18.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 341/1

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF (2) indeholder bestemmelser om et moderne, risikobaseret system for regulering af og tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber i Unionen. Dette system er væsentligt for at sikre en sikker og solid forsikringssektor, der kan levere bæredygtige forsikringsprodukter og støtte realøkonomien gennem fremme af langsigtede investeringer og yderligere stabilitet.

(2)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/89/EU (3) indfører visse ændringer i artikel 212-262 i direktiv 2009/138/EF, som skal anvendes fra den 10. juni 2013.

(3)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/23/EU (4) ændres direktiv 2009/138/EF ved, at datoen dets gennemførelse heraf udsættes fra den 31. oktober 2012 til den 30. juni 2013, datoen for dets anvendelse fra den 1. november 2012 til den1. januar 2014 og datoen for ophævelse af de gældende direktiver om forsikring og genforsikring (5) fra den 1. november 2012 til den 1. januar 2014.

(4)

Den 19. januar 2011 vedtog Kommissionen et forslag (»Omnibus II-forslaget«) om ændring af bl.a. direktiv 2009/138/EF for at tage hensyn til den nye tilsynsstruktur for forsikring, dvs. oprettelsen af Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Myndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) (EIOPA). Omnibus II-forslaget omfatter også bestemmelser om udskydelse af datoen for gennemførelse og datoen for anvendelse af direktiv 2009/138/EF samt datoen for ophævelse af Solvens I, og tjener som et middel til at tilpasse direktiv 2009/138/EF til ikrafttrædelsen af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmådes ved at konvertere bestemmelserne, der tillægger Kommissionen beføjelse til at vedtage gennemførelsesforanstaltninger, til bestemmelser, der tillægger Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter.

(5)

Henset til Omnibus II-forslagets kompleksitet er der en risiko for, at det ikke træder i kraft inden datoen for gennemførelse og datoen for anvendelse af direktiv 2009/138/EF. Forbliver disse datoer uændrede, vil det medføre, at direktiv 2009/138/EF gennemføres, inden de overgangsbestemmelser og relevante tilpasninger, herunder en yderligere præcisering af beføjelserne til at vedtage delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der er indeholdt i Omnibus II-forslaget, er trådt i kraft.

(6)

For at undgå uforholdsmæssigt byrdefulde lovgivningsmæssige forpligtelser for medlemsstaterne efter direktiv 2009/138/EF og senere efter den nye tilsynsstruktur, der ønskes indført ved Omnibus II-forslaget, er det derfor hensigtsmæssigt at udskyde datoen for gennemførelse og datoen for anvendelse af direktiv 2009/138/EF og at give tilsynsførende og forsikrings- og genforsikringsselskaber tilstrækkelig tid til at forberede anvendelsen af den nye struktur.

(7)

Begivenhedernes kronologiske rækkefølge viser, at den udskudte dato for gennemførelse og den udskudte dato for anvendelse af direktiv 2009/138/EF også bør gælde for de ændringer deraf, som blev indført ved direktiv 2011/89/EF.

(8)

Af retssikkerhedshensyn bør datoen for ophævelse af Solvens I udskydes i overensstemmelse hermed.

(9)

Da der kun er meget kort tid tilbage inden de datoer, der er fastsat i direktiv 2009/138/EF, bør nærværende direktiv træde i kraft omgående.

(10)

Derfor er det i nærværende tilfælde berettiget at gøre brug af undtagelsen for hastetilfælde i artikel 4 i protokollen nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union for så vidt angår fremsendelse af forslaget til direktiv til de nationale parlamenter —

1)

Artikel 309, stk. 1, ændres således:

2)

I artikel 310, stk. 1, ændres datoen »1. januar 2014« til »1. januar 2016«.

3)

I artikel 311, stk. 2, ændres datoen »1. januar 2014« til »1. januar 2016«.

18.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 341/4

(1)

Forbindelserne mellem Unionen og Det Hashemitiske Kongerige Jordan (»Jordan«) udvikles inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik (ENP). Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Jordan på den anden side (2) (EU-Jordan-associeringsaftalen) trådte i kraft den 1. maj 2002. Den bilaterale politiske dialog og det økonomiske samarbejde er blevet videreudviklet inden for rammerne af ENP-handlingsplaner, hvoraf den seneste dækker perioden 2010-2015. I 2010 tildelte Unionen Jordan »avanceret status«-partnerskab, hvilket omfatter et bredt samarbejdsområde mellem begge parter. I 2013 blev EU-Jordan-associeringsaftalen suppleret med en rammeaftale mellem Unionen og Jordan om de generelle principper for Jordans deltagelse i Unionens programmer til fremme af samarbejdet mellem Unionen og Jordan.

(2)

Jordans økonomi har været væsentligt påvirket af de nationale begivenheder i forbindelse med begivenhederne i det sydlige Middelhavsområde siden slutningen af 2010, kendt som »det arabiske forår«, og af den fortsatte uro i regionen, navnlig i nabolandene Egypten og Syrien. Navnlig den store tilstrømning fra Syrien af flygtninge, som har søgt tilflugt i Jordan, har en alvorlig indvirkning på Jordans økonomi. I sammenhæng med et meget svagere globalt økonomisk miljø har de gentagne afbrydelser af forsyningen af naturgas fra Egypten, som har tvunget Jordan til at erstatte gasimporten fra Egypten med dyrere brændstoffer til elproduktionen, og de betydelige finansielle ressourcer, der kræves for at yde humanitær bistand til de flygtninge fra Syrien, som befinder sig på Jordans territorium, resulteret i store huller i budgettet og over for udlandet.

(3)

Siden det arabiske forår begyndte, har Unionen ved forskellige lejligheder givet tilsagn om at ville støtte Jordan i landets økonomiske og politiske reformproces. Dette tilsagn blev bekræftet i december 2012 i konklusionerne fra det 10. møde i Associeringsrådet mellem Unionen og Jordan.

(4)

Jordans geografiske placering gør det også til et land af strategisk betydning for stabiliteten og sikkerheden i Mellemøsten, men gør ligeledes landet særligt sårbart over for udefra kommende chok, både i politisk og økonomisk henseende. Det er derfor vigtigt at yde passende støtte til Jordan og at fremme den politiske og økonomiske dialog mellem Unionen og Jordan.

(5)

Jordan er gået i gang med en række politiske reformer, som navnlig er resulteret i, at det jordanske parlament i september 2011 vedtog over 40 forfatningsændringer, hvilket er et vigtigt skridt hen imod et fuldstændigt demokratisk system. Politisk og økonomisk støtte fra Unionen til Jordans reformproces er i overensstemmelse med Unionens politik over for det sydlige Middelhavsområde, som fastsat i forbindelse med ENP.

(6)

I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets fælles erklæring, der blev vedtaget sammen med Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 778/2013/EU (3), bør makrofinansiel bistand fra Unionen være et ekstraordinært finansielt instrument til ubunden og uspecificeret betalingsbalancestøtte, hvis sigte er at genoprette en holdbar ekstern finansieringssituation for støttemodtageren, og som bør understøtte gennemførelsen af et politisk program, der indeholder stærke tilpasnings- og strukturreformforanstaltninger til forbedring af betalingsbalancesituationen, navnlig i løbet af programperioden, og styrke gennemførelsen af relevante aftaler og programmer med Unionen.

(7)

I august 2012 indgik de jordanske myndigheder og Den Internationale Valutafond (IMF) en ikke-forebyggende treårig standbyaftale (»IMF-programmet«) på 1 364 mio. særlige trækningsrettigheder (SDR) til støtte for Jordans økonomiske tilpasnings- og reformprogram. Formålet med IMF-programmet er i overensstemmelse med Unionens makrofinansielle bistands målsætning, nemlig at afhjælpe kortsigtede betalingsbalanceproblemer, og gennemførelsen af stærke tilpasningsforanstaltninger er i overensstemmelse med formålet med Unionens makrofinansielle bistand.

(8)

Unionen har under sit regulære samarbejdsprogram stillet 293 mio. EUR til rådighed i gavebistand for perioden 2011-2013 til støtte for Jordans økonomiske og politiske reformdagsorden. Endvidere er 70 mio. EUR blevet tildelt Jordan i 2012 under SPRING-programmet (støtte til partnerskaber, reformer og inklusiv vækst) og 10 mio. EUR i humanitær bistand fra Unionen til støtte for syriske flygtninge.

(9)

I december 2012 anmodede Jordan om makrofinansiel bistand fra Unionen på grund af landets forværrede økonomiske situation og fremtidsudsigter.

(10)

Eftersom Jordan er omfattet af ENP, bør det anses for at være berettiget til at modtage makrofinansiel bistand fra Unionen.

(11)

Eftersom der stadig er et væsentligt resterende behov for ekstern finansiering af Jordans betalingsbalance, som overstiger de midler, der er stillet til rådighed af IMF og andre multilaterale institutioner, og på trods af Jordans gennemførelse af omfattende økonomiske stabiliserings- og reformprogrammer, og eftersom Jordans stilling over for udlandet stadig er sårbar over for udefrakommende chokvirkninger, hvilket kræver, at valutareserverne holdes på et passende niveau, anses Unionens makrofinansielle bistand til Jordan (»Unionens makrofinansielle bistand«) under de nuværende ekstraordinære omstændigheder at være et hensigtsmæssigt svar på Jordans anmodning til støtte for den økonomiske stabilisering sammen med IMF-programmet. Unionens makrofinansielle bistand støtter Jordans økonomiske stabilisering og strukturreformdagsorden, idet den udgør et supplement til midler, der stilles til rådighed under IMF's finansielle ordning.

(12)

Unionens makrofinansielle bistand bør sigte mod at støtte genopretningen af en bæredygtig ekstern finansieringssituation for Jordan og derved støtte dets økonomiske og sociale udvikling.

(13)

Fastsættelsen af beløbet for Unionens makrofinansielle bistand er baseret på en omfattende kvantitativ vurdering af Jordans resterende behov for ekstern finansiering og tager hensyn til dets evne til at finansiere sig selv med egne midler, navnlig med de internationale reserver, det har til rådighed. Unionens makrofinansielle bistand bør supplere programmerne og de midler, der stilles til rådighed af IMF og Verdensbanken. Fastsættelsen af bistandsbeløbet tager også højde for forventede finansielle bidrag fra multilaterale donorer og behovet for at sikre en retfærdig byrdefordeling mellem Unionen og andre donorer samt for den allerede eksisterende anvendelse af Unionens andre eksterne finansieringsinstrumenter i Jordan og merværdien af Unionens samlede engagement.

(14)

Kommissionen bør sikre, at Unionens makrofinansielle bistand juridisk og indholdsmæssigt er i overensstemmelse med de vigtigste principper, mål og foranstaltninger, der træffes som led i de forskellige eksterne foranstaltninger, og andre af Unionens relevante politikker.

(15)

Unionens makrofinansielle bistand bør understøtte Unionens udenrigspolitik over for Jordan. Kommissionens tjenestegrene og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil bør arbejde tæt sammen under hele den makrofinansielle bistandstransaktion med henblik på at koordinere og sikre sammenhæng i Unionens udenrigspolitik.

(16)

Unionens makrofinansielle bistand bør understøtte Jordans tilslutning til fælles værdier med Unionen, herunder demokrati, retsstat, god regeringsførelse, respekt for menneskerettighederne, bæredygtig udvikling og bekæmpelse af fattigdom, samt dens tilslutning til principperne om åben, regelbaseret og fair handel.

(17)

Det er en forudsætning for at yde Unionens makrofinansielle bistand, at Jordan respekterer effektive, demokratiske mekanismer, herunder et parlamentarisk flerpartisystem og retsstaten, samt sikrer respekt for menneskerettighederne. Derudover bør de specifikke målsætninger for Unionens makrofinansielle bistand styrke effektiviteten, gennemsigtigheden og ansvarligheden af de offentlige finansforvaltningssystemer i Jordan og fremme strukturreformer, der har til formål at støtte en holdbar og inklusiv vækst, jobskabelse og finanspolitisk konsolidering. Kommissionen bør regelmæssigt føre kontrol med, at såvel forudsætningen opfyldes, som at disse målsætninger nås.

(18)

For at sikre, at Unionens finansielle interesser i forbindelse med denne makrofinansielle bistand beskyttes effektivt, bør Jordan vedtage hensigtsmæssige foranstaltninger for at forebygge og bekæmpe svig, korruption og andre uregelmæssigheder i forbindelse med bistanden. Derudover bør det fastsættes, at Kommissionen gennemfører kontrol, og at Revisionsretten foretager den fornødne revision.

(19)

Unionens finansielle bistand stilles til rådighed med forbehold af Europa-Parlamentets og Rådets bemyndigelse.

(20)

Størrelsen af den hensættelse, der kræves til den makrofinansielle bistand, bør stemme overens med budgetbevillingerne i den flerårige finansielle ramme.

(21)

Unionens makrofinansielle bistand bør forvaltes af Kommissionen. For at sikre at Europa-Parlamentet og Rådet er i stand til at følge gennemførelsen af denne afgørelse, bør Kommissionen regelmæssigt underrette dem om udviklingen i forbindelse med bistanden og forsyne dem med den relevante dokumentation.

(22)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne afgørelse bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (4).

(23)

Unionens makrofinansielle bistand bør knyttes til økonomisk-politiske betingelser, som fastsættes i et aftalememorandum. For at sikre ens gennemførelsesbetingelser, samt af effektivitetshensyn, bør Kommissionen gives bemyndigelse til at forhandle disse betingelser med de jordanske myndigheder under tilsyn af et udvalg sammensat af repræsentanter for medlemsstaterne i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011. I henhold til nævnte forordning bør rådgivningsproceduren som hovedregel finde anvendelse i alle tilfælde, medmindre andet er fastsat i forordningen. I betragtning af den potentielt store betydning af bistand på mere end 90 mio. EUR, vil det være hensigtsmæssigt, at undersøgelsesproceduren anvendes for transaktioner over denne tærskel. I betragtning af størrelsen af Unionens makrofinansielle bestand til Jordan bør undersøgelsesproceduren finde anvendelse på vedtagelsen af aftalememorandummet eller på enhver reduktion, suspendering eller annullering af bistanden —

a)

forudsætningen i artikel 2 er opfyldt

b)

en kontinuerlig tilfredsstillende gennemførelse af et politisk program, der omfatter stærke tilpasnings- og strukturreformforanstaltninger støttet af en ikkeforebyggende IMF-kreditaftale, samt

c)

gennemførelsen af de økonomisk-politiske og finansielle betingelser i aftalememorandummet inden for en nærmere angiven tidsfrist.

a)

som sikrer, at Jordan regelmæssigt kontrollerer, at midler modtaget fra Unionens almindelige budget er blevet anvendt efter hensigten, træffer passende foranstaltninger til at forebygge uregelmæssigheder og svig og i givet fald tager retlige skridt til at opnå tilbagebetaling af eventuelt misbrugte midler, der er udbetalt i henhold til denne afgørelse

b)

som sikrer beskyttelse af Unionens finansielle interesser og navnlig fastlægger specifikke foranstaltninger til at forebygge og bekæmpe svig, korruption og andre uregelmæssigheder, der kan påvirke Unionens makrofinansielle bistand, i henhold til Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95 (9), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 (10) samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (11)

c)

som udtrykkeligt bemyndiger Kommissionen, herunder Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, eller dens repræsentant til at foretage kontrol og inspektion på stedet

d)

som udtrykkeligt bemyndiger Kommissionen og Revisionsretten til at foretage revision i og efter rådighedsperioden for Unionens makrofinansielle bistand, herunder dokumentrevision og revision på stedet, f.eks. operationelle vurderinger

e)

som sikrer, at Unionen har ret til førtidig tilbagebetaling af lånet, hvis det konstateres, at Jordan i forbindelse med forvaltningen af Unionens makrofinansielle bistand har været involveret i svig eller korruption eller andre illegale aktiviteter, som skader Unionens finansielle interesser.

a)

gennemgås de fremskridt, der er gjort med hensyn til gennemførelsen af Unionens makrofinansielle bistand

b)

vurderes Jordans økonomiske situation og udsigter samt fremskridt med at gennemføre de i artikel 3, stk. 1, omhandlede politiske foranstaltninger

c)

redegøres der for forbindelsen mellem de økonomisk-politiske betingelser, der er fastlagt i aftalememorandummet, Jordans aktuelle økonomiske og finanspolitiske resultater og Kommissionens afgørelser om frigivelse af Unionens makrofinansielle bistand.

18.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 341/10

(1)

Forordning (EU) nr. 608/2013 fastsætter betingelserne og procedurerne for toldmyndighedernes indgriben, når varer, der mistænkes for at krænke en intellektuel ejendomsrettighed, er eller burde have været genstand for toldtilsyn eller toldkontrol i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 (2).

(2)

I henhold til forordning (EU) nr. 608/2013 kan behørigt bemyndigede personer og enheder indgive en anmodning til den kompetente toldafdeling om, at toldmyndighederne skal gribe ind for så vidt angår disse varer (anmodning) og også anmode om forlængelse af den periode, inden for hvilken toldmyndighederne skal gribe ind i medfør af en tidligere efterkommet anmodning (anmodning om forlængelse).

(3)

For at sikre ensartede betingelser for anmodningen og anmodningen om forlængelse bør der fastlægges standardblanketter.

(4)

Disse standardblanketter bør erstatte de blanketter, der er foreskrevet i Kommissionens forordning (EF) nr. 1891/2004 (3) om gennemførelse af forordning (EF) nr. 1383/2003 (4), som ophæves ved forordning (EU) nr. 608/2013.

(5)

Kommissionen forordning (EF) nr. 1891/2004 bør derfor ophæves.

(6)

Forordning (EU) nr. 608/2013 finder anvendelse fra den 1. januar 2014, og denne forordning bør derfor også finde anvendelse fra denne dato.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget som omhandlet i artikel 34, stk. 1, i forordning (EU) nr. 608/2013 —

18.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 341/32

(1)

I medfør af artikel 50, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 1151/2012 er Belgiens ansøgning om registrering af betegnelsen »Liers vlaaike« blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2).

(2)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, bør betegnelsen »Liers vlaaike« derfor registreres —

18.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 341/34

(1)

Forordning (EF) nr. 1098/2007 indeholder bestemmelser om fastsættelse af fiskeriindsatsbegrænsninger for torskebestandene i Østersøen.

(2)

På grundlag af forordning (EF) nr. 1098/2007 er der i bilag II til Rådets forordning (EU) nr. 1180/2013 (2) fastsat fiskeriindsatsbegrænsninger for 2014 i Østersøen.

(3)

Ifølge artikel 29, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1098/2007 kan Kommissionen udelukke ICES-underafsnit 27 og 28.2 fra visse fiskeriindsatsbegrænsninger, hvis torskefangsterne i den seneste rapporteringsperiode ikke nåede op på en nærmere bestemt mængde.

(4)

Under hensyntagen til medlemsstaternes rapporter og rådgivningen fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri bør ICES-underafsnit 27 og 28.2 udelukkes fra de pågældende fiskeriindsatsbegrænsninger i 2014.

(5)

Forordning (EU) nr. 1180/2013 anvendes fra den 1. januar 2014. For at sikre sammenhæng med nævnte forordning bør nærværende forordning også anvendes fra den 1. januar 2014.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Fiskeri og Akvakultur —

18.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 341/35

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 669/2009 (2) er der fastsat bestemmelser om den mere intensive offentlige kontrol af importen af visse foderstoffer og fødevarer af ikke-animalsk oprindelse, der er opført i nævnte forordnings bilag I (i det følgende benævnt »listen«), som skal foretages på indgangsstederne til de områder, der er opført i bilag I til forordning (EF) nr. 882/2004.

(2)

Det fastsættes i artikel 2 i forordning (EF) nr. 669/2009, at listen skal revideres regelmæssigt og mindst hvert kvartal, hvor der som minimum anvendes de informationskilder, der er anført i den nævnte artikel.

(3)

Forekomsten og relevansen af fødevarehændelser, der meddeles gennem det hurtige varslingssystem for fødevarer og foder, resultaterne af kontrolbesøg i tredjelande, der gennemføres af Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret, samt de rapporter om sendinger af foderstoffer og fødevarer af ikke-animalsk oprindelse, som medlemsstaterne hvert kvartal forelægger Kommissionen i henhold til artikel 15 i forordning (EF) nr. 669/2009, viser, at listen bør ændres.

(4)

Navnlig bør listen ændres på den måde, at oplysninger om varer, for hvilke informationskilderne viser en generelt tilfredsstillende grad af opfyldelse af de relevante sikkerhedskrav i EU-lovgivningen, og for hvilke det derfor ikke længere er nødvendigt med en mere intensiv offentlig kontrol, udgår af listen. Oplysningerne på listen vedrørende hasselnødder fra Aserbajdsjan, muskatblomme, ingefær og gurkemeje fra Indien, muskatblomme fra Indonesien og kål fra Thailand bør derfor udgå.

(5)

For at sikre sammenhæng og klarhed bør bilag I til forordning (EF) nr. 669/2009 erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning.

(6)

Forordning (EF) nr. 669/2009 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

18.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 341/43

(1)

Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) har modtaget en anmodning i henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 3, og artikel 14, stk. 5, om en undersøgelse af den mulige omgåelse af antidumpingforanstaltningerne over for importen af visse åben mesh-stoffer af glasfibre med oprindelse i Folkerepublikken Kina ved import af visse let ændrede åben mesh-stoffer af glasfibre med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om at gøre denne import til genstand for registrering.

(2)

Anmodningen blev indgivet den 6. november 2013 af Saint-Gobain Adfors CZ s.r.o., Tolnatext Fonalfeldolgozo, Valmieras »Stikla Skiedra« AS og Vitrulan Technical Textiles GmbH, som er fire EU-producenter af visse åben mesh-stoffer af glasfibre.

(3)

Den vare, der muligvis er genstand for omgåelse, er visse åben mesh-stoffer af glasfibre med en cellestørrelse på mere end 1,8 mm i både længde og bredde og med en vægt på mere end 35 g pr. m2, undtagen glasfiberskiver, med oprindelse i Folkerepublikken Kina, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7019 51 00 og ex 7019 59 00 (»den pågældende vare«).

(4)

Den undersøgte vare er den samme som defineret i foregående betragtning, men i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7019 40 00 og med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»den undersøgte vare«)

(5)

De gældende foranstaltninger, der muligvis omgås, er de antidumpingforanstaltninger, der blev indført ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 791/2011 (2).

(6)

Anmodningen indeholder tilstrækkelige umiddelbare beviser for, at antidumpingforanstaltningerne over for importen af visse åben mesh-stoffer af glasfibre med oprindelse i Folkerepublikken Kina omgås ved hjælp af en mindre ændring af den pågældende vare med henblik på at kunne henføre varen under toldkoder, som normalt ikke er omfattet af foranstaltningerne, og for at ændringen ikke ændrer ved de væsentlige karakteristika for den pågældende vare. Den mindre ændring består i at øge andelen af glasfiberrovings i åben mesh-stofferne, således at de er tungere end den undersøgte vare og derfor klassificeres under KN-kode 7019 40 00 som vævede stoffer af glasfiberrovings.

(7)

De umiddelbare beviser er følgende:

(8)

Anmodningen viser, at der er sket en betydelig ændring i handelsmønstret for eksporten fra Folkerepublikken Kina til Unionen efter indførelsen af den endelige antidumpingtold på den pågældende vare ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 791/2011, og denne ændring kan ikke i tilstrækkelig grad begrundes med andet end indførelsen af tolden.

(9)

Årsagen til denne ændring synes at være importen af den undersøgte vare til Unionen. Anmodningen indeholder tilstrækkelige umiddelbare beviser for, at den undersøgte vare har de samme væsentlige egenskaber og anvendelsesformål som den pågældende vare.

(10)

Anmodningen indeholder desuden tilstrækkelige umiddelbare beviser for, at de afhjælpende virkninger af de gældende antidumpingforanstaltninger over for importen af den pågældende vare undergraves med hensyn til både mængde og pris. Betydelige importmængder af den undersøgte vare synes at have erstattet importen af den pågældende vare. Der er desuden tilstrækkelige beviser for, at importen af den undersøgte vare finder sted til priser, der ligger under den ikke-skadevoldende pris, der blev fastsat ved den undersøgelse, som førte til de gældende foranstaltninger.

(11)

Endelig indeholder anmodningen tilstrækkelige umiddelbare beviser for, at den undersøgte vare sælges til dumpingpriser set i forhold til den normale værdi, der tidligere er fastsat for den pågældende vare.

(12)

Hvis det i løbet af undersøgelsen konstateres, at der foregår andre former for omgåelse, som er omfattet af grundforordningens artikel 13, end ovennævnte, kan den pågældende praksis også blive undersøgt.

(13)

I lyset af ovenstående har Kommissionen konkluderet, at der foreligger tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en undersøgelse, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 3, og indføre registrering af importen af den undersøgte vare, jf. grundforordningens artikel 14, stk. 5.

(14)

For at indhente de oplysninger, som Kommissionen anser for nødvendige for undersøgelsen, vil den sende spørgeskemaer til kendte eksportører/producenter og kendte eksportør- og producentsammenslutninger i Folkerepublikken Kina, til de kendte importører og til de kendte importørsammenslutninger i Unionen og til myndighederne i Folkerepublikken Kina. Der kan i givet fald også indhentes oplysninger fra EU-erhvervsgrenen.

(15)

Under alle omstændigheder bør alle interesserede parter kontakte Kommissionen straks eller senest inden for den frist, der er fastsat i denne forordnings artikel 3, for at anmode om et spørgeskema inden for den frist, der er fastsat i denne forordnings artikel 3, stk. 1, da fristen i denne forordnings artikel 3, stk. 2, gælder for alle interesserede parter.

(16)

Myndighederne i Folkerepublikken Kina vil blive underrettet om indledningen af undersøgelsen.

(17)

Alle interesserede parter opfordres herved til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og fremlægge dokumentation herfor. Kommissionen kan desuden høre interesserede parter, hvis de anmoder skriftligt herom og kan godtgøre, at der er særlige grunde til, at de bør høres.

(18)

I henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 4, kan importen af den undersøgte vare fritages for registrering eller foranstaltninger, hvis der ikke er tale om omgåelse.

(19)

Da den mulige omgåelse finder sted uden for Unionen, kan der indrømmes fritagelser i overensstemmelse med grundforordningens artikel 13, stk. 4, for producenter af den undersøgte vare i Folkerepublikken Kina, som kan bevise, at de ikke er forretningsmæssigt forbundet (3) med producenter, der er omfattet af de gældende foranstaltninger (4), og hvor det konstateres, at de ikke er involveret i omgåelse som defineret i grundforordningens artikel 13, stk. 1 og 2. Producenter, som ønsker at opnå fritagelse, bør indgive en behørigt dokumenteret anmodning inden for den frist, der er fastsat i artikel 3, stk. 3, i denne forordning.

(20)

I henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5, bør importen af den undersøgte vare gøres til genstand for registrering for at sikre, at der kan opkræves et passende beløb i antidumpingtold fra den dato, hvor der blev indført registrering af denne import, hvis det af undersøgelsen skulle fremgå, at der forekommer omgåelse.

(21)

Af hensyn til en forsvarlig forvaltning bør der fastsættes en frist, inden for hvilken:

(22)

Det skal bemærkes, at de fleste proceduremæssige rettigheder, der er fastsat i grundforordningen, kun kan respekteres, hvis parterne giver sig til kende inden for de i artikel 3 i denne forordning nævnte frist.

(23)

Hvis en af de interesserede parter nægter at give adgang til de nødvendige oplysninger, undlader at meddele dem inden for de fastsatte frister eller på anden måde lægger væsentlige hindringer i vejen for undersøgelsen, kan der træffes afgørelser, positive eller negative, på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18.

(24)

Konstateres det, at en interesseret part har meddelt urigtige eller vildledende oplysninger, ses der bort fra disse oplysninger, og der kan gøres brug af de foreliggende faktiske oplysninger.

(25)

Hvis en interesseret part helt eller delvis undlader at samarbejde, og resultatet af undersøgelsen derfor baseres på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, kan resultatet blive mindre gunstigt for denne part, end hvis den pågældende havde udvist samarbejdsvilje.

(26)

Undersøgelsen vil i henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 3, blive afsluttet senest ni måneder efter datoen for offentliggørelsen af denne forordning i Den Europæiske Unions Tidende.

(27)

Det skal bemærkes, at personoplysninger, som indsamles i forbindelse med denne undersøgelse, vil blive behandlet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (5).

(28)

Interesserede parter kan anmode om, at høringskonsulenten fra Generaldirektoratet for Handel griber ind. Høringskonsulenten optræder som formidler mellem de interesserede parter og Kommissionens undersøgelsestjenester. Høringskonsulenten gennemgår anmodninger om aktindsigt, tvister med hensyn til oplysningernes fortrolighed, anmodninger om forlængelse af frister og anmodninger fra tredjeparter om at blive hørt. Høringskonsulenten kan arrangere en høring med en individuel interesseret part og mægle for at sikre, at de interesserede parters ret til at forsvare sig udøves fuldt ud.

(29)

En anmodning om en høring med høringskonsulenten skal indgives skriftligt og begrundes. Høringskonsulenten vil også skabe mulighed for en høring med parterne, hvor der bliver lejlighed til at fremsætte andre synspunkter og fremføre modargumenter.

(30)

Yderligere oplysninger og kontaktoplysninger findes på høringskonsulentens websider på webstedet for Generaldirektoratet for Handel: http://ec.europa.eu/commission_2010-2014/degucht/contact/hearing-officer/ —

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Handel

Direktorat H

Kontor: N105 08/020

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË

Fax +32 2 22962219

E-mail: TRADE-OPEN-MESH-FABRICS-DUMPING@ec.europa.eu

18.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 341/47

(1)

Der skal anvendes ikke-præferentielle oprindelsesregler på alle ikke-præferentielle handelspolitikforanstaltninger, herunder antidumping og udligningstold.

(2)

Artikel 24 i forordning (EØF) nr. 2913/92 fastsætter det grundlæggende princip, at varer, ved hvis fremstilling to eller flere lande har deltaget, har oprindelse i det land, hvor den sidste væsentlige og økonomisk berettigede forarbejdning har fundet sted, når denne er foretaget i en dertil udstyret virksomhed og har ført til fremstilling af en ny vare eller udgør et vigtigt trin i fremstillingen.

(3)

Angivelsen om overgang til fri omsætning af fotovoltaiske moduler eller paneler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil er ved Kommissionens forordning (EU) nr. 513/2013 (2) underlagt midlertidig antidumpingtold.

(4)

For at sikre korrekt og ensartet anvendelse af den midlertidige antidumpingtold bør der fastsættes en gennemførelsesbestemmelse til fortolkning af princippet i artikel 24 i forordning (EØF) nr. 2913/92 med henblik på bestemmelse af oprindelsen for varer, der er omfattet af disse foranstaltninger, for så vidt angår fotovoltaiske moduler eller paneler og en af deres nøglekomponenter hertil, fotovoltaiske celler af krystallinsk silicium.

(5)

Fremstillingsprocessen for fotovoltaiske moduler eller paneler af krystallinsk silicium omfatter følgende hovedetaper: fremstilling af wafere af silicium; forarbejdning af wafere af silicium til fotovoltaiske celler af krystallinsk silicium og samling af flere fotovoltaiske celler af krystallinsk silicium til fotovoltaiske moduler eller paneler af krystallinsk silicium.

(6)

Den vigtigste fase i fremstillingen af fotovoltaiske paneler eller moduler af krystallinsk silicium er forarbejdningen af wafere af silicium til fotovoltaiske celler af krystallinsk silicium. Denne fase i fremstillingen er bestemmende for den endelige brug af panelernes eller modulernes bestanddele og for deres specifikke egenskaber.

(7)

Denne forarbejdning bør derfor betragtes som den sidste væsentlige forarbejdning i fremstillingen af fotovoltaiske moduler eller paneler af krystallinsk silicium, jf. artikel 24 i forordning (EØF) nr. 2913/92. Det land, hvor de fotovoltaiske celler af krystallinsk silicium fremstilles, er derfor det land, hvor de fotovoltaiske moduler eller paneler af krystallinsk silicium har deres ikke-præferenceoprindelse.

(8)

Ved afgørelse 94/800/EF (3) godkendte Rådet bl.a. aftalen om oprindelsesregler (WTO-GATT 1994), der er knyttet som bilag til slutakten, som blev undertegnet i Marrakesh den 15. april 1994. I henhold til de principper, der er fastlagt i aftalen om harmoniseringsarbejdsprogrammet, skal bestemmelsen af det land, hvor den sidste væsentlige forarbejdning af varerne fandt sted, i første række baseres på, i hvilket land fremstillingsprocessen har ført til en ændring af tariferingen. Kun hvor dette kriterium ikke gør det muligt at bestemme, i hvilket land den sidste væsentlige forarbejdning har fundet sted, kan der anvendes andre kriterier, f.eks. et merværdikriterium eller bestemmelse af en specifik forarbejdning. De samme principper bør anvendes i EU-toldlovgivningen.

(9)

Fotovoltaiske celler af krystallinsk silicium henhører under pos. 8541 i det harmoniserede system (HS). Fotovoltaiske moduler eller paneler af krystallinsk silicium henhører under samme position. Råmaterialet, wafere af silicium, henhører under pos. 3818 i HS. Den regel, der er baseret på en ændring af toldtarifpositionen, er derfor et passende udtryk for den seneste væsentlige forarbejdning af fotovoltaiske celler af krystallinsk silicium. Den udelukker samtidigt, at samling af fotovoltaiske paneler eller moduler af krystallinsk silicium på basis af celler kan få indflydelse på oprindelsesbestemmelsen for den færdige vare, eftersom både paneler og celler henhører under samme position.

(10)

En oprindelsesregel baseret på merværdi, som normalt kombineres med reglen om ændring af tarifposition, til bestemmelse af produkter, for hvilke den sidste forarbejdning består i samling, er ikke hensigtsmæssig for fotovoltaiske moduler eller paneler af krystallinsk silicium, eftersom den nødvendige forudsigelighed og retlige sikkerhed bedre kan opnås for disse særlige produkter ved identificering af den væsentligste fremstillingsetape.

(11)

Der er behov for en »residualregel« til bestemmelse af oprindelsen for fotovoltaiske paneler eller moduler af krystallinsk silicium, hvis hovedreglen vedrørende ændring af tarifposition ikke finder anvendelse. I så tilfælde bør oprindelsen for fotovoltaiske celler af krystallinsk silicium eller den værdimæssigt største del af de fotovoltaiske celler af krystallinsk silicium være bestemmende for oprindelsen for panelet eller modulet.

(12)

Fotovoltaiske moduler eller paneler af krystallinsk silicium kan under visse omstændigheder også henhøre under pos. 8501 i HS. Der bør for disse fotovoltaiske paneler eller moduler af krystallinsk silicium fastsættes en regel svarende til reglen for pos. 8541 i HS.

(13)

Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 (4) bør derfor ændres.

(14)

Toldkodeksudvalget afgav ikke udtalelse. Det blev vurderet, at der var behov for en gennemførelsesretsakt, og formanden forelagde udkastet til gennemførelsesretsakt for appeludvalget med henblik på yderligere drøftelser. Appeludvalget har ikke afgivet udtalelse —

18.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 341/50

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

18.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 341/52

(1)

Der er siden vedtagelsen af direktiv 2002/56/EF udviklet nye kartoffelavlsmetoder, og diagnosticeringsværktøjer til identificering af skadegørere og dyrkningspraksis til bekæmpelse af spredning af skadegørere er blevet forbedret.

(2)

Denne tekniske udvikling gør det muligt at producere læggekartofler, der opfylder strengere krav end dem, der er fastsat i bilag I og II til direktiv 2002/56/EF. Samtidig er der fremkommet viden om nye sygdomsagenser, og der er sket en udvikling i viden om eksisterende sygdomme, som viser, at nogle sygdomme kræver strengere foranstaltninger.

(3)

Normen fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (UNECE) vedrørende afsætning og kontrol med handelskvaliteten for læggekartofler er derfor blevet tilpasset på baggrund af den tekniske og videnskabelige udvikling (2).

(4)

Under hensyntagen til denne udvikling bør visse mindstekrav og tolerancer som fastsat i bilag I og II til direktiv 2002/56/EF tilpasses, og der bør i bilag II tilføjes restriktioner vedrørende kartoffelrodfiltsvamp, kartoffelpulverskurv og læggekartofler, der er blevet alt for udtørrede og indskrumpede.

(5)

Der er siden vedtagelsen af direktiv 2002/56/EF udviklet videnskabelig viden om sammenhængen mellem antallet af generationer og forekomsten af skadegørere på læggekartofler. En begrænsning af antallet af generationer er et nødvendigt middel til mindskelse af den plantesundhedsmæssige risiko ved skadegørere i latent form. Denne begrænsning er nødvendig for at mindske denne risiko, og der findes ingen andre mindre strenge foranstaltninger til erstatning herfor. Med højst syv generationer for præ-basislæggekartofler og basislæggekartofler opnås der balance mellem behovet for at opformere et tilstrækkeligt stort antal læggekartofler til produktion af certificerede læggekartofler og beskyttelsen af deres sundhedsstatus.

(6)

Kravene vedrørende skadegøreren Synchytrium endobioticum (Schilb.) Perc. bør udgå af bilag I, fordi dens forekomst på læggekartofler er reguleret ved Rådets direktiv 69/464/EØF (3). Kravene vedrørende skadegøreren Corynebacterium sepedonicum (Spieck. et Kotth.) Skapt. et Burkh., hvis navn er erstattet af Clavibacter michiganensis subsp. sepedonicus (Spieck. et Kotth.) Davis et al., bør udgå af bilag I og II, fordi dens forekomst på læggekartofler er reguleret ved Rådets direktiv 93/85/EØF (4). Kravene vedrørende skadegøreren Heterodera rostochiensis Woll., hvis navn er erstattet af Globodera rostochiensis (Wollenweber) Behrens, bør udgå af bilag II, fordi dens forekomst på læggekartofler er reguleret ved Rådets direktiv 2007/33/EF (5). Kravene vedrørende skadegøreren Pseudomonas solanacearum (Smith) Smith, hvis navn er erstattet af Ralstonia solanacearum (Smith) Yabuuchi et al., bør udgå af bilag II, fordi dens forekomst på læggekartofler er reguleret ved Rådets direktiv 98/57/EF (6).

(7)

Bilag I og II til direktiv 2002/56/EF bør derfor ændres.

(8)

Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Frø og Plantemateriale henhørende under Landbrug, Havebrug og Skovbrug —

18.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 341/56

(1)

Den 6. december 2006 vedtog FN's Generalforsamling resolution 61/89 »På vej mod en traktat om våbenhandel: fastlæggelse af fælles internationale standarder for import, eksport og overførsel af konventionelle våben« og indledte dermed FN-processen med henblik på en traktat om våbenhandel (ATT-processen). Den 2. december 2009 vedtog FN's Generalforsamling resolution 64/48 »Traktaten om våbenhandel«, hvorved den besluttede i 2012 at indkalde en FN-konference om traktaten om våbenhandel for at udarbejde et juridisk bindende instrument om de højest mulige fælles internationale standarder for overførsler af konventionelle våben.

(2)

Eftersom FN-konferencen om traktaten om våbenhandel, der blev indkaldt i juli 2012, ikke var i stand til at nå til enighed om et slutdokument inden for den fastsatte frist, og i medfør af resolution 67/234 A vedtaget den 24. december 2012 af FN's Generalforsamling, blev den endelige FN-konference om traktaten om våbenhandel indkaldt i marts 2013. Den udarbejdede en velafbalanceret og bredt funderet traktattekst, som der imidlertid ikke kunne opnås konsensus om grund af modstand fra tre FN-medlemsstater. Sagen blev derefter henvist til FN's Generalforsamling, der den 2. april 2013 ved en afstemning om resolution A/RES/67/234 B vedtog traktaten om våbenhandel med et overvældende flertal. Traktaten blev dernæst åbnet for undertegnelse den 3. juni 2013, og træder i kraft, når mindst 50 lande har ratificeret den. Alle EU-medlemsstater har undertegnet traktaten.

(3)

I sine konklusioner af 11. december 2006, 10. december 2007, 12. juli 2010 og 25. juni 2012 udtrykte Rådet sit stærke engagement i et nyt juridisk bindende internationalt instrument, der bør fastlægge de højest mulige fælles internationale standarder med henblik på at regulere lovlig handel med konventionelle våben, og det bør være relevant for alle FN-medlemsstater og vil derfor kunne blive universelt.

(4)

For at gøre traktatprocessen mere inklusiv og relevant for ATT-processen vedtog Rådet afgørelse 2009/42/FUSP (1) og afgørelse 2010/336/FUSP (2), der bl.a. støttede en række regionale seminarer, som dækkede hele verden. I forlængelse af den resultatløse FN-konference i juli 2012, blev Unionens fortsatte-aktiviteter til støtte for traktaten om våbenhandel suppleret med Rådets afgørelse 2013/43/FUSP af 22. januar 2013 (3).

(5)

Prioriteten er i øjeblikket at støtte en hurtig ikrafttræden og en fuld gennemførelse af traktaten. Unionen kan yde et betydeligt bidrag til at nå dette mål i overensstemmelse med den støtte til ATT-processen, som det på et tidligt tidspunkt gav udtryk for, navnlig ved at bygge videre på sin langvarige erfaring med finansiering af bistand til eksportkontrol og outreach. Eftersom eksporttilladelser til våben og varer med dobbelt anvendelse stadig er et nationalt ansvar i Unionen, afhænger ekspertise til eksportkontrol til støtte for EU-finansieret bistand og outreachprogrammer i vidt omfang af medlemsstaterne. Det er derfor afgørende for, om Unionens bistand til eksportkontrol og outreachaktiviteter bliver en succes, at medlemsstaterne ansætter eksperter, der kan støtte EU-programmerne.

(6)

Inden for våbeneksportkontrol er EU-bistand og outreachaktiviteter blevet gennemført i overensstemmelse med Rådets fælles aktion 2008/230/FUSP (4) og Rådets afgørelse 2009/1012/FUSP (5) og 2012/711/FUSP (6). Aktiviteterne har omfattet en række tredjelande i Unionens nærmeste naboskab med henblik på at styrke deres systemer til kontrol af våbeneksport og at opnå større ansvar og gennemsigtighed.

(7)

Unionen har også i mange år ydet bistand til eksportkontrol af varer med dobbelt anvendelse i henhold til forordning (EF) nr. 1717/2006 (7), der oprettede et stabilitetsinstrument, der støtter udviklingen af de retlige rammer og institutionelle kapaciteter til indførelse og håndhævelse af effektiv eksportkontrol for varer med dobbelt anvendelse, herunder regionale samarbejdsforanstaltninger. Den 28. april 2004 vedtog FN's Sikkerhedsråd resolution 1540 (2004) (UNSCR 1540 (2004)), som bemyndiger en effektiv kontrol af overførsel af varer relateret til masseødelæggelsesvåben. Unionen har støttet gennemførelsen af UNSCR 1540 (2004) især gennem Rådets fælles aktion 2006/419/FUSP (8), Rådets fælles aktion 2008/368/FUSP (9) og Rådets afgørelse 2013/391/FUSP (10) og med hensyn til eksportkontroldimensionen af UNSCR 1540 (2004) gennem sine bistandsprogrammer til eksportkontrol af varer med dobbelt anvendelse.

(8)

Ud over at bidrage til den specifikke bistand til våbeneksportkontrol bidrager kontroller udviklet til gennemførelse af UNCSR 1540 (2004) og i henhold til Unionens bistandsprogrammer til eksportkontrol af varer med dobbelt anvendelse til den overordnede kapacitet til effektivt at gennemføre traktaten om våbenhandel, eftersom de pågældende love og administrative procedurer og de agenturer, der er ansvarlige for bistandsprogrammer til eksportkontrol af varer med dobbelt anvendelse, i mange tilfælde overlapper dem, der gælder for eksportkontrol af konventionelle våben. Bistand, der ydes i forbindelse med varer med dobbelt anvendelse støtter derfor våbeneksportkontrolkapaciteter. Det er derfor vigtigt at sikre en snæver koordinering af de aktiviteter, der udføres i forbindelse med eksportkontroller af varer med dobbelt anvendelse, og de aktiviteter, der støtter gennemførelsen af traktaten om våbenhandel.

(9)

Med udgangspunkt i ønsket om koordinering af den bistand til eksportkontrol, der ydes på andre relevante områder, har de aktiviteter, der støttes af denne afgørelse, til formål at styrke kapaciteterne til kontrol af våbenoverførsler i en række modtagerlande med henblik på at støtte en effektiv og kompetent gennemførelse af traktaten om våbenhandel. Eftersom traktatens indvirkning vil afhænge af i hvor høj grad den finder tilslutning og universel anvendelse, bør outreach- og bevidstgørelsesaktiviteter også støttes med henblik på at styrke relevante interessenters og andre tredjelandes støtte til traktaten samt fremme interessen til gennemførelsen heraf.

(10)

Rådet har overladt den tekniske gennemførelse af afgørelse 2009/1012/FUSP og 2012/711/FUSP til den tyske økonomi- og eksportkontrolstyrelse (i det følgende »BAFA«). Den har med succes tilrettelagt alle aktiviteter i afgørelse 2009/1012/FUSP. BAFA er også implementerende organ for projekter vedrørende eksportkontrol af varer med dobbelt anvendelse i henhold til stabilitetsinstrumentet. På baggrund heraf er valget af BAFA som implementerende organ for de EU-aktiviteter, der støtter gennemførelsen af traktaten om våbenhandel i tredjelande berettiget ved dens dokumenterede erfaring, kvalifikationer og nødvendige ekspertise inden for en lang række relevante EU-eksportkontrolaktiviteter både i forbindelse med varer med dobbelt anvendelse og våbeneksportkontrol. Valget af BAFA vil lette identifikationen af synergier mellem eksportkontrolaktiviteter i forbindelse med varer med dobbelt anvendelse og våbenrelaterede aktiviteter med henblik på at sikre, at ATT-relateret bistand på passende vis supplerer den bistand, der allerede ydes i henhold til de eksisterende bistandsprogrammer for varer med dobbelt anvendelse og våbeneksportkontrol —

—

på anmodning af en række stater at støtte dem med at styrke deres våbenoverførselskontrolsystemer for at kunne gennemføre ATT

—

på nationalt og regionalt niveau at øge bevidstheden om og ejerskabet af ATT blandt de relevante nationale og regionale myndigheder og civilsamfundets interessenter, således at de involveres yderligere i gennemførelsen af ATT.

a)

yde bistand til modtagerlandene med at udarbejde, ajourføre og, hvor det er nødvendigt, at gennemføre relevante lovgivningsmæssige og administrative foranstaltninger, der har til formål at oprette og udvikle et effektivt system til kontrol af våbenoverførsler i overensstemmelse med kravene i ATT

b)

styrke ekspertise og kapaciteter blandt de embedsmænd i modtagerlandene, der beskæftiger sig med eksporttilladelser og håndhævelse, navnlig ved udveksling af bedste praksis, uddannelse og adgang til relevante informationskilder med henblik på at sikre en passende gennemførelse og håndhævelse af kontrollen af våbenoverførsler

c)

fremme gennemsigtighed i den internationale våbenhandel på grundlag af gennemsigtighedskravene i ATT

d)

fremme en vedvarende tilslutning til ATT i modtagerlandene ved at involvere relevante nationale og regionale interessenter som f.eks. nationale parlamenter, kompetente regionale organisationer og repræsentanter fra civilsamfundet, som har en langsigtet interesse i at overvåge den effektive gennemførelse af ATT

e)

fremme en bredere interesse i ATT ved at involvere lande, der ikke har gjort tiltag i forhold til ATT for at støtte dens universelle anvendelse.

18.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 341/68

(1)

Ved meddelelse registreret i Kommissionen den 27. november 2013 anmodede Ungarn om bemyndigelse til inden for rammerne af den hurtige reaktionsmekanisme at indføre en særlig foranstaltning, der fraviger artikel 193 i direktiv 2006/112/EF.

(2)

Ifølge denne meddelelse er de nationale myndigheder blevet opmærksomme på, at erhvervsdrivende har begået momssvig, idet de har undladt at betale moms til skattemyndighederne.

(3)

Den ønskede foranstaltning består i at udpege den afgiftspligtige person, som varerne, i dette tilfælde sukker, leveres til, som momsbetalingspligtig i stedet for leverandøren.

(4)

Den 4. december 2013 meddelte Kommissionen medlemsstaterne, at den rådede over alle de nødvendige oplysninger til at kunne vurdere anmodningen.

(5)

Ungarn har fremsendt detaljerede statistikker over svig i den pågældende sektor, hvoraf det tydeligt fremgår, at svig allerede fandt sted i betydeligt omfang i 2011 og 2012.

(6)

Der er således ikke tale om, at den afdækkede svig er opstået pludseligt, jf. artikel 199b i direktiv 2006/112/EF.

(7)

Den undtagelse, der anmodes om, bør derfor ikke indrømmes —

18.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 341/69

(1)

I medfør af forordning (EF) nr. 58/2003 kan Kommissionen uddelegere beføjelsen til, på dens vegne og ansvar, helt eller delvist at gennemføre et EU-program eller -projekt til et forvaltningsorgan.

(2)

Overdragelsen af programgennemførelsesopgaver til forvaltningsorganerne skal gøre det muligt for Kommissionen at koncentrere sig om sine vigtigste aktiviteter og funktioner, som ikke kan eksternaliseres, uden at miste styringen af, kontrollen med og det endelige ansvar for de foranstaltninger, som forvaltes af forvaltningsorganerne.

(3)

Uddelegeringen af opgaver til et forvaltningsorgan i forbindelse med programgennemførelse kræver, at der foretages en klar adskillelse af programlægningen, hvor der med en betydelig skønsmargen træffes afgørelser drevet af politiske hensyn, og som Kommissionen står for, og programgennemførelsen, som bør overdrages til forvaltningsorganet.

(4)

Kommissionens oprettede ved sin afgørelse 2004/858/EF (2) Forvaltningsorganet for Folkesundhedsprogrammet (i det følgende benævnt »organet«) og gav det til opgave at forvalte Fællesskabets indsats inden for folkesundhed i perioden 1. januar 2003–31. december 2008 som vedtaget ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1786/2002/EF (3).

(5)

Kommissionen har efterfølgende ændret organets mandat gentagne gange, således at det også er kommet til at omfatte forvaltning af nye projekter og programmer. Ved Kommissionens afgørelse 2008/544/EF (4) blev Forvaltningsorganet for Folkesundhedsprogrammet omdannet til Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere, og dets mandat blev forlænget til den 31. december 2015 og kom til at omfatte gennemførelsen af folkesundhedsprogrammet 2008-2013, der blev vedtaget ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1350/2007/EF (5), forbrugerprogrammet 2007-2013, der blev vedtaget ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1926/2006/EF (6), og uddannelsesforanstaltninger vedrørende fødevaresikkerhed omfattet af Rådets direktiv 2000/29/EF (7) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 (8). Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/740/EU (9) blev organets aktiviteter udvidet til at omfatte uddannelsesforanstaltninger uden for medlemsstaterne, og det fik til opgave at forvalte uddannelsesforanstaltninger vedrørende fødevaresikkerhed, der er omfattet af Kommissionens afgørelse C(2012) 1548 (10) og af artikel 22, stk. 1 og 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1905/2006 (11). Det fik også til opgave at forvalte aftalen med forbrugerorganisationernes europæiske standardiseringskontor ANEC, som Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 finder anvendelse på (12).

(6)

Det ved afgørelse 2004/858/EF oprettede organ har vist sig at være effektivt. Eksterne konsulenter foretog en foreløbig evaluering af Forvaltningsorganet for Folkesundhedsprogrammet (fra juli 2008 »Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere«). Det fremgik af deres endelige rapport fra december 2010, at det ville være mere effektivt at lade organet udføre gennemførelsesopgaver inden for folkesundhed, mens Kommissionen skulle stå for den overordnede forvaltning af de pågældende fællesskabsprogrammer og -foranstaltninger.

(7)

I Kommissionens meddelelse af 29. juni 2011»Et budget for Europa 2020« (13) foreslog den i højere grad at anvende eksisterende gennemførelsesorganer til at gennemføre EU-programmer under den næste flerårige finansielle ramme.

(8)

Den costbenefitanalyse (14), som er blevet foretaget i henhold til artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 58/2003, viser, at det vil give betydelige kvalitative og kvantitative fordele at lade organet varetage programgennemførelsesopgaver i forbindelse med forbrugerprogrammet, folkesundhedsprogrammet og uddannelsesforanstaltninger vedrørende fødevaresikkerhed sammenlignet med Kommissionens interne forvaltningsscenario, hvor alle aspekter af de nye programmer forvaltes internt i Kommissionen. De tre nye programmer er i overensstemmelse med organets mandat og mission og udgør en videreførelse af dets aktiviteter. Organet har igennem flere år opbygget kompetence, færdigheder og kapacitet inden for forvaltning af de pågældende programmer. Både Kommissionen og programmernes støttemodtagere vil derfor drage nytte af organets erfaringer og ekspertise inden for programforvaltning og de hermed forbundne produktivitetsgevinster, særlig programforvaltning af høj kvalitet, forenkling af procedurer og bedre tjenester i form af hurtigere indgåelse af aftaler og hurtigere betalinger. Organet har efterhånden fundet frem til, hvordan der kan skabes nærhed i forhold til støttemodtagerne, og hvordan Unionen kan sikres stor synlighed som promotor af de pågældende programmer. Uddelegeringen af programforvaltningen til organet vil sikre driftskontinuitet for de på nuværende tidspunkt uddelegerede programmers støttemodtagere og samtlige interessenter. Det ville virke driftsforstyrrende at gå over til en intern forvaltningsordning. Uddelegeringen af programforvaltningen til organet anslås at give effektivitetsgevinster på 14 mio. EUR i 2014-2024 sammenlignet med det interne forvaltningsscenario.

(9)

Med henblik på at give forvaltningsorganerne en sammenhængende identitet har Kommissionen ved fastsættelsen af deres nye mandater i videst muligt omfang samlet arbejdsopgaverne ud fra tematiske politikområder.

(10)

Forvaltningen af folkesundhedsprogrammet 2008-2013, vedtaget ved afgørelse nr. 1350/2007/EF, forbrugerprogrammet 2007-2013, vedtaget ved afgørelse nr. 1926/2006/EF, uddannelsesforanstaltninger vedrørende fødevaresikkerhed omfattet af direktiv 2000/29/EF, forordning (EF) nr. 882/2004, forordning (EF) nr. 1905/2006 og afgørelse C(2012) 1548, og forvaltningen af aftalen med ANEC (som forordning (EU) nr. 1025/2012 finder anvendelse på), der i øjeblikket alle gennemføres af organet, samt forvaltningen af forbrugerprogrammet 2014-2020 (15), folkesundhedsprogrammet 2014-2020 (16) og uddannelsesforanstaltningerne vedrørende fødevaresikkerhed omfattet af forordning (EF) nr. 882/2004 og direktiv 2000/29/EF, medfører gennemførelsen af tekniske projekter, som ikke indebærer, at der skal træffes politiske beslutninger, og kræver stor teknisk og finansiel ekspertise igennem hele projektforløbet.

(11)

Organet bør være ansvarligt for at yde administrativ og logistisk bistand, især på områder hvor en centralisering af bistanden medfører yderligere effektivitetsgevinster og stordriftsfordele.

(12)

For at sikre at denne afgørelse og de pågældende programmer gennemføres konsekvent og i tide, er det nødvendigt at sikre, at organet udfører sine opgaver i forbindelse med gennemførelsen af disse programmer med forbehold af, at de træder i kraft, og da fra datoen herfor.

(13)

Der bør oprettes et forvaltningsorgan for forbrugere, sundhed og fødevarer. Det bør træde i stedet for og efterfølge det ved afgørelse 2004/858/EF oprettede forvaltningsorgan. Det bør varetage sine opgaver i overensstemmelse med de generelle vedtægter, der er fastlagt i forordning (EF) nr. 58/2003.

(14)

Afgørelse 2004/858/EF bør derfor ophæves, og der bør fastsættes overgangsbestemmelser.

(15)

De foranstaltninger, der er fastsat i denne afgørelse, er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningsorganudvalget —

a)

forbrugerprogrammet 2014-2020

b)

folkesundhedsprogrammet 2014-2020

c)

uddannelsesforanstaltningerne vedrørende fødevaresikkerhed omfattet af direktiv 2000/29/EF og forordning (EF) nr. 882/2004.

a)

forbrugerprogrammet 2007-2013

b)

folkesundhedsprogrammet 2008-2013

c)

uddannelsesforanstaltningerne vedrørende fødevaresikkerhed omfattet af direktiv 2000/29/EF, forordning (EF) nr. 882/2004, forordning (EF) nr. 1905/2006 og afgørelse C(2012) 1548

d)

forvaltningen af aftalen med forbrugerorganisationernes europæiske standardiseringskontor ANEC, som Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 finder anvendelse på.

a)

forvalte alle eller visse faser af programgennemførelsen og alle eller visse faser af specifikke projekters forløb på grundlag af de relevante arbejdsprogrammer, som Kommissionen har vedtaget, i henhold til den retsakt, hvorved Kommissionen har tillagt organet beføjelsen

b)

vedtage budgetgennemførelsesakter for indtægter og udgifter og træffe alle dispositioner, der er nødvendige for programgennemførelsen, i henhold til den retsakt, hvorved Kommissionen har tillagt organet beføjelsen

c)

yde bistand i forbindelse med gennemførelsen af programmet i henhold til den retsakt, hvorved Kommissionen har tillagt organet beføjelserne.

18.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 341/73

(1)

I medfør af forordning (EF) nr. 58/2003 kan Kommissionen uddelegere beføjelsen til, på dens vegne og ansvar, helt eller delvist at gennemføre et EU-program eller -projekt til et forvaltningsorgan.

(2)

Overdragelsen af programgennemførelsesopgaver til forvaltningsorganerne skal gøre det muligt for Kommissionen at koncentrere sig om sine vigtigste aktiviteter og funktioner, som ikke kan eksternaliseres, uden at miste styringen af, kontrollen med og det endelige ansvar for de foranstaltninger, som forvaltes af forvaltningsorganerne.

(3)

Uddelegeringen af opgaver til et forvaltningsorgan i forbindelse med programgennemførelse kræver, at der foretages en klar adskillelse af programlægningen, hvor der med en betydelig skønsmargen træffes afgørelser drevet af politiske hensyn, og som Kommissionen står for, og programgennemførelsen, som bør overdrages til forvaltningsorganet.

(4)

Kommissionen oprettede ved sin afgørelse 2004/20/EF (2)»Forvaltningsorganet for Intelligent Energi« (i det følgende benævnt »organet«) og gav det til opgave at forvalte Fællesskabets indsats inden for vedvarende energikilder og energieffektivitet.

(5)

Kommissionen ændrede efterfølgende organets mandat ved sin afgørelse 2007/372/EF (3), således at det også kom til at omfatte forvaltning af nye projekter og programmer inden for innovation, iværksætterånd og mobilitet, og således at navnet blev ændret til »Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation«.

(6)

Det ved afgørelse 2004/20/EF oprettede organ har vist, at eksternaliseringen af forvaltningen af særlige operationelle programmer har gjort det muligt for de generaldirektorater, som organet hører ind under, at koncentrere sig om programmernes politiske aspekter. På baggrund af den fortsat stramme budgetsituation viser det sig at være mere omkostningseffektivt at uddelegere opgaver til forvaltningsorganer. De to foreløbige evalueringer af organet viser generelt, at dets resultater er gode, og at det udgør en effektiv gennemførelsesmekanisme for de initiativer, som det er operationelt ansvarligt for.

(7)

I Kommissionens meddelelse af 29. juni 2011»Et budget for Europa 2020« (4) foreslog den i højere grad at anvende eksisterende gennemførelsesorganer til at gennemføre EU-programmer under den næste flerårige finansielle ramme.

(8)

I den cost-benefit-analyse (5), som er blevet foretaget i henhold til artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 58/2003, forventes omkostningerne at blive på 295 mio. EUR sammenlignet med 399 EUR i det interne forvaltningsscenario. Med hensyn til fordelene forventes gennemførelsesorganscenariet at give effektivitetsgevinster på 104 mio. EUR sammenlignet med det interne forvaltningsscenario. Hertil kommer, at en tilpasning af mere sammenhængende programporteføljer til organets kernekompetencer og dets mærkeidentitet vil indebære betydelige kvalitative fordele. Undersøgelser har vist, at ved at samle forvaltningen af Horisont 2020 — rammeprogram for forskning og innovation 2014-2020 (6) (i det følgende benævnt »Horisont 2020«), program for virksomheders konkurrenceevne og SMV'er 2014-2020 (7) (i det følgende benævnt »Cosme«) og program for miljø- og klimaindsatsen (8) (i det følgende benævnt »Life«) vil organet nyde godt af synergieffekter, forenkling og stordriftsfordele. Ved at samle alle aspekter af Horisont 2020's »SMV-instrument« vil der herudover bliver skabt én samlet indgang for potentielle støttemodtagere, ligesom der sikres ensartethed i de tjenester, der leveres. Inden for Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (9) (i det følgende benævnt »EHFF«) er der god overensstemmelse mellem særlig indsatsområder inden for den del, der vedrører den integrerede havpolitik, og organets nuværende profil, for så vidt angår innovation og konkurrenceevne. Overdragelsen af forvaltningen af de resterende dele af programmet Marco Polo (2007-2013) til Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk vil desuden centralisere forvaltningen af infrastrukturprogrammerne vedrørende transport i organet og derfor give støttemodtagerne én samlet indgang til finansiering.

(9)

Med henblik på at give forvaltningsorganerne en sammenhængende identitet har Kommissionen ved fastsættelsen af deres nye mandater i videst muligt omfang samlet arbejdsopgaverne ud fra tematiske politikområder.

(10)

Organet bør overdrages forvaltningen af Life, der efterfølger programmet Life+, som under den flerårige finansielle ramme 2007-2013 forvaltes internt af Kommissionen. Forvaltningen af Life omfatter gennemførelsen af tekniske projekter, som ikke indebærer, at der skal træffes politiske beslutninger, og kræver stor teknisk og finansiel ekspertise igennem hele projektforløbet Det er karakteristisk for Life, at programmets projekter giver anledning til et stort antal ensartede og standardiserede foranstaltninger.

(11)

Organet bør overdrages forvaltningen af dele af Cosme, der efterfølger iværksætter- og innovationsprogrammet under rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation 2007-2013 (10), som i øjeblikket forvaltes delvist af organet og delvist internt af Kommissionen. Forvaltningen af de dele af Cosme, der skal uddelegeres til organet, omfatter gennemførelsen af tekniske projekter, som ikke indebærer, at der skal træffes politiske beslutninger, og kræver stor teknisk og finansiel ekspertise igennem hele projektforløbet. Det desuden karakteristisk for visse dele af Cosme, at programmets projekter giver anledning til et stort antal ensartede og standardiserede foranstaltninger.

(12)

Organet bør overdrages forvaltningen af dele af EHFF inden for den integrerede havpolitik (IMP) samt kontrol, videnskabelig rådgivning og viden, der efterfølger lignende aktiviteter, som under den flerårige finansielle ramme (2007-2013) forvaltes internt af Kommissionen. Forvaltningen af EHFF omfatter gennemførelsen af tekniske projekter, som ikke indebærer, at der skal træffes politiske beslutninger, og kræver stor teknisk og finansiel ekspertise igennem hele projektforløbet.

(13)

Organet bør overdrages forvaltningen af de følgende dele af Horisont 2020:

(14)

Organet bør overdrages forvaltningen af de resterende dele af foranstaltninger, som allerede er uddelegeret til det som led i rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (2007-2013): Intelligent Energi i Europa (IEE II), Enterprise Europe-netværket, Dit Europa — Erhvervsportal, EU's IPR-helpdesk, økoinnovationsinitiativet og projektet IPorta.

(15)

Organet bør være ansvarligt for at yde administrativ og logistisk bistand, især på områder hvor en centralisering af bistanden vil medføre yderligere effektivitetsgevinster og besparelser.

(16)

Der bør oprettes et forvaltningsorgan for små og mellemstore virksomheder. Det bør træde i stedet for og efterfølge det organ, der blev oprettet ved afgørelse 2004/20/EF som ændret ved afgørelse 2007/372/EF. Det bør varetage sine opgaver i overensstemmelse med de generelle vedtægter, der er fastlagt i forordning (EF) nr. 58/2003.

(17)

Afgørelse 2004/20/EF og afgørelse 2007/372/EF bør derfor ophæves, og der bør fastsættes overgangsbestemmelser.

(18)

De foranstaltninger, der er fastsat i denne afgørelse, er i overensstemmelse med udtalelsen fra Forvaltningsorganudvalget —

a)

program for virksomheders konkurrenceevne og SMV'er (Cosme) 2014-2020 (11)

b)

program for miljø- og klimaindsatsen (Life) (2014-2020) (12)

c)

Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) (13), herunder den integrerede havpolitik (IMP), kontrol, videnskabelig rådgivning og viden

d)

Horisont 2020 — rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) (14) — dele af del II, »erhvervsmæssigt lederskab« — og af del III, »samfundsmæssige udfordringer«.

a)

Intelligent Energi i Europa (IEE II)

b)

økoinnovationsinitiativet

c)

Enterprise Europe-netværket

d)

Dit Europa — Erhvervsportal

e)

EU's IPR-helpdesk

f)

projektet IPorta.

a)

forvalte visse eller alle faser af programgennemførelsen og visse eller alle faser af specifikke projekters forløb på grundlag af de relevante arbejdsprogrammer, som Kommissionen har vedtaget, i henhold til den retsakt, hvorved Kommissionen har tillagt organet beføjelsen

b)

vedtage budgetgennemførelsesakter for indtægter og udgifter og træffe alle dispositioner, der er nødvendige for programgennemførelsen, i henhold til den retsakt, hvorved Kommissionen har tillagt organet beføjelserne.

c)

yde bistand i forbindelse med gennemførelsen af programmet i henhold til den retsakt, hvorved Kommissionen har tillagt organet beføjelserne.