Føj kontakter fra iCloud, Facebook m.m. til Kontakter på Mac
Hvis du opbevarer kontakter i internetkonti, f.eks. iCloud, Google eller Yahoo, kan du bruge kontiene i programmet Kontakter og få adgang til alle dine kontakter på et sted.
Bemærk: Det er ikke nødvendigt at have en internetkonto for at kunne bruge Kontakter – du kan tilføje din familie og dine venner direkte i Kontakter.
Tilføj en ny konto
Du vælger Kontakter > Tilføj konto i Kontaktprogrammet på din Mac.
Vælg en kontotype, klik på Fortsæt og skriv derefter dine kontooplysninger.
Hvis du ikke kan se din kontotype, skal du klikke på Anden konto til Kontakter, klikke på Fortsæt og derefter skrive dine kontooplysninger.
Sørg for, at afkrydsningsfeltet Kontakter er valgt for kontoen.
Tilføj en konto, som du allerede bruger på din Mac
I Kontaktprogrammet på Mac vælger du Kontakter > Konti for at åbne indstillinger til internetkonti.
Vælg den konto, du ønsker at bruge, til venstre, og marker derefter Kontakt-afkrydsningsfeltet til højre.
Ophør midlertidigt med at bruge en konto
I Kontaktprogrammet på Mac vælger du Kontakter > Konti.
Vælg kontoen og fravælg afkrydsningsfeltet Kontakter.
Kontoens kontakter bliver først tilgængelige i Kontakter, når du vælger afkrydsningsfeltet igen.
Fjern en konto
I Kontaktprogrammet på Mac vælger du Kontakter > Indstillinger, og klikker derefter på Konti.
Vælg en konto, og klik derefter på knappen Fjern .
Vælg standardkonto for kontakter
Hvis du bruger flere konti i Kontakter, føjes nye kontakter til standardkontoen. Du kan vælge standardkontoen.
I Kontaktprogrammet på Mac vælger du Kontakter > Indstillinger og klikker derefter på Generelt.
Klik på lokalmenuen Standardkonto, og vælg derefter en konto.
Hvis du tilføjer en skole- eller virksomhedskonto, kan du få adgang til kontakter i en netværksbibliotekstjeneste.