Tilpas udgående lyd i Dvd-afspiller på Mac
Hvis en dvd inkluderer flere lydspor, f.eks. med kommentarer eller dialog på et andet sprog, kan du vælge, hvilket lydspor der skal bruges i Dvd-afspiller.
Nogle dvd’er kræver, at du bruger filmens interaktive menuer til disse ændringer.
Vælg et lydspor
Begynd at afspille en film i programmet Dvd-afspiller på din Mac. Vælg Funktioner > Lyd, og vælg lydsporet. Du kan også trykke på knappen Undertekster på Touch Bar for at se en liste over tilgængelige lydmuligheder.
Vælg en lydenhed
Du kan bruge forskellige typer lydudstyr til at høre lyden fra en dvd-film. Som standard afspiller Dvd-afspiller-programmet lyd på din computers interne højttalere eller hovedtelefoner, når de er tilsluttet.
For at vælge en enhed til udgående lyd på din Mac skal du gøre følgende:
Slut lydenheden til computeren.
Vælg Apple > Systemindstillinger, klik på Lyd, og klik derefter på Lyd ud.
Vælg en enhed til udgående lyd.