Kvantificer timingen af noder i klaverrulleværktøjet i GarageBand på Mac
Du kan kvantificere eller automatisk rette timingen af noder i MIDI-områder. Denne teknik er praktisk, når områder på sporet indeholder de rigtige noder, men timingen ikke passer helt præcist til projektet. Når du kvantificerer timingen, justeres emnerne efter den valgte nodeværdi. Du kan kvantificere alle noderne på et helt MIDI-område under Område i klaverrulleværktøjet, eller du kan kvantificere udvalgte noder i et område under Noder i klaverrulleværktøjet.
Du kan kvantificere noder med Tidskvantificering af noder i klaverrulleværktøjet. Når knappen Område er valgt, kan du kvantificere alle noderne i valgte MIDI-områder med lokalmenuen Tidskvantificering og mærket Styrke. Når knappen Noder er valgt, kan du kvantificere individuelle noder med lokalmenuen Tidskvantificering og knappen Q (Kvantificering).
Tidskvantificering af noder og andre emner ødelægger ingen originaler og bruges kun ved afspilning. Den originale timing er ikke gået tabt og du kan gendanne den ved at slå værdien fra.
Kvantificer timingen for alle noder i et MIDI-område
I sporområdet i GarageBand på Mac skal du dobbeltklikke på det MIDI-område, du vil kvantificere, for at åbne klaverrulleværktøjet.
Klik på knappen Område i Info om klaverrulleværktøj.
Vælg den nodeværdi, der skal bruges som basis for kvantificering af de valgte emners timing, på lokalmenuen Tidskvantificering.
Træk mærket Styrke til venstre for at mindske graden af kvantificering.
Mærket Styrke vises, når MIDI-områder er valgt, men ikke når individuelle noder er valgt.
Bemærk: Hvis der ikke er valgt nogen områder, indstilles værdien til automatisk kvantificering af optagede områder, når du vælger en nodeværdi på lokalmenuen Tidskvantificering.
Kvantificer timingen for valgte noder i et MIDI-område
I sporområdet i GarageBand på Mac skal du dobbeltklikke på det MIDI-område med de noder, du vil kvantificere, for at åbne klaverrulleværktøjet.
Klik på knappen Noder i Info om klaverrulleværktøj.
Vælg den nodeværdi, der skal bruges som basis for kvantificering af de valgte emners timing, på lokalmenuen Tidskvantificering.
Bemærk: Hvis lokalmenuen Tidskvantificering allerede er indstillet til den værdi, du vil bruge, så klik på Q (Kvantificering) for at kvantificere de valgte noder til den værdi.