Brug Opladning med ren energi på din iPhone

Med iOS 16.1 (eller nyere) kan din iPhone forsøge at reducere dit klimaaftryk ved at vælge at oplade, når der er strøm med lavere CO2-udledning tilgængelig.

Læs mere om Opladning med ren energi

Når Opladning med ren energi er aktiveret, og du slutter din iPhone til en oplader, får din iPhone en prognose for CO2-udledningen på dit lokale energinet og bruger den til at oplade din iPhone i perioder med renere energiproduktion.*

Opladning med ren energi er kun tilgængelig i USA og er som standard aktiveret, når du konfigurerer din iPhone. Hvis du vil deaktivere funktionen, skal du gå til Indstillinger > Batteri > Batteritilstand og opladning og slå Opladning med ren energi fra.

Nogle indstillinger skal være slået til

Opladning med ren energi fungerer sammen med Optimeret batteriopladning for at lære dine opladningsvaner at kende. Opladning med ren energi aktiveres kun dér, hvor du bruger mest tid og regelmæssigt oplader din iPhone i længere tid, f.eks. i dit hjem og på din arbejdsplads. Funktionen aktiveres ikke, hvis dine opladningsvaner er varierende, eller hvis du er på et nyt sted, f.eks. når du rejser. På grund af dette og for at få prognosen for CO2-udledning for dit område skal visse lokalitetsindstillinger være slået til, for at Opladning med ren energi kan aktiveres. Din iPhone sender ikke nogen af de lokalitetsoplysninger, den bruger til denne funktion, til Apple.

Skærmen Batteritilstand og opladning på iPhone 14, der viser Opladning med ren energi slået til.

iPhone 14-modeller og tidligere

Skærmen Opladning på iPhone 15, der viser Opladning med ren energi slået til.

iPhone 15-modeller og nyere

Kontroller de nødvendige indstillinger for Opladning med ren energi:

  1. På iPhone 15-modeller (eller nyere) skal du gå til Indstillinger > Batteri > Opladning og sørge for, at Opladning med ren energi er slået til. Med alle andre modeller skal du gå til Indstillinger > Batteri > Batteritilstand og opladning og sørge for, at Opladning med ren energi er slået til.

  2. Gå til Indstillinger > Anonymitet og sikkerhed > Lokalitetstjenester, og sørg for, at Lokalitetstjenester er slået til.

  3. Gå til Indstillinger > Anonymitet og sikkerhed > Lokalitetstjenester > Systemtjenester, og sørg for, at Systemtilpasning er slået til.

  4. Gå til Indstillinger > Anonymitet og sikkerhed > Lokalitetstjenester > Systemtjenester > Væsentlige lokaliteter, og sørg for, at Væsentlige lokaliteter er slået til.

Hvis du har brug for at tilsidesætte Opladning med ren energi

Når Opladning med ren energi stopper opladningen, angiver en notifikation på låst skærm, hvornår din iPhone vil være fuldt opladet. Hvis du vil have, at din iPhone bliver fuldt opladet inden da, skal du trykke på notifikationen og holde den nede og derefter trykke på Oplad nu.

* Med iPhone 15-modeller (eller nyere) kan opladningen være begrænset, afhængigt af dine indstillinger. Læs om Opladningsgrænse.

Udgivelsesdato: