iPhone 16 Plus TrueDepth-kamera
Før du begynder
Advarsel
Læs Batterisikkerhed, og følg retningslinjerne for arbejdsområde og batterihåndtering, før du begynder.
TrueDepth-kameraet indeholder en eller flere lasere. Adskillelse af TrueDepth-kameraet, beskadigelse af TrueDepth-kameraet eller manglende brug af originale Apple-dele kan udsætte dig for farlige infrarøde laseremissioner, hvilket muligvis kan resultere i skader på øjne eller hud.
Fjern følgende del, før du begynder:
Værktøj
Momentnøgle (grå, 0,55 kgf cm) (923-00738)
Momentnøgle (grøn, 0,45 kgf cm) (923-00105)
Micro stix-bit (923-01290)
JCIS-bit til fast nøgle (923-0246)
ESD-sikret pincet
Nylonværktøj (sort pind) (922-5065)
Nitrilhandsker
Se en komplet liste over værktøjer, der kræves til alle reparationer.
Forsigtig
Undgå at røre ved jordingsfjedrene på TrueDepth-kameraet.
Vigtigt
Hvis du udskifter denne del, skal du køre for at aktivere sikkerhedsfunktioner. Repair Assistant vil være tilgængelig på enheden, når du har gennemført alle genmonteringstrin.
Afmontering
Forsigtig
Det anbefales at bruge nitrilhandsker for at forhindre snavs på kameraets objektiver.
Brug en momentnøgle og JCIS-bitten til at fjerne de tre stjerneskruer fra inddækningen til TrueDepth-kameraets stik. Læg skruerne til side. Fjern inddækningen, og gem den til genmontering.
Brug en momentnøgle og Micro stix-bitten til at fjerne trilobe-skruen (1) fra inddækningen til TrueDepth-kameraets stik. Læg skruen til side.
TrueDepth-kameraets flexkabler er stablet oven på hinanden. Løft enden af det øverste flexkabel fra stikket, og løft derefter enden af det andet flexkabel. TrueDepth-kameraet er nu fjernet.
Genmontering
Tag handsker på for at forhindre snavs på kameraets objektiver.
Undersøg samlingen af TrueDepth-kameraet. Hvis den er beskadiget, skal du udskifte TrueDepth-kameraet.
Brug en ESD-sikret pincet til at fjerne beskyttelsescoveret fra TrueDepth-kameraet.
Placer TrueDepth-kameraet i kabinettet.
Forsigtig
Tryk ikke på TrueDepth-kameraets bro, når du placerer det i kabinettet.
Rør ikke forsiden af TrueDepth-kameraets samling, efter at du har fjernet beskyttelsescoveret.
Tryk enderne af TrueDepth-kameraets to flexkabler fast til stikkene.
Geninstaller inddækningen af TrueDepth-kameraet. Brug den grå momentnøgle og JCIS-bitten til at installere følgende tre nye stjerneskruer i inddækningen til TrueDepth-kameraet:
En stjerneskrue (923-11181) (1)
To stjerneskruer (923-11198) (2)
Brug den grønne momentnøgle og Micro stix-bitten til at installere en ny trilobe-skrue (923-11192) (3) i inddækningen.
Geninstaller følgende del for at fuldføre genmonteringen:
Vigtigt
Når du har gennemført alle genmonteringstrin, er Repair Assistant tilgængelig på enheden og kræves for at aktivere sikkerhedsfunktioner. Læs om, hvordan du starter Repair Assistant.