Søg efter begivenheder i Kalender på Mac
Brug søgefeltet til at finde tidligere og fremtidige begivenheder med en tilsvarende titel, lokalitet, deltager eller note. Resultaterne vises i kronologisk rækkefølge (den tidligste begivenhed vises øverst på listen). Hvis det ikke er muligt at vise alle resultaterne på en gang, vises den begivenhed, der er mest nært forestående, øverst. Du kan rulle op for at se tidligere begivenheder eller ned for at se fremtidige begivenheder.
I appen Kalender på din Mac skal du begynde at skrive i søgefeltet øverst til højre i vinduet Kalender.
Mens du skriver, vises mulige titler, lokaliteter, deltagere og noter på en liste med søgeforslag under søgefeltet. Du søger vha. et forslag ved at klikke på det. Du søger efter begivenheder, der indeholder nøjagtigt det, du har skrevet, ved at trykke på Retur.
Når du søger med Spotlight, inkluderes kalenderbegivenheder i resultaterne. Du udelukker kalenderbegivenheder fra Spotlight-søgninger ved at vælge Apple > Systemindstillinger, klikke på Spotlight , klikke på Søgeresultater og derefter fravælge afkrydsningsfeltet Begivenheder og påmindelser på listen med kategorier.