Brug af Skolearbejde med iPad
Skolearbejde er en iPad-app til elever og lærere, der gør det nemt at dele og modtage indhold, samarbejde og integrere appaktiviteter i undervisning og hjemmeopgaver, uanset hvor læringen foregår.
Elever og lærere kan dele og samarbejde gennem enkle, integrerede arbejdsgange – også når eleverne ikke er i klasselokalet. Lærerne kan tildele eleverne alt lige fra PDF-arkiver, links og dokumenter til aktiviteter i en app. Lærerne kan nemt se data om status for faget og eleverne, bruge dataene til at få en bedre forståelse af, hvordan eleverne klarer sig, og tilpasse undervisningen efter de enkelte elevers behov. Beskeder og opgaver vises automatisk på elevernes iPad opstillet efter fag og forfaldsdato. På den måde har de et samlet sted, hvor de kan finde indhold og instruktioner, aflevere deres arbejde og se deres egen status.
Skolearbejde kræver brug af administrerede Apple-id’er og klasselister i Apple School Manager. Udfør disse trin for at gøre elever og lærere klar til at bruge Skolearbejde:
Opret administrerede Apple-id’er til elever og lærere: Det giver dem adgang til Skolearbejde. Du kan få flere oplysninger under Brug administrerede Apple-id'er i brugerhåndbogen til Apple School Manager.
Opret fag og klasselister i Apple School Manager: De fag, der findes i SIS-tilknytninger eller SFTP-overførsler, oprettes automatisk som fag i Skolearbejde. Skolearbejde opdateres også automatisk, når elever flyttes til eller fra fag i Apple School Manager. Du kan også oprette fag manuelt i Apple School Manager og give lærerne mulighed for at tilføje, redigere, fjerne eller slette fag i Skolearbejde ved at slå privilegiet “Oprette, redigere og slette fag” til for rollen som underviser i Apple School Manager.
Hent appen Skolearbejde: Hent appen Skolearbejde i indholdsoversigten Apps og bøger i Apple School Manager, og installer den på lærernes og elevernes enheder.
Slå status for elever til i Skolearbejde: Slå Status for studerende til for din organisation i Apple School Manager. Lærerne kan se, hvordan eleverne klarer sig i tildelte aktiviteter i alle ClassKit-kompatible apps, når funktionen til status for elever i Skolearbejde er slået til. Du kan stadig bruge Skolearbejde, selvom du ikke slår denne funktion til. Du kan få flere oplysninger under Brug Skolearbejde til at administrere status for elever i brugerhåndbogen til Apple School Manager.
Fortæl elever og lærere, hvordan de logger ind: Giv eleverne og lærerne besked på at bruge deres administrerede Apple-id til at logge ind på iPad. Så har de adgang til alle deres fag, når de åbner Skolearbejde.
Du kan få flere oplysninger om Skolearbejde i Brugerhåndbog til Skolearbejde for lærere.