Administrer bekræftede domæner i Apple Business Manager
Når et domæne er blevet bekræftet, er der tre valgmuligheder, som alle kan anvendes på hvert domæne:
Valgmulighed 1. Lås et domæne: Denne valgmulighed kræver, at alle nye Apple-konti, som er oprettet i domænet, udelukkende er administrerede Apple-konti.
Se Lås et domæne.
Valgmulighed 2. Registrering af domæne: Med denne valgmulighed kan du bruge registrering af domæne til at sikre, at alle konti, der bruger dit domæne, er administrerede Apple-konti. Dette omfatter muligheden for at konvertere eksisterende Apple-konti (som kan være blevet oprettet tidligere ved brug af organisationens domæne) til administrerede Apple-konti.
Se Vis ikke-administrerede konti, der bruger dit domæne.
Bemærk: Ved aktivering af registrering af domæne låses domænet også, hvis det ikke allerede var låst.
Valgmulighed 3. Godkendelse via organisationsnetværket: Hvis der ikke er nogen konflikter med ikke-administrerede Apple-konti, efter at processen for registrering af domæne er startet, kan brugere med rollen som administrator og personansvarlig vælge at fortsætte med at slå godkendelse via organisationsnetværket til med en id-udbyder. Som resultat kan brugere anvende deres brugernavn til Google Workspace, Microsoft Entra ID eller id-udbyder (som regel deres e-mailadresse) og adgangskode som deres administrerede Apple-konto. Når godkendelse via organisationsnetværket er slået til, oprettes der automatisk administrerede Apple-konti til nye brugere, første gang de logger ind.
Når processerne for registrering af domæne og godkendelse via organisationsnetværket er gennemført, kan brugere med rollen som administrator og personansvarlig også slå bibliotekssynkronisering til med deres id-udbyder.
Bibliotekssynkronisering:
Importerer brugerkontooplysninger fra id-udbyderen
Overvåger, om der foretages ændringer, og synkroniserer automatisk disse ændringer til Apple Business Manager
Fjerner automatisk administrerede Apple-konti, når de tilsvarende brugerkonti slettes hos id-udbyderen
Bemærk: Hvis du aktiverer godkendelse via organisationsnetværket, låses domænet også, hvis det ikke allerede er blevet låst.
Det giver en organisation mulighed for at låse ét specifikt domæne på deres liste over bekræftede domæner, udføre processen for registrering af domæne på et andet domæne og godkende via organisationsnetværket for et tredje domæne.
se Introduktion til godkendelse via organisationsnetværket med Apple School Manager.