cellereference
En referenceværdi er en reference til en enkelt celle eller en matrice (et udsnit) af celler. Hvis matricen består af mere end en celle, er start- og slutcellerne adskilt af et enkelt kolon. Du kan få flere oplysninger, hvis du søger efter "cellereference" eller "referencefelt" i Hjælp til formler og funktioner. Her er nogle eksempler, der inkluderer cellereferencer:
=A2
=A2+D3
=TÆL(A3:D7)
I Numbers kan henvisningen være til en celle i en anden tabel eller et andet ark.
En cellereference til en celle i en anden tabel skal indeholde navnet på den tabel (medmindre cellenavnet er entydigt i alle tabeller). Tabelnavnet og cellereferencen er adskilt af et dobbelt kolon. For eksempel:
=Tabel 2::B2
Navnet på tabellen inkluderes automatisk, når du vælger en celle i en anden tabel, mens du bygger en formel.
En cellereference til en celle i et andet ark skal indeholde navnet på det ark (medmindre cellenavnet er entydigt i alle ark). Arknavnet, tabelnavnet og cellereferencen er adskilt af dobbelt kolon (::). For eksempel:
=SUM(Ark 2::Tabel 1::C2:G2)
Navnet på arket og navnet på tabellen inkluderes automatisk, når du vælger en celle i en anden tabel, mens du bygger en formel.