Se energiforbrug i Aktivitetsovervågning på Mac
Brug vinduet Energi i vinduet Aktivitetsovervågning til at se din Macs energiforbrug. Du kan overvåge det samlede energiforbrug og se detaljerede oplysninger om hver apps energiforbrug.
Åbn Aktivitetsovervågning for mig
Klik i appen Aktivitetsovervågning på din Mac på Energi (eller brug Touch Bar).
Hvis du vil se flere kolonner, vælger du Oversigt > Kolonner, og vælger derefter de kolonner, du vil vise.
De enkelte apps og deres processers energiforbrug vises i den øverste del af vinduet Aktivitetsovervågning.
Energipåvirkning: Et relativt mål for en apps aktuelle energiforbrug (lav er bedst).
Strøm til 12 timer: Gennemsnitlig energipåvirkning for appen i de sidste 12 timer, eller siden Mac-computeren blev startet (lav er bedst). Denne kolonne vises kun på bærbare Mac-computere.
App Nap: Om App Nap er aktiv for appen.
Grafikkort: Om appen kræver et grafikkort med høj ydeevne. Denne kolonne vises kun på bærbare Mac-computere med et eller flere grafikkort.
Forhindrer vågeblus: Om denne app forhindrer din Mac i at gå på vågeblus.
Bruger: Brugernavnet, der afvikler processen.
Der vises oplysninger om det samlede energiforbrug nederst i vinduet. Hvis du har en bærbar Mac-computer, vises der ekstra oplysninger om dens batteri.
Mac-computere med et eller flere grafikkort
Grafikkort (flere grafikkort): Den type grafikkort, der bruges, hvis der er installeret flere grafikkort. Kort med større ydeevne kræver mere energi.
Bærbare Mac-computere
Resterende spænding: Batteriets resterende spænding i procent.
Tid før fuldt opladt (sluttet til stikkontakt): Hvor længe Mac skal være sluttet til en stikkontakt, før batteriet er helt opladt.
Tid på strøm (sluttet til stikkontakt): Hvor lang tid der er gået, siden din Mac blev sluttet til en stikkontakt.
Tid tilbage (ikke sluttet til stikkontakt): Den anslåede resterende batteritid. Hvis batteriet er fuldt opladet, står der Batteriet er opladet i dette felt.
Tid på batteri (ikke sluttet til stikkontakt): Hvor lang tid der er gået, siden din Mac blev sluttet til en stikkontakt.
Batteri (sidste 12 timer): Niveauet for batterispændingen i de sidste 12 timer.