Overblik
Hovedstad: Athen
Officielt EU-sprog: græsk
Medlemskab af EU: siden 1. januar 1981
Valuta: euro
Euroområdet: medlem siden 1. januar 2001
Medlemskab af Schengenområdet: siden 1. januar 2000
Nøgletal:
- Areal: 131.694 km2
- Befolkning: 10.397.193 (i 2024)
(Kilde: Eurostats tal for areal og befolkning)
Politisk system
Grækenland er en parlamentarisk republik. Premierministeren, der er regeringsleder, har den største politiske magt. Præsidenten er statsoverhoved og har hovedsagelig ceremonielle beføjelser. Det er regeringen, der har den udøvende magt.
Handel og økonomi
Grækenlands BNP pr. indbygger er på 25.300 euro, hvilket er under EU-gennemsnittet (på 37.600 euro). Det tegner sig for 1,3 % af EU's samlede BNP.
(Kilde: Eurostats tal for BNP pr. indbygger og BNP)
Kilde: Eurostats tal for eksport og import)
Der er 21 repræsentanter for Grækenland i Europa-Parlamentet. Find ud af, hvem disse medlemmer af Europa-Parlamentet er, og følg med i arbejdet i Europa-Parlamentets kontor i Grækenland.
I Rådet mødes medlemslandenes ministre regelmæssigt for at vedtage EU-lovgivning og koordinere politikker. Repræsentanter for den græske regering deltager flere gange om året i Rådets møder inden for deres ansvarsområde.
Rådet har ikke den samme person som fast formand (som det er tilfældet for Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet). I stedet ledes arbejdet af det land, der har formandskabet for Rådet. Det skifter hvert halve år.
I løbet af det halve år er det pågældende lands ministre formænd for Rådets møder og med til at bestemme dagsordenen på de forskellige politikområder. De fremmer også dialogen med de øvrige EU-institutioner.
Datoer for græske formandskaber:
Juli-december 1983 | Juli-december 1988 | Januar-juni 1994 | Januar-juni 2003 | Januar-juni 2014 | Juli-december 2027
Litauen har udpeget Apostolos Tzitzikostas som kommissær med ansvar for bæredygtig transport og turisme.
Europa-Kommissionen har et kontor i hvert EU-land, en såkaldt repræsentation. Læs mere om Kommissionens repræsentation i Grækenland.
Grækenland har 12 repræsentanter i Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Det er et rådgivende organ, der repræsenterer arbejdsgivere, arbejdstagere og andre interessenter. Det høres om lovforslag og udtaler sig om de mulige konsekvenser for arbejdsforholdene og de sociale forhold i de forskellige lande.
Grækenland har 12 repræsentanter i Regionsudvalget, som er EU's forsamling af regionale og lokale repræsentanter. Det er et rådgivende organ, som høres om lovforslag for at sikre, at de tager hensyn til de enkelte regioner i EU.
Grækenland kommunikerer også med EU-institutionerne gennem sin faste repræsentation i Bruxelles. Den har som Grækenlands "EU-ambassade" til hovedopgave at sikre, at landets interesser og politikker tilgodeses bedst muligt i EU.
Budgetter og finansiering
Hvordan er EU-budgettet til gavn for Grækenland?
EU-budgettet skal sikre, at Europa forbliver demokratisk, fredeligt, velstående og konkurrencedygtigt. EU bruger det til at finansiere sine prioriteter og store projekter, som de fleste enkelte EU-lande ikke kan finansiere på egen hånd.
Fordelene ved EU-medlemskabet overstiger betydeligt størrelsen af bidraget til EU-budgettet. Det er der mange eksempler på. Alle medlemslande har gavn af det indre marked, den fælles tilgang til udfordringer i forbindelse med migration, terrorisme og klimaændringer og konkrete gevinster såsom bedre transportinfrastruktur, moderne og digitale offentlige tjenester samt lægebehandling på højeste niveau.
Hvor meget hvert enkelt EU-land betaler til EU's budget, beregnes på et retfærdigt grundlag: jo større økonomien er, desto mere betaler landet og omvendt.
EU-budgettet handler ikke om at give og tage – det handler om i fællesskab at gøre Europa og verden til et bedre sted for os alle.
EU-budgetudgifter og -indtægter pr. land og pr. år
EU-finansierede projekter i Grækenland
Pengene på EU-budgettet er med til at finansiere programmer og projekter i alle EU-lande – f.eks. anlæg af veje, støtte til forskere og miljøbeskyttelse.
Læs mere om, hvordan EU-finansieringen gavner Grækenland, og om genopretningsmidler i dit land eller din region.