Krav til FaceTime på Mac
I kravene herunder kan du se, hvad du skal bruge for at foretage og modtage FaceTime-opkald eller telefonopkald på din Mac, og hvad den person, du ringer til, skal bruge. Se også, hvad du skal bruge for at deltage i et opkald med et FaceTime-link.
Hvad du skal bruge for at kunne foretage FaceTime-opkald
Hvis du vil foretage lyd- og videoopkald med FaceTime på din Mac (kræver OS X 10.9 eller en nyere version), skal følgende krav være opfyldt:
Have oprettet forbindelse til internettet
Være logget ind på FaceTime med dit Apple-id
Hvis du ikke har et Apple-id, kan du oprette et gratis på webstedet om Apple-id-konti.
Have en indbygget eller tilsluttet mikrofon. Til FaceTime-videoopkald skal du også have en indbygget eller tilsluttet kamera
Hvad andre personer skal have for at modtage dine FaceTime-opkald
Den person, du ringer til via et FaceTime-videoopkald eller -lydopkald, skal være logget ind på FaceTime og have en af følgende enheder:
En Mac med OS X 10.9.2 eller en nyere version og en indbygget eller tilsluttet mikrofon
En iOS-enhed med iOS 7 eller en nyere version
En iPad med iPadOS 13 eller en nyere version
Vigtigt: Du kan foretage og modtage FaceTime-opkald med flere personer (FaceTime-gruppe), hvis du og de personer, du ringer til, bruger macOS 10.14.3 – supplerende opdatering eller en nyere version, iOS 12.1.4 eller en nyere version eller iPadOS. Denne funktion er måske ikke tilgængelig i alle lande eller områder. Se Foretag et FaceTime-gruppeopkald og Apple-supportartiklen Om sikkerhedsindholdet i macOS Mojave 10.14.3 – supplerende opdatering.
Hvad du skal have for at kunne foretage og modtage telefonopkald på din Mac
Hvis du vil foretage og modtage telefonopkald på din Mac (kræver OS X 10.9 eller en nyere version), skal du sørge for følgende:
iOS 8 eller en nyere version er installeret på din iPhone. Se Apple-supportartiklen Opdater din iPhone eller iPad.
Din iPhone og Mac er på samme Wi-Fi-netværk og har forbindelse til internettet. Se Opret forbindelse til internettet fra din Mac via Wi-Fi.
Du er logget ind med samme Apple-id på din Mac og iPhone, og FaceTime er slået til i iCloud-indstillingerne. Se Indstil iCloud, Log ind på eller ud af FaceTime og Apple-supportartiklen Brug af Kontinuitet til at tilslutte din Mac, iPhone, iPad og dit Apple Watch.
Wi-Fi-opkald er slået til på din iPhone og Mac. Wi-Fi-opkald er ikke tilgængeligt på alle Mac-modeller. Se Indstil din iPhone og FaceTime på Mac til telefonopkald.
Se Foretag og modtag telefonopkald i FaceTime.
Hvis du har problemer med at høre eller tale eller vil ringe til nogen, som har, kan du bruge RTT (Real-Time Text) til dine telefonopkald, hvis din operatør understøtter det.
Bemærk: Du kan kun foretage eller modtage et RTT-opkald, hvis du bruger macOS 10.14.2 eller en nyere version med Wi-Fi-opkald slået til og en iPhone med iOS 12.1.1 eller en nyere version. Denne funktion er ikke tilgængelig i alle lande eller områder og understøttes ikke af alle operatører. Afhængigt af dit netværksmiljø nedgraderes et RTT-opkald muligvis til et TTY-opkald.
Hvad skal du bruge for at deltage i et opkaldt med et FaceTime-link?
Når du modtager et link til et FaceTime-opkald, kan du deltage fra din webbrowser (kræver ikke login), medmindre du bruger macOS 12 eller en nyere version, hvor du deltager via appen FaceTime. En Android- eller Windows-enhed skal opfylde følgende krav:
Skal have den nyeste version af Google Chrome eller Microsoft Edge
Have oprettet forbindelse til internettet
Have en indbygget eller tilsluttet mikrofon. Til FaceTime-videoopkald skal du også have et indbygget eller tilsluttet kamera (kræver understøttelse af H.264-videokodning)