Hvis dine bogmærker i iCloud eller Safari ikke synkroniseres
Læs mere om, hvad du skal gøre, hvis dine iCloud- eller Safari-bogmærker ikke synkroniseres på tværs af dine enheder, eller hvis du ved et uheld har slettet et bogmærke.
Tjek eller nulstil dine enhedsindstillinger
Tjek din browser og internetforbindelse
Gendan nyligt slettede bogmærker
Tjek systemstatus
Tjek Systemstatussiden for at se, om der er nogen kendte problemer, der påvirker iCloud-bogmærker og faner. Kontrollér derefter dine enhedsindstillinger, din browser og internetforbindelse. Eller genstart din enhed for at se, om dine bogmærker synkroniseres.
Hvis du har en mappe med mere end 500 bogmærker, er rækkefølgen af dine bogmærker muligvis ikke den samme på alle dine enheder.
Tjek eller nulstil dine enhedsindstillinger
Sørg for, at du er logget ind på iCloud med den samme Apple-konto på hver af dine enheder, og at dine enheder opfylder iCloud-systemkravene til bogmærker.
Hvis du bruger en pc, skal du sørge for, at du opsætter iCloud-bogmærker.
Gå til dine iCloud-indstillinger på din enhed. Derefter skal du gøre følgende:
På din iPhone, iPad, eller Mac skal du kontrollere, at Safari er slået til. Hvis Safari allerede er slået til på den enhed, der mangler bogmærker, skal du slå det fra, vente et par minutter og derefter slå det til den igen.
På din pc skal du kontrollere, at Bogmærker er slået til i iCloud til Windows. Hvis Bogmærker allerede er slået til, skal du fjerne markeringen i afkrydsningsfeltet Bogmærker og klikke på Anvend. Vent et par sekunder, vælg Bogmærker og klik på Anvend.
Sørg for, at indstillingerne for dato og klokkeslæt på din iPhone eller iPad eller Mac er korrekte.
Hvis du er på en pc, skal du genstarte iCloud til Windows.
Tjek din browser og internetforbindelse
Tjek din internetforbindelse, og sørg for, at du kan åbne et sikkert websted: Åbn Safari, og gå til www.apple.com.
Genstart din browser.
Hvis du er på en pc, så prøv at bruge iCloud-bogmærker i en anden browser.
Genstart din enhed
Genstart din iPhone, iPad, Mac, eller pc.
Gendan nyligt slettede bogmærker
Hvis du har brug for at få adgang til et bogmærke, som du har slettet inden for de sidste 30 dage, skal du gå til iCloud.com.
Klik på Datagendannelse nederst på skærmen.
Klik på Gendan bogmærker.
Oplysninger om produkter, der ikke er produceret af Apple, eller uafhængige websteder, der ikke styres eller testes af Apple, leveres uden Apples anbefaling eller godkendelse. Apple påtager sig intet ansvar, hvad angår valg, ydeevne eller brug af websteder eller produkter fra andre producenter. Apple giver ingen erklæringer med hensyn til nøjagtigheden eller pålideligheden af websteder fra andre producenter. Kontakt producenten for at få flere oplysninger.