Indstil Opkald til Let tilgængelighed på iPhone
Med Let tilgængelighed på iPhone bliver appsene Telefon og FaceTime kombineret i en enkelt app, der hedder Opkald . En person, der bruger Let tilgængelighed, kan bruge appen Opkald til at foretage stemmeopkald eller FaceTime-videoopkald til familie, venner og betroede hjælpere (f.eks. plejepersonale). Du kan tilføje appen Opkald, når du indstiller Let tilgængelighed, eller når som helst på et senere tidspunkt.
Tilføj appen Opkald
Afslut Let tilgængelighed, hvis funktionen er slået til.
Gå til Indstillinger > Tilgængelighed > Let tilgængelighed.
Tryk på Administrer apps, og tryk derefter på ved siden af Opkald.
Vælg indstillinger til appen (beskrevet i tabellen nedenfor), herunder hvem personen, som bruger Let tilgængelighed, kan ringe til, og hvilke indstillinger der er tilgængelige under et opkald.
Opkaldsindstillinger
Valgmulighed | Beskrivelse | ||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Modtag opkald fra | Tillad, at den person, som bruger Let tilgængelighed, kan modtage opkald fra alle, fra alle kontakter i appen Kontakter eller kun fra favoritkontakter (se Favoritter nedenfor). | ||||||||||
Foretag opkald til | Tillad, at den person, som bruger Let tilgængelighed, kan foretage opkald til alle, til alle kontakter i appen Kontakter eller kun til favoritkontakter (se Favoritter nedenfor). Hvis du tillader opkald til alle, kan den person, som bruger Let tilgængelighed, foretage opkald til enhver kontakt og indtaste et telefonnummer for at foretage et telefonopkald samt besvare opkald fra alle, som har ringet. | ||||||||||
Favoritter | Favoritkontakter vises på den første skærm, når appen Opkald åbnes i Let tilgængelighed. Du kan føje en kontakt til Favoritter ved at trykke på Vælg kontakt, trykke på en kontakt, vælge Opkald eller Video (afhængigt af, hvordan personen, der bruger Let tilgængelighed, ønsker at kontakte vedkommende) og derefter vælge et telefonnummer eller en e-mailadresse. Se Tilføj og brug kontaktoplysninger i Brugerhåndbog til iPhone for at føje personer til appen Kontakt. |
Indstilling til aktivt opkald | Beskrivelse | ||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Tastatur | Tillad brug af telefontastaturet under stemmeopkald. | ||||||||||
Højttaler | Tillad brug af højtaleren under stemmeopkald. |