Sikkerhedsfunktioner på din 27” iMac
27” iMac er udstyret med en Apple T2-sikkerhedschip, som med følgende sikkerhedsfunktioner beskytter det, du har på computeren, og forhindrer indlæsning af uautoriserede programmer ved start:
Sikker lagring: Lagringsdrevet i din 27” iMac er krypteret med hardwarenøgler, hvilket giver avancererede sikkerhedsniveauer. I tilfælde af et katastrofalt svigt er det måske ikke muligt at gendanne data, så du bør oprette sikkerhedskopier af dine arkiver på en ekstern enhed. Se Apple-supportartiklen krypteret lagerplads på din nye Mac. Du kan indstille Time Machine eller en anden funktion til sikkerhedskopiering til regelmæssigt at sikkerhedskopiere arkiverne på computeren. Se Sikkerhedskopier dine arkiver vha. Time Machine i Brugerhåndbog til macOS og Apple-supportartiklen Sikkerhedskopier din Mac med Time Machine.
Sikker start og Startsikkerhedsværktøj: Understøttelse af sikker start er automatisk slået til. Det er med til at sikre, at kun gyldig software til operativsystemet indlæses på din computer ved start. Se Apple-supportartiklen Om Sikker start.
Hvis din 27” iMac ikke starter, fordi den har registreret en komponent, som ikke er godkendt, starter den fra en sikker gendannelsespartition og løser automatisk problemer, hvis det er muligt. Du kan læse mere om Startsikkerhedsværktøj og læse om, hvordan du indstiller andre indstillinger, f.eks. start fra en ekstern enhed, i Apple-supportartiklen Om Startsikkerhedsværktøj.
Bemærk: I sjældne tilfælde f.eks. ved strømsvigt under en opgradering af macOS, kan din 27” iMac holde op med at svare, og firmwaren til chippen skal måske genoplives. Se Apple-supportartiklen Revive or restore Mac firmware in Apple Configurator 2.
Læs mere. Se Apple-supportartiklen Om Apple T2-sikkerhedschippen.