§ 1.

Denne Lovs første Del finder, forsaavidt intet modsat er bestemt, Anvendelse paa alle strafbare Handlinger.^​1

Straffelovgivningen gjelder med de begrensningene som følger av overenskomst med fremmed stat eller av folkeretten for øvrig.^​2

§ 2.^​1

De strafbare Handlinger, som omhandles i denne Lovs anden Del, er Forbrydelser. Hvor intet modsat er bestemt, gjælder det samme om de strafbare Handlinger, som omhandles i andre Love, forsaavidt de kan medføre Fængsel over 3 Maaneder, Hefte over 6 Maaneder eller Fradømmelse af offentlig Tjeneste som Hovedstraf.^​2

De strafbare Handlinger, som omhandles i denne Lovs tredje Del, er Forseelser;^​3 ligesaa de, som omhandles i andre Love, forsaavidt de ikke ifølge det ovenstaaende er Forbrydelser.

§ 3.^​1

Har Straffelovgivningen undergaaet Forandring i Tiden efter en Handlings^​2 Foretagelse, kommer, forsaavidt intet modsat er bestemt,^​3 de ved Foretagelsen gjældende strafferetslige Bestemmelser til Anvendelse paa Handlingen.^​4

De ved ethvert Spørsmaals Afgjørelse gjældende strafferetslige Bestemmelser kommer til Anvendelse, naar de fører til en for sigtede gunstigere Afgjørelse end de ved Foretagelsen gjældende. Dog skal ved anke og begjæring om gjenåpning^​5 ikke tages Hensyn til Bestemmelser, der først er blevne gjældende, efterat den Afgjørelse blev truffen, i Anledning af hvilken der ankes eller begjæres gjenåpning.

Er Forfølgning eller Strafs Fuldbyrdelse^​6 lovlig paabegyndt, kommer ikke i Betragtning, at efter en senere i Kraft traadt Lov Adgangen til at paatale eller til at fuldbyrde Straffen er forældet eller Paatalen blevet afhængig af fornærmedes Begjæring eller overladt ham.

Den i en ny Lov bestemte Frist for fornærmedes Adgang til at paatale eller begjære Paatale^​7 begynder i intet Tilfælde sit Løb før fra Lovens Ikrafttræden.

§ 4.

Overalt, hvor denne Lov benytter Ordet Handling,^​1 er, medmindre det modsatte udtrykkelig er sagt eller fremgaar af Sammenhængen, derunder ogsaa indbefattet Undladelse af at handle.

§ 5.^​1

Hvor denne Lov benytter Udtrykket nogens nærmeste,^​2 er herunder indbefattet hans Ægtefælle,^​3 beslægtede i lige Linje, Søskende og lige nær besvogrede, Fosterforældre og Fosterbørn samt forlovede. Er Ægteskabet opløst, begrunder det fremdeles Anvendelse af de om de nærmeste givne Regler, forsaavidt angaar Begivenheder før Opløsningen.

Som besvogret ansees ogsaa den besvogredes Ægtefælle.^​4

Når to personer bor fast sammen under ekteskapslignende forhold, likestilles det med ekteskap.^​5

§ 6.^​1

Under Udtrykket Løsøregjenstand indbefattes i denne Lov^​2 ogsaa enhver til Frembringelse af Lys, Varme eller Bevægelse fremstillet eller opbevaret Kraft.

§ 7.^​1

Med offentlig sted^​2 menes et sted bestemt for alminnelig ferdsel eller et sted der allmennheten ferdes.

En handling er offentlig^​3 når den er foretatt i nærvær av et større antall personer, eller når den lett kunne iakttas og er iakttatt fra et offentlig sted. Består handlingen i fremsettelse av en ytring, er den også offentlig når ytringen er fremsatt på en måte som gjør den egnet til å nå et større antall personer.

§ 8.

Hvad der i denne Lov er foreskrevet for Krigstid,^​1 gjælder ogsaa, naar den væbnede Magt eller nogen Del af samme er besluttet sat paa Krigsfod.^​2

§ 9.^​1

Ved betydelig Skade paa Legeme eller Helbred forstaaes i denne Lov^​2 Skade, hvorved nogen mister eller faar væsentlig Svækkelse paa Syn, Hørsel, Taleevne eller Evne til at forplante sin Slægt, bliver vanfør, udygtig til at fortsætte sit Erhverv eller i høi Grad vansiret, falder i livsfarlig eller langvarig Sygdom eller bliver påført alvorlig psykisk skade.

Som betydelig Skade ansees det ogsaa, naar Forbrydelsen øves mod en svanger Kvinde, og Fosteret som Følge heraf faar Skade eller gaar tilgrunde.

§ 10.

Under trykt Skrift henregnes Skrift, Afbildning eller lignende, der mangfoldiggjøres ved Trykken eller paa anden kemisk eller mekanisk Maade.^​1

Under Udgivelse forstaaes ogsaa Opslag, Udlæggelse og lignende paa offentligt Sted.^​2

§ 11.^​1

Ved 1 Maaned forstaaes en Kalendermaaned; ved 1 Dag forstaaes 24 Timer.

Domstolsloven^​2 § 148 annet ledd og § 149 første ledd får anvendelse ved beregning av lovbestemte frister.