigt autoriseret personale.
5. Oplysningerne må ikke anvendes til administrative formål. Som en undtagelse kan oplysninger, der er optaget i medfør af denne forordning, anvendes i overensstemmelse med den enkelte medlemsstats nationale lovgivning af de myndigheder, der er omhandlet i artikel 27, stk. 3, i forbindelse med varetagelsen af deres opgaver.
6. Oplysninger, der er optaget i overensstemmelse med denne forordnings artikel 24, og oplysninger vedrørende personrelaterede dokumenter, der er optaget i overensstemmelse med artikel 38, stk. 2, litra d) og e), i afgørelse 2006/000/RIA, kan anvendes i overensstemmelse med den enkelte medlemsstats nationale lovgivning til de formål, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 27, stk. 3.
7. Enhver anvendelse af oplysninger i strid med stk. 1-6 betragtes som misbrug efter bestemmelserne i den enkelte medlemsstats nationale lovgivning.
8. Hver medlemsstat indgiver til forvaltningsmyndigheden en liste over, hvilke kompetente myndigheder der har tilladelse til direkte søgning i oplysningerne i SIS II i henhold til denne forordning og ændringer af denne liste. For hver myndighed på denne liste skal det angives, hvilke oplysninger den må søge og til hvilke formål. Tilsynsmyndigheden sørger for, at listen hvert år offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
9. For så vidt fællesskabslovgivningen ikke fastsætter særlige bestemmelser, finder den enkelte medlemsstats lovgivning anvendelse på oplysningerne i dens N. SIS II.
Artikel 32
SIS II-data og nationale filer
1. Artikel 31, stk. 2, berører ikke en medlemsstats ret til i sine nationale filer at opbevare SIS II-oplysninger, i forbindelse med hvilke der er truffet forholdsregler på dens område. Sådanne oplysninger opbevares i nationale filer i højst tre år, medmindre der i national lovgivning findes særlige bestemmelser om en længere opbevaringstid.
2. Artikel 31, stk. 2, berører ikke en medlemsstats ret til i nationale filer at opbevare oplysninger indeholdt i en bestemt indberetning, som den pågældende medlemsstat har foretaget til SIS II.
Artikel 33
Oplysninger i tilfælde af manglende gennemførelse af en indberetning
Hvis en krævet forholdsregel ikke kan iværksættes, underretter den anmodede medlemsstat straks den indberettende medlemsstat herom.
Artikel 34
Kvaliteten af de oplysninger, der behandles i SIS II
1. Den indberettende medlemsstat har ansvaret for at sikre, at oplysningerne er korrekte og aktuelle, samt at de er lovligt indlæst i SIS II.
2. Kun den indberettende medlemsstat må ændre, supplere, rette, ajourføre eller slette de oplysninger, den har indberettet.
3. Hvis en af de medlemsstater, som ikke har foretaget indberetningen, er i besiddelse af indicier, der lader formode, at en oplysning er ukorrekt eller er blevet ulovligt lagret, meddeler medlemsstaten ved udveksling af supplerende oplysninger den indberettende medlemsstat dette ved førstgivne lejlighed og senest ti dage, efter at den fik kendskab til disse indicier. Den indberettende medlemsstat kontrollerer denne meddelelse og retter eller sletter om nødvendigt omgående oplysningen.
4. Hvis medlemsstaterne ikke kan nå til enighed inden to måneder, forelægger den medlemsstat, der ikke har foretaget indberetningen, sagen for Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, der skal fungere som mægler sammen med de berørte nationale tilsynsmyndigheder.
5. Medlemsstaterne udveksler supplerende oplysninger, hvis en person hævder ikke at være den person, der er eftersøgt i en indberetning. Hvis resultatet af undersøgelsen er, at der faktisk er to forskellige personer, skal denne person underrettes om de i artikel 36 omhandlede bestemmelser.
6. Når der allerede findes en indberetning om en given person i SIS II, aftaler den medlemsstat, der foretager en ny indberetning, nærmere om optagelsen af indberetningen med den medlemsstat, der foretog den første indberetning. Aftalen indgås på grundlag af en udveksling af supplerende oplysninger.
Artikel 35
Sondring mellem personer med kendetegn, der ligner hinanden
Når det i forbindelse med optagelsen af en ny indberetning viser sig, at der i SIS II allerede figurerer en person med samme identitetskriterium, skal følgende procedure følges:
a) |
Sirene-kontoret tager kontakt til den anmodende myndighed for at afklare, om det drejer sig om samme person. |
b) |
Hvis undersøgelsen viser, at den nye indberetning faktisk drejer sig om samme person som den person, der allerede er indberettet i SIS II, iværksætter Sirene-kontoret proceduren for optagelse af flere indberetninger om samme person, jf. artikel 34, stk. 6. Hvis undersøgelsen viser, at det faktisk drejer sig om to forskellige personer, godkender Sirene-kontoret anmodningen om optagelse af en anden indberetning ved at tilføje de nødvendige oplysninger for at forhindre fejlidentifikationer. |
Artikel 36
Uddybende oplysninger med henblik på håndtering af misbrug af identitet
1. Når der kan opstå forveksling mellem den person, der reelt er omfattet af en indberetning, og en person, hvis identitet er blevet misbrugt, skal den medlemsstat, der foretog indberetningen, med den pågældende persons udtrykkelige samtykke tilføje oplysninger vedrørende sidstnævnte i indberetningen for at undgå de negative følger af fejlidentifikation.
2. Oplysninger vedrørende en person, hvis identitet er blevet misbrugt, må kun anvendes til følgende formål:
a) |
at gøre det muligt for den kompetente myndighed at skelne mellem den person, hvis identitet er blevet misbrugt, og den person, der reelt er omfattet af indberetningen |
b) |
at gøre det muligt for den person, hvis identitet er blevet misbrugt, at bevise sin identitet og fastslå, at vedkommendes identitet er blevet misbrugt. |
3. Ved anvendelse af denne artikel må kun følgende personoplysninger optages og behandles yderligere i SIS II:
a) |
efternavn(e) og fornavn(e), fødenavn(e) og tidligere anvendte navne og eventuelt særskilt registrerede kaldenavne |
b) |
særlige fysiske kendetegn af objektiv og blivende karakter |
c) |
fødested og fødselsdato |
d) |
køn |
e) |
fotografier |
f) |
fingeraftryk |
g) |
nationalitet(er) |
h) |
identitetsdokumenters nummer og udstedelsesdato. |
4. De tekniske bestemmelser, der er nødvendige for indlæsningen og den videre behandling af oplysninger, der er omhandlet i stk. 3, fastsættes efter proceduren i artikel 51, stk. 2, med forbehold af bestemmelserne i retsakten om oprettelse af forvaltningsmyndigheden.
5. De oplysninger, der er omhandlet i stk. 3, slettes samtidig med den tilsvarende indberetning eller tidligere, hvis den pågældende person anmoder herom.
6. Kun de myndigheder, der har ret til adgang til den tilsvarende indberetning, har adgang til de oplysninger, der er omhandlet i stk. 3, og udelukkende med henblik på at undgå fejlidentifikation.
Artikel 37
Sammenkobling af indberetninger
1. En medlemsstat kan sammenkoble indberetninger, den foretager til SIS II. Virkningen heraf er at skabe en forbindelse mellem to eller flere indberetninger.
2. Sammenkoblingen påvirker ikke de særlige forholdsregler, der skal træffes på grundlag af hver enkelt sammenkoblet indberetning, eller det tidsrum, hver af dem skal opbevares.
3. Sammenkoblingen påvirker ikke retten til adgang til systemet som fastsat i denne forordning. Myndigheder, der ikke har ret til adgang til bestemte kategorier af indberetninger, må ikke kunne se forbindelsen til en indberetning, som de ikke har adgang til.
4. En medlemsstat må kun sammenkoble indberetninger, når der er et klart operationelt behov.
5. En medlemsstat kan foretage en sammenkobling i overensstemmelse med sin nationale lovgivning, forudsat at de principper, der er fastsat i denne artikel, overholdes.
6. Når en medlemsstat finder, at det er i strid med dens nationale lovgivning eller internationale forpligtelser, at en anden medlemsstat sammenkobler indberetninger, kan den træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der ikke er adgang til de sammenkoblede indberetninger fra dens område eller for dens myndigheder etableret uden for dens område.
7. De tekniske bestemmelser om sammenkobling af indberetninger vedtages efter proceduren i artikel 51, stk. 2, med forbehold af bestemmelserne i retsakten om oprettelse af forvaltningsmyndigheden.
Artikel 38
Formålet med de supplerende oplysninger og opbevaringstid herfor
1. Medlemsstaterne opbevarer en henvisning til de afgørelser, der giver anledning til en indberetning, i Sirene-kontoret for at støtte udvekslingen af supplerende oplysninger.
2. Personoplysninger, som Sirene-kontoret opbevarer i filer som følge af en udveksling af oplysninger, opbevares kun så længe, det er nødvendigt af hensyn til det formål, hvortil de blev givet. De skal under alle omstændigheder slettes senest et år efter, at den pågældende indberetning er slettet i SIS II.
3. Stk. 2 berører ikke en medlemsstats ret til i nationale filer at opbevare oplysninger om en bestemt indberetning, som den pågældende medlemsstat har foretaget, eller om en indberetning, i forbindelse med hvilken der er truffet forholdsregler på dens område. Bestemmelserne om, hvor længe sådanne oplysninger må opbevares i disse filer, er undergivet national lovgivning.
Artikel 39
Overførsel af personoplysninger til tredjeparter
Oplysninger, der er behandlet i SIS II i henhold til denne forordning, må ikke overføres eller stilles til rådighed for tredjelande eller internationale organisationer.
KAPITEL VI
DATABESKYTTELSE
Artikel 40
Behandling af følsomme kategorier af oplysninger
Behandling af de kategorier af oplysninger, der anført i artikel 8, stk. 1, i direktiv 95/46/EF er forbudt.
Artikel 41
Ret til indsigt, rettelse af ukorrekte oplysninger og sletning af ulovligt lagrede oplysninger
1. En persons ret til indsigt i oplysninger om sig selv, som er indlæst i SIS II i overensstemmelse med denne forordning, er undergivet lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område denne ret gøres gældende.
2. Hvis den nationale lovgivning tillader det, afgør den nationale tilsynsmyndighed om oplysningerne skal videregives og på hvilken måde.
3. En medlemsstat må ikke videregive oplysninger om en indberetning, den ikke selv har foretaget, medmindre den forinden har givet den indberettende medlemsstat lejlighed til at udtale sig herom. Dette skal ske gennem udveksling af supplerende oplysninger.
4. Den registrerede nægtes indsigt i oplysningerne, hvis dette er nødvendigt for varetagelsen af en lovlig opgave i tilknytning til en indberetning eller for beskyttelsen af tredjemands rettigheder og frihedsrettigheder.
5. Enhver person har ret til at få rettet oplysninger om sig selv, der er ukorrekte, eller få slettet oplysninger om sig selv, der lagres ulovligt.
6. Den berørte person informeres snarest muligt og under ingen omstændigheder senere end 60 dage fra den dato, hvor vedkommende ansøger om indsigt eller tidligere, hvis der er fastsat en kortere frist i national lovgivning.
7. Den berørte person informeres snarest muligt og under ingen omstændigheder senere end tre måneder fra den dato, hvor vedkommende ansøger om rettelse eller sletning af oplysninger, om udfaldet af udøvelsen af denne ret til rettelse eller sletning, eller tidligere, hvis der er fastsat en kortere frist i national lovgivning.
Artikel 42
Ret til information
1. Tredjelandsstatsborgere, som er omfattet af en indberetning i medfør af denne forordning, informeres i overensstemmelse med artikel 10 og 11 i direktiv 95/46/EF. Disse oplysninger gives skriftligt sammen med en kopi af eller en henvisning til den nationale afgørelse, der ligger til grund for indberetningen, som omhandlet i artikel 24, stk. 1.
2. Der informeres dog ikke,
a) |
hvis:
|
b) |
hvis den pågældende tredjelandsstatsborger allerede har informationerne |
c) |
hvis national lovgivning tillader en begrænsning i retten til information, især for at beskytte den nationale sikkerhed, forsvaret eller den offentlige sikkerhed og forebyggelsen, efterforskningen, afsløringen og retsforfølgningen af strafbare handlinger. |
Artikel 43
Klager
1. Enhver indberettet person kan indbringe et spørgsmål for den domstol eller myndighed, der er kompetent ifølge den nationale lovgivning i enhver medlemsstat, med påstand om adgang til, rettelse eller sletning af oplysningerne, aktindsigt eller skadeserstatning.
2. Medlemsstaterne forpligter sig gensidigt til at fuldbyrde endelige afgørelser, der er truffet af de domstole eller myndigheder, der er omhandlet i stk. 1, jf. dog artikel 48.
3. Kommissionen evaluerer klagereglerne i denne artikel senest den....
Artikel 44
Tilsyn med N. SIS II
1. Den eller de myndigheder, der er udpeget i hver medlemsstat, og som har de beføjelser, der er omhandlet i artikel 28 i direktiv 95/46/EF (»den nationale tilsynsmyndighed«), overvåger uafhængigt lovligheden af behandlingen af SIS II-personoplysninger på deres område og overførslen heraf fra deres område, samt udveksling og yderligere behandling af supplerende oplysninger.
2. Den nationale tilsynsmyndighed sikrer, at der foretages en audit af databehandlingsaktiviteterne i N. SIS II i overensstemmelse med internationale standarder for audit mindst hvert fjerde år.
3. Medlemsstaterne sikrer, at deres nationale tilsynsmyndighed har tilstrækkelige ressourcer til at udføre de opgaver, som er pålagt dem ved denne forordning.
Artikel 45
Tilsyn med forvaltningsmyndigheden
1. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse kontrollerer, at forvaltningsmyndighedens behandling af personoplysninger sker i overensstemmelse med denne forordning. De opgaver og beføjelser, der er omhandlet i artikel 46 og 47 i forordning (EF) nr. 45/2001 finder tilsvarende anvendelse.
2. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse sikrer, at der foretages en audit af forvaltningsmyndighedens behandling af personoplysninger i overensstemmelse med internationale standarder for audit mindst hvert fjerde år. En rapport om en sådan audit sendes til Europa-Parlamentet, Rådet, forvaltningsmyndigheden, Kommissionen og de nationale tilsynsmyndigheder. Forvaltningsmyndigheden skal have mulighed for at fremsætte bemærkninger, inden rapporten vedtages.
Artikel 46
Samarbejde mellem de nationale tilsynsmyndigheder og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse
1. De nationale tilsynsmyndigheder og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, der hver især handler inden for deres respektive beføjelser, samarbejder aktivt inden for rammerne af deres ansvarsområder og sikrer samordnet tilsyn med SIS II.
2. De udveksler inden for deres respektive beføjelser relevante oplysninger, bistår hinanden med at gennemføre audit og inspektioner, undersøger vanskeligheder med fortolkningen eller anvendelsen af denne forordning, undersøger problemer med udøvelsen af uafhængigt tilsyn eller i forbindelse med udøvelsen af den registreredes rettigheder, udarbejder harmoniserede forslag til fælles løsninger på eventuelle problemer og fremmer bevidstheden om databeskyttelsesrettigheder alt efter behov.
3. De nationale tilsynsmyndigheder og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse mødes med dette formål mindst to gange om året. Udgifter og service i forbindelse med disse møder påhviler Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. Forretningsordenen vedtages på det første møde. De øvrige arbejdsmetoder udvikles i fællesskab efter behov. Der sendes en fælles aktivitetsrapport til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og forvaltningsmyndigheden hvert andet år.
Artikel 47
Databeskyttelse i overgangsperioden
Såfremt Kommissionen i overgangsperioden delegerer sit ansvar til et andet organ eller andre organer i medfør af artikel 15, stk. 4, sikrer den, at Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse har ret til og er i stand til fuldt ud at udføre sine opgaver, herunder mulighed for at udføre kontrol på stedet eller udøve enhver anden beføjelse, den pågældende er tillagt ved artikel 47 i forordning (EF) nr. 45/2001.
KAPITEL VII
ERSTATNINGSANSVAR OG SANKTIONER
Artikel 48
Erstatningsansvar
1. Hver medlemsstat er ansvarlig i overensstemmelse med den nationale lovgivning for enhver skade, der tilføjes en person i forbindelse med brugen af N. SIS II. Dette gælder også, hvis skaden forvoldes af den indberettende medlemsstat, fordi denne har indlæst ukorrekte oplysninger eller lagret oplysninger ulovligt.
2. Hvis den medlemsstat, mod hvilken der rejses sag, ikke er den samme som den indberettende medlemsstat, skal den indberettende medlemsstat efter anmodning godtgøre de beløb, der er udbetalt i skadeserstatning, medmindre den medlemsstat, der anmoder om godtgørelse, har benyttet oplysningerne i strid med denne forordning.
3. Hvis en medlemsstats manglende overholdelse af sine forpligtelser i henhold til denne forordning volder skade på SIS II, holdes den pågældende medlemsstat ansvarlig for skaden, medmindre forvaltningsmyndigheden eller en anden medlemsstat, der deltager i SIS II, ikke har truffet rimelige foranstaltninger til at forhindre skaden i at ske eller til at begrænse dens omfang.
Artikel 49
Sanktioner
Medlemsstaterne sikrer, at misbrug af SIS II-oplysninger og udveksling af supplerende oplysninger i strid med denne forordning straffes med sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning i overensstemmelse med national lovgivning.
KAPITEL VIII
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 50
Overvågning og statistik
1. Forvaltningsmyndigheden sørger for, at der indføres procedurer til kontrol af, hvordan SIS II fungerer set i forhold til de mål, der er fastlagt for resultater, omkostningseffektivitet, sikkerhed og tjenestens kvalitet.
2. Med henblik på den tekniske vedligeholdelse, rapportering og statistik har forvaltningsmyndigheden adgang til de nødvendige oplysninger vedrørende behandlingsprocesserne i den centrale SIS II.
3. Forvaltningsmyndigheden offentliggør hvert år statistikker, der viser henholdsvis antallet af registeroplysninger pr. kategori af indberetning, antallet af positive søgningsresultater pr. kategori af indberetning samt det antal gange, der er givet adgang til SIS II, samlet som for hver enkelt medlemsstat.
4. To år efter at SIS II er bragt i funktion og derefter hvert andet år, forelægger forvaltningsmyndigheden Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om den centrale SIS II's og kommunikationsinfrastrukturens tekniske funktion, herunder dens sikkerhed, og den bilaterale og multilaterale udveksling af supplerende oplysninger mellem medlemsstaterne.
5. Tre år efter at SIS II er bragt i funktion og derefter hvert fjerde år, foretager Kommissionen en overordnet evaluering af den centrale SIS II og den bilaterale og multilaterale udveksling af supplerende oplysninger mellem medlemsstaterne. Denne overordnede evaluering skal omfatte en undersøgelse af de opnåede resultater i forhold til målene og en vurdering af de grundlæggende princippers fortsatte gyldighed, anvendelsen af denne forordning for så vidt angår den centrale SIS II og sikkerheden i den centrale SIS II og eventuelle konklusioner for fremtidige foranstaltninger. Kommissionen sender evalueringen til Europa-Parlamentet og Rådet.
6. Medlemsstaterne sender forvaltningsmyndigheden og Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for at udarbejde de rapporter, der er omhandlet i stk. 3, 4 og 5.
7. Forvaltningsmyndigheden sender Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for at foretage de overordnede evalueringer, der er omhandlet i stk. 5.
8. I en overgangsperiode, indtil forvaltningsmyndigheden indleder sin virksomhed, er Kommissionen ansvarlig for udarbejdelsen og forelæggelsen af de i stk. 3 og 4 nævnte rapporter.
Artikel 51
Udvalg
1. Kommissionen bistås af et udvalg.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.
3. Udvalg udøver sin funktion fra denne forordnings ikrafttrædelsesdato.
Artikel 52
Ændring af bestemmelserne i Schengen-reglerne
1. I forhold, der er omfattet af traktatens anvendelsesområde, erstatter denne forordning på den dato, der er omhandlet i artikel 55, stk. 2, bestemmelserne i artikel 92-119 i Schengen-konventionen med undtagelse af artikel 102A.
2. Den erstatter også på den dato, der er omhandlet i artikel 55, stk. 2, følgende bestemmelser i Schengen-reglerne om gennemførelse af disse artikler (20):
a) |
Eksekutivkomitéens afgørelse af 14. december 1993 om finansieringsordningen for oprettelses- og driftsudgifter for Schengen-informationssystemet (C. SIS) (SCH/Com-ex (93) 16) |
b) |
Eksekutivkomitéens afgørelse af 7. oktober 1997 udvikling af SIS (SCH/Com-ex (97) 24) |
c) |
Eksekutivkomitéens afgørelse af 15. december 1997 om ændring af finansieringsordningen for C. SIS (SCH/Com-ex (97) 35) |
d) |
Eksekutivkomitéens afgørelse af 21. april 1998 om C. SIS med 15/18 tilslutninger (SCH/Com-ex (98) 11) |
e) |
Eksekutivkomitéens afgørelse af 28. april 1999 om udgifter til oprettelse af C. SIS (SCH/Com-ex (99) 4) |
f) |
Eksekutivkomitéens afgørelse af 28. april 1999 om ajourføring af Sirene-Håndbogen (SCH/Com-ex (99) 5) |
g) |
Eksekutivkomitéens erklæring af 18. april 1996 om definition af begrebet udlænding (SCH/Com-ex (96) decl. 5) |
h) |
Eksekutivkomitéens erklæring af 28. april 1999 om SIS' struktur (SCH/Com-ex (99) decl. 2 rev.). |
i) |
Eksekutivkomitéens afgørelse af 7. oktober 1997 om Norges og Islands andel i udgifterne til oprettelse og drift af C. SIS (SCH/Com-ex (97) 18). |
3. I forhold, der er omfattet af traktatens anvendelsesområde, anses henvisninger til de erstattede artikler i Schengen-konventionen og relevante bestemmelser i Schengen-reglerne om gennemførelse af disse artikler som henvisninger til denne forordning.
Artikel 53
Ophævelse
Forordning (EF) nr. 378/2004, forordning (EF) nr. 871/2004, afgørelse 2005/451/RIA, afgørelse 2005/728/RIA og afgørelse 2006/628/EF ophæves på den dato, der er omhandlet i artikel 55, stk. 2.
Artikel 54
Overgangsperiode og budget
1. Indberetninger overføres fra SIS 1+ til SIS II. Medlemsstaterne, der giver indberetninger om personer forrang, sørger for, at indholdet af de indberetninger, der overføres fra SIS 1+ til SIS II, opfylder bestemmelserne i denne forordning snarest muligt og senest tre år efter den dato, der er omhandlet i artikel 55, stk. 2. I denne overgangsperiode kan medlemsstaterne fortsat anvende bestemmelserne i artikel 94 og 96 i Schengen-konventionen på indholdet af indberetninger, der overføres fra SIS 1+ til SIS II, efter følgende regler:
a) |
Såfremt indholdet af en indberetning, der overføres fra SIS 1+ til SIS II, ændres, suppleres, rettes eller ajourføres, sikrer medlemsstaterne, at indberetningen opfylder denne forordnings bestemmelser fra tidspunktet for denne ændring, supplering, rettelse eller ajourføring. |
b) |
Såfremt et positivt søgningsresultat eller en indberetning overføres fra SIS 1+ til SIS II, undersøger medlemsstaterne øjeblikkelig foreneligheden af denne indberetning med denne forordnings bestemmelser uden dog at forsinke den handling, der skal udføres på grundlag af denne indberetning. |
2. Det beløb, der på den dato, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 55, stk. 2, resterer på det budget, som er blevet godkendt i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 119 i Schengen-konventionen, tilbagebetales til medlemsstaterne. De beløb, der skal tilbagebetales, beregnes på grundlag af medlemsstaternes bidrag som fastsat i Eksekutivkomitéens afgørelse af 14. december 1993 om finansieringsordningen for oprettelses- og driftsudgifter for Schengen-informationssystemet.
3. I den overgangsperiode, der er omhandlet i artikel 15, stk. 4, anses henvisninger i denne forordning til forvaltningsmyndigheden som henvisninger til Kommissionen.
Artikel 55
Ikrafttræden, anvendelse og migration
1. Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
2. Den finder anvendelse på de medlemsstater, der deltager i SIS 1+, fra datoer, der fastsættes af Rådet, som træffer afgørelse med enstemmighed blandt de medlemmer, der repræsenterer regeringerne for de medlemsstater, der deltager i SIS 1+.
3. De datoer, der er omhandlet i stk. 2, fastsættes, når:
a) |
de nødvendige gennemførelsesforanstaltninger er vedtaget |
b) |
alle medlemsstater, der deltager fuldt ud i SIS 1+, har meddelt Kommissionen, at de har truffet de nødvendige tekniske og retlige foranstaltninger til behandling af SIS II-data og udveksling af supplerende oplysninger |
c) |
Kommissionen har erklæret, at der med tilfredsstillende resultat er gennemført en samlet test af SIS II udført af Kommissionen i fællesskab med medlemsstaterne, og Rådets forberedende organer har godkendt det foreslåede testresultat og bekræftet, at SIS II's ydelsesniveau er mindst lige så højt som det, der opnås med SIS 1+ |
d) |
Kommissionen har truffet de nødvendige tekniske foranstaltninger, der gør det muligt at koble den centrale SIS II til N. SIS II i de berørte medlemsstater. |
4. Kommissionen meddeler Europa-Parlamentet resultaterne af den test, der gennemføres i overensstemmelse med stk. 3, litra c).
5. Enhver afgørelse, som Rådet træffer i overensstemmelse med stk. 2, offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.
Udfærdiget i Bruxelles, den 20. december 2006
På Europa-Parlamentets vegne
J. BORRELL FONTELLES
Formand
På Rådets vegne
J. KORKEAOJA
Formand
(1) Europa-Parlamentets udtalelse af 25.10.2006 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 19.12.2006 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
(2) EFT L 239 af 22.9.2000, s. 19. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1160/2005 (EUT L 191 af 22.7.2005, s. 18).
(3) EFT L 328 af 13.12.2001, s. 4.
(4) EFT L 328 af 13.12.2001, s. 1.
(5) EUT: Indsæt venligst nummer.
(6) EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.
(7) EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.
(8) EUT L 12 af 17.1.2004, s. 47.
(9) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. Ændret ved afgørelse 2006/512/EF (EUT L 200 af 22.7.2006, s. 11).
(10) EFT L 131 af 1.6.2000, s. 43.
(11) EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20.
(12) EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.
(13) EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31.
(14) EFT L 176 af 10.7.1999, s. 53.
(15) Rådets afgørelse 2004/849/EF af 25. oktober 2004 om undertegnelse, på Den Europæiske Unions vegne, af og midlertidig anvendelse af visse bestemmelser i aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne (EUT L 368 af 15.12.2004, s. 26).
(16) Rådets afgørelse 2004/860/EF af 25. oktober 2004 om undertegnelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af og midlertidig anvendelse af visse bestemmelser i aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne (EUT L 370 af 17.12.2004, s. 78).
(17) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(18) EUT L 158 af 30.4.2004, s. 77.
(19) EUT L 105 af 13.4.2006, s. 1.
(20) EFT L 239 af 22.9.2000, s. 439.
II Retsakter, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk
Rådet
28.12.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 381/24 |
RÅDETS AFGØRELSE
af 18. december 2006
om indgåelse af aftalen mellem regeringen for Amerikas Forenede Stater og Det Europæiske Fællesskab om koordinering af programmer for energieffektivitetsmærkning af kontorudstyr
(2006/1005/EF)
RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR –
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 133, sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum, og artikel 300, stk. 4,
under henvisning til forslag fra Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger om en aftale mellem regeringen for Amerikas Forenede Stater og Det Europæiske Fællesskab om koordinering af programmer for energieffektivitetsmærkning af kontorudstyr blev vedtaget den 5. maj 2006. |
(2) |
Forhandlingerne er afsluttet, og begge parter paraferede aftalen mellem regeringen for Amerikas Forenede Stater og Det Europæiske Fællesskab om koordinering af programmer for energieffektivitetsmærkning af kontorudstyr (herefter benævnt »aftalen«) den 7. juni 2006. |
(3) |
Der bør fastlægges passende interne fællesskabsprocedurer for at sikre, at aftalen fungerer efter hensigten. |
(4) |
Markedet for kontorudstyr er i hastig udvikling. Det er afgørende betydning, at der ofte foretages en revurdering af mulighederne for at gøre energibesparelserne og miljøfordelene størst mulige ved at fremme forsyningen af og efterspørgslen efter energieffektive produkter. Det er derfor nødvendigt at bemyndige Kommissionen, der bistås af et rådgivende organ i fællesskabsregi bestående af nationale repræsentanter og alle interesserede parter, til regelmæssigt at revurdere og opgradere de fælles specifikationer for kontorudstyr, der er fastlagt i bilag C til aftalen og at træffe visse beslutninger med hensyn til gennemførelsen af aftalen, som f.eks. ENERGY STAR-logoets layout og retningslinjerne for anvendelse af logoet, som er indeholdt i henholdsvis bilag A og B. |
(5) |
Gennemførelsen af aftalen bør vurderes af den tekniske kommission, der oprettes i henhold til aftalen. |
(6) |
Alle aftalens parter bør udpege en administrationsenhed, og proceduren for ændring af aftalen bør fastlægges. |
(7) |
Aftalen bør godkendes – |
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
Artikel 1
Aftalen mellem regeringen for Amerikas Forenede Stater og Det Europæiske Fællesskab om koordinering af programmer for energieffektivitetsmærkning af kontorudstyr, herunder bilagene til aftalen, godkendes herved på Fællesskabets vegne.
Teksten og bilagene til aftalen er knyttet til denne afgørelse.
Artikel 2
Rådets formand bemyndiges hermed til at udpege den (de) person(er), der er beføjet til at undertegne aftalen med bindende virkning for Fællesskabet.
Artikel 3
Formanden for Rådet giver på Fællesskabets vegne den i aftalens artikel XIV, stk. 1, omhandlede skriftlige underretning.
Artikel 4
1. Kommissionen repræsenterer Fællesskabet i den tekniske kommission, der er beskrevet i aftalens artikel VII, efter høring af de synspunkter, der fremføres af medlemmerne af Det Europæiske Fællesskabs ENERGY STAR-Råd, der er nedsat i henhold til forordning (EF) nr. 2422/2001 (1). Efter høringen af Det Europæiske Fællesskabs ENERGY STAR-Råd udfører Kommissionen de opgaver, der er beskrevet i aftalens artikel VI, stk. 5, VII, stk. 1 og 2, og IX, stk. 4.
2. Med henblik på forberedelsen af Fællesskabets holdning med hensyn til ændringer i fortegnelsen over kontorudstyr i bilag C tager Kommissionen højde for enhver udtalelse fra Det Europæiske Fællesskabs ENERGY STAR-Råd.
3. Fællesskabets holdning med hensyn til afgørelser, der skal træffes af administrationsenhederne, fastlægges af Kommissionen med hensyn til ændringer af bilag A (ENERGY STAR-navnet og det fælles logo), bilag B (retningslinjer for korrekt anvendelse af ENERGY STAR-navnet og det fælles logo) og bilag C (fælles specifikationer) til aftalen efter høring af Det Europæiske Fællesskabs ENERGY STAR-Råd.
4. I alle andre tilfælde fastlægges Fællesskabets holdning med hensyn til de afgørelser, der skal træffes af aftalens parter, af Rådet efter forslag fra Kommissionen i overensstemmelse med artikel 300 i traktaten.
Artikel 5
Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, denaf 18. december 2006
På Rådets vegne
J.-E. ENESTAM
Formand
(1) EFT L 332 af 15.12.2001, s. 1
AFTALE MELLEM
regeringen for Amerikas forenede stater og det Europæiske fællesskab om koordinering af programmer for energieffektivitetsmærkning af kontorudstyr
Regeringen for Amerikas Forenede Stater og Det Europæiske Fællesskab, herefter benævnt »parterne« har -
UNDER HENVISNING TIL ØNSKET om at gøre energibesparelserne og de miljøfordelene størst mulige ved at fremme forsyningen af og efterspørgslen efter energieffektive produkter;
UNDER HENVISNING TIL aftalen mellem regeringen for Amerikas Forenede Stater og Det Europæiske Fællesskab om koordinering af programmer for energieffektivitetsmærkning af kontorudstyr, der blev udfærdiget den 19. december 2000, og bilagene hertil med ændringer (herefter benævnt »2000-aftalen«);
UNDER HENVISNING TIL, at parterne udtrykker tilfredshed med de fremskridt, der er sket inden for rammerne af 2000-aftalen;
UNDER HENVISNING TIL, at parterne er overbeviste om, at der kan opnås yderligere fordele, hvis den gensidige indsats vedrørende ENERGY STAR videreføres;
AFTALT FØLGENDE:
Artikel 1
Generelle principper
1. Parterne anvender et fælles sæt energieffektivitetsspecifikationer og et fælles logo med det formål at fastsætte overensstemmende mål for fabrikanterne for derved at opnå den størst mulige virkning af deres individuelle bestræbelser vedrørende forsyning af og efterspørgsel efter sådanne produkttyper.
2. Parterne anvender det fælles logo til at identificere kvalificerede energieffektive produkttyper anført i bilag C.
3. Parterne sikrer, at de fælles specifikationer tilskynder til fortsat forbedring af effektivitet under hensyn til den mest avancerede teknik på markedet.
4. Det tilstræbes, at de fælles specifikationer kun opfyldes af 25 % af de modeller, som der foreligger oplysninger om på det tidspunkt, hvor specifikationerne fastsættes, idet andre faktorer også tages i betragtning.
5. Parterne sikrer, at forbrugerne kan identificere effektive produkter på markedet ved hjælp af mærkningen.
Artikel II
Forbindelse til 2000-aftalen
Denne aftale erstatter hele 2000-aftalen.
Artikel III
Definitioner
I denne aftale forstås ved:
a) |
»ENERGY STAR«: det symbol, der er anført i bilag A, og som ejes af De Forenede Staters Miljøstyrelse (US EPA) |
b) |
»Fælles logo«: det certificeringssymbol, der er anført i bilag A, og som ejes af US. EPA |
c) |
»ENERGY STAR-symboler«: »ENERGY STAR«-navnet og det fælles logo såvel som alle versioner af disse symboler, der måtte blive udviklet eller ændret af administrationsenhederne eller programdeltagerne, som defineret heri, herunder tegn eller symboler anført i bilag A |
d) |
»ENERGY STAR-mærkningsprogram«: et program, der styres af en administrationsenhed, der anvender fælles energieffektivitetsspecifikationer, symboler og retningslinjer for udpegede produkttyper |
e) |
»Programdeltagere«: fabrikanter, sælgere eller detailforhandlere, der sælger de udpegede energieffektive produkter, som opfylder specifikationerne, og som har valgt at deltage i ENERGY STAR-mærkningsprogrammet ved registrering eller indgåelse af en aftale med en af parternes administrationsenhed |
f) |
»Fælles specifikationer«: krav til energieffektivitet og ydelse, herunder afprøvningsmetoder, anført i bilag C, der anvendes af administrationsenhederne og programdeltagerne for at afgøre, om energieffektive produkter kvalificerer sig til det fælles logo. |
Artikel IV
Administrationsenheder
Hver part udpeger hermed en administrationsenhed, der er ansvarlig for gennemførelse af denne aftale (»administrationsenhederne«). Det Europæiske Fællesskab udpeger Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (»Kommissionen«) som sin administrationsenhed. Amerikas Forenede Stater udpeger US EPA som sin administrationsenhed.
Artikel V
Administrationen af ENERGY STAR-mærkningsprogrammet
1. Hver administrationsenhed administrerer ENERGY STAR-mærkningsprogrammet for de energieffektive produkttyper, der er anført i bilag C, ifølge de bestemmelser og betingelser, der er fastlagt i denne aftale. Programadministration omfatter registrering af frivillige programdeltagere, føring af listerne over programdeltagere og overensstemmende produkter og håndhævelse af betingelserne i retningslinjerne for anvendelse af ENERGY STAR-navnet og det fælles logo i bilag B.
2. ENERGY STAR-mærkningsprogrammet anvender de fælles specifikationer, der er anført i bilag C.
3. I det omfang hver administrationsenhed træffer effektive foranstaltninger til at informere forbrugerne om ENERGY STAR-symbolerne skal dette gøres i overensstemmelse med retningslinjerne for korrekt anvendelse af ENERGY STAR-navnet og det fælles logo i bilag B.
4. Hver administrationsenhed dækker omkostningerne ved alle de foranstaltninger, den udfører i henhold til denne aftale.
Artikel VI
Deltagelse i ENERGY STAR-mærkningsprogrammet
1. Enhver fabrikant, sælger eller detailforhandler kan deltage i ENERGY STAR-mærkningsprogrammet ved at blive registreret som programdeltager hos en af parternes administrationsenhed.
2. Programdeltagerne må anvende det fælles logo til mærkning af kvalificerede produkter, der er blevet afprøvet i deres egne anlæg eller af et uafhængigt testlaboratorium, og som opfylder de fælles specifikationer i bilag C, og de kan selv certificere produktkvalifikationen.
3. Når en parts administrationsenhed registrerer en programdeltager i ENERGY STAR-mærkningsprogrammet, anerkendes denne registrering af den anden parts administrationsenhed.
4. For at lette anerkendelsen af programdeltagere i ENERGY STAR-mærkningsprogrammet i overensstemmelse med stk. 3 ovenfor samarbejder administrationsenhederne for at føre fælles lister over alle programdeltagere og produkter, der kvalificerer sig til det fælles logo.
5. Uanset selvcertificeringsprocedurerne, der er anført i stk. 2 ovenfor, bevarer administrationsenheden retten til at afprøve eller på anden vis undersøge de produkter, der sælges eller er blevet solgt på deres territorier (i Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater for Kommissionens vedkommende) for at afgøre, om produkterne er certificeret i overensstemmelse med de fælles specifikationer i bilag C. Administrationsenhederne meddeler og samarbejder fuldt ud med hinanden for at sikre, at alle produkter, der bærer det fælles logo, opfylder de fælles specifikationer i bilag C.
Artikel VII
Programkoordinering parterne imellem
1. Parterne opretter en teknisk kommission, der skal undersøge gennemførelsen af denne aftale, og som er sammensat af repræsentanter fra deres respektive administrationsenheder.
2. I princippet mødes den tekniske kommission hvert år og holder samråd efter anmodning fra en af administrationsenhederne for at gennemgå forløbet og administrationen af ENERGY STAR-mærkningsprogrammet, de fælles specifikationer i bilag C, produktdækning, forbrugeroplysningsaktioner og fremskridt med hensyn til at nå målsætningerne for denne aftale.
3. Ikke-parter (herunder andre regeringer og industrirepræsentanter) kan deltage i den tekniske kommissions møder som observatører, medmindre begge administrationsenheder træffer anden bestemmelse.
Artikel VIII
Registrering af ENERGY STAR-symboler
1. US EPA kan som ejer af ENERGY STAR-symbolerne eventuelt ønske at registrere symbolerne i Det Europæiske Fællesskab som EF-varemærker. Kommissionen vil ikke forsøge eller foretage registrering af ENERGY STAR-symboler eller eventuelle varianter heraf i noget land.
2. Hvis US EPA registrerer symbolerne i Det Europæiske Fællesskab eller i en af dets medlemsstater, vil USA ikke betragte det som en krænkelse af disse symboler, hvis Kommissionen eller en programdeltager, der er registreret af Kommissionen, anvender symbolet eller mærkningen som anført i bilag A i overensstemmelse med aftalens bestemmelser.
Artikel IX
Håndhævelse og manglende overholdelse
1. For at beskytte ENERGY STAR-symbolerne sikrer hver administrationsenhed, at ENERGY STAR-symbolerne anvendes korrekt på deres territorium (i Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater for Kommissionens vedkommende). Begge administrationsenheder sikrer, at ENERGY STAR-symbolerne kun anvendes i den form, der fremgår af bilag A. Begge administrationsenheder sikrer, at ENERGY STAR-symbolerne kun anvendes på den måde, der er anført i retningslinjerne for korrekt anvendelse af ENERGY STAR-navnet og det fælles logo, der er fastsat i bilag B.
2. Hver administrationsenhed sørger for, at der træffes øjeblikkelige og passende foranstaltninger mod programdeltagere, når den får kendskab til, at en programdeltager har anvendt et krænkende symbol eller har anbragt ENERGY STAR-symboler på et produkt, der ikke er i overensstemmelse med specifikationerne i bilag C. Sådanne foranstaltninger omfatter, men er ikke begrænset til, følgende:
a) |
programdeltageren informeres skriftligt om den manglende overholdelse af betingelserne i ENERGY STAR-mærkningsprogrammet |
b) |
der udarbejdes ved forhandlinger en plan for at opnå overholdelse, og |
c) |
hvis der ikke kan opnås overholdelse, ophæves programdeltagerens registrering om nødvendigt. |
3. Hver administrationsenhed sikrer, at der træffes alle rimelige foranstaltninger for at få en enhed, der ikke er programdeltager, til at ophøre med enhver uautoriseret anvendelse af ENERGY STAR-symboler eller anvendelse af et krænkende symbol. Sådanne foranstaltninger omfatter, men er ikke begrænset til, følgende:
a) |
enheden, der anvender ENERGY STAR-symboler, oplyses om ENERGY STAR-mærkningsprogrammets krav og retningslinjerne for korrekt anvendelse af ENERGY STAR-navnet og det fælles logo, og |
b) |
enheden opfordres til at blive programdeltager og registrere kvalificerede produkter. |
4. Hver administrationsenhed underretter øjeblikkeligt den anden parts administrationsenhed om overtrædelser af ENERGY STAR-symboler, som den har fået kendskab til, samt om de foranstaltninger, der træffes for at bringe en sådan overtrædelse til ophør.
Artikel X
Procedurer for ændring af aftalen og dens bilag A og B og for tilføjelse af nye bilag
1. Administrationsenhederne kan foreslå ændringer til denne aftale og til dens bilag A og B, og kan foreslå nye bilag til aftalen.
2. Et ændringsforslag forelægges skriftligt og drøftes på den tekniske kommissions næste møde, forudsat at det er blevet meddelt den anden administrationsenhed mindst tres dage forud for et sådant møde.
3. Ændringer til denne aftale og til dens bilag A og B og beslutninger om at tilføje nye bilag foretages ved fælles aftale mellem parterne. Ændringer til bilag A, B og C foretages i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel XI og XII.
Artikel XI
Procedurer for ændring af bilag A og B
1. En administrationsenhed, der ønsker at ændre bilag A og B, følger den fremgangsmåde, der er anført i artikel X, skt. 1 og 2.
2. Ændringer til bilag A og B foretages ved fælles aftale mellem parterne.
Artikel XII
Procedurer for ændring af bilag C
1. En administrationsenhed, der ønsker at ændre bilag C for at revidere gældende specifikationer eller at tilføje en ny produkttype (»foreslående administrationsenhed«), følger den fremgangsmåde, der er anført i artikel IX, stk. 1 og 2, og medtager i sit forslag:
a) |
en påvisning af, at der vil opnås betydelige energibesparelser ved at revidere specifikationerne eller ved at tilføje en ny produkttype |
b) |
energiforbrug, hvor dette er relevant, ved forskellige energiforbrugstilstande |
c) |
oplysninger om de standardiserede afprøvningsprotokoller, der vil blive anvendt ved evaluering af produktet |
d) |
bevis for eksisterende frit tilgængelig teknologi, der vil muliggøre omkostningseffektive energibesparelser uden at påvirke produktets ydeevne negativt |
e) |
oplysninger om anslået antal produktmodeller, der vil opfylde de foreslåede specifikationer, og hvilken omtrentlig markedsandel, de udgør |
f) |
oplysninger om holdningen i de industrigrupper, der måtte blive berørt af den foreslåede ændring, og |
g) |
en foreslået dato for gennemførelse af de nye specifikationer under hensyntagen til produktets livscyklus og produktplaner. |
2. Foreslåede ændringer, som accepteres af begge administrationsenheder, træder i kraft på den dag, som de to administrationsenheder bliver enige om.
3. Hvis den anden administrationsenhed (»indsigende administrationsenhed«) efter modtagelse af et forsag i henhold til artikel IX, stk. 1 og 2, mener, at forslaget ikke opfylder kravene i stk. 1, eller på anden måde har indsigelser mod forslaget, skal den straks (normalt på næste møde i den tekniske kommission) skriftligt meddele den foreslående administrationsenhed sin indsigelse og medsende eventuelle foreliggende oplysninger til støtte for indsigelsen, f.eks. oplysninger, der viser, at forslaget, hvis det vedtages, sandsynligvis vil:
a) |
give en virksomhed eller en industrigruppe uforholdsmæssig og urimelig markedsindflydelse |
b) |
modvirke den overordnede industrideltagelse i ENERGY STAR-mærkningsprogrammet |
c) |
være i modstrid med dens love og forskrifter, eller |
d) |
pålægge belastende tekniske krav. |
4. Administrationsenhederne skal gøres deres bedste for at nå til enighed om den foreslåede ændring på det første møde i den tekniske kommission efter forslagets fremsættelse. Hvis administrationsenhederne ikke kan nå til enighed om den foreslåede ændring på den tekniske kommissions møde, skal de forsøge at nå til enighed skriftligt inden det efterfølgende møde i den tekniske kommission.
5. Hvis parterne efter det efterfølgende møde i den tekniske kommission ikke kan nå til enighed, trækker den administrationsenhed, der har rejst forslaget, dette tilbage; med hensyn til forslag om at revidere gældende specifikationer fjernes den tilsvarende produkttype fra bilag C på den dato, som administrationsenhederne bliver enige om. Alle programdeltagere informeres om denne ændring og om, hvilke fremgangsmåder der skal følges for at gennemføre ændringen.
6. Ved udarbejdelse af nye fælles specifikationer eller ved revision af eksisterende fælles specifikationer sikrer administrationsenhederne en effektiv koordinering og høring indbyrdes og med deres respektive interesserede parter, særlig med hensyn til indholdet af arbejdsdokumenterne og tidsplaner.
Artikel XIII
Almene bestemmelser
1. Denne aftale omfatter ikke andre miljømærkningsprogrammer, som måtte blive udarbejdet og vedtaget af parterne.
2. Alle de foranstaltninger, der iværksættes i henhold til denne aftale er underkastet hver parts gældende love og forskrifter og betinget af, at relevante midler og ressourcer er til rådighed.
3. Parternes rettigheder og forpligtelser i henhold til bilaterale, regionale eller multilaterale aftaler, der er indgået forud for denne aftales ikrafttrædelse, berøres ikke af denne aftale.
4. Begge administrationsenheder kan gennemføre mærkningsprogrammer vedrørende produkttyper, der ikke er medtaget i bilag C, medmindre andet er fastsat i andre bestemmelser i denne aftale. Uanset hvad der er fastsat i andre bestemmelser i denne aftale, kan ingen af parterne hindre indførsel, udførsel, salg eller distribution af produkter, fordi de bærer energieffektivitetssymboler fra den anden parts administrationsenhed.
Artikel XIV
Ikrafttrædelse og varighed
1. Denne aftale træder i kraft på den dag, hvor parterne hver især har meddelt den anden skriftligt, at deres respektive nationale procedurer, der er nødvendige for dens ikrafttrædelse, er afsluttet.
2. Denne aftale gælder i første omgang i en periode på fem år. Mindst et år inden denne første periodes udløb mødes parterne for at drøfte aftalens forlængelse.
Artikel XV
Ophør
1. Hver af parterne kan til enhver tid bringe denne aftale til ophør, forudsat det med en frist på tre måneder meddeles den anden part skriftligt.
2. Hvis denne aftale bringes til ophør eller ikke fornyes, meddeler administrationsenhederne alle de programdeltagere, der er registreret hos dem, at det fælles program er bragt til ophør. Administrationsenhederne meddeler desuden de programdeltagere, der er registreret hos dem, at hver administrationsenhed kan fortsætte mærkningsaktiviteterne ifølge to separate individuelle programmer. I dette tilfælde vil Det Europæiske Fællesskab ikke anvende ENERGY Star-symbolerne. Kommissionen sikrer, at den selv, Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater og alle programdeltagere, der er registreret hos den, ophører med at anvende ENERGY STAR-symbolerne fra den dato, administrationsenhederne er blevet enige om skriftligt. Forpligtelserne i denne artikel XV, stk. 2, fortsætter efter aftalens ophør.
Artikel XVI
Gyldige sprog
Udfærdiget i to eksemplarer i Washington D.C. den tyvende december to tusind og seks på tjekkisk, dansk, nederlandsk, engelsk, estisk, finsk, fransk, tysk, græsk, ungarsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, polsk, portugisisk, slovakisk, slovensk, spansk og svensk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed. I tilfælde af fortolkningsproblemer har engelsk forrang.
Por la Comunidad Europea
Za Evropské společenství
For Det Europæiske Fællesskab
Für die Europäische Gemeinschaft
Euroopa Ühenduse nimel
Για την Ευρωπαϊκή Κοινότητα
For the European Community
Pour la Communauté européenne
Per la Comunità europea
Eiropas Kopienas vārdā
Europos bendrijos vardu
az Európai Közösség részéről
Għall-Komunità Ewropea
Voor de Europese Gemeenschap
W imieniu Wspólnoty Europejskiej
Pela Comunidade Europeia
Za Európske spoločenstvo
Za Evropsko skupnost
Euroopan yhteisön puolesta
För Europeiska gemenskapens vägnar
Por el Gobierno de los Estados Unidos de América
Za vládu Spojených států amerických
For regeringen for Amerikas Forenede Stater
Für die Regierung der Vereinigten Staaten von Amerika
Ameerika Ühendriikide valitsuse nimel
Για την Κυβερνηση των Ηνωμενων Πολιτειων τησ Αμερικησ
For the Government of the United States of America
Pour le gouvernement des États-Unis d'Amérique
Per il governo degli Stati Uniti d'America
Amerikas Savienoto Valstu valdības vārdā
Jungtinių Amerikos Valstijų vyriausybės vardu
az Amerikai Egyesült Államok kormánya részéről
Għall-Gvern ta' l-Istati Uniti ta' l-Amerika
Voor de regering van Verenigde Staten van Amerika
W imieniu rządu Stanów Zjednoczonych Ameryki
Pelo governo Estados Unidos da América
Za vládu Spojené štáty americké
Za vlado Združene države Amerike
Amerikan yhdysvaltojen hallituksen puolesta
För Amerikas förenta staters regering
BILAG A
ENERGY STAR-NAVNET OG DET FÆLLES LOGO
Navn: ENERGY STAR
Fælles logo:
BILAG B
Retningslinjer for korrekt anvendelse af ENERGY STAR-navnet og det fælles logo
ENERGY STAR-navnet og det fælles logo er symboler, der tilhører US EPA. Derfor må navnet og det fælles log kun anvendes i overensstemmelse med følgende retningslinjer og partnerskabsaftalen eller Europa-Kommissionens registreringsformular undertegnet af programdeltagerne i ENERGY STAR-mærkningsprogrammet. Disse retningslinjer uddeles til dem, der vil være ansvarlige for udarbejdelse af ENERGY STAR-materiale på Deres vegne.
US EPA og Europa-Kommissionen på medlemsstaternes område i Det Europæiske Fællesskab fører tilsyn med, at ENERGY STAR-navnet og det fælles logo anvendes korrekt. Dette omfatter tilsyn med anvendelse af symboler på markedet og direkte kontakt med de organisationer, der anvender dem ukorrekt eller uden tilladelse. Følgerne af misbrug af symboler kan omfatte afslutning på programdeltagernes deltagelse i ENERGY STAR-mærkningsprogrammet, og produkter indført i USA med ukorrekt anvendelse af symboler risikerer at blive konfiskeret af de amerikanske toldmyndigheder.
Generelle retningslinjer
ENERGY STAR-programmet er et partnerskab mellem virksomheder og organisationer på den ene side, og den amerikanske forbundsregering eller Det Europæiske Fællesskab på den anden side. Som led i dette partnerskab kan virksomheder og organisationer anvende ENERGY STAR-navnet og det fælles logo i deres energieffektivitets- og miljøaktiviteter.
Organisationer skal indgå en aftale med en administrationsenhed - i USA det amerikanske miljøagentur eller i EU Europa-Kommissionen - om at måtte anvende de symboler, der er anført i dette dokument. Det er ikke tilladt at ændre disse symboler, da ændringer vil medføre, at virksomheder og forbrugere kommer i vildrede med hensyn til ENERGY STAR-programmets oprindelse og mindske programmets værdi for alle.
Organisationer, der anvender disse symboler, skal følge nedenstående generelle retningslinjer:
1. |
ENERGY STAR-navnet og det fælles logo må under ingen omstændigheder anvendes på en måde, der måtte antyde støtte til en virksomhed, dens produkter eller dens tjenesteydelser. Hverken det fælles logo eller ENERGY STAR-navnet må anvendes i et andet virksomhedsnavn eller logo, produktnavn, tjenesteydelsesnavn, domænenavn eller titel på webside, og det fælles logo, ENERGY STAR-navnet eller et tilsvarende symbol må heller ikke gøres til genstand for en varemærkeansøgning eller udgøre en del af et varemærke af andre enheder end US EPA. |
2. |
ENERGY STAR-navnet og det fælles logo må aldrig anvendes på en måde, der ville virke nedsættende for ENERGY STAR, EPA, energiministeriet, Det Europæiske Fællesskab, Europa-Kommissionen eller andre regeringsorganer. |
3. |
Det fælles logo må aldrig blive forbundet med produkter, der ikke opfylder ENERGY STAR-kravene. |
4. |
Partnere og andre autoriserede organisationer er ansvarlige for deres egen anvendelse af ENERGY STAR-navnet og det fælles logo samt for deres repræsentanters, som f.eks. reklamebureauers og gennemførelsesorganers, anvendelse af disse. |
Anvendelse af ENERGY STAR-navnet
— |
ENERGY STAR-navnet skal til enhver tid anføres med versaler; |
— |
Registreringssymbolet ® skal anvendes første gang ordene »ENERGY STAR« forekommer i materiale, der er beregnet til det amerikanske marked; og |
— |
®-symbolet skal til enhver tid anføres i hævet skrift; |
— |
Der må ikke være mellemrum mellem ordene »ENERGY STAR« og ®-symbolet; |
— |
®-symbolet skal gentages i et dokument i alle kapiteloverskrifter eller på alle websider. |
Anvendelse af det fælles logo
Det fælles logo er et symbol, der kun må anvendes til mærkning af de produkter, der som minimum overholder ENERGY STAR-retningslinjerne for præstation.
Anvendelse af det fælles logo omfatter:
— |
mærkning af et omfattet og registreret produkt |
— |
anførelse i produktdokumentation vedrørende et omfattet produkt |
— |
anvendelse på internettet til identifikation af et omfattet produkt |
— |
anvendelse i reklameøjemed, hvor det anvendes i nærheden af eller på et omfattet produkt |
— |
anvendelse på materiale på salgsstedet |
— |
anvendelse på omfattede produkters emballage. |
Det fælles logos udseende
US EPA skabte dette symbol for at maksimere symbolets visuelle indtryk og med henblik på at opnå kontrast og læsbarhed. Symbolet omfatter ENERGY STAR-symbolet i en blok, hvor ENERGY STAR-navnet er anført i en blok lige under symbolet for at øge symbolets læsbarhed. De to blokke adskilles af en hvid streg, hvis tykkelse svarer til tykkelsen af buen i symbolet. Symbolet er også omgivet af en hvid markeringslinje, hvis tykkelse ligeledes svarer til tykkelsen af buen i symbolet.
Fri afstand
US EPA og Europa-Kommissionen kræver, at en fri afstand på 0,333 (1/3) af grafikboksens højde i symbolet til enhver tid omgiver symbolet. Dette område må ikke indeholde andre grafiske elementer, som f.eks. tekst og billeder. US EPA og Europa-Kommissionen kræver denne frie afstand, da det fælles logo ofte forekommer på materialer, hvorpå der anvendes komplekst billedmateriale såsom andre symboler, grafiske anordninger og tekst.
Mindstemål
Det er tilladt at ændre mærkets størrelse, men størrelsesforholdet skal bevares. Af hensyn til læsbarheden anbefales det, at symbolet ikke gengives på tryk med en bredde på under 0,375 tomme (3/8"; 9,5 mm). Bogstavernes læsbarhed i symbolet skal bevares på internettet.
Foretrukken farve
Den foretrukne farve til symbolet er 100 % cyan. Alternative versioner i sort eller spejlvendt i hvid er tilladt. Den internetfarve, der svarer til 100 % cyan er hexfarve #0099FF. Hvis flerfarvet tryk er tilgængelig i forbindelse med markedsføring, produktdokumentation eller materiale på salgsstedet, bør symbolet trykkes i 100 % cyan. Hvis denne farve ikke er tilgængelig, kan den erstattes med sort.
Ukorrekt anvendelse af symbolet
Det bør sikres, at:
— |
symbolet ikke anvendes på ikke-kvalificerede produkter |
— |
symbolet ikke ændres ved anvendelse af ENERGY STAR-symbolblokken uden den blok, der indeholder navnet »ENERGY STAR«. |
Ved gengivelse af symbolet bør det sikres, at:
— |
symbolet ikke omgøres til en kontur |
— |
et hvidt symbol ikke anvendes på en hvid baggrund |
— |
at symbolets farver ikke ændres |
— |
symbolet ikke på nogen måde forvrænges |
— |
at symbolets formslutning ikke ændres |
— |
symbolet ikke placeres på overfyldte billeder |
— |
symbolet ikke roteres |
— |
ingen af symbolets elementer adskilles |
— |
ingen af symbolets dele erstattes |
— |
ingen andre skrifttyper anvendes som erstatning for en del af symbolet |
— |
den frie afstand omkring symbolet overholdes |
— |
symbolet ikke stilles skråt |
— |
symbolets formslutningsstørrelse ikke ændres |
— |
den godkendte ordlyd ikke erstattes |
— |
det fælles logo ikke anvendes i en farve, der ikke er godkendt |
— |
der ikke anføres tekst i symbolet |
— |
symbolblokken ikke anvendes uafhængigt. ENERGY STAR-navnet skal ligeledes anføres. |
— |
symbolblokken ikke slettes i symbolet. |
ENERGY STAR på skrift og i tale
For at bevare og øge værdien af ENERGY STAR anbefale US EPA og Europa-Kommissionen, at nedenstående terminologi anvendes, når programmets elementer omtales skriftligt og mundtligt.
KORREKT |
UKORREKT |
ENERGY STAR-computer |
Computer i overensstemmelse med ENERGY STAR ENERGY STAR-certificeret computer ENERGY STAR-klassificeret computer |
Computer, der har fået tildelt ENERGY STAR-symbolet |
|
Produkter, der har fået tildelt ENERGY STAR-symbolet |
ENERGY STAR-produkt ENERGY STAR-produkter (hvor der henvises til en produktgruppe) ENERGY STAR-udstyr Støttet af US EPA Opfylder ENERGY STAR-standarderne |
PARTNERE/PROGRAMDELTAGERE |
|
En ENERGY STAR-partner |
En ENERGY STAR-virksomhed |
Virksomhed X, en ENERGY STAR-partner |
Virksomhed X, en virksomhed støttet af US EPA |
En virksomhed, der deltager i ENERGY STAR-programmet |
En virksomhed, som US EPA har godkendt til salg af ENERGY STAR-udstyr |
En virksomhed, der fremmer ENERGY STAR |
Støttet af US EPA |
ENERGY STAR-skærme |
ENERGY STAR-skærmprogram |
REGERINGSAUTORITETSKILDE |
|
Produkter, der tildeles en ENERGY STAR, forebygger drivhusgasemissioner, idet de er i overensstemmelse med strenge retningslinjer for energieffektivitet, der er fastsat af US EPA og Europa-Kommissionen |
|
ENERGY STAR og ENERGY STAR-symbolet er registrerede varemærker i Amerikas Forenede Stater |
|
ENERGY STAR er et registreret varemærke, der tilhører den amerikanske regering |
|
PRÆSTATIONSRETNINGSLINJER |
|
ENERGY STAR-retningslinjer |
ENERGY STAR-standarder |
ENERGY STAR-specifikationer |
Godkendt af US EPA |
ENERGY STAR-præstationsniveauer |
Støttet af US EPA |
Frivillige programmer |
Støttet af US EPA |
Spørgsmål vedrørende anvendelsen af ENERGY STAR-navnet og det fælles logo
ENERGY STAR Hotline
I USA gratisnummer:1-888-STAR-YES (1-888-782-7937)
Uden for USA: 202-775-6650
Fax: 202-775-6680
www.energystar.gov
EUROPA-KOMMISSIONEN
Generaldirektoratet for Energi og Transport
Telefon: +32 2 2985792
Fax: +32 2 2966016
www.eu-energystar.org
BILAG C
FÆLLES SPECIFIKATIONER
I. COMPUTERSPECIFIKATIONER
Følgende computerspecifikationer anvendes til og med den 19. juli 2007. De computerspecifikationer, der anvendes fra den 20. juli 2007, fremgår af afsnit VIII.
A. Definitioner
1. |
Computer: En desktop-, tower- eller minitowerenhed eller en bærbar enhed, herunder avancerede desktopcomputere, pc'er, arbejdsstationer, netcomputere, X-terminal-controllere og computerbaserede kasseapparater. For at være omfattet skal enheden kunne tilsluttes en stikkontakt, uden at enheder, der både kan tilsluttes en stikkontakt og drives af batteri, derved udelukkes. Denne definition skal først og fremmest dække computere, der sælges til erhvervsmæssig eller privat brug. Denne definition på en computer omfatter ikke computere, der sælges eller i øvrigt markedsføres som »filserver« eller »server«. |
2. |
Skærm: En CRT-skærm (katodestrålerør), fladskærm (f.eks. flydende krystaller) eller anden form for visningsenhed og tilhørende elektroniske dele. En skærm kan enten sælges separat eller integreret i computerens chassis. Denne definition er først og fremmest beregnet til at dække standardskærme, der er beregnet til brug sammen med computere. I denne specifikation skal følgende dog også betragtes som en skærm: mainframe-terminaler og fysisk separate visningsenheder. |
3. |
Integreret computersystem: Systemer, hvor computeren og skærmen er sammenbygget til en enkelt enhed. Sådanne systemer skal opfylde følgende kriterier: Strømforbruget for de to komponenter kan ikke måles separat, og systemet er sluttet til en stikkontakt via et enkelt strømkabel. |
4. |
Inaktivitet: En periode, hvor computeren ikke modtager noget brugerinput (f.eks. aktivering af tastatur eller mus). |
5. |
Energibesparende tilstand eller dvaletilstand: Den energibesparende tilstand, som computeren skifter til efter en periode med inaktivitet. |
6. |
Aktiveringshændelse: En brugerudført, programmeret eller ekstern hændelse eller påvirkning, der får computeren til at skifte fra energibesparende dvaletilstand til aktiv drifttilstand. Aktiveringshændelser er f.eks., men ikke udelukkende, brug af musen eller tastaturet eller tryk på en knap på chassiset og, når der er tale om eksterne hændelser, påvirkning fra telefon, fjernstyring, net, kabelmodem, satellit osv. |
B. Produktkrav for tildeling af ENERGY STAR
1. |
Tekniske specifikationer
|
2. |
Indstillinger ved leveringen: For at sikre, at det maksimale antal brugere udnytter den energibesparende dvaletilstand, skal programdeltagere levere deres computere og/eller integrerede computersystemer med strømsparefunktionen aktiveret. Aktivering skal som standard for alle produkter indstilles til at ske efter mindre end 30 minutters inaktivitet. (EPA anbefaler, at standardtiden for aktivering indstilles til mellem 15 og 30 minutters inaktivitet). Brugeren skal have mulighed for at ændre disse indstillinger eller deaktivere den energibesparende dvaletilstand. |
3. |
Operativsystemer: Korrekt aktivering af en computers energibesparende dvaletilstand er som regel afhængig af, at der installeres en bestemt udgave af et operativsystem. Hvis en computer leveres af programdeltageren med et eller flere operativsystemer, skal computeren være i stand til at skifte til og returnere fra den energibesparende dvaletilstand, mens den kører under mindst et af disse operativsystemer. Hvis computeren ikke leveres med et operativsystem, skal programdeltageren udtrykkeligt angive, hvilke mekanismer der vil gøre computeren berettiget til ENERGY STAR-mærket. Hvis der derudover kræves særlig software, særlige hardwaredrivere eller særligt tilbehør for at skifte til og returnere fra dvaletilstanden, skal sådanne komponenter være installeret på computeren. Programdeltageren skal medtage disse oplysninger i produktdokumentationen (f.eks. brugervejledning og datablade) og/eller på sit internetsted. Brochurer og annoncer skal formuleres, så de ikke giver anledning til vildledende fortolkninger. |
4. |
Skærmstyring: Computeren skal indeholde en eller flere anordninger, som gør det muligt at aktivere en ENERGY STAR-skærms energibesparende tilstande. Programdeltageren skal i produktdokumentationen klart angive, hvordan den af programdeltageren leverede computer kan styre ENERGY STAR-skærme, og gøre opmærksom på eventuelle særlige omstændigheder, der skal være til stede, for at skærmens strømforbrug skal kunne styres. Programdeltageren skal som standard indstille computeren til at aktivere skærmens første energibesparende tilstand eller dvaletilstand efter 30 minutters inaktivitet. Programdeltageren skal også indstille standardtiden for aktivering af strømsparefunktionens næste niveau, så skærmen skifter til anden energibesparende tilstand eller »dyb dvaletilstand« efter en inaktiv periode på 60 minutter. Den samlede periode for aktivering af begge energibesparende tilstande må ikke overstige 60 minutter. Programdeltageren kan vælge at indstille computeren til straks at skifte skærmen til anden energibesparende dvaletilstand eller »dyb dvaletilstand« efter 30 minutters inaktivitet. Brugeren skal have mulighed for at ændre disse indstillinger eller deaktivere skærmens energibesparende tilstande. Kravet om skærmstyring gælder ikke for integrerede computersystemer. Integrerede computersystemer, som markedsføres og sælges som en del af et docking-system, skal dog automatisk kunne styre strømmen til en ekstern skærm. |
C. Retningslinjer for prøvning af ENERGY STAR-computere
1. |
Prøvningsbetingelser: Nedenfor redegøres for de prøvningsbetingelser, hvorunder effektmålingen bør foregå. De er nødvendige for at sikre, at uvedkommende faktorer ikke påvirker prøvningsresultaterne, samt at prøvningsresultaterne er reproducerbare senere. Ledningsimpedans: < 0,25 ohm Harmonisk forvrængning i alt: < 5 % Spænding: Inputvekselspænding (2): 115 VAC RMS ± 5 V RMS Inputvekselspændingsfrekvens (3) 60 Hz ± 3 Hz Omgivende temperatur: 25 °C ± 3 °C |
2. |
Prøvningsudstyr: Målet er en nøjagtig måling af enhedens eller skærmens SANDE strømforbrug (4). Dette kræver et sand effektivværdi-wattmeter. Der findes mange forskellige wattmetre, men producenter skal være omhyggelige, så der vælges en korrekt model. Følgende faktorer skal inddrages ved køb af et wattmeter og ved forberedelse af den egentlige prøvning. Amplitudeforhold: I en tidligere version af ENERGY STAR-prøvningsproceduren skulle producenter bruge et wattmeter med et amplitudeforhold på over 8. Som påpeget af mange programdeltagere er dette hverken et brugbart eller relevant krav. Følgende afsnit har til formål at behandle aspekter vedrørende amplitudeforhold og tydeliggøre hensigten med den tidligere ukorrekte anvisning. Desværre kan ENERGY STAR-programmet ikke opstille specifikke krav til udstyr for derved at afhjælpe fejlen. Prøvning er lige så meget en kunst, som det er en videnskab, og producenter og prøvningslaboratorier er nødt til selv at foretage en vurdering og trække på folk, der ved noget om prøvning, når de skal vælge et korrekt wattmeter. Indledningsvis er det vigtigt at forstå, at enheder, som indeholder omskiftet strømforsyning, trækker strøm i en bølgeform, der adskiller sig fra typisk sinusformet strøm (5). Figur 1 viser den typiske strømbølgeform for en typisk koblet elektronisk enhed. Mens praktisk talt et hvilket som helst wattmeter kan måle en standardstrømbølgeform, er det vanskeligere at vælge et wattmeter, når der indgår uregelmæssige bølgeformer af strømmen. Det er vigtigt, at det valgte wattmeter er i stand til at aflæse den strøm, der aftages af enheden, uden at fremkalde intern spidsforvrængning (dvs. at toppen af strømbølgen skæres af). Dette kræver en vurdering af metrets amplitudeforhold (6) og af metrets tilgængelige strømområder. Jo bedre metret er, jo højere vil amplitudeforholdet være, og jo flere strømområder vil der være at vælge imellem. Ved forberedelse af prøvningen skal den strømspidsværdi (ampere) der er knyttet til den enhed, der måles, konstateres som det første. Dette kan gøres ved hjælp af et oscilloskop. Derefter skal der vælges et strømområde, som gør det muligt for wattmetret at registrere spidsværdien af strømmen. Her gælder det specielt, at den fuldstændige værdi for det valgte strømområde ganget med wattmetrets amplitudeforhold (for strøm) skal være højere end den aflæste spidsværdi af strømmen på oscilloskopet. Hvis et wattmeter f.eks. har et amplitudeforhold på 4, og strømområdet er sat til 3 ampere, kan wattmetret registrere spidsværdier af strømmen på op til 12 ampere. Hvis den målte spidsværdi af strømmen kun ligger på 6 ampere, må wattmetret anses for at være tilfredsstillende. Derudover er det vigtigt at være opmærksom på, at det, hvis strømområdet er indstillet for højt til at registrere spidsværdien af strømmen, muligvis ikke er helt nøjagtigt ved måling af strømmens ikke-spidsværdier. Det er derfor helt nødvendigt at foretage en vanskelig afvejning. Igen gælder det, at jo flere strømområder, der er at vælge mellem, og jo højere amplitudeforholdet er, jo bedre resultater opnår man. Frekvenskarakteristik: Et andet aspekt, som man skal tage hensyn til i forbindelse med valget af et wattmeter, er metrets nominelle frekvenskarakteristik. Elektronisk udstyr med omskiftet strømforsyning fremkalder harmoniske (ulige harmoniske, typisk op til den 21. harmoniske). Disse harmoniske skal der tages hensyn til ved effektmålingen, i modsat fald bliver effektforbruget unøjagtigt. ENERGY STAR-programmet anbefaler derfor, at producenter køber wattmetre, som har en frekvenskarakteristik på mindst 3 kHz. Dette vil tage hensyn til harmoniske op til den 50. og anbefales af IEC 555. Opløsning: Producenter vil muligvis gerne have et meter med en opløsning på 0,1 watt. Nøjagtighed: Et yderligere aspekt, der skal tages hensyn til, er den nøjagtighed, man vil være i stand til at opnå. Kataloger og datablade for wattmetre indeholder som regel oplysninger om den nøjagtighed, som man kan opnå for effektaflæsninger ved forskellige områdeindstillinger. Hvis man måler et produkt, som er meget tæt på maksimalt energiforbrug for den tilstand, der måles, er det nødvendigt at udarbejde en prøvning, som giver en større nøjagtighed. Kalibrering: Wattmetre bør kalibreres hvert år for at opretholde deres nøjagtighed. |
3. |
Prøvningsmetode: Producenter skal måle det gennemsnitlige effektforbrug for enhederne, mens de befinder sig i slukket tilstand eller energibesparende tilstand. Dette skal gøres ved at måle energiforbruget over en periode på en time. Det derved målte energiforbrug kan divideres med en time for at beregne det gennemsnitlige wattforbrug. Effektmåling i energibesparende tilstande: Denne test bør gennemføres for hver eneste strømsparetilstand (f.eks. energibesparende tilstand, slukket tilstand, standbytilstand, dvaletilstand), der er relevant for den pågældende enhed i forbindelse med kvalificering til at få tildelt ENERGY STAR-mærket. Inden prøvningen igangsættes, skal maskinen være sluttet til en strømførende ledning, men være slukket og stabiliseret ved rumtemperatur i mindst 12 timer. Et korrekt wattmeter skal være sluttet til maskinen og være klar til at give en præcis indikation af maskinens energiforbrug uden at forstyrre energikilden. Denne måling kan foretages før eller efter målingen af effektforbruget ved slukket tilstand. Gennemførelsen af de to prøvninger bør tilsammen ikke tage mere end 14 timer, inklusive den tid, det tager at tilslutte og frakoble maskinen. Tænd enheden, og lad den gennemkøre sin opvarmningscyklus. Efter at standardtiden for aktivering af energisparetilstanden er udløbet, skal wattmetret aflæses, og den aflæste værdi samt tiden noteres (eller stopuret eller timeren startes). Efter en time skal wattmetret igen aflæses, og den aflæste værdi registreres. Forskellen mellem de to aflæsninger er energiforbruget i energibesparende tilstand: Divider denne værdi med en time for at få den gennemsnitlige nominelle effekt. |
II. SPECIFIKATIONER FOR COMPUTERSKÆRME
A. Definitioner
1. |
Computerskærm (også benævnt »skærm«): Et elektronisk produkt, der er tilgængeligt på markedet, og som består af en skærm og den tilhørende elektronik, der er indkapslet i ét kabinet, der kan anvendes til visning af udgangsinformation fra en computer ved hjælp af et eller flere input, som f.eks. VGA, DVI og/eller IEEE 1394. Skærmen benytter normalt et katodestrålerør (CRT), flydende krystalpanel (LDC) eller anden form for visningsenhed. Denne definition er først og fremmest beregnet til at dække standardskærme, der er beregnet til brug sammen med computere. For at være omfattet skal computerskærmen have en synlig diagonal skærmstørrelse på mere end 12 tommer, og den skal kunne forsynes med strøm fra en vekselstrømsstikkontakt eller et batteri, som sælges sammen med en vekselstrømsadapter. Computerskærme med tv-modtagerenhed kan være omfattet af ENERGY STAR i henhold til disse specifikationer, så længe de markedsføres og sælges til forbrugere som computerskærme (dvs. der fokuseres på computerskærmen som primær funktion) eller som skærme med dobbelt funktion (kombinerede computer og tv-skærme). Produkter med tv-modtagerenhed og mulighed for tilslutning til en computer, der markedsføres og sælges som fjernsyn, er imidlertid ikke omfattet af denne specifikation. |
2. |
Tændt tilstand/aktiv tilstand: Produktet er tilsluttet en strømkilde og frembringer et billede. Elforbruget i denne tilstand er typisk større end i dvaletilstand og slukket tilstand. |
3. |
Dvaletilstand/energibesparende tilstand: Den energibesparende tilstand, som computeren skifter til efter anvisning fra en computer eller ved hjælp af andre funktioner. Denne tilstand er kendetegnet ved slukket skærmbillede og nedsat elforbrug. Skærmen skifter igen til tændt tilstand med fuld driftsfunktion, når den modtager signal hertil fra en bruger/computer (f.eks. når brugeren aktiverer mus eller tastatur). |
4. |
Slukket tilstand/standby: Den mest energibesparende tilstand, som forbrugeren ikke kan slå fra (få indflydelse på), og som vil vare ved på ubestemt tid, når en computerskærm er tilsluttet elnettet og anvendes i overensstemmelse med producentens anvisninger. I forbindelse med denne specifikation defineres slukket tilstand som den tilstand, hvor produktet er tilsluttet en strømkilde, men uden at det frembringer et billede, og det afventer et skift til tændt tilstand i kraft af et direkte signal fra brugeren/computeren (f.eks. brugeren trykker på tænd/slukknappen) (7). |
5. |
Slukket tilstand: En tilstand, hvor produktet stadig er tilsluttet elnettet, men er frakoblet en ekstern strømforsyningskilde. Forbrugeren skifter normalt til denne tilstand ved hjælp af en »slukknap«. Når produktet er i denne tilstand, vil det ikke forbruge strøm, og metret vil under målingen normalt vise 0 watt. |
6. |
Afbrudt: Produktet er blevet frakoblet elnettet, og tilslutningen til alle eksterne strømkilder er derfor afbrudt. |
B. Omfattede produkter
For at være omfattet af ENERGY STAR skal en computerskærmmodel være i overensstemmelse med definitionen i afsnit A og specifikationskravene i nedenstående afsnit II.C. Som beskrevet i afsnit II.A.1 omfatter disse specifikationer ikke produkter med mulighed for tilslutning til en computer, der markedsføres og sælges som fjernsyn.
C. Energieffektivitetsspecifikationer for omfattede produkter
Kun de produkter, der er anført i afsnit II. B, og som opfylder nedenstående krav, kan få tildelt ENERGY STAR-mærket.
Bredformatskærme: Bredformatskærme (f.eks. 16:9, 15:9 osv.) vil kunne komme i betragtning til ENERGY STAR, forudsat at de opfylder kravene om energieffektivitet i disse specifikationer. Der foreligger ingen særskilte specifikationer for bredformatskærme, og de skal derfor opfylde kravene i nedenstående afsnit II.C.1 og II.C.2.
1. |
Tændt tilstand/aktiv tilstand: For at være omfattet af ENERGY STAR-programmet må computerskærmene ikke overstige følgende ligning for det maksimale energiforbrug i aktiv tilstand: Hvis X < 1 megapixel, er Y = 23; hvis X > 1 megapixel, er Y = 28X. Y udtrykkes i watt og rundes op til det nærmeste hele tal, og X er antal megapixel udtrykt i decimalform (eksempel: 1 920 000 pixels = 1,92 megapixels). For eksempel vil det højst tilladte elforbrug for en computerskærm med en opløsning på 1 024 × 768 (eller 78 megapixel) være Y = 23 watt, og for en computerskærm med en opløsning på 1 600 × 1 200 vil det være 28(1,92) = 53,76 eller 54 watt, når det rundes op. For at en computerskærm kan være omfattet af ENERGY STAR, skal den afprøves i henhold til proceduren skitseret i afsnit II. D om afprøvningsmetode. |
2. |
Dvaletilstand og slukket tilstand
|
D. Prøvningsmetode
Prøvning af produkter: opstilling, metode og dokumentation: Nedenstående prøvnings- og målemetoder henviser til offentliggjorte specifikationer fra Video Electronics Standards Association (VESA), Display Metrology Committee og Den Internationale Elektrotekniske Kommission (IEC), og de supplerer disse retningslinjer, hvor dette er nødvendigt, med metoder, som er udviklet i samarbejde med computerskærmfabrikanterne.
Fabrikanterne udfører prøvninger af de produktmodeller, som opfylder ENERGY STAR-retningslinjerne, og afgiver fabrikanterklæring. Familier af computerskærmmodeller, som bygger på samme stel og er identiske på enhver måde bortset fra kabinettet og farven, kan være omfattet ved forelæggelse af prøvningsdata for en enkelt, repræsentativ model. Tilsvarende kan modeller, som er uændrede, eller som kun afviger i finish fra de modeller, som blev solgt i tidligere år, fortsat være omfattet uden forelæggelse af nye prøvningsdata, forudsat at specifikationen er uændret.
Elforbruget måles fra stikkontakten eller den strømkilde, der benyttes under prøvningen. Computerskærmens faktiske gennemsnitlige elforbrug måles i tændt tilstand/aktiv tilstand, dvaletilstand/energibesparende tilstand og slukket tilstand/standby. Ved udførelsen af målinger med henblik på fabrikanterklæring vedrørende en produktmodel skal det afprøvede produkt indledningsvis være i samme tilstand (f.eks. konfiguration og indstillinger), som når det leveres til kunden, medmindre der er behov for justeringer i henhold til nedenstående instrukser.
For at sikre, at elektroniske produkters elforbrug måles på en ensartet måde, er det nødvendigt at følge følgende protokol, som har tre hovedkomponenter:
Prøvning af produkter: opstilling og betingelser: De generelle prøvningsbetingelser og måleprotokoller er skitseret nedenfor i afsnit 1(a) til (h), og de skal følges ved effektmåling.
Prøvning af produkter: metode: De egentlige prøvningstrin for måling af elforbruget i tændt tilstand/aktiv tilstand, dvaletilstand/energibesparende tilstand og slukket tilstand/standby er anført i nedenstående afsnit 2(a).
Prøvning af produkter: dokumentation: Der er redegjort nærmere for dokumentationskravene i forbindelse med forelæggelse af produktdata i nedenstående afsnit 3.
Med denne protokol sikres, at uvedkommende faktorer ikke får negativ indflydelse på prøvningsresultaterne, og at det på en ensartet måde er muligt at reproducere prøvningsresultaterne. Fabrikanterne kan vælge at lade et internt eller et uafhængigt laboratorium tilvejebringe prøvningsresultaterne.
1. |
Prøvning af produkter: opstilling og betingelser:
|
2. |
Produktprøvningsmetode
|
3. |
Prøvning af produkter: dokumentation: Forelæggelse af data for omfattede produkter: Partnere skal afgive fabrikanterklæring for de produktmodeller, som opfylder ENERGY STAR-retningslinjerne, og rapportere oplysningerne på en QPI-formular (oplysninger om omfattede produkter (Qualifying Product Information)). Fabrikanten forelægger hvert år - eller oftere, hvis vedkommende ønsker det - en liste over de produkter, der er omfattet af ENERGY STAR, med oplysninger om såvel nye som udgåede modeller. |
E. Brugergrænseflade
Fabrikanterne opfordres kraftigt til at udforme produkter i overensstemmelse med standarderne for brugergrænseflader, som er opstillet inden for rammerne af Power Management Controls-projektet med henblik på at gøre strømstyringen mere ensartet og intuitiv i alle elektroniske enheder. Der findes nærmere oplysninger om dette projekt på adressen http://eetd.LBL.gov/Controls.
III. SPECIFIKATIONER FOR PRINTERE, FAX- OG FRANKERINGSMASKINER
Nedenstående specifikationer for printere, fax- og frankeringsmaskiner finder anvendelse indtil den 31. marts 2007.
A. Definitioner
1. |
Printer: Billedbehandlingsudstyr fremstillet som en standardmodel, som kan udprinte papirkopier, og som kan modtage data fra enkeltbruger- eller netcomputere. Derudover skal enheden kunne tilsluttes en stikkontakt. Denne definition skal dække produkter, der markedsføres og sælges som printere, herunder printere, som kan opgraders til multifunktionsenheder (MFD) (10). |
2. |
Faxmaskine: Billedbehandlingsudstyr fremstillet som en standardmodel, som kan udskrive data på papir, og hvis primære funktion er at sende og modtage data. Faxmaskiner til almindeligt papir er omfattet af disse specifikationer (f.eks. inkjet-/bubble-jet-faxmaskiner, laser-/LED-faxmaskiner og termiske faxmaskiner). Enheden skal kunne tilsluttes en stikkontakt. Denne definition skal dække produkter, der markedsføres og sælges som faxmaskiner. |
3. |
Kombineret printer/faxmaskine: Billedbehandlingsudstyr fremstillet som en standardmodel, der fungerer både som fuldt ud funktionel printer og som faxmaskine, jf. definitionerne ovenfor. Denne definition skal dække produkter, der markedsføres og sælges som en kombineret printer-/faxløsning. |
4. |
Frankeringsmaskine: Billedbehandlingsudstyr, der printer frankering på forsendelser. Enheden skal kunne strømforsynes fra en stikkontakt. Det er meningen, at denne definition skal dække produkter, der markedsføres og sælges som frankeringsmaskiner. |
5. |
Printhastighed: Sider pr. minut er målet for en models printhastighed. Printhastighed er den printhastighed for produktet, som programdeltageren har angivet i sin markedsføring. For så vidt angår linjeskrivere (f.eks. matrix-/anslagsprintere), måles printhastighed på grundlag af den i ISO 10561 fastlagte metode. For så vidt angår storformatprintere, der er konstrueret til hovedsagelig at håndtere A2- eller 17" × 22"-papir eller endnu større format, angives printhastighed som output af monokrom tekst ved standardopløsning. Printhastighed, der er målt som udprintning af A2- eller A0-sider pr. minut, konverteres som følger til A4-printhastighed: a) en A2-side pr. minut svarer til fire A4-sider pr. minut; b) en A0-side pr. minut svarer til 16 A4-sider pr. minut. For frankeringsmaskiner anses sider pr. minut at svare til forsendelser pr. minut. |
6. |
Tilbehørsdel: Supplerende udstyr, der ikke er nødvendigt for basisenhedens normaldrift, men som kan tilsluttes før eller efter leveringen for at forbedre eller ændre printerens ydeevne. Tilbehør kan f.eks. være efterbehandlings- og sorteringsmoduler, supplerende arkfødere og duplex-enheder. Tilbehør kan sælges separat under eget modelnummer eller sammen med basisenheden som en del af en printer. |
7. |
Aktiv tilstand: Den tilstand, hvor produktet præsterer papirudprintning eller modtager input til papirudprintning. Strømforsyningskravet i denne tilstand er typisk større end i standbytilstand. |
8. |
Standbytilstand: Tilstand, hvor produktet hverken præsterer papirudprintning eller modtager input til papirudprintning. Overgang fra standbytilstand til aktiv tilstand bør ikke medføre nogen mærkbar forsinkelse af papirudprintningen. |
9. |
Dvaletilstand: Tilstand, hvor produktet ikke præsterer papirudprintning eller modtager input til papirudprintning og bruger mindre strøm end i standbytilstand. I overgangen fra dvaletilstand til aktiv tilstand kan der være en mindre forsinkelse i papirudprintningen, mens der ikke må være nogen forsinkelse i modtagelsen af information fra net eller andre inputkilder. Produktet går i dvaletilstand inden for et nærmere specificeret tidsinterval efter seneste papirprint. |
10. |
Standardtidsinterval til dvaletilstands indtræden: Det tidsinterval, som programdeltageren indstiller inden levering, og som bestemmer, hvornår produktet går i dvaletilstand. Standardtidsintervallet måles fra seneste papirudprintning. |
11. |
Duplex-funktion: Printning af tekst, billede eller en kombination af tekst og billede på begge sider af et ark papir. |
12. |
Standardmodel: Term til beskrivelse af et produkt og dets funktioner, således som det markedsføres og sælges af programdeltageren, samt den brug, det er fremstillet til. |
13. |
Aktiveringshændelse: I denne aftales forstand er en aktiveringshændelse en brugerudført, programmeret eller ekstern hændelse eller påvirkning, der får computeren til at skifte fra standby- eller dvaletilstand til aktiv driftsklar tilstand. En aktiveringshændelse i disse specifikationers forstand omfatter ikke netrelaterede aftastninger eller PING'er, der er almindeligt forekommende i netmiljøer. |
B. Produktkrav for tildeling af ENERGY STAR-mærket
1. |
Tekniske specifikationer
|
2. |
Undtagelser og præciseringer En ENERGY STAR-programdeltager eller et af denne udpeget serviceværksted må ikke efter levering ændre de af disse specifikationer omfattede modeller på nogen måde, der påvirker produkternes evne til at lev op til ovennævnte specifikationer. Nedenfor anføres fire undtagelser herfra:
|
C. Retningslinjer for prøvning
1. |
Prøvningsbetingelser: Nedenfor redegøres for de prøvningsbetingelser, hvorunder effektmålingen bør foregå. De er nødvendige for at sikre, at uvedkommende faktorer ikke påvirker prøvningsresultaterne, samt at prøvningsresultaterne er reproducerbare senere. Ledningsimpedans: < 0,25 ohm Harmonisk forvrængning i alt: < 5 % (Spænding) Omgivende temperatur: 25 °C ± 3 °C Inputvekselspænding: 115 VAC RMS ± 5 V RMS Inputvekselspændingsfrekvens: 60 Hz ± 3 Hz |
2. |
Prøvningsudstyr: Bestemmelserne i afsnit I.C.2 finder anvendelse. |
3. |
Prøvningsmetode: Bestemmelserne i afsnit I.C.3 finder anvendelse. |
IV. SPECIFIKATIONER FOR KOPIMASKINER
Nedenstående specifikationer for kopimaskiner finder anvendelse indtil den 31. marts 2007.
A. Definitioner
1. |
Kopimaskine: En kommerciel reprografisk billedbehandlingsenhed, hvis eneste funktion er at lave kopier på grundlag af en trykt papiroriginal. En kopimaskine skal bestå af et markeringssystem, et billedbehandlingssystem og et papirhåndteringsmodul. Alle sort/hvid kopieringsteknikker til almindeligt papir er dækket af disse specifikationer, selv om formålet er at fokusere på almindelig anvendt standardkopieringsudstyr som f.eks. kopimaskiner med lyslinse. Følgende specifikationer gælder for kopimaskiner til standardformater beregnet til at håndtere papir i A4-format eller med dimensionerne 8,5" × 11" og kopimaskiner til store formater beregnet til at håndtere papir i A2-format eller med dimensionerne 17" × 22" eller derover. |
2. |
Kopieringshastighed: Kopier pr. minut (cpm) måler kopireproduktionshastigheden. En kopi defineres som én side med dimensionerne 8,5" × 11" eller A4-format. Tosidede kopier tæller også som to udskriftsbilleder, selv om de udskrives på ét stykke papir. For alle kopimaskinemodeller beregnet til det amerikanske marked skal målingen af kopieringshastigheden være baseret på papirstørrelsen Letter med dimensionerne 8,5" × 11". For kopimaskiner beregnet til andre markeder end det amerikanske skal kopieringshastigheden være baseret enten på papirformatet 8,5" × 11" eller A4, afhængig af standarden på det pågældende marked. For kopimaskiner til store formater, der er beregnet til først og fremmest at håndtere papir i A2- eller 17" × 22"-format eller derover, skal kopieringshastigheden målt som kopier i A2- eller A0-format pr. minut konverteres til A4-kopieringshastigheder på følgende måde: (a) Én A2-kopi pr. minut svarer til fire A4-kopier pr. minut, b) Én A0-kopi pr. minut svarer til 16 A4-kopier pr. minut. ENERGY STAR-kopimaskiner inddeles i fem kategorier: kopimaskiner til standardformater - lav hastighed, kopimaskiner til standardformater - medium hastighed, kopimaskiner til standardformater - høj hastighed, kopimaskiner til store formater - lav hastighed og kopimaskiner til store formater - medium/høj hastighed.
|
3. |
Basisenhed: For en given motorhastighed defineres basisenheden som den mest grundlæggende version af en kopimaskine, der sælges som en fuldt ud funktionel model. Basisenheden konstrueres og leveres som regel som en enkelt enhed og omfatter ingen eksterne strømkrævende tilbehørsdele, der eventuelt sælges separat. |
4. |
Tilbehørsdel: Ekstraudstyr, som ikke er nødvendigt for basisenhedens standarddrift, men som eventuelt kan tilføjes før eller efter levering med det formål at forbedre eller ændre kopimaskinens ydelse. En tilbehørsdel kan sælges separat under sit eget modelnummer eller sammen med en basisenhed som del af en kopimaskineløsning eller -konfiguration. Eksempler på tilbehør er f.eks. sorteringsanordninger, arkfødere med stor kapacitet etc. Det antages, at tilføjelsen af en tilbehørsdel - uanset dennes eget strømforbrug - ikke i væsentligt omfang vil forøge (mere end 10 procent) basisenhedens strømforbrug i slukket tilstand. Tilbehøret må ikke hæmme auto-sluk- og strømsparefunktionernes normale drift. |
5. |
Kopimaskinemodel: I disse specifikationer defineres en kopimaskinemodel som en basisenhed med en eller flere specifikke tilbehørsdele, som markedsføres og sælges til forbrugere under et enkelt modelnummer. Når en basisenhed markedsføres og sælges til forbrugere uden ekstratilbehør, opfattes denne ligeledes som en kopimaskinemodel. |
6. |
Energibesparende tilstand: I disse specifikationer er den energibesparende tilstand den tilstand, som har det laveste strømforbrug, og som kopimaskinen kan skifte til efter en given periode med inaktivitet på kopimaskinen, uden at kopimaskinen dog slukkes helt Kopimaskinen skifter til denne tilstand inden for et bestemt tidsrum, efter at den sidste kopi blev lavet. Med henblik på at fastslå strømforbruget i denne energibesparende tilstand kan producenten vælge at måle det laveste forbrug i enten strømsparetilstand eller standbytilstand. |
7. |
Strømsparetilstand: Den tilstand, der foreligger, når maskinen ikke laver kopier, tidligere har været i drifttilstand, men bruger mindre strøm, end når maskinen befinder sig i standbytilstand. Når kopimaskinen befinder sig i denne tilstand, kan der gå et lille stykke tid, inden kopimaskinen er i stand til at lave den næste kopi. |
8. |
Standbytilstand: Den tilstand, der foreligger, når maskinen ikke laver kopier, tidligere har været i drifttilstand og er klar til at lave kopier, men endnu ikke er skiftet til strømsparetilstand. Når kopimaskinen befinder sig i denne tilstand, kan den næste kopi laves praktisk talt uden forsinkelse. |
9. |
Slukket tilstand: I disse specifikationer defineres tilstanden slukket som den tilstand, der foreligger, når kopimaskinen er sluttet til en korrekt energikilde og for nylig er blevet slukket via auto-sluk-funktionen (14). Ved måling af strømmen i denne tilstand kan man se bort fra kontroludstyr til fjernvedligeholdelse. |
10. |
Auto-sluk-funktion: I disse specifikationer defineres auto-sluk-funktionen som kopimaskinens evne til automatisk at slukke sig selv inden for et bestemt tidsrum, efter at den sidste kopi blev lavet. Kopimaskinen skal automatisk skifte til slukket tilstand efter aktivering af denne funktion. |
11. |
Tilsluttet tilstand: Den tilstand, der foreligger, når maskinen er sluttet til en korrekt energikilde og ikke er tændt. For at tænde kopimaskinen skal brugeren som regel manuelt genstarte kopimaskinen ved at trykke på tænd/sluk-knappen. |
12. |
Standardtidsintervaller: Det tidsrum, programdeltageren har indstillet før levering, og som bestemmer, hvornår kopimaskinen skifter til de forskellige tilstande, dvs. energibesparende tilstand, slukket tilstand etc. Både standardtidsinterval inden slukket tilstands indtræden og standardtidsinterval inden energibesparende tilstands indtræden skal måles fra det tidspunkt hvor den sidste kopi blev lavet. |
13. |
Genstartstid: Den tid, det tager en kopimaskine at komme fra en energibesparende tilstand til standbytilstand. |
14. |
Automatisk duplex-tilstand: Den tilstand, hvor kopimaskinen automatisk kopierer på begge sider af et ark ved automatisk at sende både kopiarket og papiroriginalen gennem kopimaskinen. Eksempler på dette er ensidet til tosidet kopiering eller tosidet til tosidet kopiering. I disse specifikationer anses en kopimaskine kun for at have en automatisk duplex-funktion, hvis kopimaskinen omfatter alt det nødvendige tilbehør for at opfylde de ovenfor anførte betingelser, dvs. en automatisk arkføder og tilbehør til automatisk tosidet kopiering. |
15. |
Timer: En intern enhed, som tænder og slukker en kopimaskine på forud definerede tidspunkter på alle arbejdsdage. Når timeren skal programmeres, skal brugeren være i stand til at skelne mellem hverdage og weekender/helligdage (med andre ord skal en timer altså ikke tænde en kopimaskine lørdag og søndag morgen, hvis personalet ikke normalt er på kontoret i weekenderne). Brugeren skal også have mulighed for at deaktivere timeren. Timere er ekstraudstyr og kræves derfor ikke på ENERGY STAR-kopimaskiner. Hvis en timer integreres i en kopimaskine, må den ikke kunne gribe forstyrrende ind i energispare- og auto-sluk-funktionerne. |
B. Produktkrav for tildeling af ENERGY STAR-mærket
1. |
Tekniske specifikationer For at være berettiget til at bære ENERGY STAR-mærket skal en kopimaskine opfylde følgende specifikationer: Tabel 9 Kriterier for ENERGY STAR-kopimaskiner
Programdeltageren skal som standard indstille auto-sluk-funktionen til aktivering i henhold til de værdier, der er anført i ovenstående tabel. Standardtidsintervallet inden slukket tilstand og energibesparende tilstands indtræden måles fra tidspunktet for den sidste kopiering. Hvis en kopimaskine leveres med automatisk duplex-funktion, anbefales det, at duplex-funktionen indstilles som standardtilstand for alle kopieringshastigheder, hvor man selv kan vælge, om duplex-funktionen skal indstilles som standard. Programdeltageren kan eventuelt give brugerne mulighed for at tilsidesætte denne duplex-standardfunktion til enkeltsidede kopier. |
2. |
Undtagelser og præciseringer Efter levering må programdeltageren eller det af denne udpegede serviceværksted ikke ændre kopimaskinen på en sådan måde, at kopimaskinens evne til at opfylde de ovenfor anførte specifikationer forringes. Visse undtagelser er dog tilladt med hensyn til ændring af standardtidsintervaller, specifikationer for slukket tilstand og duplex-funktionen. Undtagelserne er som følger:
|
C. Retningslinjer for prøvning
1. |
Prøvningsbetingelser: Nedenfor redegøres for de prøvningsbetingelser, hvorunder effektmålingen bør foregå. De er nødvendige for at sikre, at uvedkommende faktorer ikke påvirker prøvningsresultaterne, samt at prøvningsresultaterne er reproducerbare senere. Ledningsimpedans: < 0,25 ohm Harmonisk forvrængning i alt: < 3 % Omgivende temperatur: 21 °C ± 3 °C Relativ fugtighed: 40 -60 % Afstand fra mur: minimum to fod Andre markedsspecifikke kriterier:
|
2. |
Prøvningsudstyr: Bestemmelserne i afsnit I.C.2 finder anvendelse. |
3. |
Prøvningsmetode: Bestemmelserne i afsnit I.C.3 finder anvendelse. |
V. SPECIFIKATIONER FOR SCANNERE
Nedenstående specifikationer for scannere finder anvendelse indtil den 31. marts 2007.
A. Definitioner
1. |
Scanner: I disse specifikation defineres en scanner som en elektrooptisk enhed til konvertering af farvedata eller sort/hvide data til elektroniske billeder, som kan gemmes, redigeres, konverteres eller transmitteres først og fremmest i et pc-miljø. Scannere, der præsenteres som sådanne, anvendes som regel til digitalisering af papirbaserede billeder. Disse specifikationer fokuserer først og fremmest på bredt anvendte desktop-scannere (f.eks. fladbed-, arkføder- og filmscannere), men dokumenthåndteringsscannere i den dyre ende af skalaen, som opfylder følgende specifikationer, kan også gøre sig berettiget til ENERGY STAR-mærket. Disse specifikationer gælder udelukkende autonome scannere. Den dækker ikke multifunktionsprodukter med scannerfaciliteter, netscannere (dvs. scannere, som udelukkende er tilsluttet et net og er i stand til at håndtere indscannede data til overførsel til flere steder på nettet) eller scannere, som ikke forsynes med strøm direkte fra bygningens elnet. |
2. |
Basisenhed: Basisenheden defineres som den mest grundlæggende version af en scanner, som faktisk sælges som en fuldt ud funktionel model. Basisenheden konstrueres og leveres som regel som en enkelt enhed og omfatter ingen eksterne strømkrævende tilbehørsdele, der eventuelt sælges separat. |
3. |
Scannermodel: I disse specifikationer defineres en scannermodel som en basisenhed og en eller flere tilbehørsdele, som markedsføres og sælges til forbrugere under et enkelt modelnummer. Når en basisenhed markedsføres og sælges til forbrugere uden ekstra tilbehør, anses basisenheden også for at være en scannermodel. |
4. |
Tilbehørsdel: Enhver ekstra tilbehørsdel, som ikke er nødvendig for scannerens standarddrift, men som kan tilføjes for at forbedre eller ændre scannerens ydelse. En tilbehørsdel kan sælges separat under sit eget modelnummer eller sælges sammen med en basisenhed som en del af en scannerløsning eller -konfiguration. Tilbehør omfatter automatiske dokumentfødere (ADF) og transparentadaptere. |
5. |
Energibesparende tilstand: I disse specifikationer er den energibesparende tilstand den tilstand med det laveste strømforbrug, som scanneren er konstrueret til at skifte til efter en bestemt periode med inaktivitet uden helt at slukke. Scanneren skifter til denne tilstand inden for en bestemt periode, efter at det sidste billede er blevet indscannet. |
6. |
Standardtidsinterval: Den periode, som bestemmer, hvornår scanneren skifter til den energibesparende tilstand, og som er blevet indstillet af programdeltageren inden levering. Standardtidsintervallet inden energibesparende tilstands indtræden skal måles fra det tidspunkt, hvor det sidste billede blev indscannet. |
B. Produktkrav for tildeling af ENERGY STAR-mærket
Tekniske specifikationer: Programdeltageren indvilliger i at lancere en eller flere bestemte basisenheder, som opfylder følgende specifikationer.
Tabel 10
Kriterier for ENERGY STAR-scannere
Energibesparende tilstand |
Standardtidsinterval for aktivering af energisparende tilstand |
≤ 12 watt |
≤ 15 minutter |
C. Retningslinjer for prøvning
1. |
Prøvningsbetingelser: Nedenfor redegøres for de prøvningsbetingelser, hvorunder effektmålingen bør foregå. De er nødvendige for at sikre, at uvedkommende faktorer ikke påvirker prøvningsresultaterne, samt at prøvningsresultaterne er reproducerbare senere. Ledningsimpedans: < 0,25 ohm Harmonisk forvrængning i alt: < 5 % Omgivende temperatur: 25 °C ± 3 °C Inputvekselspænding: 115 VAC RMS ± 5 V RMS Inputvekselspændingsfrekvens: 60 Hz ± 3 Hz |
2. |
Prøvningsudstyr: Bestemmelserne i afsnit I.C.2 finder anvendelse. |
3. |
Prøvningsmetode: Bestemmelserne i afsnit I.C.3 finder anvendelse. |
VI. SPECFIKATIONER FOR MULTIFUNKTIONSENHEDER
Nedenstående specifikationer for multifunktionsenheder finder anvendelse indtil den 31. marts 2007.
A. Definitioner
1. |
Multifunktionsenhed: En multifunktionsenhed er en fysisk integreret enhed eller en kombination af funktionelt integrerede dele (»basisenheden«, se definition nedenfor), som producerer papirkopier på grundlag af papiroriginaler (adskiller sig fra ad hoc-kopiering af enkelte ark, se næste afsnit) samt udfører en af eller begge følgende kerneopgaver: udskrivning af dokumenter (på basis af digitale data modtaget fra direkte tilsluttede computere, netcomputere, filservere og faxoverførsler) eller håndtering af faxmeddelelser (afsendelse og modtagelse). En multifunktionsenhed kan også omfatte indscanning af dokumenter til computerfiler eller andre faciliteter, som ikke er nævnt i disse specifikationer. Enheden kan være tilsluttet et net og udskrive i sort/hvid, gråtoner eller farver. EPA imødeser, at det i sidste ende kan blive nødvendigt med en separat specifikation for farveenheder, fordi man må forvente teknologiske innovationer inden for farvebilledbehandlingsområdet, men foreløbig medtages disse enheder altså i disse specifikationer. Disse specifikationer omfatter produkter, som markedsføres og sælges som multifunktionsløsninger, hvis primære funktion er kopiering, men som derudover har enten en printer- eller faxfunktion eller begge dele. Enheder, der primært bruges som fax og indeholder en begrænset kopieringsfunktion (til såkaldt ad hoc-kopiering), er medtaget under specifikationer for printere og faxmaskiner. Hvis multifunktionsenheden ikke er udført som en enkelt integreret enhed, men består af flere funktionelt integrerede dele, skal producenten garantere, at det samlede strømforbrug for alle multifunktionsenhedens dele inklusive basisenheden ved korrekt installation overholder de maksimale strømforbrugsværdier, der er anført nedenfor, hvis multifunktionsenheden skal gøre sig berettiget til ENERGY STAR-mærket. Nogle digitale kopimaskiner kan opgraderes til multifunktionsenhed på arbejdsstedet gennem installering af ekstraudstyr, der giver print- og faxmuligheder. Programdeltagere kan betragte et sådant system af komponenter som en multifunktionsenhed og gøre det berettiget i henhold til specifikationerne i tabel 11 og 12. Når en digital kopimaskine sælges uafhængigt af ekstraudstyret, skal den imidlertid leve op til specifikationerne for opgraderbare digitale kopimaskiner i tabel 13 og 14. Nogle printere kan opgraderes til multifunktionsenhed på arbejdsstedet gennem installering af ekstraudstyr, der giver kopieringsmulighed (ikke blot ad hoc-kopiering af enkeltark) samt måske faxmulighed. Programdeltagere kan betragte et sådant system at komponenter som en multifunktionsenhed og gøre det berettiget i henhold til specifikationerne for multifunktionsenheder. Når en printer sælges for sig, kan den ikke markedsføres som en maskine, der opfylder ENERGY STAR-kravene, medmindre den overholder ENERGY STAR-specifikationerne for printere i afsnit III. |
2. |
Billedreproduktionshastighed: Udskriftsbilleder pr. minut (ipm) måler billedreproduktionshastigheden angivet i monokrom tekst udskrevet pr. minut ved multifunktionsenhedens standardopløsning. Et udskriftsbillede defineres som én udskrevet side i Letter-format 8,5" × 11" eller A4-format med monospatieret, monokrom tekst, sat med skrifttypen Times i 12 punkt, og alle margener (venstre, højre, top, bund) indstillet til 2,54 cm (1"). Tosidede udskrifter eller kopier tæller som to udskriftsbilleder, selv om de udskrives på ét stykke papir. Hvis EOA på et senere tidspunkt udvikler en testprocedure specielt beregnet til at måle udskrivningshastigheden, skal den prøvningsprocedure have forrang for dette afsnits specifikationer for udskrivningshastighed. For alle multifunktionsenhedsmodeller skal motorhastigheden baseres enten på papir med dimensionerne 8,5" × 11" eller papir i A4-format alt efter standarden på det pågældende marked. Hvis kopierings- og udskrivningshastigheden er forskellig, skal den højeste hastighed anvendes som grundlag for at bestemme, hvilken hastighedskategori enheden tilhører. For multifunktionsenheder til store formater, der er beregnet til at håndtere først og fremmest papir i A2-format eller papir med dimensionerne 17" × 22" eller derover, skal reproduktionshastigheder målt som udskriftsbilleder i A2- eller A0-format pr. minut konverteres til A4-billedreproduktionshastigheder på følgende måde:
Multifunktionsenheder inddeles i følgende kategorier: Personlige multifunktionsenheder: Multifunktionsenheder med en motorhastighed til at lave flere eksemplarer af 10 udskriftsbilleder pr. minut eller derunder. Multifunktionsenheder - lav hastighed: Multifunktionsenheder med en motorhastighed til at lave flere eksemplarer af over 10 og op til og med 20 udskriftsbilleder pr. minut. Multifunktionsenheder - medium hastighed: Multifunktionsenheder med en motorhastighed til at lave flere eksemplarer af over 20 og op til og med 44 udskriftsbilleder pr. minut. Multifunktionsenheder - medium/høj hastighed: Multifunktionsenheder med en motorhastighed til at lave flere eksemplarer af over 44 og op til og med 100 udskriftsbilleder pr. minut. Multifunktionsenheder - høj hastighed (15) Multifunktionsenheder med en motorhastighed til at lave flere eksemplarer af over 100 udskriftsbilleder pr. minut. |
3. |
Basisenhed: For en given motorhastighed defineres basisenheden som den mest grundlæggende version af en multifunktionsenhed, der sælges som en fuldt ud brugbar model. Basisenheden kan konstrueres og leveres som en enkelt enhed eller som en kombination af funktionelt integrerede dele. Basisenheden skal kunne kopiere og derudover have enten printerfunktion eller faxfunktion eller begge dele. Basisenheden omfatter ingen eksterne strømkrævende tilbehørsdele, der eventuelt sælges separat. |
4. |
Tilbehør: Ekstraudstyr, som ikke er nødvendig for basisenhedens standarddrift, men som eventuelt kan tilføjes før eller efter levering med henblik på at forbedre eller ændre multifunktionsenhedens ydelse. Eksempler på tilbehør er f.eks. sorteringsanordninger, arkfødere med stor kapacitet, papirefterbehandlingsudstyr, arkfødere til store formater, papirhåndteringsanordninger og nøgletællere etc. En tilbehørsdel kan sælges separat under sit eget modelnummer eller sammen med en basisenhed som del af en multifunktionsløsning eller -konfiguration. Det antages, at tilføjelsen af en tilbehørsdel ikke i væsentligt omfang vil forøge (mere end 10 procent for alle tilbehørsdele) basisenhedens strømforbrug i energibesparende tilstand eller dvaletilstand (uanset tilbehørsdelens strøforbrug). Tilbehøret må ikke hæmme den energibesparende tilstands og dvaletilstandens normale drift. |
5. |
Multifunktionsenhedsmodel: I disse specifikationer defineres en multifunktionsenhedsmodel som en basisenhed og én eller flere bestemte tilbehørsdele, som markedsføres og sælges til forbrugere under et enkelt modelnummer. Når en basisenhed markedsføres og sælges til forbrugere uden yderligere tilbehør, anses basisenheden også for at være en multifunktionsenhedsmodel. |
6. |
Standbytilstand: Den tilstand, der foreligger, når maskinen ikke kopierer, er i drifttilstand og klar til at lave papirkopier, men endnu ikke er skiftet til energibesparende tilstand. Når multifunktionsenheden er i denne tilstand, kan multifunktionsenheden udskrive den næste kopi så godt som omgående. |
7. |
Energibesparende tilstand: I disse specifikationer er den energibesparende tilstand den tilstand, der foreligger, når multifunktionsenheden ikke kopierer og bruger mindre strøm, end når den er i standbytilstand. Når multifunktionsenheden befinder sig i denne tilstand, sker produktionen af den næste papirkopi muligvis med nogen forsinkelse. I denne tilstand må der ikke være nogen forsinkelse i modtagelsen af data fra en faxmaskine, printer eller scanner. Multifunktionsenheden skifter til denne tilstand inden for en nærmere angivet periode, efter at den sidste papirkopi blev lavet, uanset datakilde. For produkter, der opfylder kravene til strømforbrug i den energibesparende tilstand, kræves der ikke yderligere strømnedsættelser. |
8. |
Dvaletilstand: I disse specifikationer er dvaletilstand den tilstand med det laveste strømforbrug, som multifunktionsenheden automatisk kan skifte til uden helt at slukke. I denne tilstand kan både produktionen af den næste kopi og modtagelsen af billeddata fra visse indgangsporte være forsinket. Multifunktionsenheden skifter til dvaletilstand inden for en nærmere angivet periode, efter at den sidste papirkopi er blevet lavet, eller efter at den har skiftet til energibesparende tilstand, hvis en sådan findes. |
9. |
Standardtidsintervaller: Den periode, som bestemmer, hvornår multifunktionsenheden skifter til sine forskellige tilstande (dvs. energibesparende tilstand, dvaletilstand etc.), og som programdeltageren har defineret inden levering. (Både standardtidsintervallerne for overgang til dvaletilstand og energibesparende tilstand skal måles fra det tidspunkt, hvor den sidste papirkopi blev lavet). |
10. |
Genstartstid: Den tid, det tager at bringe multifunktionsenheden fra energibesparende tilstand til standbytilstand. |
11. |
Automatisk duplex-tilstand: Den tilstand, hvor multifunktionsenheden automatisk anbringer udskriftsbilleder på begge sider af ét ark ved automatisk at sende både arket og papiroriginalen gennem multifunktionsenheden. Som eksempler på dette kan nævnes ensidet til tosidet kopiering, tosidet til tosidet kopiering eller dobbeltsidet udskrivning. I disse specifikationer anses en multifunktionsenhed kun for at have en automatisk duplex-tilstand, hvis multifunktionsenheden omfatter alt det tilbehør, der er nødvendigt for at opfylde ovenstående betingelser (dvs. en automatisk arkføder og tilbehør til automatisk duplex-kopiering og -udskrivning). |
12. |
Timer: En intern anordning, som slår multifunktionsenheden til og fra på forud definerede tidspunkter hver dag. Ved programmering af en timer skal kunden kunne skelne mellem hverdage og weekender/helligdage (dvs. at en timer ikke må tænde en kopimaskine lørdag og søndag morgen, hvis medarbejderne ikke normalt kommer på kontoret i weekenden). Kunden skal også have mulighed for at deaktivere timeren. Timere er ekstraudstyr og kræves derfor ikke i ENERGY STAR-multifunktionsenheder. Hvis en timer integreres i en multifunktionsenhed, må timeren ikke kunne gribe forstyrrende ind i energispare- og dvaletilstandsfunktionerne. |
13. |
Opgraderbar digital kopimaskine: En kommerciel reprografisk billedbehandlingsenhed, hvis eneste funktion er produktion af kopier på grundlag af en grafisk papiroriginal ved hjælp af digital billedbehandlingsteknologi, men som kan opgraderes til at indeholde flere funktioner, f.eks. printer- og faxfunktion, ved at installere ekstra enheder. For at kunne blive klassificeret som en opgraderbar digital kopimaskine i henhold til specifikationerne for multifunktionsenheder skal opgraderingsfunktionerne være tilgængelige på markedet eller være planlagt til levering i løbet af et år efter lancering af basisenheden. Digitale kopimaskiner, som ikke er konstrueret med henblik på funktionel opgradering skal gøre sig berettiget til ENERGY STAR-mærket i henhold til specifikationerne for kopimaskiner. |
B. Produktkrav for tildeling af ENERGY STAR-mærket
1. |
Tekniske specifikationer ENERGY STAR-programdeltageren indvilliger i at lancere en eller flere bestemte multifunktionsenhedsmodeller, som opfylder specifikationerne i følgende tabeller.
|
2. |
Yderligere krav Ud over de krav, der fremgår af tabel 11 til 14, skal følgende yderligere krav også opfyldes.
|
3. |
Undtagelser og præciseringer: Efter levering må programdeltageren eller det af denne udpegede serviceværksted ikke ændre multifunktionsenheden på en sådan måde, at multifunktionsenhedens evne til at overholde de ovenfor anførte specifikationer forringes. Visse undtagelser er dog tilladt med hensyn til ændring af standardtidsintervallerne inden de forskellige tilstandes og duplex-funktionens indtræden. Undtagelserne er som følger:
|
C. Retningslinjer for prøvning
1. |
Prøvningsbetingelser Nedenfor redegøres for de prøvningsbetingelser, hvorunder effektmålingen bør foregå. De er nødvendige for at sikre, at uvedkommende faktorer ikke påvirker prøvningsresultaterne, samt at prøvningsresultaterne er reproducerbare senere. Ledningsimpedans: < 0,25 ohm Harmonisk forvrængning i alt: < 3 % Omgivende temperatur: 21 °C ± 3 °C Relativ fugtighed: 40 -60 % Afstand fra mur: minimum to fod Andre markedsspecifikke kriterier:
|
2. |
Prøvningsudstyr: Bestemmelserne i afsnit I.C.2 finder anvendelse. |
3. |
Prøvningsmetode: Bestemmelserne i afsnit I.C.3 finder anvendelse. |
VII. SPECIFIKATIONER FOR BILLEDBEHANDLINGSUDSTYR
Nedenstående specifikationer for billedbehandlingsudstyr finder anvendelse fra den 1. april 2007.
A. Definitioner
Produkter
1. |
Kopimaskine: Et kommercielt tilgængeligt billedbehandlingsprodukt, hvis eneste funktion er at lave papirkopier på grundlag af en tyk papiroriginal. Enheden skal kunne strømforsynes fra en stikkontakt eller fra en data- eller netværksforbindelse. Det er meningen, at denne definition skal dække produkter, der markedsføres som kopimaskiner eller som opgraderbare digitale kopimaskiner (UDC). |
2. |
Digitale duplikatorer: Et kommercielt tilgængeligt billedbehandlingsprodukt, der sælges på markedet som et fuldautomatiseret duplikatorsystem, som fungerer ved hjælp af stencilduplikationsmetoden med en digital gengivelsesfunktion. Enheden skal kunne strømforsynes fra en stikkontakt eller fra en data- eller netværksforbindelse. Det er meningen, at denne definition skal dække produkter, som markedsføres som digitale duplikatorer. |
3. |
Telefaxmaskine (faxmaskine): Et kommercielt tilgængeligt billedbehandlingsprodukt, hvis primære funktioner er scanning af papiroriginaler til elektronisk overførsel til fjernenheder og modtagelse af tilsvarende elektroniske overførsler til papirudskrivning. Den elektroniske overførsel foregår hovedsagelig via det offentlige telefonnet eller internettet. Produktet kan ligeledes være i stand til at udskrive papirkopier. Enheden skal kunne strømforsynes fra en stikkontakt eller fra en data- eller netværksforbindelse. Det er meningen, at denne definition skal dække produkter, der markedsføres som faxmaskiner. |
4. |
Frankeringsmaskine: Et kommercielt tilgængeligt billedbehandlingsprodukt, der printer frankering på forsendelser. Enheden skal kunne strømforsynes fra en stikkontakt eller fra en data- eller netværksforbindelse. Det er meningen, at denne definition skal dække produkter, der markedsføres som frankeringsmaskiner. |
5. |
Multifunktionsenhed (MFD): Et kommercielt tilgængeligt billedbehandlingsprodukt, der er en fysisk integreret enhed eller en kombination af funktionelt integrerede dele, der udfører to eller flere af de kerneopgaver, der omfatter kopiering, udskrivning, scanning eller faxning. Kopieringsfunktionen, der er omfattet af denne definition, adskiller sig fra ad hoc-kopiering af enkelte ark, som kan udføres på faxmaskiner. Enheden skal kunne strømforsynes fra en stikkontakt eller fra en data- eller netværksforbindelse. Det er meningen, at denne definition skal dække produkter, som markedsføres som MFD eller som multifunktionsprodukter (MFP). NB: Hvis multifunktionsenheden ikke er udført som en enkelt integreret enhed, men består af flere funktionelt integrerede dele, skal producenten garantere, at det samlede energi- eller strømforbrug for alle multifunktionsenhedens dele inklusive basisenheden ved korrekt installation overholder de maksimale energi- eller strømforbrugsværdier, der er anført i afsnit VII.C., hvis multifunktionsenheden skal gøre sig berettiget til ENERGY STAR-mærket. |
6. |
Printer: Et kommercielt tilgængeligt billedbehandlingsprodukt, som kan udprinte papirkopier, og som kan modtage data fra enkeltbruger- eller netcomputere eller andre inputenheder (f.eks. digitalkameraer). Enheden skal kunne strømforsynes fra en stikkontakt eller fra en data- eller netværksforbindelse. Det er meningen, at denne definition skal dække produkter, som markedsføres som printere, herunder printere, der kan opgraderes til multifunktionsenheder på området. |
7. |
Scanner: Et kommercielt tilgængeligt billedbehandlingsprodukt, der fungerer som en elektrooptisk enhed til konvertering af information til elektroniske billeder, som kan gemmes, redigeres, konverteres eller transmitteres først og fremmest i et pc-miljø. Enheden skal kunne strømforsynes fra en stikkontakt eller fra en data- eller netværksforbindelse. Det er meningen, at denne definition skal dække produkter, der markedsføres som scannere. |
Mærkningsteknologier
8. |
Direkte termisk (DT): En mærkningsteknologi, som indebærer, at et billede overføres, ved at der brændes punkter på et medie med belægning, når dette medie passerer over et opvarmet printerhoved. Der anvendes ikke bånd til direkte termiske produkter. |
9. |
Farvestofsublimering (DS): En mærkningsteknologi, som indebærer, at billeder dannes, ved at der afsættes (sublimeres) farvestof på printmediet i overensstemmelse med den energimængde, som varmeelementerne tilfører. |
10. |
Elektrofotografi (EP): En mærkningsteknologi, der kendetegnes ved belysning af en fotoledende celle ved hjælp af en lyskilde i et mønster, der repræsenterer det ønskede papirbillede, eksponering af billedet med tonerpartikler ved anvendelse af det latente billede på den fotoledende celle med henblik på at fastlægge om der er toner på et givet sted eller ej, overførsel af toner på det endelige papirmedie samt smeltning af toneren for at gøre den ønskede papirkopi permanent. De elektrofotografiske typer omfatter laser, LED og LCD. Farveelektrofotografi adskiller sig fra monokrom elektrofotografi ved, at tonere i mindst tre forskellige farver er tilgængelige på samme tid i et givet produkt. Nedenfor defineres to former for farveelektrografisk teknologi:
|
11. |
Anslag: En mærkningsteknologi, der kendetegnes ved, at det ønskede papirbillede dannes ved overførsel af farvestof fra et »bånd« til mediet ved hjælp af anslag. To af formerne for anslagsteknologi er punktanslag (Dot Formed Impact) og fuldanslag (Fully-formed Impact). |
12. |
Inkjet (IJ): En mærkningsteknologi, hvorved billeder dannes ved, at farvestof afsættes som små dråber direkte på printmediet ved hjælp af matrixmetoden. Farveinkjet adskiller sig fra monokrom inkjet ved, at mere end et farvestof til enhver tid er tilgængeligt i et produkt. Typiske former for inkjet omfatter piezoelektrisk inkjet, inkjetsublimering og termisk inkjet. |
13. |
Fast blæk (SI): En mærkningsteknologi, hvor blækket er fast ved stuetemperatur og flydende, når det opvarmes til stråletrykningstemperaturen. Overførslen til mediet kan ske direkte, men går oftest via en mellemtromle eller et mellembånd, hvorefter blækket trykkes på mediet ved hjælp af offsetmetoden. |
14. |
Stencil: En mærkningsteknologi, hvorved billeder overføres til trykmediet fra en stencil, der er monteret omkring en sværtet tromle. |
15. |
Termisk overførsel (TT): En mærkningsteknologi, hvor det ønskede papirbillede dannes ved, at der afsættes små dråber fast farvestof (almindeligvis farvet voks) i smeltet/flydende form direkte på trykmediet ved hjælp af matrixmetoden. Termisk transfer adskiller sig fra inkjetmetoden ved, at trykfarven er fast ved stuetemperatur og bliver flydende under varmepåvirkning. |
Driftstilstande, aktiviteter og strømforbrugstilstande
16. |
Aktiv: Den strømforbrugstilstand, hvor produktet er tilsluttet en strømkilde og aktivt producerer udskrifter samt udfører en af produktets øvrige primære funktioner. |
17. |
Automatisk duplex-funktion: Kopimaskiners, faxmaskiners, multifunktionsenheders eller printeres mulighed for automatisk at printe billeder på begge sider af et udskriftsark, uden at der i mellemtiden foregår manuel håndtering. Eksempler på dette er ensidet til tosidet kopiering og tosidet til tosidet kopiering. Et produkt anses kun for at have en automatisk duplex-funktion, hvis modellen omfatter alt det nødvendige tilbehør for at opfylde de oven for anførte betingelser. |
18. |
Standardtidsinterval: Det tidsinterval, som bestemmer, hvornår produktet skifter til en energisparetilstand (f.eks. dvaletilstand, slukket) efter at have udført sin primære funktion, og som producenten har defineret inden levering. |
19. |
Slukket: Den strømforbrugstilstand, som produktet indtræder i, når det er blevet slukket manuelt eller automatisk, men stadig er tilsluttet og tilkoblet elnettet. Der skiftes fra denne tilstand, når produktet påvirkes af input, som f.eks. en manuel tænd/slukknap eller en timer, der får enheden til at skifte til klar tilstand. I de tilfælde, hvor denne tilstand er et resultat af brugerens manuelle handling, betegnes tilstanden ofte som manuelt slukket, og hvor den er et resultat af en automatisk eller forudbestemt påvirkning (f.eks. tidsinterval eller timer), betegnes den ofte som auto-slukket. |
20. |
Klar: Tilstand, hvor produktet ikke præsterer udskrivning, befinder sig i drifttilstand, endnu ikke er indtrådt i energisparetilstand og kan skifte til aktiv tilstand næsten uden forsinkelse. Alle produktets funktioner kan aktiveres i denne tilstand, og produktet skal kunne skifte til aktiv tilstand ved påvirkning fra de potentielle inputmuligheder, som produktets konstruktion omfatter. Disse potentielle input omfatter ekstern elektrisk påvirkning (f.eks. netværkspåvirkning, faxopkald eller fjernbetjening) samt direkte fysisk indgreb (f.eks. tryk på en fysisk kontakt eller knap). |
21. |
Dvale: Den energibesparende tilstand, som produktet automatisk skifter til efter en periode med inaktivitet. Ud over automatisk at indtræde i dvaletilstand, kan produktet også indtræde i denne tilstand 1) på et tidspunkt på dagen, der er fastsat af brugeren, 2) straks som reaktion på brugerens manuelle indgreb, uden at produktet reelt slukkes, eller 3) ved hjælp af andre automatiske metoder, der er knyttet til brugerens adfærd. Alle produktets funktioner kan aktiveres i denne tilstand, og produktet skal kunne skifte til aktiv tilstand ved påvirkning fra de potentielle inputmuligheder, som produktets konstruktion omfatter, om end dette kan ske med forsinkelse. Disse potentielle input omfatter ekstern elektrisk påvirkning (f.eks. netværkspåvirkning, faxopkald eller fjernbetjening) samt direkte fysiske indgreb (f.eks. tryk på en fysisk kontakt eller knap). Produktet skal opretholde netværksforbindelsen i dvaletilstand, og skal kun indtræde i aktiv tilstand, når dette er nødvendigt. NB: Ved rapportering af data og produkter, der opfylder kravene, og som kan indtræde i dvaletilstand på flere måder, bør programdeltagerne anføre et dvaletilstandsniveau, som kan nås automatisk. Hvis produktet kan indtræde automatisk på flere på hinanden følgende dvaletilstandsniveauer, er det op til producenten at afgøre, hvilke af disse niveauer der skal anvendes med henblik på opfyldelse af kravene. Det anførte standardtidsinterval skal imidlertid svare til det niveau, som anvendes. |
22. |
Standby: Den mest energibesparende tilstand, som brugeren ikke kan slå fra (få indflydelse på), og som vil vare ved på ubestemt tid, når produktet er tilsluttet elnettet og anvendes i overensstemmelse med producentens anvisninger (18). NB: For så vidt angår billeddannelsesprodukter, der er omfattet af disse specifikationer, fremkommer standbyeffektværdien almindeligvis i slukket tilstand, men den kan forekomme i klar tilstand eller i dvaletilstand. Et produkt kan ikke skifte fra standby til en energibesparende tilstand, medmindre det fysisk frakobles elnettet som følge af et manuelt indgreb. |
Produktstørrelseformater
23. |
Storformat: Produkter, der kategoriseres som storformatprodukter omfatter produkter, der er konstrueret til at håndtere A2-medier eller endnu større formater, herunder produkter, der er konstrueret til at håndtere medier i endeløse baner med en bredde på 406 millimeter (mm) eller endnu bredere formater. Storformatprodukter kan ligeledes udskrive på medier i standardstørrelser eller små formater. |
24. |
Små formater: Produkter, der kategoriseres som små formater, omfatter produkter, der er konstrueret til at håndtere mediestørrelser, som er mindre end dem, der defineres som standardstørrelser (f.eks. A6, 4" × 6", mikrofilm), herunder produkter, der er konstrueret til at håndtere medier i endeløse baner med en bredde på under 210 mm. |
25. |
Standard: Produkter, der kategoriseres som standard, omfatter de produkter, der er konstrueret til at håndtere medier i standardstørrelser (f.eks. Letter, Legal, Ledger, A3, A4 og B4), herunder produkter, der er konstrueret til at håndtere medier i endeløse baner med en bredde på mellem 210 mm og 406 mm. Standardstørrelseprodukter kan ligeledes udskrive på medier i små formater. |
Yderligere begreber
26. |
Tilbehørsdel: Valgfrit perifert ekstraudstyr, der ikke er nødvendigt for basisenhedens drift, men som eventuelt kan tilføjes før eller efter levering med henblik på tilføjelse af funktioner. En tilbehørsdel kan sælges separat under sit eget modelnummer eller sammen med en basisenhed som del af en løsning eller konfiguration. |
27. |
Basisprodukt: Basisproduktet er den standardmodel, der leveres af producenten. I de tilfælde, hvor produktmodeller tilbydes i forskellige konfigurationer, er basisproduktet den mest grundlæggende modelkonfiguration, som omfatter det mindst mulige antal funktionsdele. Funktionsdele eller tilbehørsdele, der tilbydes som valgfri dele, anses ikke for at udgøre en del af basisproduktet. |
28. |
Produkter til endeløse baner: Produkter, der kategoriseres som produkter til endeløse baner omfatter de produkter, der ikke anvender medier i arkstørrelse, og som er konstrueret til centrale industrielle applikationer, som f.eks. udskrivning af stregkoder, etiketter, kvitteringer, fragtbreve, fakturaer, flybilletter eller prismærker til detailhandlen. |
29. |
Digital front-end (DFE): En funktionelt integreret netværkstilsluttet server eller desktop-baseret server, der fungerer som vært for andre computere og applikationer, og som fungerer som interface for billedbehandlingsudstyr. En DFE anvender sin egen jævnstrømsforsyning eller trækker jævnstrøm fra det billedbehandlingsprodukt, som det anvendes sammen med. En DFE øger billedbehandlingsproduktets funktioner. En DFE omfatter mindst tre af følgende avancerede funktioner:
|
30. |
Funktionsadder: En funktionsadder er en standardproduktfunktion, hvorved der tilføjes funktioner til et billedbehandlingsudstyrsprodukts basismærkningsmaskine. Den del i disse specifikationer, som vedrører driftsklar tilstand, omfatter yderligere toleranceværdier for strøm til visse funktionsaddere. Eksempler på funktionsaddere omfatter trådløse interface og scanningfunktion. |
31. |
Fremgangsmåde vedrørende driftsklar tilstand (Operational Mode) (OM)): En metode til afprøvning og sammenligning af billedbehandlingsudstyrsprodukters energipræstation, hvorved der fokuseres på produktets energiforbrug i forskellige energibesparende tilstande. Det centrale kriterium, der lægges til grund for fremgangsmåden vedrørende driftsklar tilstand, er værdier for energibesparende tilstande målt i watt. Nærmere oplysninger fremgår af afprøvningsprocedure for driftsklar tilstand (Operational Mode Test Procedure) i afsnit VII.D.3. |
32. |
Mærkningsmaskine: Den meget grundlæggende maskine i et billeddannelsesprodukt, der driver det pågældende produkts billedproduktion. Uden yderligere funktionsdele kan en mærkningsmaskine ikke indlæse billeddata til behandling og er således ikke-funktionel. En mærkningsmaskine er afhængig af funktionsaddere, for at kommunikationsmuligheden og billedbehandlingsfunktionen kan benyttes. |
33. |
Model: Et billedbehandlingsudstyrsprodukt, der sælges eller markedsføres under et enkelt modelnummer eller markedsføringsnavn. En model kan omfatte en basisenhed eller en basisenhed og tilbehørsdele. |
34. |
Produkthastighed: For produkter i standardstørrelse svarer et enkelt A4- eller 8,5" × 11"-ark, der er printet/kopieret/scannet på en side på et minut, til et billede pr. minut (ipm). Hvis de angivne maksimale hastigheder er forskellige ved udskrift af billeder på A4- eller 8,5" × 11"-papir, skal den højeste af de to værdier anvendes.
Under alle omstændigheder bør den omregnede hastighed i ipm afrundes til nærmeste heltal (f.eks. 14,4 imp afrundes til 14,0 ipm; 14,5 ipm afrundes til 15 ipm). Med henblik på opfyldelse af kravene bør producenten rapportere produktets hastighed i henhold til den prioritering af funktioner, der er skitseret nedenfor:
|
35. |
Fremgangsmåde vedrørende typisk elforbrug (TEC): En metode til afprøvning og sammenligning af billedbehandlingsudstyrsprodukters energipræstation, hvorved der fokuseres på et produkts typiske elforbrug i normal drifttilstand i en repræsentativ periode. Det centrale kriterium for fremgangsmåden vedrørende typisk elforbrug for billedbehandlingsudstyr er en værdi for typisk ugentligt elforbrug målt i kilowatt-timer (kWh). Nærmere oplysninger fremgår af afprøvningsprocedure for typisk elforbrug i afsnit VII.D.2. |
B. Omfattede produkter
For at være omfattet af ENERGY STAR skal et billedbehandlingsudstyrsprodukt være defineret i afsnit VII. A og være i overensstemmelse med en af produktbeskrivelserne i tabel 15 og 16 nedenfor.
Tabel 15
Omfattede produkter: Fremgangsmåde vedrørende typisk elforbrug (TEC)
Produktområde |
Mærkningsteknologi |
Størrelsesformat |
Farvefunktion |
TEC-tabel |
Kopimaskiner |
Direkte termisk |
Standard |
Monokrom |
TEC 1 |
Farvestofsublimering |
Standard |
Farve |
TEC 2 |
|
Farvestofsublimering |
Standard |
Monokrom |
TEC 1 |
|
Elektrofotografi |
Standard |
Monokrom |
TEC 1 |
|
Elektrofotografi |
Standard |
Farve |
TEC 2 |
|
Fast blæk |
Standard |
Farve |
TEC 2 |
|
Termisk overførsel |
Standard |
Farve |
TEC 2 |
|
Termisk overførsel |
Standard |
Monokrom |
TEC 1 |
|
Digitale duplikatorer |
Stencil |
Standard |
Farve |
TEC 2 |
Stencil |
Standard |
Monokrom |
TEC 1 |
|
Faxmaskiner |
Direkte termisk |
Standard |
Monokrom |
TEC 1 |
Farvestofsublimering |
Standard |
Monokrom |
TEC 1 |
|
Elektrofotografi |
Standard |
Monokrom |
TEC 1 |
|
Elektrofotografi |
Standard |
Farve |
TEC 2 |
|
Fast blæk |
Standard |
Farve |
TEC 2 |
|
Termisk overførsel |
Standard |
Farve |
TEC 2 |
|
Termisk overførsel |
Standard |
Monokrom |
TEC 1 |
|
Multifunktionsenheder (MFD) |
Direkte termisk |
Standard |
Monokrom |
TEC 3 |
Farvestofsublimering |
Standard |
Farve |
TEC 4 |
|
Farvestofsublimering |
Standard |
Monokrom |
TEC 3 |
|
Elektrofotografi |
Standard |
Monokrom |
TEC 3 |
|
Elektrofotografi |
Standard |
Farve |
TEC 4 |
|
Fast blæk |
Standard |
Farve |
TEC 4 |
|
Multifunktionsenheder (MFD) |
Termisk overførsel |
Standard |
Farve |
TEC 4 |
Termisk overførsel |
Standard |
Monokrom |
TEC 3 |
|
Printere |
Direkte termisk |
Standard |
Monokrom |
TEC 1 |
Farvestofsublimering |
Standard |
Farve |
TEC 2 |
|
Farvestofsublimering |
Standard |
Monokrom |
TEC 1 |
|
Elektrofotografi |
Standard |
Monokrom |
TEC 1 |
|
Elektrofotografi |
Standard |
Farve |
TEC 2 |
|
Fast blæk |
Standard |
Farve |
TEC 2 |
|
Termisk overførsel |
Standard |
Farve |
TEC 2 |
|
Termisk overførsel |
Standard |
Monokrom |
TEC 1 |
Tabel 16
Omfattede produkter: Fremgangsmåde vedrørende driftsklar tilstand (OM)
Produktområde |
Mærkningsteknologi |
Størrelsesformat |
Farvefunktion |
OM-tabel |
Kopimaskiner |
Direkte termisk |
Stort |
Monokrom |
OM 1 |
Farvestofsublimering |
Stort |
Farve og monokrom |
OM 1 |
|
Elektrofotografi |
Stort |
Farve og monokrom |
OM 1 |
|
Fast blæk |
Stort |
Farve |
OM 1 |
|
Termisk overførsel |
Stort |
Farve og monokrom |
OM 1 |
|
Faxmaskiner |
Inkjet |
Standard |
Farve og monokrom |
OM 2 |
Frankeringsmaskiner |
Direkte termisk |
Ikke relevant |
Monokrom |
OM 4 |
Elektrofotografi |
Ikke relevant |
Monokrom |
OM 4 |
|
Inkjet |
Ikke relevant |
Monokrom |
OM 4 |
|
Termisk overførsel |
Ikke relevant |
Monokrom |
OM 4 |
|
Multifunktionsenheder (MFD) |
Direkte termisk |
Stort |
Monokrom |
OM 1 |
Farvestofsublimering |
Stort |
Farve og monokrom |
OM 1 |
|
Elektrofotografi |
Stort |
Farve og monokrom |
OM 1 |
|
Inkjet |
Standard |
Farve og monokrom |
OM 2 |
|
Inkjet |
Stort |
Farve og monokrom |
OM 3 |
|
Fast blæk |
Stort |
Farve |
OM 1 |
|
Termisk overførsel |
Stort |
Farve og monokrom |
OM 1 |
|
Printere |
Direkte termisk |
Stort |
Monokrom |
OM 8 |
Direkte termisk |
Småt |
Monokrom |
OM 5 |
|
Farvestofsublimering |
Stort |
Farve og monokrom |
OM 8 |
|
Farvestofsublimering |
Småt |
Farve og monokrom |
OM 5 |
|
Elektrofotografi |
Stort |
Farve og monokrom |
OM 8 |
|
Elektrofotografi |
Småt |
Farve |
OM 5 |
|
Anslag |
Stort |
Farve og monokrom |
OM 8 |
|
Anslag |
Småt |
Farve og monokrom |
OM 5 |
|
Anslag |
Standard |
Farve og monokrom |
OM 6 |
|
Inkjet |
Stort |
Farve og monokrom |
OM 3 |
|
Inkjet |
Småt |
Farve og monokrom |
OM 5 |
|
Inkjet |
Standard |
Farve og monokrom |
OM 2 |
|
Fast blæk |
Stort |
Farve |
OM 8 |
|
Fast blæk |
Småt |
Farve |
OM 5 |
|
Termisk overførsel |
Stort |
Farve og monokrom |
OM 8 |
|
Termisk overførsel |
Småt |
Farve og monokrom |
OM 5 |
|
Scannere |
Ikke relevant |
Stort, småt og standard |
Ikke relevant |
OM 7 |
C. Energieffektivitetsspecifikationer for omfattede produkter
Kun de produkter, der er anført i ovenstående afsnit VII. B, og som opfylder nedenstående krav, kan få tildelt ENERGY STAR-mærket.
Produkter, der sælges med en ekstern strømadapter: For at få tildelt mærket skal billedbehandlingsudstyrsprodukter, der anvender et eksternt enkeltvoltsstrømadapter (vekselstrøm-jævnstrøm eller vekselstrøm-vekselstrøm) anvende en ENERGY STAR-adapter eller en adapter, der er i overensstemmelse med ENERGY STAR-specifikationerne for eksterne strømforsyninger (EPS), når den afprøves i henhold til ENERGY STAR-prøvningsmetoden på den dato, hvor billeddannelsesproduktet får tildelt ENERGY STAR-mærket. ENERGY STAR-specifikationerne og afprøvningsmetoden for eksterne enkeltvoltsstrømforsyninger (vekselstrøm-jævnstrøm og vekselstrøm-vekselstrøm) findes på www.energystar.gov/products.
Produkter, der er konstrueret til at fungere med en ekstern DFE: For at få tildelt mærket skal der til et billedbehandlingsudstyrsprodukt, der sælges med en DFE, som anvender sin egen vekselstrømskilde, anvendes en ENERGY STAR-DFE eller en DFE, der er i overensstemmelse med ENERGY STAR-specifikationerne for computere, når den afprøves i henhold til ENERGY STAR-prøvningsmetoden på den dato, hvor billeddannelsesproduktet får tildelt ENERGY STAR-mærket. ENERGY STAR-specifikationerne og prøvningsmetoden for computere findes på www.energystar.gov/products.
Produkter, der sælges med et ekstra trådløst håndsæt: For at få tildelt mærket skal der til faxmaskiner eller multifunktionsenheder med faxfunktion, der sælges med ekstra trådløse håndsæt, anvendes et ENERGY STAR-håndsæt eller et håndsæt, der er i overensstemmelse med ENERGY STAR-specifikationerne for telefoner, når det afprøves i henhold til ENERGY STAR-afprøvningsmetoden på den dato, hvor billeddannelsesproduktet får tildelt ENERGY STAR-mærket. ENERGY STAR-specifikationen og afprøvningsmetoden for telefonprodukter findes på www.energystar.gov/products.
Duplex-funktion: Kopieringsmaskiner, multifunktionsenheder og printere i standardstørrelse, der anvender mærkningsteknologier, der omfatter elektrofotografi, fast blæk og varmeintensiv inkjet som beskrevet i fremgangsmåden vedrørende typisk elforbrug i afsnit VII.C.1, skal opfylde nedenstående duplex-krav, der er baseret på produktets hastighed:
Tabel 17
Duplex-krav for farvekopimaskiner, multifunktionsenheder (MFD) og printere
Produkthastighed |
Duplex-krav |
≤ 19 ipm |
Ikke relevant |
20-39 ipm |
Automatisk duplex-funktion skal tilbydes som en standardfunktion eller valgfri tilbehørsdel på købstidspunktet. |
≥ 40 ipm |
Automatisk duplex-funktion kræves som en standardfunktion på købstidspunktet. |
Tabel 18
Duplex-krav for monokrome kopimaskiner, multifunktionsenheder (MFD) og printere
Produkthastighed |
Duplex-krav |
≤ 24 ipm |
Ikke relevant |
25-44 ipm |
Automatisk duplex-funktion skal tilbydes som en standardfunktion eller valgfri tilbehørsdel på købstidspunktet. |
≥ 45 ipm |
Automatisk duplex-funktion kræves som en standardfunktion på købstidspunktet. |
1. |
Kriterier for berettigelse til ENERGY STAR-mærket - typisk elforbrug (TEC) For at få tildelt ENERGY STAR-mærket må værdien af billedbehandlingsudstyrs typiske elforbrug, der er anført i ovenstående tabel 15 i afsnit VII.B. ikke overstige de tilsvarende kriterier, der er anført nedenfor. For billeddannelsesprodukter med en funktionelt integreret DFE, der med hensyn til strømforsyningen er afhængig af billeddannelsesproduktet bør producenterne trække DFE'ens energiforbrug i klar tilstand fra produktets samlede typiske elforbrugsresultat inden sammenholdelsen af produktets typiske elforbrug med de grænser, der er anført i nedenstående kriterier. For at drage fordel af denne tolerance skal DFE'en være i overensstemmelse med definitionen i afsnit VII.A.29. og være en separat processor, der kan igangsætte aktivitet via netværket. Eksempel: En printers totale typiske elforbrug beregnes til 24,5 kWh/uge, og dens interne DFE forbruger 50 W i driftsklar tilstand. 50 W × 168 timer/uge = 8,4 kWh/uge, hvilket herefter fratrækkes den typiske elforbrugsværdi, der er et resultat af afprøvningen: 24,5 kWh/uge –8,4 kWh/uge = 16,1 kWh/uge. 16,1NB: I alle de nedenstående ligninger er x = produkthastighed (ipm). Tabel 19 Typisk elforbrug, tabel 1
Tabel 20 Typisk elforbrug, tabel 2
Tabel 21 Typisk elforbrug, tabel 3
Tabel 22 Typisk elforbrug, tabel 4
|
2. |
Kriterier for berettigelse til ENERGY STAR-mærket - driftsklar tilstand (OM) For at få tildelt ENERGY STAR-mærket må de strømforbrugsværdier for billedbehandlingsudstyr, der er anført i ovenstående tabel 16 i afsnit VII.B. ikke overstige nedenstående kriterier. For produkter, der i klar tilstand opfylder kravene til strømforbrug i dvaletilstand, kræves der ikke yderligere automatiske strømnedsættelser for at opfylde kravet vedrørende dvaletilstand. For produkter, der i driftsklar tilstand eller dvaletilstand opfylder strømkravet for standbytilstand, kræves der desuden ikke yderligere strømnedsættelser for at få tildelt ENERGY STAR-mærket. For billeddannelsesprodukter med en funktionelt integreret DFE, der med hensyn til strømforsyningen er afhængig af billeddannelsesproduktet, bør DFE'ens strømforbrug lades ude af betragtningen, når målingen af produktets dvaletilstand sammenholdes med de grænser, der er anført i de nedenstående kombinerede kriterier vedrørende mærkningsmaskine og funktionsadder. DFE må ikke have indflydelse på billeddannelsesproduktets mulighed for at indtræde i eller skifte fra de energibesparende tilstande. For at drage fordel af denne udelukkelse skal DFE'en være i overensstemmelse med definitionen i afsnit VII.A.29 og være en separat processor, der kan igangsætte aktivitet via netværket. Krav til standardtidsinterval: For at få tildelt ENERGY STAR-mærket skal produkter i driftsklar tilstand overholde de indstillinger for standardtidsintervaller, der fremgår af nedenstående tabel 23 til 25 for hver enkelt produkttype, og som aktiveres ved produktlevering. Desuden skal alle produkter i driftsklar tilstand leveres med et maksimalt tidsinterval for maskiner på højst fire timer, og dette interval skal kun kunne justeres af producenten. Brugeren kan ikke påvirke dette maksimale tidsinterval for maskiner, der typisk ikke kan ændres uden et kompliceret indgreb i produktet. Indstillingen af standardtidsintervallet i tabel 23 til 25 kan justeres af brugeren. Tabel 23 Maksimalt standardtidsinterval for dvaletilstand vedrørende produkter i operationel tilstand i små formater og standardstørrelse, undtagen frankeringsmaskiner, angivet i minutter
Tabel 24 Maksimalt standardtidsinterval for dvaletilstand vedrørende storformatprodukter i driftsklar tilstand, undtagen frankeringsmaskiner, angivet i minutter
Tabel 25 Maksimalt standardtidsinterval for dvaletilstand vedrørende frankeringsmaskiner, angivet i minutter
Standby-krav: For at få tildelt ENERGY STAR-mærket skal produkter i driftsklar tilstand opfylde strømkravene for standbytilstand, der er angivet i tabel 26 for hver enkelt produkttype. Tabel 26 Maksimal strømforbrugsværdi i standbytilstand for produkter i driftsklar tilstand, angivet i watt
Kriterierne for produkter i driftsklar tilstands berettigelse i nedenstående tabel 1 til 8 (tabel 28-35) omfatter produktets mærkningsmaskine. Da det forventes, at produkterne leveres med en eller flere funktioner ud over en grundlæggende mærkningsmaskine, bør nedenstående tilsvarende tolerancer tilføjes dvaletilstandskriterierne for mærkningsmaskiner. Den samlede værdi for basisproduktet med de relevante »funktionsaddere« bør anvendes som grundlag for at fastslå, om produktet er berettiget til at bære mærket. Producenterne må højst tilføje tre primære funktionsaddere til hver produktmodel, men må tilføje så mange sekundære addere, som de måtte ønske (hvor antallet af primære addere overstiger tre, medregnes disse som sekundære addere). Nedenfor anføres et eksempel på denne fremgangsmåde: Eksempel: Dette eksempel omhandler en inkjetprinter i standardstørrelse med en USB 2.0-stik og en hukommelseskorttilslutning. Hvis det antages, at USB-stikket er det primære interface, der anvendes under afprøvningen, ville printermodellen få tildelt en funktionel adder-tolerance på 0,5 watt for USB og 0,1 for hukommelseskortlæseren, hvilket i alt giver en funktionel adder-tolerance på 0,6 watt. Da der i tabel 2 (tabel 27) om produkter i driftsklar tilstand angives et krav til mærkningsmaskiners dvaletilstand på 3 watt, skal producenten for at fastslå, om produktet er berettiget til at bære ENERGY STAR-mærket, lægge kravet for mærkningsmaskiners dvaletilstand sammen med den relevante funktionel adder-tolerance for at beregne det maksimale strømforbrug, der er tilladt, for at basisproduktet er berettiget til at bære mærket: 3 watt +0,6 watt. Hvis printerens strømforbrug i dvaletilstand ligger på eller under 3,6 watt, opfylder printeren ENERGY STAR-kravet for dvaletilstand.Tabel 27 Omfattede produkter: Funktionelle addere til produkter i driftsklar tilstand
For så vidt angår de adder-tolerancer, der fremgår af ovenstående tabel 25 om omfattede produkter, skelnes der mellem »primære« og »sekundære« addere. Med disse benævnelser henvises der til den tilstand, hvori interface skal være, mens billeddannelsesproduktet er i dvaletilstand. Forbindelser, der forbliver aktive, under afprøvningsproceduren for den driftsklare tilstand, mens billeddannelsesproduktet befinder sig i dvaletilstanden, defineres som primære, mens forbindelser, der kan være inaktive, mens billeddannelsesproduktet befinder sig i dvaletilstanden, defineres som sekundære. Størstedelen af de funktionelle addere er typisk sekundære addere. Producenterne skal kun tage højde for de addertyper, der er tilgængelige i en produktkonfiguration ved levering. Der skal ikke tages højde for de valgfrie muligheder, der måtte være tilgængelige for forbrugeren efter levering, eller interface, der måtte være til stede på produktets eksternt forsynede digital front-end (DFE), når billeddannelsesproduktets tolerancer fastlægges. For produkter med flere interface skal disse interface medtages som unikke og separate interface. Interface, der udfører flere funktioner, skal imidlertid kun medtages én gang. For eksempel må en USB-forbindelse, der fungerer som såvel 1.x og 2.x, kun medregnes én gang og tildeles en enkelt toleranceværdi. Hvis et bestemt interface kan henhøre under mere end én interfacetype i henhold til tabellen, skal producenten ved bestemmelse af den relevante adder-tolerance vælge den funktion, som det pågældende interface hovedsagelig er konstrueret til at udøve. Eksempelvis skal en USB-forbindelse på billeddannelsesproduktets front, som markedsføres som PictBridge eller »kamerainterface« i produktdokumentationen anses for at være et type E-interface i stedet for et type B-interface. På samme måde må en hukommelseskortlæserport, der understøtter flere formater, kun medregnes én gang. Derudover må et system, der understøtter mere end én type 802.11 kun tælle som ét trådløst interface. Tabel 28 Produkter i driftsklar tilstand, tabel 1
Tabel 29 Produkter i driftsklar tilstand, tabel 2
Tabel 30 Produkter i driftsklar tilstand, tabel 3
Tabel 31 Produkter i driftsklar tilstand, tabel 4
Tabel 32 Produkter i driftsklar tilstand, tabel 5
Tabel 33 Produkter i driftsklar tilstand, tabel 6
Tabel 34 Produkter i driftsklar tilstand, tabel 7
Tabel 35 Produkter i driftsklar tilstand, tabel 8
|
D. Retningslinjer for prøvning
De specifikke instruktioner for afprøvning af billedbehandlingsudstyrsprodukters energieffektivitet skitseres i tre separate afsnit nedenfor med titlerne:
— |
afprøvningsprocedure for typisk elforbrug |
— |
afprøvningsprocedure for produkter i driftsklar tilstand, |
og
— |
afprøvningsbetingelser og -udstyr til ENERGY STAR-billedbehandlingsudstyrsprodukter |
De prøvningsresultater, der fremkommer ved anvendelse af disse procedurer, skal anvendes som det primære grundlag for vurderingen af, om produktet opfylder ENERGY STAR-kravene.
Fabrikanterne udfører prøvninger af de produktmodeller, som opfylder ENERGY STAR-retningslinjerne, og afgiver fabrikanterklæring. Familier af billedbehandlingsudstyrsmodeller, som bygger på samme stel og er identiske på enhver måde undtagen fra kabinettet og farven, kan være omfattet ved forelæggelse af prøvningsdata for en enkelt, repræsentativ model. Tilsvarende kan modeller, som er uændrede, eller som kun afviger i finish fra de modeller, som blev solgt i tidligere år, fortsat være omfattet uden forelæggelse af nye prøvningsdata, forudsat at specifikationen er uændret.
Hvis en produktmodel udbydes på markedet i form af flere konfigurationer som en produkt»familie« eller -serie, kan partneren afprøve og rapportere den højeste konfiguration i familien, som udbydes i stedet for hver eneste individuelle model. Ved rapportering af modelfamilier holdes fabrikanterne fortsat ansvarlige for eventuelle klager, der indgives om deres billeddannelsesprodukters effektivitet, herunder for de produkter, der ikke er blevet afprøvet, eller hvorom der ikke er rapporteret oplysninger.
Eksempel: Model A og B er identiske med den undtagelse, at model A er forsynet med et fast interface > 500 MHz, og model B er forsynet med et fast interface < 500 MHz. Hvis model A afprøves og opfylder ENERGY STAR-specifikationerne, kan partnere nøjes med at rapportere afprøvningsdata for model A, som dokumentation for både model A og B.
Hvis et produkts strømkilde er elnettet, USB, IEEE1394, strøm via ethernet, telefonsystemet eller en anden kilde eller kombinationer af kilder, skal produktets nettovekselstrømforbrug (hvor der tages højde for omformningstabet fra vekselstrøm til jævnstrøm som angivet i afprøvningsproceduren for produkter i driftsklar tilstand) anvendes med henblik på at afgøre, om produktet kvalificerer sig til mærket.
1. |
Nedenfor anføres yderligere afprøvnings- og rapporteringskrav. Antal enheder, der kræves til afprøvning Afprøvningen skal udføres af fabrikanten eller dennes bemyndigede repræsentant og skal omfatte en enkelt modelenhed.
Fremsendelse af oplysninger om omfattede produkter til henholdsvis EPA eller Europa-Kommissionen Partnere skal selvcertificere de produktmodeller, som er i overensstemmelse med ENERGY STAR-retningslinjerne, og rapportere oplysningerne til henholdsvis EPA eller Europa-Kommissionen. De oplysninger, som skal rapporteres for produkter, skitseres kort efter offentliggørelsen af de endelige specifikationer. Desuden skal partnere tilsende henholdsvis EPA eller Europa-Kommissionen uddrag af produktdokumentationen, hvori der over for forbrugerne redegøres for standardtidsintervallerne for indstillingerne af strømforbrugsstyringen. Hensigten med dette krav er at støtte, at produkter afprøves som ved levering og i henhold til den anbefalede anvendelse. Modeller, der kan fungere ved flere kombinationer af spænding/frekvens Producenterne prøvning af deres produkter foretages på baggrund af det/de marked(er), hvor modellerne vil blive solgt og markedsført som ENERGY STAR-produkter. EPA, Europa-Kommissionen og deres ENERGY STAR-partnere i de forskellige lande er blevet enige om en tabel med tre kombinationer af spænding/frekvens, der finder anvendelse i forbindelse med afprøvning. Prøvningsbetingelser for billedbehandlingsudstyr indeholder en angivelse af internationale spændings-/frekvensforhold og papirstørrelser for hvert marked. For produkter, der sælges som ENERGY STAR-produkter på flere internationale markeder og derfor vurderes ved flere indgangsspændinger, skal fabrikanten foretage prøvning og rapportering af de krævede strømforbrugs- eller effektivitetsværdier ved alle de relevante kombinationer af spænding/frekvens. Eksempelvis skal en fabrikant, der leverer den samme model til USA og Europa, måle, overholde specifikationerne for og rapportere om prøvningsværdierne ved såvel 115 volt/60 Hz som 230 volt/50 Hz for at gøre modellen berettiget til ENERGY STAR-mærket på begge markeder. Hvis en model bliver omfattet af ENERGY STAR ved kun én kombination af spænding/frekvens (f.eks. 115 volt/60 Hz), kan den kun blive omfattet og markedsført som ENERGY STAR i de regioner, der understøtter den afprøvede kombination af spænding/frekvens (f.eks. Nordamerika og Taiwan). |
2. |
Afprøvningsprocedure for typisk elforbrug (TEC)
|
3. |
Afprøvningsprocedure vedrørende driftsklar tilstand (Operational Mode) (OM)):
|
4. |
Afprøvningsbetingelser og -udstyr til ENERGY STAR-billedbehandlingsudstyrsprodukter Nedenstående afprøvningsbetingelser finder anvendelse på afprøvningsproceduren for driftsklar tilstand og typisk elforbrug. De omfatter kopimaskiner, digitale duplikatorer, faxmaskiner, frankeringsmaskiner, multifunktionsenheder, printere og scannere. Nedenfor redegøres for de prøvningsbetingelser, der skal være til stede, når energi- eller effektmålingerne udføres. De er nødvendige for at sikre, at afvigelser i prøvningsbetingelser ikke påvirker prøvningsresultaterne, samt at prøvningsresultaterne er reproducerbare. Specifikationerne for prøvningsudstyret følger efter prøvningsbetingelserne.
|
E. Brugergrænseflade
Fabrikanterne opfordres kraftigt til at udforme produkter i overensstemmelse med standarden IEEE 1621: Standard for User Interface Elements in Power Control of Electronic Devices Employed in Office/Consumer Environments. Denne standard er blevet udarbejdet med henblik på at gøre strømstyringen mere ensartet og intuitiv i alle elektroniske enheder. Der findes nærmere oplysninger om udarbejdelsen af denne standard på http://eetd.lbl.gov/controls.
F. Gennemførelsesdato
Den dato, hvorpå producenterne må begynde at benævne deres produkter ENERGY STAR-produkter i henhold til version 1.0 af specifikationerne, defineres som aftalens gennemførelsesdato. Enhver tidligere gennemført aftale om ENERGY STAR-mærket billedbehandlingsudstyr ophæves pr. 31. marts 2007.
Berettigelse og mærkning af produkter i henhold til version 1.0:
Version 1.0 af specifikationerne finder anvendelse fra den 1. april 2007 med undtagelse af bestemmelserne om digitale duplikatorer. Alle produkter, herunder modeller, der oprindelig var omfattet i henhold til tidligere specifikationer for billedbehandlingsudstyr, og hvis produktionsdato lå på eller efter gennemførelsesdatoen, skal opfylde de nye version 1.0-krav for at være omfattet af ENERGY STAR (herunder supplerende produktionskørsler af modeller, der oprindelig var omfattet i henhold til tidligere specifikationer). Produktionsdatoen er specifik for hver enkelt enhed og er den dato (f.eks. måned og år), hvorpå en enhed anses for at være fuldstændig monteret.
a) |
Klasse I – Klasse I træder i kraft den 1. april 2007. Klasse I finder anvendelse på alle produkter, der beskrives i afsnit VII. B i disse specifikationer. |
b) |
Klasse II – Klasse II træder i kraft den 1. april 2009. Klasse II finder kun anvendelse på de maksimale typiske elforbrugsværdier for alle typiske elforbrugsprodukter og på standbyværdierne for storformatprodukter i driftsklar tilstand samt på frankeringsmaskiner. Desuden kan definitionerne, de omhandlede produkter, måden, hvorpå de behandles, samt værdierne for alle produkterne i henhold til denne version 1.0 af specifikationerne blive revurderet. Senest seks måneder efter gennemførelsesdatoen for klasse I oplyser EPA alle de relevante parter om eventuelle planer om at foretage sådanne ændringer. |
c) |
Digitale duplikatorer – Klasse I i version 1.0 af specifikationerne gennemføres for digitale duplikatorer efter indgåelsen af aftalen mellem Den Europæiske Union og US EPA. |
Ophævelse af videreførelsesbestemmelser:
EPA og Europa-Kommissionen tillader ikke videreførelse i henhold til denne version 1.0 af ENERGY STAR-specifikationerne. ENERGY STAR-mærker, der er tildelt i henhold til tidligere versioner, tildeles ikke automatisk for hele produktmodellens levetid. Ethvert produkt, der sælges, markedsføres eller af partnerproducenten benævnes et ENERGY STAR-produkt, skal således være i overensstemmelse med de gældende specifikationer, der finder anvendelse på det tidspunkt, hvor produktet produceres.
G. Kommende revisioner af specifikationer
EPA og Europa-Kommissionen forbeholder sig ret til at ændre specifikationerne, såfremt teknologiske ændringer og/eller ændringer på markedet måtte påvirke specifikationernes gavn for forbrugerne, erhvervslivet eller miljøet. I overensstemmelse med den nuværende politik udarbejdes ændringer gennem drøftelser med de relevante parter. EPA og Europa-Kommissionen vurderer løbende markedet med hensyn til energieffektivitet og nye teknologier. Som det altid er tilfældet, får de relevante parter mulighed for at udveksle oplysninger, fremsætte forslag og give udtryk for eventuelle problemer. EPA og Europa-Kommissionen vil bestræbe sig på at sikre, at specifikationen indeholder en anerkendelse af de mest energieffektive modeller på markedet, og at de producenter, der har ydet en indsats for yderligere at øge energieffektiviteten, belønnes.
a) |
Prøvning vedrørende farver: På grundlag af de fremsendte oplysninger om afprøvninger, forbrugernes kommende præferencer samt de tekniske fremskridt kan EPA og Europa-Kommissionen i fremtiden ændre disse specifikationer, således at afprøvningsmetoden kommer til at omfatte farvebilledbehandling. |
b) |
Genstartstid: EPA og Europa-Kommissionen vil nøje overvåge trinvist stigende og absolutte genstartstider, der rapporteres af partnere, der foretager afprøvning i henhold til metoden for typisk elforbrug, samt dokumentation, der indsendes af partnere om anbefalede indstillinger af standardtidsintervaller. EPA og Europa-Kommissionen vil tage en ændring af disse specifikationer op til overvejelse med henblik på at medtage genstartstid, såfremt det måtte blive tydeligt, at producenternes praksis medfører, at brugerne deaktiverer strømstyringstilstande. |
c) |
Behandling af produkter i driftsklar tilstand i henhold til typiske elforbrugsværdier: På baggrund af de fremsendte oplysninger om afprøvninger, muligheder for at opnå højere energibesparelser samt tekniske fremskridt kan EPA og Europa-Kommissionen i fremtiden ændre disse specifikationer for at medtage produkter, der på nuværende tidspunkt behandles inden for rammerne af fremgangsmåden for driftsklare produkter i henhold til fremgangsmåden for typisk elforbrug, herunder produkter i store formater og små formater, samt produkter, hvori der anvendes en inkjetteknik. |
VIII. COMPUTERSPECIFIKATIONER – reviderede specifikationer for 2007
Følgende computerspecifikationer anvendes fra den 20. juli 2007.
Nedenstående er version 4.0 af produktspecifikationerne for ENERGY STAR-kvalificerede computere. Et produkt skal opfylde alle de anførte kriterier for at få tildelt ENERGY STAR-symbolet.
1. DEFINITIONER
Nedenstående definitioner gælder for de relevante begreber i dette dokument.
A. |
Computer: En anordning, der udfører logiske operationer og behandler data. En computer består som minimum af: 1) centralenhed (CPU), der udfører operationer, 2) anordninger til brugerinput, såsom tastatur, mus, digitizer eller spilleenhed, 3) en skærm til visning af output. I forbindelse med denne specifikation omfatter computere såvel stationære som bærbare enheder, herunder desktopcomputere, spillekonsoller, integrerede computere, bærbare computere, tablet-pc'er, desktopbaserede servere og arbejdsstationer. Selv om computerne skal kunne anvendes med inputanordninger og skærme som nævnt i punkt 2 og 3, er det ikke nødvendigt, at sådanne anordninger medfølger ved leveringen for at overholde denne definition. |
Komponenter
B. |
Skærm: Et elektronisk produkt, der er tilgængeligt på markedet, og som består af en skærm og den tilhørende elektronik, der er indkapslet i ét kabinet eller i computerens kabinet (f.eks. en bærbar eller integreret computer), og som kan anvendes til visning af output fra en computer ved hjælp af et eller flere input, som f.eks. VGA, DVI og/eller IEEE 1394. Som eksempler på skærmteknologi kan nævnes katodestrålerør (CRT) og flydende krystalpaneler (LCD). |
C. |
Ekstern strømforsyning: En komponent, der er monteret i en særskilt fysisk indkapslet enhed uden for computerens kabinet, og som skal omforme vekselspændingen (AC) fra lysnettet til en eller flere lavere jævnspændinger (DC) til drift af computeren. En ekstern strømforsyning skal tilsluttes computeren med en aftagelig eller fast monteret elektrisk han-/huntilslutning, kabel, ledning eller anden forbindelse. |
D. |
Indbygget strømforsyning: En komponent, der er monteret i computerens kabinet, og som skal omforme vekselspændingen (AC) fra lysnettet til en eller flere lavere jævnspændinger (DC) til drift af computerens komponenter. I forbindelse med denne specifikation skal en indbygget strømforsyning være monteret i computerens kabinet, men adskilt fra computerens hovedkort. Strømforsyningen skal tilsluttes lysnettet ved hjælp af et enkelt kabel uden mellemliggende kredsløb mellem strømforsyningen og lysnettet. Desuden skal samtlige strømforsyningsforbindelser fra strømforsyningen til computerens komponenter befinde sig inde i computerens kabinet (dvs. at der ikke må være eksterne kabler mellem strømforsyningen og computeren eller dens enkelte dele). Indbyggede DC-DC-omformere, der bruges til at omsætte en enkelt jævnspænding fra en ekstern strømforsyning til flere forskellige spændinger, der anvendes i computeren, anses ikke for at være indbyggede strømforsyninger. |
Computertyper
E. |
Desktopcomputer: En computer, hvor hovedenheden er beregnet til fast placering, ofte på et bord eller på gulvet. Desktopcomputere er ikke konstrueret til at være bærbare, og anvendes med ekstern skærm, tastatur og mus. Desktopcomputere er konstrueret til en bred vifte af hjemme- og kontoranvendelser, herunder e-mail, internetbrowsing, tekstbehandling, almindelige grafikprogrammer, spil osv. |
F. |
Desktopbaseret server: Ved desktopbaseret server forstås en computer, der som regel anvender desktopkomponenter i towerkabinet, men som er specifikt indrettet til at være vært for andre computere eller applikationer. I forbindelse med denne specifikation skal en computer være mærket som server og have følgende egenskaber for at kunne anses for at være en desktopbaseret server:
Desktopbaserede servere er konstrueret til at udføre funktioner såsom databehandling for andre systemer, levering af netværksinfrastrukturtjenester (f.eks. arkivering), dataværtsfunktioner og drift af internetservere. Denne specifikation omfatter ikke mellemstore eller store servere, der i forbindelse med denne specifikation defineres som:
|
G. |
Spillekonsoller: Selvstændige computere, der primært anvendes til videospil. I forbindelse med denne specifikation skal konsoller anvende en hardwarearkitektur, der er baseret på typiske computerkomponenter (f.eks. processorer, systemhukommelse, videoarkitektur, optisk drev og/eller harddisk osv.). Det primære input til spillekonsoller er særlige håndholdte styreenheder, i stedet for den mus og det tastatur, der anvendes til mere konventionelle computertyper. Spillekonsoller er også udstyret med en lyd- og billedudgang, der anvendes til fjernsynsapparater som den primære skærm, i stedet for en ekstern monitor eller en indbygget skærm. Udstyr af denne type anvender typisk ikke noget almindeligt operativsystem, men udfører ofte en række multimediefunktioner, såsom DVD-/CD-afspilning, digital billedvisning og digital musikafspilning. |
H. |
Integreret computer: Et desktopsystem, hvor computeren og skærmen fungerer som en samlet enhed, der tilsluttes vekselspænding med et enkelt kabel. Der findes to former for integrerede computere: 1) et system, hvor skærmen og computeren er fysisk sammenbygget i en enkelt enhed, eller 2) et system, der fremstår som et enkelt system, hvor skærmen er for sig, men forbundet til selve computeren med et strømforsyningskabel til jævnspænding, og både computeren og skærmen drives af en enkelt strømforsyning. Som en underkategori af desktopcomputere er integrerede computere typisk konstrueret til at fungere på samme måde som desktopsystemer. |
I. |
Bærbar computer og tablet-pc: En computer, der er specielt konstrueret til at være bærbar og kunne fungere i længere tid uden direkte tilslutning til en vekselspændingskilde. Bærbare computere og tablet-pc'er skal have indbygget skærm og kunne fungere ved hjælp af et indbygget batteri eller en anden bærbar spændingskilde. Desuden anvender de fleste bærbare computere og tablet-pc'er en ekstern strømforsyning og indbygget tastatur og pegeredskab; dog anvender en tablet-pc berøringsfølsom skærm. Bærbare computere og tablet-pc'er er typisk konstrueret til at fungere på samme måde som desktopsystemer, bortset fra at de befinder sig i en bærbar enhed. I forbindelse med denne specifikation anses dockingstationer for at være tilbehør, og er derfor ikke omfattet af energieffektivitetskravene til bærbare computere som omhandlet i afsnit 3, tabel 41. |
J. |
Arbejdsstation: I forbindelse med denne specifikation skal en computer for at kunne betegnes som arbejdsstation:
En arbejdsstation skal desuden have tre af følgende seks valgfrie egenskaber:
|
Driftstilstande
K. |
Tomgang: I forbindelse med prøvning og kvalificering af computere efter denne specifikation er tomgang den tilstand, hvor operativsystemet og anden software er indlæst, maskinen ikke er i dvale og aktiviteten er begrænset til de grundlæggende applikationer, som systemet starter som standard. |
L. |
Dvaletilstand: En energibesparende tilstand, som computeren automatisk kan gå over til efter en periode uden aktivitet eller ved manuelt valg. En computer med dvalefunktion kan hurtigt aktiveres med netværksforbindelser eller enheder koblet til brugergrænsefladen. I forbindelse med denne specifikation forstås ved dvaletilstand ACPI-systemets niveau S3 (suspend to RAM), når det er relevant. |
M. |
Standby (slukket tilstand): Energiforbruget ved den mest energibesparende tilstand, som brugeren ikke kan slå fra (få indflydelse på), og som vil vare ved på ubestemt tid, når et apparat er tilsluttet lysnettet og anvendes i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger. I forbindelse med denne specifikation forstås ved standby ACPI-systemets niveau S4 eller S5, når det er relevant. |
Netværk og styring af strømforbrug
N. |
Netinterface: Komponenter (hardware og software), hvis primære funktion er at sætte computeren i stand til at kommunikere ved hjælp af en eller flere netteknologier. I forbindelse med prøvning i henhold til denne specifikation forstås ved netinterface et IEEE 802.3 kabelforbundet Ethernetinterface. |
O. |
Aktiveringshændelse: En brugerudført, programmeret eller ekstern hændelse eller påvirkning, der får computeren til at skifte fra standby- eller dvaletilstand til aktiv driftsklar tilstand. Aktiveringshændelser er f.eks., men ikke udelukkende, brug af musen eller tastaturet eller tryk på en knap på selve computeren og, når der er tale om eksterne hændelser, påvirkning fra fjernstyring, net, modem osv. |
P. |
Wake On LAN (WOL): En funktion, der gør det muligt at aktivere en computer fra dvale- eller standbytilstand ved hjælp af et netsignal. |
2. PRODUKTKRAV
En computer skal opfylde definitionen på computer og en af produkttypedefinitionerne i afsnit 1 for at kunne få tildelt ENERGY STAR. Det skal bemærkes, at EPA og Europa-Kommissionen også vil undersøge andre computertyper, herunder tynde klienter, med hensyn til mulige klasse 2-krav. Nedenstående tabel indeholder en liste over computertyper, der opfylder (og ikke opfylder) kravene til ENERGY STAR.
Produkter, der er omfattet af version 4.0 af produktspecifikationerne |
Produkter, der ikke er omfattet af version 4.0 af produktspecifikationerne |
a. Desktopcomputere b. Spillekonsoller c. Integrerede computersystemer d. Bærbare computere/tablet-pc'er e. Desktopbaserede servere f. Arbejdsstationer |
g. Mellemstore og store servere (som defineret i afsnit 1, punkt F) h. Tynde klienter/blade-pc'er c. Håndholdte og pda'er |
3. ENERGIEFFEKTIVITETS- OG STRØMSTYRINGSKRITERIER
Computere skal opfylde nedenstående kriterier for at få tildelt ENERGY STAR. Gennemførelsesdatoerne for klasse 1 og klasse 2 er omhandlet i denne specifikations afsnit 5.
A. Klasse 1-krav – gennemførelsesdato 20. juli 2007
1. |
Krav til strømforsyningers virkningsgrad Computere med indbygget strømforsyning: en virkningsgrad på mindst 80 % ved 20 %, 50 % og 100 % af den nominelle udgangseffekt og en effektfaktor > 0.9 ved 100 % af den nominelle udgangseffekt. Computere med ekstern strømforsyning: Skal opfylde kriterierne for tildeling af ENERGY STAR eller overholde kravene til virkningsgrad ubelastet og i aktiv tilstand i ENERGY STAR-programmet vedrørende eksterne enkeltspændingsstrømforsyninger (AC-AC og AC DC). ENERGY STAR-specifikationen og listen over produkter, der overholder kravene, findes på www.energystar.gov/powersupplies. NB: Dette krav til ydelsen gælder også for eksterne flerspændingsstrømforsyninger, der er afprøvet efter prøvningsmetoden for indbyggede strømforsyninger som omhandlet nedenfor i afsnit 4. |
2. |
Effektivitetskrav under drift Desktopkategorier for så vidt angår tomgangskriterier: Med henblik på konstatering af tomgangsniveauet skal desktopcomputere (herunder integrerede computere, desktopbaserede servere og spillekonsoller) opfylde kravene under kategori A, B eller C som defineret nedenfor: Kategori A: Alle desktopcomputere, der ikke overholder definitionen af nedenstående kategori B eller kategori C nedenfor, behandles under kategori A med hensyn til tildeling af ENERGY STAR. Kategori B: Desktopcomputere skal for at opnå tildeling under kategori B have:
Kategori C: Desktopcomputere skal for at opnå tildeling under kategori C have:
I tillæg til ovennævnte krav skal modeller, der kan opnå tildeling under kategori C, være konfigureret med mindst to af følgende tre egenskaber:
Kategorier af bærbare computere for så vidt angår tomgangskriterier: Med henblik på konstatering af tomgangsniveauet skal bærbare computere og tablet-pc'er opfylde kravene under kategori A eller B som defineret nedenfor: Kategori A: Alle bærbare computere, der ikke overholder definitionen af nedenstående kategori B, behandles under kategori A med hensyn til tildeling af ENERGY STAR. Kategori B: Bærbare computere skal for at opnå tildeling under kategori B have:
Arbejdsstationers energiforbrug: Arbejdsstationers energiforbrug fastslås ved hjælp af en forenklet fremgangsmåde vedrørende typisk elforbrug (TEC), der giver fabrikanterne mulighed for energimæssige kompromiser mellem de forskellige driftstilstande på grundlag af en given vægtningsfaktor for hver driftstilstand. Det endelige forbrug baseres på TEC-forbruget (PTEC), som beregnes ved hjælp af følgende formel: PTEC = 0,1 * PStandby +0,2 * PSleep +0,7 * PIdle hvor PStandby er forbruget målt i standbytilstand, PSleep er forbruget målt i dvaletilstand, og PIdle er forbruget målt i tomgang. Dette PTEC-tal vil derefter blive sammenholdt med TEC-tallet, der fastsættes med en fast procentdel af systemets maksimale forbrug plus en adder for de installerede harddiske som anført i ligningen i tabel 41. Prøvningsproceduren til bestemmelse af arbejdsstationers maksimale energiforbrug er beskrevet i tillæg A, afsnit 4. Energikrav: De efterfølgende tabeller indeholder kravene til toleranceværdier for energiforbrug i forbindelse med klasse 1-specifikationen. Tabel 41 indeholder de grundlæggende krav, og tabel 42 angiver yderligere toleranceværdier, der tillades for WOL. I forbindelse med produkter, der opfylder betingelserne vedrørende WOL-aktivering i enten dvale- eller standbytilstand, skal en given model opfylde energikravet i tabel 41 lagt sammen med det tilladte merforbrug i tabel 42. NB: Produkter, hvis værdier for dvaletilstand overholder kravene til energiforbrug i standbytilstand, behøver ikke at have nogen særskilt standbyfunktion (slukket tilstand) og kan blive omfattet af denne specifikation alene ved anvendelse af dvaletilstand. Tabel 41 Klasse 1-energieffektivitetskrav
Tabel 42 Klasse 1-adder for egenskaber ved dvale og standby
Kvalificering af computere med funktioner til styring af strømforbrug: Der tages ved fastsættelse af, om en given model skal kvalificeres med eller uden WOL, hensyn til følgende krav: Standby: Computerne afprøves og rapporteres som leveret med standbyfunktion. Modeller, der leveres med WOL til standby aktiveret, afprøves med WOL aktiveret og kvalificeres med det tilladte merforbrug ved standby i tabel 42. Tilsvarende skal produkter, der leveres med WOL til standby deaktiveret, afprøves med WOL deaktiveret og opfylde de grundlæggende krav til standby i tabel 41. Dvale: Computerne afprøves og rapporteres som leveret med dvalefunktion. Modeller, der sælges gennem virksomhedskanaler som defineret i klasse 1-kravene til styring af strømforbrug (afsnit 3.A.3), afprøves, kvalificeres og leveres med WOL aktiveret. Produkter, der går direkte til forbrugerne ad de normale detailkanaler, behøver ikke at blive leveret med WOL fra dvaletilstand aktiveret og kan afprøves, kvalificeres og leveres med WOL enten aktiveret eller deaktiveret. Modeller, der sælges både gennem virksomhedskanaler og direkte til forbrugerne, skal afprøves og opfylde kravene både med og uden WOL. Systemer, hvor fabrikanten efter anmodning fra kunden på forhånd har installeret supplerende styringsfunktioner, behøver ikke at blive afprøvet med disse funktioner aktiveret, hvis en sådan funktion i praksis først aktiveres, når slutbrugeren foretager en bestemt handling (dvs., at fabrikanten foretager afprøvningen med forhåndsinstallationen uden at skulle tage hensyn til energiforbruget, efter at forhåndsinstallationen er blevet aktiveret på stedet). |
3. |
Strømstyringskrav Krav ved leveringen: Produkterne skal leveres med skærmens dvalefunktion indstillet til aktivering efter 15 minutter uden brugeraktivitet. Alle produkter, undtagen desktopbaserede servere, som ikke er omfattet af dette krav, skal leveres med en dvalefunktion, der er indstillet til aktivering efter senest 30 minutter uden brugeraktivitet. Produkterne kan have mere end én energibesparende tilstand, men de her foreslåede kriterier vedrører dvalefunktionen som defineret i denne specifikation. Computerne skal nedsætte hastigheden på aktive 1 Gb/s-Ethernetnetværksforbindelser, når de går i dvale eller standby. Alle computere skal uanset salgskanal kunne aktivere og deaktivere WOL i forbindelse med aktiveret dvaletilstand. Systemer, der leveres ad virksomhedskanaler, skal have Wake On LAN (WOL) fra dvaletilstand aktiveret, når de kører på vekselstrøm (det er således tilladt, at bærbare computere automatisk deaktiverer WOL, når de drives af deres bærbare spændingskilde). I forbindelse med denne specifikation defineres »virksomhedskanaler« som salgskanaler, der sædvanligvis anvendes af store og mellemstore virksomheder, statslige organisationer og uddannelsesinstitutioner, idet formålet er at udpege de maskiner, der vil blive anvendt i et styret klient-/servermiljø. For alle computere med WOL aktiveret, skal de pakkefiltre, der anvendes, være aktiveret og indstillet med en brancheanerkendt standardkonfiguration. Indtil der aftales en (eller flere) standarder, anmodes partnerne om at sende deres direkte pakke-filterkonfigurationer til EPA, så de kan offentliggøres på webstedet for at tilskynde til debat og udvikling af standardkonfigurationer. Systemer, hvor der i dvaletilstand fortsat er fuld netværksforbindelse, og som har den samme fuldstændige netværksforbindelse som i tomgang, kan anses for at opfylde kravet om WOL-aktivering og kan kvalificeres med den relevante WOL-adder. Alle maskiner, der leveres til virksomhedskunder, skal være indrettet til reagere på både fjernstyrede og planlagte aktiveringshændelser i dvaletilstand. Fabrikanterne skal, hvis fabrikanten har styringen (dvs. hvis maskinen er konfigureret med hardwareindstillinger i stedet for softwareindstillinger), sikre, at sådanne indstillinger kan forvaltes centralt i overensstemmelse med kundens ønsker med værktøjer, som fabrikanten leverer. Krav om oplysninger til brugerne: For at sikre, at køberne/brugerne får korrekte oplysninger om fordelene ved styring af strømforbruget, skal fabrikanten sørge for, at der til hver computer medfølger en af følgende former for oplysninger:
Begge modeller skal mindst indeholde følgende oplysninger:
|
B. Klasse 2-krav – gennemførelsesdato 1. januar 2009
1a. |
Klasse 2 metrisk energieffektivitet Alle computere skal opfylde følgende minimumskrav pr. metrisk energienhed: energieffektivitetssoftware og de dertil knyttede niveauer: endnu ikke fastlagt - ELLER - |
1b. |
Foreløbige klasse 2-krav vedrørende tomgang Hvis en metrisk energieffektivitet og de dertil knyttede niveauer ikke er klar til gennemførelse fra den 1. januar 2009, gennemføres der automatisk en foreløbig klasse 2-specifikation, der forbliver i kraft, indtil der fastlægges et sådant benchmark. Denne foreløbige klasse 2 skal indeholde reviderede tomgangsniveauer for alle computertyper (både dem, der er omfattet af klasse 1, og andre relevante typer [f.eks. tynde klienter]), idet det er hensigten at få fat i de 25 % bedst ydende med hensyn til energieffektivitet. Andre punkter, herunder følgende, vil også blive taget op til fornyet behandling under en foreløbig klasse 2:
Hvis der gennemføres en foreløbig klasse 2, vil EPA og Europa-Kommissionen tage de nye punkter op til fornyet behandling og fastlægge nye niveauer senest seks måneder inden gennemførelsesdatoen for klasse 2. |
2. |
Strømstyringskrav ENERGY STAR-kvalificerede computere skal i tillæg til kravene under klasse 1 kunne opretholde fuld netværksforbindelse i dvaletilstand efter en platformuafhængig industristandard. Alle computere skal nedsætte hastigheden på deres netværksforbindelser i perioder med begrænset datatrafik efter industristandarder, der gør det muligt at skifte hurtigt mellem de forskellige forbindelseshastigheder. |
C. Frivillige krav
Brugergrænseflade: Selv om det ikke er obligatorisk, opfordres fabrikanterne kraftigt til at udforme produkter i overensstemmelse med standarden IEEE 1621 Power Control User Interface Standard (hvis formelle titel er »Standard for User Interface Elements in Power Control of Electronic Devices Employed in Office/Consumer Environments«). Hvis IEEE 1621 følges, vil det gøre strømstyringen mere ensartet og intuitiv i alle elektroniske enheder. Yderligere oplysninger om denne standard findes på http://eetd.LBL.gov/Controls.
4. PRØVNINGSPROCEDURER
Fabrikanterne skal udføre prøvninger af de produktmodeller, som opfylder ENERGY STAR-retningslinjerne, og afgive fabrikanterklæring.
— |
Partneren indvilliger i at udføre disse prøvninger efter prøvningsprocedurerne i tabel 43. |
— |
Prøvningsresultaterne rapporteres til EPA eller til Europa-Kommissionen, alt efter hvad der er relevant. |
Nedenfor anføres yderligere afprøvnings- og rapporteringskrav.
A. |
Antal enheder, der kræves afprøvet i tomgang: Fabrikanten kan i første omgang udføre prøvning af en enkelt enhed med henblik på kvalificering. Hvis den første enhed, der afprøves, opfylder kravet vedrørende maksimalt energiforbrug i tomgang, men er inden for 10 % af kravet, skal en yderligere enhed af samme model med samme konfiguration ligeledes afprøves. Fabrikanten skal rapportere tomgangsværdierne for begge enheder. For at få tildelt ENERGY STAR-mærket skal begge enheder opfylde kravet vedrørende maksimalt strømforbrug i tomgang for den pågældende produktkategori. NB: Denne supplerende afprøvning kræves kun i forbindelse med kvalificering med hensyn til tomgang – der skal kun afprøves én enhed med hensyn til dvale og standby. Denne fremgangsmåde belyses yderligere med dette eksempel: Kategori A-desktopcomputere skal opfylde et krav om et maksimalt energiforbrug på 50 watt eller derunder i tomgang, hvorved 45 watt bliver den tærskelværdi på 10 %, der udløser yderligere prøvning. Der kan da opstå følgende scenarier i forbindelse med prøvning af en model med henblik på kvalificering:
|
B. |
Modeller, der kan fungere ved flere kombinationer af spænding/frekvens: Fabrikanternes prøvning af deres produkter foretages på baggrund af det/de marked(er), hvor modellerne vil blive solgt og markedsført som ENERGY STAR-produkter. EPA og dens ENERGY STAR-partnere i de forskellige lande er blevet enige om en tabel med tre kombinationer af spænding/frekvens, der finder anvendelse i forbindelse med afprøvning. Med hensyn til prøvningsbetingelser henvises til prøvningsproceduren (tillæg A), der indeholder nærmere oplysninger om de internationale kombinationer af spænding/frekvens for de enkelte markeder. For produkter, der sælges som ENERGY STAR-produkter på flere internationale markeder og derfor vurderes ved flere indgangsspændinger, skal fabrikanten foretage prøvning og rapportering af de krævede strømforbrugs- eller effektivitetsværdier ved alle de relevante kombinationer af spænding/frekvens. Eksempelvis skal en fabrikant, der leverer den samme model til USA og Europa, måle, overholde specifikationerne for og rapportere om prøvningsværdierne ved såvel 115 volt/60 Hz som 230 volt/50 Hz for at gøre modellen berettiget til ENERGY STAR-mærket på begge markeder. Hvis en model bliver omfattet af ENERGY STAR ved kun én kombination af spænding/frekvens (f.eks. 115 volt/60 Hz), kan den kun blive omfattet og markedsført som ENERGY STAR i de regioner, der understøtter den afprøvede kombination af spænding/frekvens (f.eks. Nordamerika og Taiwan). Tabel 43 Prøvningsprocedurer for måling af driftstilstande
|
C. |
Kvalificering af produktfamilier: Modeller, der er uændrede, eller som kun afviger i finish fra de modeller, der blev solgt i tidligere år, er stadig kvalificerede uden at der forelægges nye prøvningsdata, forudsat at specifikationen er uændret. Hvis en produktmodel markedsføres i flere konfigurationer eller udformninger som en produkt-»familie« eller -serie, kan partneren rapportere produktet og få det kvalificeret under et enkelt modelnummer, forudsat at alle modellerne inden for familien eller serien opfylder et af følgende krav:
|
5. GENNEMFØRELSESDATO
Den dato, hvor producenten må begynde at benævne sine produkter Energy Star-produkter i henhold til version 4.0 af specifikationerne, defineres som aftalens gennemførelsesdato. Enhver tidligere gennemført aftale om Energy Star-mærkede computere ophæves pr. 19. juli 2007.
1. |
Kvalificering af produkter i henhold til klasse 1 i version 4.0 af specifikationerne: Første fase af disse specifikationer finder anvendelse fra den 20. juli 2007. Alle produkter, herunder modeller, der oprindelig var kvalificeret efter version 3.0, og hvis produktionsdato er den 20. juli 2007 eller senere, skal opfylde de nye krav (i version 4.0) for at være berettiget til Energy Star-mærket. Produktionsdatoen er specifik for hver enkelt enhed og er den dato (f.eks. måned og år), hvor en enhed anses for at være fuldstændig monteret. |
2. |
Kvalificering af produkter i henhold til klasse 2 i version 4.0 af specifikationerne: Anden fase af disse specifikationer, klasse 2, finder anvendelse fra den 1. januar 2009. Alle produkter, herunder modeller, der oprindelig var omfattet i henhold til klasse 1, og hvis produktionsdato er den 1. januar 2009 eller senere, skal opfylde kravene i klasse 2 for at være berettiget til Energy Star-mærket. |
3. |
Ophævelse af videreførelsesbestemmelser: EPA og Europa-Kommissionen tillader ikke videreførelse i henhold til denne version 4.0 af Energy Star-specifikationerne. Energy Star-mærker, der er tildelt i henhold til tidligere versioner, tildeles ikke automatisk for hele produktmodellens levetid. Ethvert produkt, der sælges, markedsføres eller af partnerproducenten benævnes et Energy Star-produkt, skal således være i overensstemmelse med de specifikationer, der finder anvendelse på det tidspunkt, hvor produktet fremstilles. |
6. KOMMENDE REVISION AF SPECIFIKATIONERNE
EPA og Europa-Kommissionen forbeholder sig ret til at tage specifikationen op til revision, hvis teknologiske ændringer og/eller markedsændringer får indvirkning på dens betydning for forbrugerne, industrien eller miljøet. Revision af specifikationen vil blive drøftet med interessenterne i overensstemmelse med gældende politik. Foretages der revision af specifikationen, skal det bemærkes, at en produktmodel ikke automatisk er kvalificeret til ENERGY STAR-mærket i resten af sin levetid. For at en produktmodel kan opnå ENERGY STAR-mærket, skal den opfylde kravene i den ENERGY STAR-specifikation, der er gældende på modellens fabrikationsdato.
7. BILAG A: ENERGY STAR-PRØVNINGSPROCEDURE TIL AT FASTSÆTTE COMPUTERES ELFORBRUG I TILSTANDENE STANDBY, DVALE, TOMGANG OG MAKSIMALT FORBRUG
Ved måling af computeres elforbrug med henblik på overholdelse af standby-, dvale- og tomgangsniveauet i bilag VIII, afsnit 3, litra A, pkt. 2, bør nedenstående protokol følges. Partnerne skal måle et repræsentativt udsnit af den konfiguration, der er afsendt til kunden. Partneren behøver dog ikke tage hensyn til ændringer i elforbrug, der måtte opstå, fordi der tilføjes nye komponenter, BIOS- og/eller software-indstillinger, som computerbrugeren har foretaget efter køb af produktet. Proceduren følges i den angivne orden, og den tilstand, der prøves, mærkes efter behov.
I. Definitioner
Medmindre andet er fastsat, er samtlige termer i dette dokument i overensstemmelse med definitionerne i bilag VIII, afsnit 1.
UUT
UUT er en forkortelse for »unit under test«, som i dette tilfælde er den computer, der afprøves.
UPS
UPS er en forkortelse for »uninterruptible power supply«, nødstrømsforsyning, der betegner en kombination af konvertere, omskiftere og energilagringsmidler, f.eks. batterier, der udgør en energikilde, der kan opretholde strømkontinuiteten i tilfælde af strømsvigt.
II. Prøvningskrav
Godkendte metre
Metre skal have følgende egenskaber for at blive godkendt (25):
— |
en effektopløsning på 1 mW eller bedre |
— |
et tilgængeligt amplitudeforhold på 3 eller derover ved områdets nominelle værdi, og |
— |
en nedre grænse for strømområdet på 10mA eller derunder. |
Desuden foreslås følgende egenskaber:
— |
en frekvenskarakteristik på mindst 3 kHz, og |
— |
kalibrering med en standard, der kan føres tilbage til det amerikanske National Institute of Standards and Technology (NIST). |
Måleinstrumenter bør også kunne måle den gennemsnitlige effekt med nøjagtighed i et hvilket som helst tidsinterval valgt af brugeren (dette sker som regel ved hjælp af en intern matematisk beregning, der dividerer den akkumulerede energi med tid i metret, hvilket er den mest nøjagtige metode). Som et alternativ skulle måleinstrumentet kunne integrere energi i et hvilket som helst tidsinterval valgt af brugeren med en energiopløsning på 0,1 mWh eller derunder og integrere den viste tid med en opløsning på 1 sekund eller derunder.
Nøjagtighed
Målinger af effekt på 0,5 W eller derover skal foretages med en usikkerhed på 2 % eller derunder med en konfidenskoefficient på 95 %. Målinger af effekt på under 0,5 W skal foretages med en usikkerhed på 0,01W eller derunder med en konfidenskoefficient på 95 %. Effektmålingsinstrumentet skal have en opløsning på:
— |
0,01 W eller bedre for effektmålinger på 10 W eller derunder |
— |
0,1 W eller bedre for effektmålinger på over 10 W men ikke over 100 W, og |
— |
1 W eller bedre for effektmålinger på over 100 W. |
Effekt angives altid i watt og afrundet til to decimaler. For belastninger på 10 W eller derover angives tre signifikante tal.
Prøvningsbetingelser
Forsyningsspænding: |
Nordamerika/Taiwan: |
115 (±1 %) volt vekselstrøm, 60 Hz (±1 %) |
Europa/Australien/New Zealand: |
230 (±1 %) volt vekselstrøm, 50 Hz (±1 %) |
|
Japan: |
100 (±1 %) volt vekselstrøm, 50 Hz (±1 %)/60 Hz (±1 %) |
|
|
NB: For produkter, der er vurderet ved en maksimal effekt på >1,5 kW, er spændingsintervallet ±4 % |
|
Total harmonisk forvrængning (THD) (spænding): |
<2 % THD (<5 % for produkter, der er vurderet ved en maksimal effekt på >1,5 kW) |
|
Omgivende temperatur: |
23 °C ± 5 °C |
|
Relativ fugtighed: |
10-80 % |
|
(Ref. IEC 62301: Household Electrical Appliances – Measurement of Standby Power, Sections 3.2, 3.3) |
Prøvningskonfiguration
En computers energiforbrug måles og prøves fra en vekselstrømskilde til UUT.
UUT skal være forbundet til en Ethernetnetværksomskifter med kapacitet til UUT's højeste og laveste nethastighed. Netværksforbindelsen skal være strømførende under samtlige prøver.
III. Prøvningsprocedure for standby, dvale og tomgang for samtlige produkter
En computers energiforbrug måles på følgende måde:
Forberedelse af UUT
1. |
Navnet på fabrikanten og modellen af UUT noteres. |
2. |
Det sikres, at UUT er forbundet til en strømførende Ethernetnetværksomskifter (IEEE 802.3), jf. under afsnit II »Prøvningskonfiguration«, og at forbindelsen er aktiv. Computeren skal opretholde denne aktive forbindelse til omskifteren under hele prøvningen, bortset fra korte udfald, hvor der skiftes mellem forskellige hastigheder i forbindelsen. |
3. |
Et godkendt meter, der kan måle sand effekt, forbindes til en netspændingskilde (vekselstrøm), der er indstillet til den kombination af spænding/frekvens, der er relevant for prøvningen. |
4. |
UUT forbindes til stikket på metret. Metret og UUT må ikke være forbundet med effektbånd eller UPS-enheder. For at prøvningen skal være gyldig, skal metret forblive forbundet, indtil det har registreret samtlige data i standby, dvale og tomgang. |
5. |
Vekselstrømsspændingen registreres. |
6. |
Computeren bootes, og der ventes, til operativsystemet er helt indlæst og klart til brug. |
7. |
Operativsystemets opstart køres om nødvendigt igennem, og alle indledende filindekseringsprocesser og andre engangsprocesser/tilbagevendende processer afsluttes. |
8. |
Der registreres grundlæggende oplysninger om computerens konfiguration - computertype, operativsystemets navn og version, processortype og processorens hastighed samt total og tilgængelig fysisk hukommelse osv (26). |
9. |
Der registreres grundlæggende oplysninger om videokortet - videokortets navn, opløsning, hukommelsens størrelse og bits pr. pixel (27). |
10. |
Det sikres, at UUT er konfigureret som ved leveringen, inkl. alt tilbehør, strømspareindstillinger, WOL-udstyr og software, der er leveret som standard. UUT skal også være konfigureret under overholdelse af følgende krav til samtlige prøvninger:
|
11) |
Følgende retningslinjer skal følges ved konfiguration af strømindstillinger til skærm (ingen andre strømspareindstillinger justeres):
|
12. |
Computeren slukkes. |
Prøvning af standbytilstand (slukket)
13. |
Når UUT er slukket og i standbytilstand, indstilles metret til at begynde at akkumulere sande effektværdier med én aflæsning pr. sekund. Der akkumuleres effektværdier i yderligere fem minutter, og den observerede gennemsnitsværdi (det aritmetiske middeltal) for denne 5-minuttersperiode registreres (28). |
Prøvning af tomgangstilstand
14. |
Der tændes for computeren, og tiden registreres, enten fra computeren først tændes, eller så snart en eventuel log, der måtte være nødvendig for at boote systemet fuldstændigt, er gennemført. Efter log-in, når operativsystemet er helt indlæst og klart til brug, lukkes eventuelle åbne vinduer, så desktoppens standardskærmbilledet eller et tilsvarende skærmbillede vises. Nøjagtig 15 minutter efter, at der først er foretaget boot eller log-in, indstilles metret til at begynde at akkumulere sande effektværdier med én aflæsning pr. sekund. Der akkumuleres effektværdier i yderligere fem minutter, og den observerede gennemsnitsværdi (det aritmetiske middeltal) for denne 5-minuttersperiode registreres. |
Prøvning af dvaletilstand
15. |
Efter målingerne af tomgangstilstand bringes computeren i dvaletilstand. Metret indstilles igen (om nødvendigt), så det begynder at akkumulere sande effektværdier med én aflæsning pr. sekund. Der akkumuleres effektværdier i yderligere fem minutter, og den observerede gennemsnitsværdi (det aritmetiske middeltal) for denne 5-minuttersperiode registreres. |
16. |
Hvis der foretages prøvning af både WOL med og WOL uden dvaletilstand, aktiveres computeren, og WOL ændres fra dvaleindstilling ved hjælp af operativsystemets indstillinger eller på anden måde. Computeren sættes i dvaletilstand igen, og punkt 14 gentages, idet det registreres, hvilken dvaleeffekt, der er nødvendig for denne alternative konfiguration. |
Rapportering af prøvningsresultaterne
17. |
Prøvningsresultaterne skal rapporteres til EPA, henholdsvis Europa-Kommissionen, og der drages omsorg for, at alle nødvendige oplysninger medtages. |
IV. Prøvning af arbejdsstationers maksimale effekt
Arbejdsstationers maksimale effekt findes ved at lade to benchmarks af industristandard operere samtidig: Linpack til at belaste basissystemet (f.eks. processor, hukommelse osv.) og SPECviewperf® (version 9.x eller højere) til at belaste systemets GPU. Der findes flere oplysninger om disse benchmarks på nedenstående URL, hvorfra de kan downloades gratis:
Linpack |
http://www.netlib.org/linpack/ |
SPECviewperf® |
http://www.spec.org/benchmarks.html#gpc |
Denne prøvning skal gentages tre gange med samme UUT, og alle tre målinger skal falde inden for en margen på ±2 % i forhold til gennemsnittet af de tre værdier, der måles for den maksimale effekt.
En arbejdsstations maksimale forbrug af vekselstrøm måles således:
Forberedelse af UUT
1. |
Et godkendt meter, der kan måle sand effekt, forbindes til en netspændingskilde (vekselstrøm), der er indstillet til den kombination af spænding/frekvens, der er relevant for prøvningen. Metret skal kunne lagre og udlede den højeste effekt, der måles under prøvningen, eller kunne bestemme den maksimale effekt på anden måde. |
2. |
UUT forbindes til stikket på metret. Metret og UUT må ikke være forbundet med effektbånd eller UPS-enheder. |
3. |
Vekselstrømspændingen registreres. |
4. |
Computeren bootes, og Linpack og SPECviewperf installeres som beskrevet på ovenstående websteder, hvis de ikke allerede er installeret. |
5. |
Linpack indstilles med samtlige standardindstillinger for den givne UUT-arkitektur, og der indstilles en passende array-størrelse »n« for at maksimere effekten under prøvningen. |
6. |
Det sikres, at alle de retningslinjer, som SPEC har fastsat for brug af SPECviewperf, er følges. |
Prøvning af maksimal effekt
7. |
Metret indstilles til at begynde at akkumulere sande effektværdier med én aflæsning pr. sekund, og målingerne indledes. Der køres SPECviewperf og så mange samtidige eksempler af Linpack, som er nødvendige for at belaste systemet fuldt ud. |
8. |
Der akkumuleres effektværdier, indtil SPECviewperf og alle eksempler er kørt igennem. Den maksimale effekt, der er opnået under prøvningen, registreres. |
Rapportering af prøvningsresultaterne
9. |
Prøvningsresultaterne skal rapporteres til EPA eller Europa-Kommissionen, idet det sikres, at alle fornødne oplysninger er medtaget. |
10. |
Ved fremsendelse af data skal fabrikanten også medsende følgende:
|
V. Fortsat kontrol
Denne prøvningsprocedure beskriver den metode, hvorefter det kan kontrolleres, om en enkelt enhed overholder kravene. Det anbefales kraftigt at foretage løbende kontrol for at sikre, at produkter fra forskellige produktionsserier overholder ENERGY STAR-kravene.
(1) Strømforsyningens maksimale konstante udgangseffekt er den værdi, der defineres af fabrikanten af strømforsyningen i den betjeningsvejledning, der vedlægges produktet.
(2) Hvis produkterne skal sælges i Europa eller Asien, foretages prøvningen også ved apparatets korrekte nominelle spænding og frekvens. F.eks. produkter beregnet til Europæiske markeder prøves ved 230 V og 50 Hz. Logoet bør ikke findes på produkter, der sendes til Europa eller Asien, hvis udstyret ikke opfylder programmets krav under lokale spændings- og frekvensforhold.
(3) Ibid.
(4) Sand effekt (True power) defineres som (volt)x(ampere)x(effektfaktor) og udtrykkes som regel i watt. Tilsyneladende effekt (Apparent Power) defineres som (volt)x(ampere) og udtrykkes normalt som VA eller voltampere. Effektfaktoren for udstyr med omskiftet strømforsyning ligger altid under 1,0, så sand effekt er altid lavere end tilsyneladende effekt.
(5) Amplitudeforholdet for en sinusformet 60 Hz strømbølge ligger altid på 1,4. Amplitudeforholdet for en strømbølge, der er knyttet til en pc eller en skærm med en omskiftet strømforsyning, vil altid ligge over 1,4 (dog som regel ikke over 8). Amplitudeforholdet for en strømbølgeform defineres som forholdet mellem spidsværdien af strømmen (ampere) og effektivværdi-strømmen (ampere).
(6) Et wattmeters amplitudeforhold gives ofte både for strøm og spænding. For strøm er det forholdet mellem spidsværdien af strømmen og effektivværdien af strømmen i et bestemt strømområde. Når der kun angives ét amplitudeforhold, er det normalt for strømmen. Et almindeligt sand effektivværdi-wattmeter har et amplitudeforhold på mellem 2:1 og 6:1.
(7) Denne definition er i overensstemmelse med IEC 62301: »Household Electrical Appliances – Measurement of Standby power« fra marts 2004.
(8) Forsyningsspænding: Fabrikanternes prøvning af deres computerskærme foretages på baggrund af det marked, hvor modellerne vil blive solgt. Fabrikanterne sikrer sig, at omfattede produkter, der markedsføres og sælges med ENERGY STAR-mærket, uanset salgsregionen ikke overstiger elforbrugsværdierne i formularen med oplysninger om omfattede produkter (QPI-formularen) (og lagret i ENERGY STAR-databasen) ved den pågældende regions spændings- og frekvensforhold. For udstyr, som sælges på flere internationale markeder, og som derfor vurderes ved flere indgangsspændinger, skal fabrikanten foretage prøvning og rapportering ved alle relevante spændinger og elforbrugsværdier, hvis det er hensigten at registrere produkter som omfattet af ENERGY STAR på de respektive markeder. F.eks. skal en fabrikant, der leverer den samme computerskærmmodel til USA og Europa, måle og rapportere om elforbruget i tændt tilstand/aktiv tilstand, dvaletilstand og slukket tilstand ved både 115 volt/60 Hz og 230 volt/50 Hz.
(9) For skærme, der kun har digital tilslutning, er voltværdierne, som svarer til billedets lyshed (0 til 0,7 volt):
0 volt (sort) = indstilling på 0
0,1 volt (mørkeste analoge gråtone) = 36 digital grå
0,7 volt (analog fuld hvid) = 255 digital grå
Bemærk venligst, at kommende specifikationer for digital tilslutning kan udvide denne ramme, men i alle tilfælde skal 0 volt svare til sort, og den maksimale værdi skal svare til hvid, hvor 0,1 volt svarer til en syvendedel af den maksimale værdi.
(10) Det skal bemærkes, at en printerenhed, hvis den opgraderes til multifunktionsenhed (f.eks. ved tilføjelse af en fotokopieringsenhed) i sin helhed skal overholde ENERGY STAR-specifikationerne for multifunktionsenheder for stadig at opfylde ENERGY STAR-kravene.
(11) Herunder monokrom elektrografi, monokrom termisk printning samt monokrom- og farveblækprintning.
(12) For printere, der anvender en funktionelt integreret computer, som er indeholdt i eller placeret uden for printerkabinettet, gælder det, at computerens energiforbrug ikke behøver at medtages ved fastlæggelse af printerenhedens værdi i dvaletilstand. Integrationen af computeren må imidlertid ikke have indflydelse på printerens evne til at skifte til eller fra dvaletilstanden. Denne bestemmelse forudsætter, at producenten indvilliger i at give potentielle kunder produktdokumentation, hvoraf det tydeligt fremgår, at den integrerede computers energiforbrug skal lægges til printerenhedens energiforbrug, navnlig når printerenheden er i dvaletilstand.
(13) Herunder farveelektrofotografi og termisk farveprintning.
(14) Afsnit VII.B.1 i disse specifikationer indeholder målværdier for det maksimale strømforbrug i slukket tilstand. Det forventes, at de fleste virksomheder vil opfylde disse målværdier for strømforbruget i slukket tilstand ved at inkorporeres en auto-sluk-funktion i kopimaskinen. Det er dog både muligt og tilladt i henhold til disse specifikationer for en producent at anvende en energibesparende tilstand frem for en auto-sluk-funktion, hvis strømforbruget i den energibesparende tilstand er lig med eller lavere end de målværdier for strømforbruget i slukket tilstand, som er anført i disse specifikationer. (Yderligere oplysninger herom kan findes i retningslinjer for prøvning af kopimaskiner (Test Guidelines)).
(15) For så vidt angår multifunktionsenheder, for hvilke ovennævnte metode ville give et ukorrekt resultat (fordi enheden ikke er fuldstændig varmet op efter den første opvarmningscyklus og 15 minutters standbytid), kan følgende procedure (i overensstemmelse med ASTM-standard F757-94) anvendes:
Multifunktionsenheden tændes og får mulighed for at varme op og være i stabil klar-tilstand (= standbytilstand) i to timer. I de første 105 minutter forhindres multifunktionsenheden i at gå i energibesparende tilstand (f.eks. ved at tage kopi hvert 14. minut i denne periode). Den sidste kopi tages 105 minutter efter, at multifunktionsenheden blev tændt. Derefter ventes der i nøjagtig 15 minutter. Når de 15 minutter er gået, aflæses og noteres wattmeterværdi samt tidspunkt (eller stopur eller timer startes). Efter en time aflæses og noteres wattmeterværdien igen. Forskellen mellem de to aflæsninger er energiforbruget i energibesparende tilstand; denne værdi divideres med én time for at få den gennemsnitlige nominelle effekt.
(16) For multifunktionsenheder, der består af funktionelt integrerede, men fysisk adskilte enheder indeholdende separate printer-, scanner- og computerkomponenter, kan wattværdien for dvaletilstanden for hele systemet forøges med en mængde svarende til den wattværdi, der er tilladt for en ENERGY STAR-computer.
Bemærk, at kriterierne for opgraderbare digitale kopimaskiner svarer til dem, der gælder for kriterierne i specifikationerne for kopimaskiner.
(17) For produkter, der er registreret hos Europa-Kommissionen, kan programdeltagere kontakte Europa-Kommissionen.
(18) IEC 62301 – Household electrical appliances – Measurement of standby power. 2005.
(19) Typen af netværksforbindelse skal rapporteres. De almindeligt forekommende typer er ethernet, (802.11) og Bluetooth. Almindelige dataforbindelsestyper, der ikke er netværksforbindelser, er USB, seriel og parallel.
(20) Foreløbige billeder/dag i tabel 37.
(21) Typen af netværksforbindelse skal rapporteres. De almindeligt forekommende netværkstyper er ethernet, WiFi (802.11) og Bluetooth. Almindelige dataforbindelsestyper (ikke netværk) er USB, seriel og parallel.
(22) Forsyningsspænding: Fabrikanternes prøvning af deres produkter foretages på baggrund af det marked, hvor partneren har til hensigt at sælge produkterne som ENERGY STAR-produkter. For udstyr, som sælges på flere internationale markeder, og som derfor vurderes ved flere indgangsspændinger, skal fabrikanten foretage prøvning og rapportering ved alle relevante spændinger og elforbrugsværdier. F.eks. skal en fabrikant, der leverer den samme printemodel til USA og Europa, måle og rapportere om værdierne for det typiske elforbrug og den driftsklare tilstand ved både 115 volt/60 Hz og 230 volt/50 Hz. Hvis et produkt er konstrueret til på et bestemt marked at fungere ved en kombination af spænding/frekvens, der adskiller sig fra den kombination af spænding/frekvens, der gør sig gældende på det pågældende marked (f.eks. 230 volt, 60 Hz i Nordamerika), skal fabrikanten afprøve produktet ved den regionale kombination, der ligger tættest på produktets konstruktionsmæssige egenskaber, og notere dette forhold på rapporteringsarket for afprøvning.
(23) Sand effekt (True power) defineres som (volt)x(ampere)x(effektfaktor) og udtrykkes som regel i watt. Tilsyneladende effekt (Apparent Power) defineres som (volt)x(ampere) og udtrykkes normalt som VA eller voltampere. Effektfaktoren for udstyr med omskiftet strømforsyning ligger altid under 1,0, så sand effekt er altid lavere end tilsyneladende effekt. Akkumulerede energimålinger er summen af effektmålinger i et tidsrum og skal således også baseres på målinger af sand effekt.
(24) IEC 62301 – Household Electrical Appliances – Measurement of Standby Power. 2005.
(25) Godkendte metres egenskaber er taget fra IEC 62301 Ed 1.0: Measurement of Standby Power.
(26) På windows-baserede computere kan mange af disse oplysninger findes ved at vælge følgende vindue: Start/Programmer/Tilbehør/Systemværktøjer/Systemoplysninger.
(27) På windows-baserede computere kan mange af disse oplysninger findes ved at vælge følgende vindue: Start/Programmer/Tilbehør/Systemværktøjer/Systemoplysninger/Komponenter/Skærm.
(28) Metre af laboratoriekvalitet og med alle funktioner kan integrere værdier over tid og automatisk angive gennemsnitsværdien. Andre metre kræver, at brugeren aflæser en række skiftende værdier hvert femte sekund i fem minutter og derefter beregner gennemsnittet manuelt.