Dan par mellem AirPods og en Apple-enhed
Dan par mellem AirPods og dine Apple-enheder for at lytte til musik, film, beskeder m.m. Du kan også bruge dine AirPods til at foretage og modtage telefonopkald og FaceTime-opkald med kompatible enheder.
Når du har indstillet dine AirPods med en Apple-enhed (f.eks. iPhone), opretter de automatisk forbindelse til dine andre Apple-enheder, hvor du er logget ind på den samme Apple-konto.
Hvis du ikke er sikker på, hvilken type AirPods, du har, kan du se det her: Hvilke AirPods har jeg?
Dan par mellem AirPods og iPhone eller iPad
Før du begynder, skal du kontrollere, at den nyeste version af iOS eller iPadOS er installeret på enheden. Når du danner par, skal din enhed også være forbundet til et Wi-Fi- eller mobilnetværk. Ellers har du muligvis ikke adgang til funktionerne i Find.
Gå til Indstillinger > Bluetooth på din enhed, slå Bluetooth til, og foretag en af følgende handlinger:
AirPods eller AirPods Pro: Åbn etuiet med dine AirPods i, og hold det tæt på din enhed.
AirPods Max: Tag dine AirPods Max ud af deres Smart Case, og hold dem inden for 60 sekunder tæt på den enhed, du vil danne par med, indtil du ser en animation om indstilling.
Hvis du ikke ser animationen, kan du danne par mellem AirPods Max og din enhed manuelt. Gå til Indstillinger > Bluetooth, og vælg dine AirPods. Hold knappen til støjkontrol på AirPods Max nede i omkring 5 sekunder, eller indtil indikatoren blinker hvidt.
Følg instruktionerne på skærmen, og tryk derefter på OK.
Dan par mellem AirPods og Apple Watch
Før du begynder, skal du kontrollere, at den nyeste version af watchOS er installeret på Apple Watch.
Åbn Indstillinger på Apple Watch, og tryk derefter på Bluetooth.
Tryk på dine AirPods på Bluetooth-skærmen for at oprette forbindelse.
Hvis du forsøger at danne par med AirPods Max, og din enhed ikke bliver vist på listen, skal du trykke på knappen til støjkontrol og holde den nede i omkring 5 sekunder, eller indtil indikatoren blinker hvidt.
Dan par mellem AirPods og Mac
Før du begynder, skal du kontrollere, at den nyeste version af macOS er installeret på din Mac.
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, og klik derefter på Bluetooth i indholdsoversigten. Sørg for, at Bluetooth er slået til, og foretag en af følgende handlinger:
AirPods 1, 2 eller 3 eller AirPods Pro (alle generationer): Åbn etuiet med dine AirPods i, hold det tæt på din enhed, og hold indstillingsknappen på bagsiden af AirPods-etuiet nede i omkring 5 sekunder, eller indtil statusindikatoren blinker hvidt.
AirPods 4 (begge modeller): Åbn etuiet med dine AirPods i, hold det tæt på din enhed, og tryk derefter to gange på forsiden af AirPods-etuiet, så statusindikatoren blinker hvidt.
AirPods Max: Tryk på knappen til støjkontrol, og hold den nede i omkring 5 sekunder, eller indtil statusindikatoren blinker hvidt.
Vælg dine AirPods på listen over enheder, og klik på Opret forbindelse.
Tip: Du kan også vise Bluetooth-indstillinger på menulinjen for at gøre det lettere at danne par med dine AirPods.
Dan par mellem AirPods og Apple TV
Før du begynder, skal du kontrollere, at den nyeste version af tvOS er installeret på Apple TV.
Tryk på på Apple TV Remote, og vælg Indstillinger på Apple TV.
Rul ned, vælg Fjernbetjeninger og enheder > Bluetooth, og foretag en af følgende handlinger:
AirPods 1, 2 eller 3 eller AirPods Pro (alle generationer): Åbn AirPods-etuiet, og hold indstillingsknappen på bagsiden af etuiet nede i omkring 5 sekunder, eller indtil statusindikatoren blinker hvidt.
AirPods 4 (begge modeller): Åbn etuiet med dine AirPods i, hold det tæt på din enhed, og tryk derefter to gange på forsiden af AirPods-etuiet, så statusindikatoren blinker hvidt.
AirPods Max: Tryk på knappen til støjkontrol, og hold den nede i omkring 5 sekunder, eller indtil indikatoren blinker hvidt.
Vælg dine AirPods under Andre enheder.
Dan par mellem AirPods og Apple Vision Pro
Før du begynder, skal du kontrollere, at den nyeste version af visionOS er installeret på din Apple Vision Pro.
Du kan få den mest fordybende oplevelse ved at danne par med AirPods 2 (USB-C) eller AirPods 4 (begge modeller), som giver Lossless-lyd med ultralav latenstid ved pardannelse med Apple Vision Pro (vha. en proprietær trådløs lydprotokol). AirPods 2, AirPods 3, AirPods Pro 1 eller 2 (Lightning) og de trådløse hovedtelefoner AirPods Max bruger Apple AAC Bluetooth® Codec, der giver fremragende lydkvalitet. Bluetooth-forbindelser giver dog ikke Lossless-lyd.
Gå til Indstillinger > Bluetooth på Apple Vision Pro.
Gør et af følgende:
AirPods 1, 2 eller 3 eller AirPods Pro (alle generationer): Mens dine AirPods er i opladningsetuiet, skal du åbne låget og derefter trykke på og holde indstillingsknappen på bagsiden af AirPods-etuiet nede i omkring 5 sekunder, eller indtil statusindikatoren blinker hvidt.
AirPods 4 (begge modeller): Åbn etuiet med dine AirPods i, hold det tæt på din enhed, og tryk derefter to gange på forsiden af AirPods-etuiet, så statusindikatoren blinker hvidt.
AirPods Max: Tag dine AirPods Max ud af deres Smart Case, og hold knappen til støjkontrol på AirPods Max nede i omkring 5 sekunder, eller indtil indikatoren blinker hvidt.
Tryk på dine AirPods under Other Devices.
Du kan få flere oplysninger om brug af AirPods med Apple Vision Pro i Apple-supportartiklen Brug AirPods med Apple Vision Pro.
Bemærk: Lossless-lyd fungerer kun, når der er forbindelse til Apple Vision Pro. Tilgængeligheden varierer afhængigt af området.
Tilslut AirPods Max med et lydkabel
Slut et Apple Lightning til 3,5 mm-lydkabel til opladningsporten på AirPods Max (Lightning) og til hovedtelefonstikket på din enhed.