Gendan et diskbillede til en disk vha. Diskværktøj på Mac
Du kan gendanne et diskbillede til en disk. Hvis du vil gøre det, skal du først slette disken. Hvis der er flere partitioner på disken, skal hver partition gendannes for sig.
Bemærk: Hvis du har macOS 11 eller en nyere version på din Mac, geninstalleres macOS ikke, når et diskbillede gendannes. Hvis du vil slette din Mac og geninstallere macOS, skal du følge trinene i Slet din Mac (på en Mac med Apple Silicon eller en Intel-baseret Mac med Apple T2-sikkerhedschippen) eller Slet og geninstaller macOS (på andre Mac-modeller).
Gendan et diskbillede med en enkelt enhed til en disk
Gå til appen Diskværktøj på din Mac.
Hvis Diskværktøj ikke er åben, skal du klikke på i Dock, skrive Diskværktøj i søgefeltet og derefter klikke på .
Vælg enheden, du vil gendanne, i indholdsoversigten, og klik på .
Det er den enhed, der slettes og bliver til den nøjagtige kopi.
Klik på lokalmenuen Gendan, og vælg derefter den enhed, du vil kopiere.
Hvis du gendanner fra et diskbillede, skal du klikke på knappen Billede og navigere til det pågældende diskbillede.
Klik på Gendan.
Gendan et diskbillede med flere enheder til en disk
Hvis du vil gendanne et diskbillede med flere enheder til en disk, skal du partitionere modtagerdisken og gendanne hver enkelt enhed individuelt.
Klik på i Dock på din Mac for at åbne et Findervindue, og dobbeltklik på diskbilledet for at åbne det.
Diskbilledets enheder vises som diske i Finder.
Gå til appen Diskværktøj .
Hvis Diskværktøj ikke er åben, skal du klikke på i Dock, skrive Diskværktøj i søgefeltet og derefter klikke på .
Vælg disken i indholdsoversigten, klik på , og partitioner derefter modtagerdisken.
Disken skal have lige så mange partitioner som diskbilledet, og hver enkelt partition på disken skal mindst være lige så stor som den tilsvarende partition på diskbilledet. Se Partitioner en fysisk disk.
I indholdsoversigten skal du vælge den enhed, du vil gendanne, og derefter klikke på .
Det er den enhed, der slettes og bliver til den nøjagtige kopi.
Gør et af følgende:
Gendan fra en enhed: Klik på lokalmenuen “Gendan fra”, og vælg derefter den enhed, du vil kopiere.
Gendan fra et diskbillede: Klik på Billede, vælg det diskbillede, du vil åbne, og klik derefter på Åbn.
Klik på Gendan.
Gentag trin 4-6 for hver resterende partition.