Oversigt over Apple Business Connect
Uanset om du driver en lille virksomhed, en stor koncern med flere varemærker, et myndighedsorgan eller en virksomhed uden en fysisk lokalitet, der yder en tjeneste eller udelukkende driver virksomhed online, kan Apple Business Connect – Apples gratis, webbaserede portal – hjælpe dig med at nå ud til flere kunder.
Alle virksomheder kan nå ud til flere kunder ved at oprette en visuel varemærkeidentitet og fremvise den i Apple-tjenester og -apps som E-mail med varemærke og Tap to Pay på iPhone.
Hvis du har fysiske virksomhedslokaliteter, kan du nemt tilpasse dit stedkort på Kort for at puste liv i din virksomhed og få kontakt med flere kunder. Med funktioner som Fremhævelse og Handlinger kan du levere rettidige oplysninger, dele et tilbud og øge kundernes engagement gennem bestilling af mad, køb af billetter, reservationsbookinger og meget mere. Du kan også hente data om, hvordan din virksomhed vises i Kort.
Apple Business Connect kan bruges af to hovedenhedstyper:
Virksomhed/organisation: Ejere af et selskab eller en organisation, hvor du administrerer direkte, hvordan dine virksomheder og varemærker vises for kunderne.
Tredjepartspartner/-bureau: Dataudbydere eller dataadministratorer, der arbejder på vegne af selskaber eller organisationer om, hvordan virksomheder og varemærker vises for kunderne.
Kom i gang ved at logge ind med en Apple-konto, du bruger til din virksomhed.
Understøttede browsere
Følgende browsere understøttes til brug af Apple Business Connect:
Enhedens operativsystem | Understøttet browser |
---|---|
macOS 10.13 eller nyere | Safari (16 eller nyere) Chrome (87 eller nyere) Microsoft Edge (87 eller nyere) |
iPadOS 14.1 eller nyere | Safari Chrome (87 eller nyere) |
iOS 14.1 eller nyere | Safari Chrome (87 eller nyere) |
Windows | Chrome (87 eller nyere) Microsoft Edge (87 eller nyere) |