Slå børnesikring og godkendelse af diske til i Dvd-afspiller på Mac
Slå børnesikring til i Dvd-afspiller for at begrænse visse brugeres (f.eks. børns) adgang til dvd'er. Hvis børnesikring er slået til, skal computeradministratoren godkende en dvd, før den kan afspilles. Du kan godkende dvd'en til en gang eller til hver gang, den indsættes.
Slå børnesikring til
I Dvd-afspiller på din Mac skal du vælge Funktioner > Slå børnesikring til og derefter indtaste en administrators brugernavn og adgangskode.
Hvis du vil slå børnesikring fra, skal du vælge Funktioner > Slå børnesikring fra og derefter indtaste en administrators brugernavn og adgangskode.
Skift børnesikringsindstillinger for en dvd
I Dvd-afspiller på din Mac skal du, når dvd'en er begyndt at spille, vælge Funktioner > Børnesikringsindstillinger og derefter en af følgende godkendelsesindstillinger:
Vælg “Altid”, hvis dvd'en må afspilles uden begrænsninger.
Vælg “Afspil en gang”, hvis der skal bruges en administrators brugernavn og adgangskode hver gang.
Slå børnesikring fra
I Dvd-afspiller på din Mac skal du, mens dvd'en spiller, vælge Funktioner > Slå børnesikring fra.
Skriv en administrators brugernavn og adgangskode, når du bliver bedt om det.