Ombyt din iPad
Når du ombytter din iPad i forbindelse med dit køb af et nyt Apple-produkt, modtager du et sæt, der indeholder alt, hvad du skal bruge for at sende din iPad til Apple.
Før du sender din iPad
Forbered din iPad til ombytning, og beskyt dine personlige oplysninger.
Sikkerhedskopier og slet din iPad
Afbryd midlertidigt mobiltjenesten
Hvis din iPad bruger et fysisk SIM-kort, skal du fjerne SIM-kortet.
Hvis din iPad bruger eSIM, har du muligvis overført dit eSIM med hurtig overførsel af eSIM under indstillingen af din nye iPad. Hvis ikke, skal du kontakte din mobiloperatør for at overføre eSIM til den nye enhed eller suspendere tjenesten, hvis det er nødvendigt.
Pak din iPad til ombytning
Det sæt, du har modtaget fra Apple, indeholder alt, hvad du skal bruge for at pakke din ombytningsenhed ned – inklusive en papemballage til at pakke din enhed i og returforsendelsesmærkaten eller handelsfakturaen.
Læg ikke andet i kassen – f.eks. et etui, en strømforsyning, kabler eller andet tilbehør. Disse ting vil ikke blive returneret til dig.
Hvis du ombytter flere enheder, skal du kun inkludere én enhed pr. ombytningssæt. Sørg for, at du bruger det rigtige sæt, ved at kontrollere, at "Quote ID Number" (tilbuds-id-nummeret) på din returforsendelsesmærkat stemmer overens med det Quote ID Number, der er i din bekræftelses-e-mail for den pågældende enhed.
Sådan pakker du din iPad
Fold papemballagen og de polstrede flapper i enden af papemballagen ud. Placer din iPad mellem de polstrede flapper.
Fold de polstrede flapper sikkert ind over din iPad.
Fold papemballagen igen, indtil det sidste panel.
Fjern belægningen fra tapestrimlen fra det sidste panel på papemballagen. Fold den sidste flap på papemballagen ind over, og tryk den fast for at fastgøre den med tapen.*
* Apple er ikke ansvarlig for skader, der måtte opstå under forsendelsen.
Send din iPad til Apple
Find navnet på kureren på den returforsendelsesmærkat, du har modtaget, eller på emballagen.
Gå til kurerens websted for at aftale afhentning eller finde et afleveringssted.
Hvis en handelsfaktura er vedlagt, skal du klæbe den uden på kassen. Hvis ikke du gør det, bliver pakken muligvis ikke leveret. Kommercielle fakturaer er kun påkrævet i nogle europæiske lande.
Sørg for, at du får en kvittering fra kureren, der bekræfter, at du har sendt din ombytningsenhed.