Brug iCloud med GarageBand til iPhone
Du kan overføre dine GarageBand-sange til iCloud Drive og få adgang til dem fra en anden app eller andre enheder. Du kan åbne dine sange direkte fra iCloud Drive i indholdsoversigten i browseren Mine sange, eller du kan hente dem til din iPhone.
Når du lukker en sang eller lukker GarageBand, opdateres sangen med dine nyeste ændringer i iCloud. Hvis der er foretaget forskellige ændringer på flere enheder, gemmes en kopi af sangen med de nyeste ændringer på samme placering som den oprindelige sang i iCloud Drive.
Du kan først bruge iCloud Drive med GarageBand, når du har indstillet iCloud i appen Indstillinger på din iPhone. Du kan få flere oplysninger på webstedet om iCloud-support.
Slå iCloud til i GarageBand
Du slår iCloud til i GarageBand i appen Indstillinger på din iPhone.
Luk GarageBand.
Tryk på Indstillinger på hjemmeskærmen, og tryk derefter på dit navn øverst i Indstillinger.
Tryk på iCloud, og tryk derefter på kontakten ud for GarageBand på listen med iCloud-apps.
Du skal måske rulle ned, før du kan se symbolet for GarageBand.
Overfør en sang til iCloud Drive
Hold nede på den sang, du vil overføre, i browseren Mine sange, og tryk derefter på Flyt på menuen med hurtige handlinger.
Find det sted, hvor du vil gemme sangen i iCloud Drive, og tryk derefter på Kopier.
Kopier en sang i iCloud Drive til din iPhone
Tryk på iCloud Drive i indholdsoversigten i browseren Mine sange, og find den sang, du vil kopiere.
Hold nede på den sang, du vil overføre, og tryk derefter på Flyt i menuen med hurtige handlinger.
Find det sted, hvor du vil gemme sangen på din iPhone og tryk på Kopier.
Åbn en sang i iCloud Drive
Sange, der kan hentes fra iCloud Drive, vises med mærket iCloud-overførsel .
Tryk på iCloud Drive i indholdsoversigten i browseren Mine sange, og find og tryk derefter på den GarageBand-sang, du vil åbne.
Sangen hentes. Hvis der er en nyere version i iCloud, hentes den nye version til din iPhone. Hvis versionen på din iPhone er nyere, bliver den version overført til iCloud.
Opret en sang i iCloud Drive
Tryk på iCloud Drive i indholdsoversigten i browseren Mine sange, find og tryk på mappen GarageBand til iOS, og gør derefter et af følgende:
Tryk på knappen Tilføj sang øverst til højre på skærmen.
Tryk på Opret dokument i browseren Mine sange.
Lydbrowseren åbner, så du kan vælge et Touch-instrument, der skal bruges i sangen. Når du lukker sangen, gemmes de seneste ændringer til originalplaceringen i iCloud Drive.
Slet en sang i iCloud Drive
Når du sletter en sang i iCloud Drive, slettes sangen på alle dine enheder.
Tryk på iCloud Drive i indholdsoversigten i browseren Mine sange, og find den sang, du vil slette.
Hold nede på den sang, du vil slette, i browseren Mine sange, og tryk derefter på Slet på menuen med hurtige handlinger.
Hvis du slår iCloud til GarageBand fra, slettes de sange, der opbevares i iCloud Drive, fra din iPhone, men de bliver i iCloud Drive. Hvis du vil slå iCloud fra og beholde dine sange på din iPhone, skal du dublere de sange, du vil beholde, før du slår iCloud fra.