Verktøylinje
Trykk Escape for å lukke innholdsfortegnelse
- Straffeloven 1902 - strl. 1902
-
Første Del. Almindelige Bestemmelser. (§§ 1 - 82)
-
Indledende Bestemmelser. (§§ 1 - 11)
- § 1.
- § 2.
- § 3.
- § 4.
- § 5.
- § 6.
- § 7.
- § 8.
- § 9.
- § 10.
- § 11.
Ditt søk ga dessverre ingen treff.
Opphevet
Opphevet
Del dokument
Almindelig borgerlig Straffelov (Straffeloven)
Første Del. Almindelige Bestemmelser.
5te Kapitel. Om betinget dom og om grunner til at straffen kan settes ned eller forhøyes.1
§ 52.1
§ 53.1
Prøvetiden fastsettes av retten og skal i alminnelighet være to år. Når vilkårene for straffskjerpelse ved gjentakelse2 er oppfylt og i andre særlige tilfeller, kan det settes en lengre prøvetid, men ikke over fem år. Prøvetiden regnes fra den dag endelig dom er avsagt.
Retten kan overlate til tilsynsmyndigheten å gi bestemmelser som nevnt i bokstav a og b.
§ 54.1
Istedenfor å bestemme at straffen skal fullbyrdes, kan retten i dommen sette ny prøvetid og nye vilkår om den ser det som mer hensiktsmessig.
Blir det avsagt særskilt dom for den nye handlingen, kan retten også endre den tidligere betingete dommen slik som bestemt i nr. 1.
§ 54 a.
Når en betinget dom blir lest opp eller forkynt for domfelte,1 skal han gjøres kjent med hva det betyr at dommen er gjort betinget, hva vilkårene går ut på, og følgene av at de ikke blir overholdt.2 Dommeren kan også gi advarsel og formaning når det er grunn til det etter den domfeltes alder og forholdene ellers. Den domfelte kan innkalles til særskilt rettsmøte for å få slik advarsel og formaning.
§ 55.1
For straffbare handlinger, forøvd før det fylte 18de år,2 kan fengselsstraff etter § 17 første ledd bokstav b ikke anvendes, og straffen kan innen samme straffart nedsettes under det lavmål som er bestemt for handlingen, og, når forholdene tilsier det, til en mildere straffart.3
§ 56.
Retten kan sette ned straffen under det lavmål som er bestemt for handlingen, og til en mildere straffart:
§ 57.1
For den, som ved Handlingens Foretagelse befandt sig i Vildfarelse med Hensyn til dens retsstridige Beskaffenhed,2 kan, saafremt Retten ikke finder af denne Grund at burde frifinde ham, Straffen nedsettes under det for Handlingen bestemte Lavmaal og til en mildere Strafart.
§ 58.1
Hvor flere har samvirket til et strafbart Øiemed, kan Straffen nedsættes2 under det for Handlingen bestemte Lavmaal og til en mildere Strafart for deres Vedkommende, hvis Medvirken væsentlig har været foranlediget ved deres afhængige Stilling til nogen anden af de skyldige eller har været af ringe Betydning i Forhold til andres.3 Hvor Straffen ellers kunde have været fastsat til Bøder, og ved Forseelser4 kan den helt bortfalde.
§ 59.1
Det som er bestemt i § 58, gjelder også for den som før han ennå vet at han er mistenkt, så vidt mulig og i det vesentlige har forebygget eller gjenopprettet de skadelige følger av handlingen.2
3 Har siktede avgitt en uforbeholden tilståelse,4 skal retten ta dette i betraktning ved straffutmålingen. Retten kan nedsette straffen under det for handlingen bestemte lavmål og til en mildere straffart.
§ 60.1
Har den dømte vært undergitt frihetsberøvelse i anledning av saken, skal dommen inneholde bestemmelse om at hele denne tid skal bringes til fradrag i straffen,2 slik at denne endog kan anses utholdt i sin helhet. Har frihetsberøvelsen skjedd i fullstendig isolasjon,3 skal det gis et ytterligere fradrag som svarer til én dag for hvert påbegynte tidsrom av 2 døgn som den dømte har vært underlagt fullstendig isolasjon.
Er samfunnsstraff4 idømt, skal fradraget gjøres i den subsidiære fengselsstraffen, samtidig som antallet timer samfunnsstraff reduseres forholdsmessig. Er samfunnsstraffen idømt sammen med ubetinget fengselsstraff, skal fradraget først gjøres i denne.
Er ungdomsstraff5 idømt, skal fradraget gjøres i den subdiære fengselsstraffen.
Har den dømte i utlandet vært undergitt frihetsberøvelse i anledning av saken, avgjør retten i hvilken utstrekning denne tid skal bringes til fradrag i straffen.6
§ 60 a.1
Dersom en straffbar handling er utøvet som ledd i aktivitetene til en organisert kriminell gruppe, forhøyes maksimumsstraffen i straffebudet til det dobbelte, likevel ikke med mer enn 5 års fengsel.
Med organisert kriminell gruppe menes et samarbeid mellom tre eller flere personer som har som et hovedformål å begå en handling som kan straffes med fengsel i minst 3 år, eller som går ut på at en ikke ubetydelig del av aktivitetene består i å begå slike handlinger.
Forhøyelse av maksimumsstraffen etter bestemmelsen her får anvendelse i forhold til lovbestemmelser som tillegger strafferammen rettslig virkning,2 hvis ikke annet er bestemt.
§ 61.1
Begår en tidligere domfelt person på ny en straffbar handling av samme art som han tidligere er dømt for, forhøyes maksimumsstraffen i straffebudet til det dobbelte, hvis ikke straffebudet selv bestemmer noe annet.2 Forhøyelse av maksimumsstraffen etter bestemmelsen her får bare anvendelse i forhold til lovbestemmelser som tillegger strafferammen rettslig virkning hvis det er bestemt i loven.
Første ledd gjelder bare når den domfelte hadde fylt 18 år på tidspunktet for den tidligere straffbare handlingen og har begått den nye handlingen etter at straffen for den tidligere handlingen helt eller delvis er fullbyrdet.3 Er den nye straffbare handlingen en forbrytelse,4 gjelder første ledd ikke hvis den nye handlingen er begått senere enn 6 år etter at fullbyrdelsen av den tidligere straffen er avsluttet, med mindre annet er bestemt. Er den nye straffbare handlingen en forseelse,4 kan det ikke ha gått mer enn 2 år fra fullbyrdelsen er avsluttet. Reglene i dette ledd gjelder også når skjerpet straff for gjentakelse er bestemt i straffebudet.
Retten kan la tidligere straffer som er idømt i utlandet, begrunne skjerpet straff på samme måte som straffer som er idømt her i landet.
§ 62.1
Har noen i samme eller i forskjellige handlinger forøvet flere forbrytelser eller forseelser som skulle ha medført frihetsstraff,2 anvendes en felles frihetsstraff.3 Den felles frihetsstraffen må være strengere enn det høyeste lavmål som er fastsatt for noen enkelt av forbrytelsene eller forseelsene og må ikke overstige det dobbelte av den høyeste straff som for noen av dem er lovbestemt. Den felles frihetsstraffen fastsettes som regel til fengsel, hvis noen enkelt av de straffbare handlinger ville ha medført slik straff.
Bestemmelsene i første ledd gjelder tilsvarende ved idømmelse av en felles straff på samfunnsstraff.4 Skal samfunnsstraff idømmes sammen med ubetinget fengselsstraff,5 skal det ved utmålingen av samfunnsstraffen tas hensyn til den ubetingete fengselsstraffen.
Forsaavidt nogen af Forbrydelserne eller Forseelserne skulde have medført Fængsel, idømmes, ogsaa naar Hefte anvendes, de samme Tillægsstraffe,6 som om Fængsel var blevet anvendt.
§ 63.
Har nogen i samme eller i forskjellige Handlinger forøvet flere Forbrydelser eller Forseelser, hvorfor Straf af Bøder1 idømmes, anvendes en fælles Bødestraf,2 der maa være strengere end den, som nogen enkelt af Forbrydelserne eller Forseelserne skulde have medført.
Retten kan, hvor nogle af Forbrydelserne eller Forseelserne skulde have medført Frihedsstraf, andre Bøder, undlade at idømme disse og istedet betragte de Forbrydelser eller Forseelser, hvorfor Bødestraf er bestemt, som skjærpende Omstændigheder.3
§ 64.1
Fældes nogen, som allerede er idømt Straf, for nogen forud for Dommen forøvet Forbrydelse eller Forseelse, iagttages ved Straffens Fastsættelse, at Reglerne i §§ 62 og 63 saavidt muligt sker Fyldest. I dette Tilfælde kan Frihedsstraf under 14 Dage2 idømmes.3
Bestemmelsene i første ledd gjelder også når den domfelte i prøvetiden etter en betinget dom4 blir kjent skyldig i en straffbar handling som er foretatt før den betingete dommen ble avsagt.5 Retten kan da gi en samlet dom for begge handlinger eller særskilt dom for den handling som ble pådømt sist. Blir det gitt samlet betinget dom for begge handlinger, fastsetter retten ny prøvetid, som regnes fra den dag det er avsagt endelig dom i den nye saken.
§ 65.
Skal Bøder i Henhold til flere Domme afsones, bortfalder, naar de strafbare Handlinger er forøvede, forinden nogen af dem blev paadømt, den Del af Frihedsstraffen som overstiger, hvad i en Dom kunde være ilagt.1