Indstil Tap to Pay på iPhone for din virksomhed i Apple Business Connect
Tap to Pay på iPhone giver dig mulighed for at acceptere kontaktløse betalinger direkte på iPhone uden ekstra terminaler eller hardware. Accepter betalinger fra kontaktløse betalingskort, Apple Pay, Apple Watch og smartphones med andre digitale punge. Du skal blot bruge en understøttet app fra App Store. Se Sådan kan Tap to Pay på iPhone give din virksomhed fordele.
Hvis du udvikler dine egne apps til din virksomhed, kan du læse om, hvordan du integrerer Tap to Pay på iPhone i udviklerportalen.
Hvis du bruger tredjepartsapps til betalingsaccept, skal du spørge din appudbyder og din betalingsserviceudbyder, om de understøtter Tap to Pay på iPhone. Du kan se en komplet liste over understøttede betalingsserviceudbydere her.
Når du accepterer vilkårene og betingelserne for Tap to Pay på iPhone, knyttes dit unikke sælger-id (defineres af din betalingsserviceudbyder), sælgerkategorikode og dit virksomhedsnavn til Tap to Pay på iPhone.
Bemærk: Dit Tap to Pay på iPhone-sælger-id kan være anderledes end de “MID”-identifikatorer, du har fået tildelt af din betalingsserviceudbyder som en del af din butikskonto.
Symbolet og navnet for din virksomhed, der vises i grænsefladen for Tap to Pay på iPhone oprindeligt, er bestemt af de oplysninger, du fik tildelt af betalingsserviceudbyderen, da du første gang aktiverede Tap to Pay på iPhone.
Du kan ændre det viste symbol og navn ved at knytte dit bekræftede varemærke i Apple Business Connect til det Tap to Pay på iPhone-sælger-id, du har fået tildelt af din betalingsserviceudbyder.