Ægteskab

Borgerligt ægteskab er en juridisk status, som findes i alle EU-lande. Men de regler, der gælder for partnerskaber som registreret partnerskab og papirløst ægteskab, adskiller sig fra de regler, der gælder for ægteskab.

De nationale regler for ægteskab varierer fra land til land i EU, hovedsageligt hvad angår:

• gifte pars rettigheder og forpligtelser: f.eks. vedrørende deres ejendom eller giftenavn.
• forholdet mellem kirkeligt og borgerligt ægteskab: nogle EU-lande behandler kirkeligt ægteskab som ligestillet med borgerligt ægteskab, andre gør ikke. Hvis du flytter til et andet EU-land efter udelukkende at være blevet kirkeligt viet, er det vigtigt, at du undersøger, om det har betydning for din civilstand
• muligheden for at gifte sig for par af samme køn. På nuværende tidspunkt tillader følgende EU-lande dette: Belgien, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Luxembourg, Malta, Portugal, Slovenien, Spanien, Sverige, Tyskland og Østrig. Det samme gør Island, Norge og Schweiz.

Få mere at vide om de nationale regler om ægteskab og ægteskabelig formueret.

Grænseoverskridende ægteskaber i EU

Det drejer sig om ægteskaber, der involverer forskellige EU-lande – f.eks. fordi man gifter sig med en person fra et andet land, eller fordi parret har planer om at flytte til udlandet efter vielsen.

Det skal du gøre inden vielsen

Undersøg, hvilket lands love der gælder for jeres ægteskab og jeres formueforhold. Det kan have afgørende konsekvenser for jeres rettigheder og forpligtelser som ægtefæller.

Hvis du gifter dig i et andet EU-land, end det du bor i, bør du undersøge hos myndighederne i begge lande, hvilke formaliteter der skal til, for at jeres ægteskab har fuld retsvirkning i begge lande. Det kan blandt andet være krav om registrering eller offentliggørelse.

Det skal du gøre efter vielsen

I princippet anerkendes et ægteskab, der er indgået i et EU-land, i alle andre EU-lande, idet dette dog ikke gælder fuldt ud for ægteskab mellem personer af samme køn.

Anerkendelse af ægteskab i et andet EU-land: rettigheder i henhold til EU-lovgivningen og national lovgivning

Hvis du er blevet gift i et EU-land og skal have dit ægteskab anerkendt i dit hjemland eller i et andet EU-land, skal du være opmærksom på, at der er en forskel mellem:

1. rettigheder i henhold til EU-lovgivningen (f.eks. din ret til fri bevægelighed, som omfatter din ret til at flytte og bo sammen med din ægtefælle i et andet EU-land) og
2. rettigheder i henhold til den nationale lovgivning i det EU-land, hvor du søger om anerkendelse af ægteskabet (f.eks. arveret og underholdsret for dig og din ægtefælle eller retten til børnetilskud).

Hvis du bliver gift i et EU-land, skal alle andre EU-lande ifølge EU-lovgivningen anerkende dit ægteskab i medfør af dine lovbestemte EU-rettigheder, navnlig din ret til fri bevægelighed, hvilket omfatter din ret til at flytte og bo sammen med din ægtefælle i et andet EU-land. EU-landenes forpligtelse til at anerkende dit ægteskab i medfør af dine lovbestemte EU-rettigheder gælder, uanset om dit ægteskab er et heteroseksuelt ægteskab eller et ægteskab mellem personer af samme køn.

Hvis du udøver din ret til fri bevægelighed og flytter for at bo og arbejde i et andet EU-land, har din ægtefælle ret til at flytte og bo sammen med dig dér. Tjek opholdsreglerne for:

• din ægtefælle og dine børn, som er EU-statsborgere
• din ægtefælle og dine børn, som ikke er EU-statsborgere

Men hvis du bliver gift i et EU-land og ønsker at få dit ægteskab anerkendt i dit hjemland eller i et andet EU-land, så du kan nyde godt af rettighederne i henhold til national lovgivning, er det den nationale lovgivning i det EU-land, hvor du ansøger om anerkendelse, der gælder for anerkendelsen af dit ægteskab. Det betyder, at EU-landene i øjeblikket frit kan beslutte, om de vil anerkende dit ægteskab i medfør af dine rettigheder i henhold til den nationale lovgivning i det EU-land, hvor du søger anerkendelse. Disse rettigheder omfatter retten til at arve fra din ægtefælle, retten til at få underholdsbidrag fra din ægtefælle (f.eks. hvis I bliver skilt) og retten til børnetilskud.

Generelt anerkender alle EU-lande et heteroseksuelt ægteskab indgået i et andet EU-land i medfør af rettigheder i henhold til den nationale lovgivning, men dette er ikke altid tilfældet for ægteskab mellem personer af samme køn. I øjeblikket vil kun EU-lande, der tillader ægteskab mellem personer af samme køn på i eget land, i princippet anerkende et ægteskab mellem personer af samme køn, der er indgået i et andet EU-land i medfør af rettigheder i henhold til national lovgivning. De EU-lande, der tillader ægteskab mellem personer af samme køn er: Belgien, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Luxembourg, Malta, Portugal, Slovenien, Spanien, Sverige, Tyskland og Østrig. Anerkendelse af ægteskab mellem personer af samme køn er desuden mulig i Island, Norge og Schweiz.

Anerkendelse og registrering af ægteskab

Normalt vil myndighederne i det EU-land, hvor du bliver gift, registrere dit ægteskab i folkeregistret der.

Hvis du indgår ægteskab i et EU-land, der ikke er dit EU-hjemland, kan du også få dit ægteskab anerkendt og registreret i dit EU-hjemland. Anerkendelsen af dit ægteskab i dit EU-hjemland indebærer normalt registrering af dit ægteskab i dit hjemlands folkeregister.

Registreringen foretages af myndighederne i dit EU-hjemland i overensstemmelse med de nationale regler i dit EU-hjemland. Du kan også spørge på dit EU-hjemlands konsulat, om du kan registrere dit ægteskab dér, eller om du skal gøre det i dit EU-hjemland.

Hvis du ikke bliver gift i dit EU-hjemland, er det normalt ikke obligatorisk at få dit ægteskab anerkendt og registreret i dit EU-hjemland. I nogle tilfælde vil det dog også være nødvendigt at få anerkendt og registreret dit ægteskab i dit EU-hjemland, hvis du ønsker at benytte dig af dine rettigheder i henhold til national lovgivning (f.eks. med hensynt til arv eller børnetilskud) enten i dit EU-hjemland eller i et andet EU-land.