Europass-mobilitetsbevis

Hvis du har gennemført et praktikophold eller et studiesemester i et andet land, og du gerne vil have officiel måde at registrere din erfaring på, har vi noget, der er relevant for dig. Europass-mobilitetsbeviset er et dokument, der kan hjælpe dig med at præsentere de færdigheder, du har opnået i løbet af dit ophold, på en enkel, ensartet og letforståelig måde.

Giver udlandsophold altid nye færdigheder?

Det at tilbringe tid i et andet land er en god måde at lære om nye kulturer på og udvikle nye færdigheder gennem forskellige oplevelser. Europass-mobilitetsbeviset hjælper dig med at dokumentere og formidle vigtige nye færdigheder og erfaringer, du har opnået via et praktikophold, frivilligt arbejde eller et studiesemester i udlandet, på en generelt anerkendt måde.

Hvordan kan Europass-mobilitetsbeviset være til gavn for mig?

Det er det vigtigt for din fremtidige karriere, at du er i stand til at reflektere over og registrere de erfaringer, du har fået via rejser, studieophold eller arbejde i udlandet.

Europass-mobilitetsbeviset er et dokument, der beskriver de færdigheder, du har opnået i forbindelse med et specifikt udlandsophold. Dokumentet kan indeholde information om dine roller og ansvarsområder, jobrelaterede kvalifikationer, sprogkundskaber, digitale kompetencer, organisations- og ledelsesevner og kommunikationsfærdigheder. Alle disse ting kan være meget værdifulde, når du ansøger om job og kurser i fremtiden.

Med dit Europass-mobilitetsbevis kan du opdatere din Europass-profil med den information om dine færdigheder, der står på det, og du kan gemme beviset i dit Europass-bibliotek.

Hvordan får jeg Europass-mobilitetsbeviset?

Hvis du deltager i et organiseret udlandsophold og ønsker at modtage Europass-mobilitetsbeviset, skal du bede den skole eller institution, der arrangerer dit ophold om at registrere sig hos det nationale Europass-center i dit land.

Den udsendende skole/institution og værtsorganisationen (den organisation eller institution, du besøger, når du er i udlandet), udfylder de relevante dokumenter.

Du modtager dit Europass-mobilitetsbevis, når du har afsluttet dit ophold i udlandet.