Hvis du ikke modtager kalenderadvarsler på Mac
Hvis du har indstillet en advarsel, så den afspilles, før en kalenderbegivenhed forekommer, og du ikke modtager advarslen i Notifikationscenter, er der flere mulige årsager.
Sørg for, at advarsler ikke er slået fra i indstillingerne til Kalender. Gå til appen Kalender på din Mac, vælg Kalender > Indstillinger, klik på Advarsler, og vælg derefter “Vis beskeder om delte kalendere i Notifikationscenter” og “Vis invitationsbeskeder i Notifikationscenter”.
Sørg for, at advarsler ikke er slået fra i indstillingerne til Notifikationer. Vælg Apple > Systemindstillinger, og klik på Notifikationer i indholdsoversigten (du skal måske rulle nedad). Gå til Appnotifikationer, klik på Kalender, og vælg Bannere eller Advarsler som advarselsformat.
Sørg for, at der ikke er en aktiv fokusfunktion, når du vi modtage advarsler. Se Slå en fokusfunktion til eller fra.
Sørg for, at advarselstidspunkterne for begivenheder er indstillet korrekt. Vælg Kalender > Indstillinger, klik på Advarsler, og vælg derefter et andet advarselstidspunkt end Ingen for Begivenheder, Heldagsbegivenheder eller Fødselsdage.
Sørg for, at advarslen er indstillet ordentligt. Se Indstil advarsler til en begivenhed.
Hvis advarslen er indstillet til at sende en e-mail, skal du sikre dig, at din e-mailadresse er korrekt på dit kort i Kontakter. Se Rediger kontaktoplysninger.