Indstil Find min på Mac
Du kan indstille Find på din Mac, så du kan finde den og beskytte den, hvis du mister den, eller den bliver stjålet. Du kan også dele din lokalitet med andre og finde dine Apple-enheder og -genstande.
Bemærk: Når du føjer din Mac til Find, slås Aktiveringslås automatisk til.
Slå Lokalitetstjenester til
Slå Lokalitetstjenester til for at give Find lov til at bestemme din lokalitet.
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, og klik derefter på Sikkerhed & anonymitet i indholdsoversigten. (Du skal måske rulle nedad).
Klik på Lokalitetstjenester.
Slå Lokalitetstjenester til, og slå derefter Find til på listen med apps.
Bemærk: Hvis du ikke kan se Find, skal du gå til Systemtjenester på listen med apps, klikke på Oplysninger og derefter slå Find min Mac til.
Slå Find min Mac til
Slå Find min Mac til i iCloud-indstillinger, så du kan finde, låse eller slette din Mac.
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, og klik på dit navn øverst i indholdsoversigten.
Hvis du ikke kan se dit navn, skal du klikke på “Log ind”, skrive din e-mailadresse eller dit telefonnummer og derefter skrive din adgangskode.
Tip: Hvis du glemmer adgangskoden til din Apple-konto, kan du se flere oplysninger i Apple-supportartiklen Hvis du har glemt din adgangskode til Apple-konto.
Klik på iCloud, klik på Se alle, og klik på Find min Mac.
Hvis symbolet Find har et advarselsmærke , skal du slå Lokalitetstjenester til først.
Klik på Slå til, og klik derefter på Tillad, når du bliver spurgt, om du vil tillade, at Find min Mac bruger din Mac-computers lokalitet.
Slå eventuelt Find-netværket til eller fra.
Find-netværket er et krypteret, anonymt netværk af flere hundrede millioner Apple-enheder, som kan hjælpe dig med at lokalisere din enhed, også selvom den er offline.
Klik på OK.
Bemærk: Hvis du indstiller din Mac med flere brugerkonti, kan Find min Mac kun bruges af en bruger ad gangen.
Indstil Find på dine andre enheder
Se Indstilling af Find på alle dine enheder i Brugerhåndbog til iCloud.
Tip: Hvis du er en del af en gruppe i Familiedeling og indstiller lokalitetsdeling med et familiemedlem, før du mister din Mac, eller den bliver stjålet, kan denne person hjælpe dig med at finde den.
Du kan til enhver tid fjerne din enhed fra Find.
Bemærk: Lokalitetsdeling og søgning efter enheder er ikke tilgængeligt i alle lande eller områder.