Benyt Apple Professional Services
Apple Professional Services vejleder dig gennem processen til implementering af Apple-enheder i din organisation, både ved en til en-implementering og til delt brug. Erfarne projektledere og teknikere samarbejder med dig på stedet eller eksternt, og ud fra deres viden om omfattende implementeringer hjælper de dig med at fastlægge omfanget, forberede og aktivere dit miljø. Så snart du er klar til at implementere indstillinger og indhold på enhederne via din MDM-løsning, vil Apples implementeringstjenester få dig videre. Tjenesterne kan tilpasses dine behov og hjælper dig med at forudkonfigurere Mac, iPad og Apple TV, så du hurtigt kan få dem ud i klasseværelserne.
Bemærk: Apple Professional Services er tilgængelig i følgende lande eller områder: Canada, EU, Sydafrika og USA.
Projektstyring
Projektlederen hjælper dig med at fastsætte mål for din Apple-implementering og udvikle strategier for at nå dine målsætninger. Projektstyring kan f.eks. omfatte:
Facilitering af planlægnings- og statusmøder
Afklaring af begrænsninger, roller og ansvar
Fastlæggelse af plan for projektarbejdet og kommunikationsmetoder
Planlægning af design og administration
Risikoafdækning og -styring i forbindelse med implementering
Planlægning og forberedelser, så alle bliver klar til at deltage
Styring og løsning af eskaleringer
Styring af projektstatus
Planlægning og koordinering af tjenester
Overvågning af produkter og tjenester med leveringsbekræftelse
Projektudarbejdelse
Projektteknikeren arbejder sammen med dig om at iværksætte og integrere de relevante arbejdsgange, værktøjer og teknologier til Apple-implementeringen. Projektudarbejdelse kan f.eks. omfatte:
Evaluering af teknisk parathed og risikovurdering
Klargøring af enheder, planlægning af arbejdsgange og dokumentation
Evaluering af arkitekturen til administration af mobile enheder (MDM)
Dokumentation af arbejdsprocesser i implementeringen
Vejledning og mentorhjælp til:
Bedste praksis for implementeringsmodel
Strategier for implementering af apps
Wi-Fi i grundtræk
De nyeste teknologier til Apple-implementering
Bedste praksis for administration af enheder
Arkitektur og indstilling i forbindelse med indlæsning af indhold i buffer
Rådgivning om Apple School Manager
Introduktion til Apple School Manager
Introduktionen til Apple School Manager giver hurtigere indblik i funktionerne i Apple School Manager, så du kan blive klar til din en til en-implementering eller implementering til delt brug. Apple School Manager er en webbaseret portal med alt det, en administrator behøver for at indføre iPad og Mac på skoler. Apple Professional Services hjælper dig med at tilmelde (eller opgradere) skolen til Apple School Manager og giver vejledning mht. oprettelse af nye brugere og fag, integration med Google Workspace eller Microsoft Azure Active Directory, tildeling og tilmelding af enheder i en løsning til administration af mobile enheder (MDM) og køb og distribution af apps og bøger.
Konfigurationstjenester
Konfigurationstjenester sørger for, at en tekniker samarbejder med dig på stedet eller eksternt for at sikre, at din Apple-implementering konfigureres optimalt, og hvad der er lige så vigtigt: at du får de rigtige kompetencer til at vedligeholde din løsning efter implementering. Eksterne konfigurationstjenester er oplagt til mindre projekter eller løbende vejledning om din Apple-implementering. Konfigurationstjenester kan f.eks. omfatte følgende:
Arkitektur og indstilling i forbindelse med indlæsning af indhold i buffer
MDM-arbejdsprocesser til implementering af enheder
Vejledning og mentorhjælp
Microsoft Azure Active Directory-integration
Integration af godkendelse og id
Rådgivning efter implementering
Implementeringstjenester
Implementeringstjenester kan udføres, før enhederne når frem til dig, eller direkte på den lokalitet, du angiver. Hvis du har mange enheder og forbereder en implementering, der skal omfatte flere lokaliteter, anbefales det, at du får en Apple-projektleder med i din løsning med Apple-tjenester. Implementeringstjenester kan f.eks. omfatte følgende:
Mærkning og rapportering af udstyr og materialer
Gravering
Installering af etuier
Klargøring af iPad, Mac og Apple TV
Klargøring af eSIM via MDM
Installering af fysiske SIM-kort, der er aktiveret på forhånd
Konsolidering af ordrer
Tjenester til logistikplanlægning eller distribution til flere lokaliteter, herunder organisering efter skole og klasseværelse
Opdatering af eksisterende enheder
Installeringstjenester til Apple-enheder
Opsætning og installering af vogne og ladestationer
Hjælp med udlevering til elever og lærere
Deponering eller bortskaffelse af emballage og affald
Kontakt din Apple Education-salgsrepræsentant eller ring til 1-800-800-2775 i USA for at få mere at vide om Apple Professional Services.