Rediger indstillinger i Apple Business Manager
I Apple Business Manager kan du redigere dine indstillinger og – afhængigt af din rolle – specifikke indstillinger for organisationen. Du kan undersøge, om du kan fuldføre disse opgaver, ved at gå til Rolleprivilegier.
Rediger din brugerkonto
Udfør denne opgave for at redigere den e-mailadresse og det telefonnummer, der er knyttet til din brugerkonto.
I Apple Business Manager skal du logge ind med din konto.
Vælg dit navn nederst i indholdsoversigten, vælg Indstillinger , og vælg derefter Min profil .
Vælg Administrer for at:
ændre din e-mailadresse
tilføje eller redigere det telefonnummer, der bruges til totrinsbekræftelse.
Du føres videre til webstedet for Apple-konto.
Skift tidszone og sprog
Udfør denne opgave for at skifte tidszone og sprog for e-mailmeddelelser og PDF-arkiver, der sendes til dig fra Apple Business Manager.
I Apple Business Manager skal du logge ind med din konto.
Vælg dit navn nederst i indholdsoversigten, vælg Indstillinger , og vælg derefter Organisationsindstillinger .
Vælg Rediger ud for Tidszone og sprog for at ændre din tidszone.
Vælg Gem.
Angiv momsoplysninger
De momsoplysninger, der indtastes for din organisation, bruges til køb af både abonnementer og apps, og de kan indstilles eller ændres af enhver bruger, der har rollen som administrator. Hvis du ændrer din momsstatus midt i en måned, afspejles dette straks for nye appkøb og på din næste abonnementskvittering.
Du kan opdatere momsoplysningerne når som helst.
Bemærk: Påkrævede momsoplysninger afhænger af, hvor din organisation ligger placeret. Konsulter en skatterådgiver for at få oplysninger om, hvilken momstype der passer til din virksomhed eller organisation.
Canada og USA
En bruger med rollen som administrator kan angive dine momsoplysninger som momspligtig eller momsfritaget. Hvis du vælger momsfritaget i Canada eller i USA, skal du angive et af følgende:
Et Apple-kundenummer (ACN)
Et nyt certifikat, du opretter ved hjælp af guiden til momsfritagelsescertifikater
I Apple Business Manager skal du logge ind med en bruger, der har rollen som administrator.
Vælg dit navn nederst i indholdsoversigten, vælg Indstillinger , og vælg derefter Organisationsindstillinger .
Vælg Indsend momsoplysninger, vælg din momsstatus, og vælg derefter Fortsæt.
Vælg Momspligtig eller Momsfritaget.
Hvis du vælger Momspligtig, skal du læse dialogboksen og derefter vælge OK.
Hvis du vælger Momsfritaget, skal du gøre et af følgende:
Hvis du har et ACN-nummer, skal du indtaste det, vælge Fortsæt og derefter vælge OK.
Hvis du ikke har et ACN-nummer, skal du vælge guiden til momsfritagelsescertifikater, vælge Indsend momsfritagelse og derefter følge trinnene i guiden til momsfritagelsescertifikater.
Vælg OK, når du er færdig.
Andre lande eller områder
En bruger med rollen som administrator kan indtaste dine gældende momsoplysninger, når du tilmelder dig Apple Business Manager.
Vælg dit navn nederst i indholdsoversigten, vælg Indstillinger , vælg Organisationsindstillinger , og vælg derefter Indsend momsoplysninger.
Følgende er en liste over momsoplysninger, som en organisation kunne oplyse på baggrund af deres placering:
Organisationens placering | Type momsoplysninger |
---|---|
25 europæiske medlemslande | Momsnummer |
Sydkorea | Virksomhedsregistreringsnummer |
Singapore | Momsnummer for varer og tjenester |
Aktiver tilpassede apps
Tilpassede apps er apps, der er udviklet af dig eller en tredjepart til at opfylde din organisations specifikke virksomhedsbehov. Se Få mere at vide om tilpassede apps.
I Apple Business Manager skal du logge ind med en bruger, der har rollen som administrator.
Vælg dit navn nederst i indholdsoversigten, vælg Indstillinger , og vælg derefter Organisationsindstillinger .
Vælg Aktiver under Tilpassede apps.
Giv dit Organisations-id (findes i Organisationsoplysninger ) til appudvikleren, så vedkommende kan føje din organisation til listen over godkendte organisationer.
Du kan nu købe flere tilpassede apps fra sektionen Tilpassede apps. Tilpassede apps iværksættes enten med indløsningskoder eller administrerede licenser og har de samme administrationsmuligheder som App Store-apps.
Få vist eller gem vilkår og betingelser
Afhængigt af din rolle og dine privilegier kan du i de enkelte licensaftaler se licensnavnet, datoen for opdatering af licensen, datoen for accept af licensen og navnet på den bruger med rollen som administrator, der har accepteret vilkårene og betingelserne for licensen.
I Apple Business Manager skal du logge ind med din konto.
Vælg dit navn nederst i indholdsoversigten, vælg Indstillinger , og vælg derefter Organisationsindstillinger .
Vælg Vis historik under Vilkår og betingelser for at få vist de aktuelle licensaftaler, der kræves for at bruge Apple Business Manager.
Vælg eventuelt de enkelte licensaftaler for at se dem eller downloade dem som et PDF-arkiv, og vælg derefter Luk.
Når du er færdig med at se eller gemme licensaftalerne, skal du vælge OK.