
Fjern en enhed fra Find enheder på iCloud.com
Du kan bruge Find enheder på iCloud.com til at fjerne en enhed fra listen Enheder og fjerne Aktiveringslås. Når du fjerner Aktiveringslås, kan en anden person gøre enheden aktiv og knytte den til sin Apple-konto.
Fjern en enhed fra listen Enheder
Hvis du ikke ønsker, at en enhed vises i Find, eller hvis du har brug for at gøre den klar til service, kan du fjerne den fra listen Enheder.
Gå til icloud.com/find, og log derefter ind på din Apple-konto (om nødvendigt).
Tip: Hvis du vil logge ind uden at indtaste en tofaktorgodkendelseskode, skal du trykke på
nederst i vinduet.
Tryk på enheden, du vil fjerne, på listen Enheder.
Tryk på Fjern denne enhed. Der sker et af følgende:
Hvis enheden er online, kan den ikke fjernes, men du kan gøre den klar til service. Hvis du trykker på Fortsæt, bliver enheden markeret som Klar til reparation eller Indbytning i de næste 30 dage.
Hvis enheden er offline, fjernes Aktiveringslås øjeblikkeligt, og enheden fjernes fra Find efter 30 dage.
Bemærk: Hvis din enhed kommer online efter 30 dage, vises den igen på dine liste over enheder, og Aktiveringslås aktiveres igen, hvis du stadig er logget ind på din Apple-konto på enheden (for iPhone, iPad, Mac eller Apple Watch), eller hvis den er parret med din iPhone eller iPad (for AirPods eller et Beats-produkt).
Bemærk: Du kan også fjerne din iPhone, iPad, eller Mac ved at logge ud af iCloud på enheden.
Fjern Aktiveringslås på en enhed
Hvis du har glemt at slå Find fra, før du solgte eller gav din iPhone, iPad, Mac eller dit Apple Watch til en anden, kan du fjerne Aktiveringslås ved hjælp af Find enheder på iCloud.com.
Hvis du stadig har enheden, kan du læse Apple-supportartiklen Aktiveringslås til iPhone og iPad, Aktiveringslås til Mac eller Om Aktiveringslås på Apple Watch..
Gå til icloud.com/find, og log derefter ind på din Apple-konto (om nødvendigt).
Tryk på enheden, du vil slette, på listen Enheder.
Da enheden ikke er mistet, skal du ikke indtaste et telefonnummer eller en besked.
Hvis enheden er offline, slettes den, næste gang den er online. Du modtager en e-mail, når enheden er blevet slettet.
Når enheden er blevet slettet, skal du trykke på Fjern denne enhed.
Aktiveringslås fjernes med det samme, og din enhed fjernes også med det samme fra Find. Alt dit indhold slettes, og en anden kan nu aktivere enheden.