Angiv indstillinger til filmvindue
Angiv standardstørrelse på og virkemåde til filmvinduet.
Angiv størrelsesindstillinger til filmvindue
Vælg standardvinduesstørrelse for dvd'er i standard- og HD-format.
Vælg Dvd-afspiller > Indstillinger, og klik derefter på HD (høj opløsning).
Vælg standardstørrelsen, og klik derefter på OK.
Til SD (standardopløsning): Vælg den faktiske filmstørrelse eller diskens standard. Den faktiske filmstørrelse afhænger af videotypen. Den kan være mindre eller større end diskens standardstørrelse.
Til HD (høj opløsning): Vælg diskens standardstørrelse eller typiske højdemål i pixel (720 eller 1080). Den indstilling, du vælger, har indflydelse på fremviservinduets mål til halv størrelse (dvs. halvdelen af normal størrelse) og dobbelt størrelse.
Angiv indstilling for fuld skærm
Hvis du vil se filmen på fuld skærm, skal du vælge Dvd-afspiller > Indstillinger, klikke på Afspiller og derefter vælge “Start fuld skærm” ud for “Når Dvd-afspiller åbnes”.
Angiv andre vinduesindstillinger
Du kan angive andre indstillinger til fremviservinduet og betjeningspanelet.
Hvis du vil se oplysninger om filmen under afspilning, skal du vælge Dvd-afspiller > Indstillinger, klikke på Vinduer, og derefter vælge "Vis statusoplysninger".
Hvis du vil udtone betjeningspanelet, når du skjuler det, skal du vælge Dvd-afspiller > Indstillinger, klikke på Vinduer og derefter vælge "Udton betjeningspanel, når det skjules".