Skift indstillinger til AirPods 3 og 4
På iPhone, iPad og Mac kan du ændre indstillingerne til AirPods 3 og AirPods 4 (begge modeller). Du kan f.eks. indstille mikrofonens placering og slå Registrer øre automatisk fra.
Indstil mikrofonens placering i dine AirPods
Sæt dine AirPods i ørerne, og sørg for, at de har forbindelse til din enhed.
Gør et af følgende:
iPhone eller iPad: Gå til Indstillinger , og tryk derefter på navnet på dine AirPods øverst på skærmen.
Mac: Vælg Apple > Systemindstillinger, og klik derefter på navnet på dine AirPods i indholdsoversigten.
Vælg Mikrofon, og vælg en af følgende muligheder:
Skift automatisk AirPods: Begge dine AirPods kan fungere som mikrofon. Hvis du kun bruger en af dine AirPods, fungerer den som mikrofon.
Altid venstre AirPod eller Altid højre AirPod: Den, du vælger, fungerer som mikrofon, også selvom du tager den ud af øret eller lægger den i etuiet.
Vælg, hvordan du vil afslutte et opkald eller slå lyden fra med dine AirPods
Som standard kan du trykke to gange på stilken på dine AirPods for at afslutte et opkald og trykke en gang for at slå lyden fra og til. Du kan skifte mellem disse handlinger.
Sæt dine AirPods i ørerne, og sørg for, at de har forbindelse til din enhed.
Gør et af følgende:
iPhone eller iPad: Gå til Indstillinger , og tryk derefter på navnet på dine AirPods øverst på skærmen. Tryk på Slut opkald eller Slå lyden fra eller til, og vælg Tryk en gang eller Tryk to gange. Den anden valgmulighed skifter automatisk.
Mac: Vælg Apple > Systemindstillinger, og klik derefter på navnet på dine AirPods i indholdsoversigten. Til højre skal du vælge en mulighed ud for ”Slut opkald” eller ”Slå lyd fra og til”. Den anden valgmulighed skifter automatisk.
Slå automatisk registrering af øre fra
Dine AirPods stopper automatisk afspilningen af lyd, når du tager dem af, og fortsætter afspilningen, når du tager dem på igen. Du kan ændre denne indstilling.
Sæt dine AirPods i ørerne, og sørg for, at de har forbindelse til din enhed.
Gør et af følgende:
iPhone eller iPad: Gå til Indstillinger , tryk på navnet på dine AirPods øverst på skærmen, og slå Registrer øre automatisk til eller fra.
Mac: Vælg Apple > Systemindstillinger, klik på navnet på dine AirPods i indholdsoversigten, og slå ”Registrer øre automatisk” til eller fra.
Slå lyd fra på opladningsetui til AirPods 4 (ANC)
Opladningsetuiet til dine AirPods 4 med aktiv støjreduktion afspiller en lyd, når det danner par, oplades m.m. Du kan slå disse lyde fra.
Sæt dine AirPods i ørerne, og sørg for, at de har forbindelse til din enhed.
Gør et af følgende:
iPhone eller iPad: Gå til Indstillinger , tryk på navnet på dine AirPods øverst på skærmen, og slå Slå lyd til for opladningsetui til eller fra.
Mac: Vælg Apple > Systemindstillinger, klik på navnet på dine AirPods i indholdsoversigten, og slå ”Slå lyd til for opladningsetui” til eller fra.
Du kan også ændre lydstyrken på de lydeffekter, dine AirPods afspiller. Se Juster lydstyrken på lydeffekter i AirPods.