Fjern eller slå skrifter fra
De skrifter, du fjerner, vises ikke i Skriftbog eller i skriftvinduet. Hvis du ikke vil fjerne en skrift fra Mac, kan du slå den fra. Skrifter, som er slået fra, bliver på Mac, men vises ikke i programmer eller i skriftvinduet.
Bemærk: Du kan ikke fjerne systemskrifter eller slå dem fra.
Fjern skrifter
Skrifter, du fjerner, flyttes til papirkurven og er ikke tilgængelige i Skriftbog eller i vinduet Fonts.
Vælg en eller flere skrifter i Skriftbog, tryk på Slettetasten, og klik derefter på Fjern.
Slå skrifter fra
Vælg en eller flere skrifter eller skriftfamilier i Skriftbog.
Du slår en hel samling fra ved at vælge den.
Gør et af følgende:
Du slår en skrift eller en skriftfamilie fra ved at klikke på knappen Slå fra over listen med skrifter og derefter klikke på Slå fra.
Bemærk: Hvis du vælger en systemskrift, er både knappen Slå fra og kommandoen Slå fra på Redigermenuen utydelige.
Du slår en skrift til ved at vælge den og klikke på knappen Slå til .
Du slår en samling fra ved at vælge Rediger > Slå fra.
Skrifter, som er slået fra, er utydelige og navngivet “Fra”. Du slår en samling til ved at vælge den og vælge Rediger > Slå til.