Bloker opkald i FaceTime på Mac
Hvis du ikke vil modtage FaceTime-opkald på din Mac fra bestemte personer, kan du blokere dem. Hvis de derefter ringer op, får du ikke besked, og opkaldet besvares ikke. Du kan ringe til en blokeret person uden at fjerne blokeringen.
Vigtigt: Hvis du blokerer en person, der ringer op, på din Mac, blokeres personen på alle de Apple-enheder, hvor du er logget ind med det samme Apple-id. Se Apple-supportartiklen Brug af Kontinuitet til at tilslutte din Mac, iPhone, iPad og dit Apple Watch.
I FaceTime på din Mac skal du vælge FaceTime > Indstillinger og derefter klikke på Blokeret.
Klik på knappen Tilføj , og vælg derefter et navn på listen over kontakter.
Du kan også bruge listen med seneste opkald til at blokere en person. Ctrl-klik på kontakten, og klik derefter på Bloker.
Du fjerner blokeringen ved at vælge FaceTime > Indstillinger og klikke på Blokeret. Vælg et navn på listen, og klik på knappen Fjern .
Du blokerer alle FaceTime- eller telefonopkald ved at slå FaceTime fra eller logge ud af FaceTime på hver Apple-enhed. Se Log ind på eller ud af FaceTime.
Tip: Du kan også forhindre opkald fra uønskede personer ved kun at indstille kommunikation med dine kontakter.