Brug programmørlommeregneren på Mac
Du kan udføre binære, oktale, decimale, heksadecimale og bitvise beregninger vha. programmørlommeregneren. Du kan også flytte bits, rotere bits, spejlvende bytes m.m. Programmørlommeregneren kan konvertere gyldige værdier til ASCII- og Unicode-tegn.
Tip: Hvis du vil lære mere om funktionaliteten for en tast, skal du holde markøren over tasten for at se dens hjælpetekst.
Skift til programmørlommeregneren
Gå til appen Lommeregner på din Mac.
Gør et af følgende:
Vælg Oversigt > Programmør på menulinjen.
Mens du bruger den almindelige eller videnskabelige lommeregner, skal du klikke på og derefter vælge Programmør.
Tryk på Kommando-3.
Skift til oktalt, decimalt eller heksadecimalt format
Du kan vælge at udføre beregninger i oktalt (grundtal 8), decimalt (grundtal 10) eller heksadecimalt (grundtal 16) format.
Gå til appen Lommeregner på din Mac.
Klik på en tast under programmørlommeregnerens skærm for at vælge et af de tre formater til dine indtastninger:
Oktal: Klik på 8.
Decimal: Klik på 10.
Heksadecimal: Klik på 16.
Juster den binære værdi
Gå til appen Lommeregner på din Mac.
Klik på Vis binært.
Indtast et tal i oktalt, decimalt eller heksadecimalt format, og juster tallet ved at klikke på 1 og 0 bit på den binære skærm.
Konverter ASCII eller Unicode til tegn
Gå til appen Lommeregner på din Mac.
Klik på knappen ASCII eller Unicode.
Indtast et ASCII- eller Unicode-id. Det tilsvarende tegn vises i et lille felt (lige over knappen ASCII).
Bemærk: I stedet for at afrunde afkorter programmørlommeregneren eventuelle cifre efter decimalkommaet. Hvis du f.eks. skriver “99÷10=”, bliver resultatet 9. Hvis du vil øge præcisionen, kan du bruge decimaler i den almindelige og den videnskabelige lommeregner. Se Afrund resultater, eller øg præcisionen.