Kontroller, at din 27" iMac registrerer den nye hukommelse
Når du har installeret hukommelse i din 27" iMac, skal du kontrollere, at iMac registrerer den nye hukommelse. Se Kontroller, at din iMac genkender den nye hukommelse (rul til bunden af artiklen).
Start iMac.
Vælg Apple > Om denne Mac, når du ser macOS-skrivebordet.
Den samlede mængde hukommelse i iMac vises. Du kan få nøjagtige oplysninger om den mængde hukommelse, der er installeret, ved at klikke på Systemrapport og derefter klikke på Hukommelse til venstre under Hardware.
Hvis den hukommelse, du har installeret, ikke opfylder specifikationerne, lyder der tre toner fra iMac hvert femte sekund. I så fald skal du lukke iMac ned og læse installeringsinstruktionerne igen for at sikre dig, at hukommelsen er kompatibel og er installeret korrekt. Hvis du stadig har problemer, skal du fjerne hukommelsen og se i det supportmateriale, der fulgte med computeren, eller kontakte den forhandler, hvor du købte hukommelsen.