Organiser noter i mapper på iCloud.com
Du kan organisere dine noter ved at gemme dem i mapper. Du kan oprette dine egne mapper, og Noter opretter automatisk følgende mapper:
Hele iCloud: Viser noter fra alle mapper undtagen mappen Slettet for nylig.
Noter: Indeholder noter, som du ikke har flyttet til dine oprettede mapper, eller som ikke findes i mappen Slettet for nylig.
Slettet for nylig: Indeholder noter, som du har slettet i løbet af de sidste 30 dage.
Hvis du vil arbejde med mapper, skal du sørge for, at mappelisten er synlig, se Vis mappe- eller notelisten i Noter på iCloud.com.
Opret en mappe
I Noter på iCloud.com skal du trykke på Ny mappe nederst på mappelisten.
Angiv et navn for mappen, og tryk derefter på Retur eller Enter.
Din mappe vises i alfabetisk orden på mappelisten.
Tip: Du kan også oprette en ny mappe i en eksisterende mappe. Tryk på den mappe, du vil føje en undermappe til, tryk på , og vælg derefter Ny mappe.
Omdøb en mappe
I Noter på iCloud.com skal du trykke på ud for den mappe, du vil omdøbe, i indholdsoversigten.
Tryk på Omdøb mappe, tilføj et nyt navn, og tryk derefter på Retur eller Enter.
Slet en mappe
I Noter på iCloud.com skal du trykke på ud for den mappe, du vil slette, i indholdsoversigten.
Tryk på ud for den mappe, du vil slette, og tryk derefter på Slet mappe.
Noter i den mappe, du sletter, flyttes til mappen Slettet for nylig, hvor de bliver i 30 dage. I det tidsrum kan du stadig se og gendanne dem. Efter 30 dage fjernes noterne permanent fra alle dine enheder, hvor du er logget ind med det samme Apple-id. Se Slet, og gendan noter på iCloud.com.
Du kan ikke slette mapperne Hele iCloud, Noter eller Slettet for nylig, men du kan slette noter i dem. Hvis du sletter alle noter i mappen Slettet for nylig, forsvinder den, indtil du sletter nogle flere noter.