Sorter dine bøger med Bøger på Mac
I Bøger kan du sortere bøgerne i dit bibliotek på flere måder.
Klik på Bibliotek på værktøjslinjen i programmet Bøger på din Mac.
Øverst i biblioteket kan du klikke på Alle bøger, Samlinger, Forfattere eller Kategorier.
Hvis du klikker på Liste, kan du sortere bøgerne ved at klikke på en kolonneoverskrift. Ctrl-klik på en kolonneoverskrift for at se andre kolonner, du kan vælge at vise eller sortere efter.
Klik på Sorter efter øverst til højre i oversigten, og vælg en mulighed.
Seneste: Sorter bøger, med dem du sidst har læst, vist øverst
Titel: Sorter bøger alfabetisk efter titel fra A til Å.
Sorter manuelt: Træk bøger rundt i oversigten for at sortere dem i din ønskede rækkefølge.
Du kan vælge at vise eller skjule titlen og forfatteren, når du sorterer.
Du kan også vise eller skjule bøger, du har købt med dit Apple-id (bortset fra skjulte bøger). Bøger, der ikke er hentet til din Mac, vises med et iCloud-statussymbol .