Rediger eller fjern et varemærke i Apple Business Connect
Rediger et varemærkenavn eller -logo
Hvis dit selskab skifter sit varemærkenavn eller -logo, kan du redigere disse oplysninger i Apple Business Connect. Når ændringerne er foretaget, skal opdateringer godkendes af Apple, og der kan gå op til 5 arbejdsdage, før disse oplysninger vises i Apple-tjenester for dine kunder.
Fjern et varemærke
Du kan fjerne et varemærke i Apple Business Connect. Når du gør det, fjernes lokaliteter, der er tilknyttet varemærket, og alle relaterede funktioner deaktiveres. Fjernede lokaliteter vises muligvis stadig på Kort og i Apple-tjenester, men du kan ikke længere administrere dem i Apple Business Connect.
Før du kan fjerne et varemærke med mindst én lokalitet, skal du angive årsagen til, at du fjerner det (en af følgende):
Dette varemærke administreres af en anden: Du har ikke længere bemyndigelse til at foretage ændringer på vegne af varemærket og alle dets lokaliteter.
Dette varemærke er lukket permanent: Varemærket og alle dets lokaliteter er blevet fjernet fra din Apple Business Connect-konto og markeret som lukket permanent i Apple Kort.
Hvis du vil fjerne en lokalitet fra et varemærke, skal du se Opdater en lokalitets varemærke.
Vigtigt: Når du fjerner et varemærke fra Apple Business Connect, fjernes varemærkets logo, fotos og andre aktiver også fra alle dets lokaliteter.
Rediger et varemærkenavn
Hvis du ikke allerede er logget ind på Apple Business Connect, skal du logge ind med en bruger, der har rolle som administrator eller udvikler.
Hvis du er administrator for mere end ét selskab, skal du vælge det relevante selskab på selskabslisten .
Vælg Varemærker i indholdsoversigten.
Vælg varemærket, og vælg derefter Opdater.
Rediger navnet på varemærket, og vælg derefter “Indsend til gennemgang” for at sende dine ændringer til Apple med henblik på bekræftelse og godkendelse.
Opdater et varemærkelogo
Når du opdaterer et varemærkelogo, udskiftes det i alle områder, der er tilknyttet logoet:
Alle logoer for alle lokaliteter
Alle sælger-id’er
Alle domæner, underdomæner eller e-mailadresser i e-mailen med varemærke
Hvis du ikke allerede er logget ind på Apple Business Connect, skal du logge ind med en bruger, der har rolle som administrator.
Hvis du er administrator for mere end ét selskab, skal du vælge det relevante selskab på selskabslisten .
Vælg Varemærker i indholdsoversigten.
Vælg varemærket, og vælg derefter Opdater.
Gennemgå, hvor varemærkeopdateringen vil blive vist efter godkendelse af Apple, og vælg derefter Fortsæt.
Find et billede, og træk det til feltet Overfør logo.
Brug firkant- og cirkelknappen for at se, hvordan dit billede vil blive beskåret på dit stedkort i Kort og Apple Wallet. Der anvendes én beskæring på begge lokaliteter, og dit logo vises som en firkant i de fleste Apple-funktioner.
Brug firkant- og cirkelknappen for at se et eksempel på, hvordan dit billede vil blive beskåret på dit Stedkort i Kort og Apple Wallet. Der anvendes én beskæring på begge lokaliteter, og dit logo vises som en firkant i de fleste Apple-funktioner.
Vælg Tilføj.
Apple bekræfter og godkender det opdaterede logo for at sikre, at det opfylder standarderne og retningslinjerne, før du kan bruge det. Efter bekræftelse og godkendelse vises varemærket og logoet i Kort, på stedkort i Apple Wallet til Apple Pay-transaktioner m.fl.
Fjern et varemærke
Hvis du ikke allerede er logget ind på Apple Business Connect, skal du logge ind med en bruger, der har rolle som administrator eller udvikler.
Hvis du er administrator for mere end ét selskab, skal du vælge det relevante selskab på selskabslisten .
Vælg Varemærker i indholdsoversigten, søg efter det varemærke, du vil fjerne, og vælg det.
Vælg Fjern varemærke, og vælg derefter en årsag til, at du vil fjerne varemærket.
Vælg Fjern.